Holdet 2n Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2n Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Malene Hedegård Petersen
Hold	2024 Ke/n (1n Ke, 2n Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Igang med kemi
Titel 2	2. Molekyler - Når elektroner er fælles
Titel 3	3. Organiske forbindelser og stofmængdeberegninger
Titel 4	4. Ionforbindelser og koncentration
Titel 5	5. Klar til årsprøve
Titel 6	6. Redoxreaktioner
Titel 7	7. Råstoffer
Titel 8	8. Ligevægte
Titel 9	9. Syrer og baser
Titel 10	10. Aminer, aminosyrer og proteiner
Titel 11	11. Reaktionshastighed
Titel 12	12. Organisk kemi
Titel 13	13. Hovedpinepiller - Carboxylsyrer og estere
Titel 14	14. Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Igang med kemi Emner: Inddeling af stoffer, densitet, reaktionsskema og afstemning af reaktionsskemaer, opløselighed, atomets opbygning, grundstoffer, periodesystemet og ædelgasreglen. Øvelser: Sukkerregnbue Pensum: Sider læst i iBogs-udgave svarende til følgende sider i den trykte version af: Egebo, Lone Als "I gang med kemi", Nucleus, 2020. s. 11-22, 26-34, 36-37.
Indhold	Kernestof: Inddeling af stoffer Stoffers fysiske egenskaber Densitet Isotoper Stoffers kemiske egenskaber Reaktionsskemaer og afstemning Atomets opbygning Elektronernes organisering i et atom Atommasse Grundstoffer Grundstoffernes periodesystem Størrelsen af et atom Kemiske bindinger og ædelgasreglen Opløsningsmidler og opløselighed Supplerende stof: 1n Ke 2024-25 OneNote
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. Molekyler - Når elektroner er fælles Emner: Elektronparbindinger, rumlig opbygning af molekyler, molekylers formler og navne, elektronegativitet og polaritet, opløselighed og hydrofile og hydrobe grupper, emulgatorer. IKKE: intra- og intermolekylære kræfter + smelte- og kogepunkter for molekylforbindelser. Øvelser: Vandopløselighed Fremstil din egen mayonnaise Pensum: Sider læst i iBogs-udgave svarende til følgende sider i den trykte version af: Egebo, Lone Als "I gang med kemi", Nucleus, 2020. s. 21-25, 47-55, 62-67, 73-74. Stikord Øvelser
Indhold	Kernestof: 2. Molekyler - når elektroner er fælles Elektronparbindinger Modeller af molekyler og deres elektronparbindinger Tegninger af molekyler Molekylers rumlige struktur Molekylers formler og navne Opløsningsmidler og opløselighed Opløselighed Øvelse Vandopløselighed.docx description Polaritet og elektronegativitet Elektronegativitet Polaritet af molekyler Tema: hydrofile og hydrofobe miljøer i kroppen \| I gang med kemi Kroppens hydrofile miljøer \| I gang med kemi Hydrofile makromolekyler \| I gang med kemi Kroppens hydrofobe miljøer \| I gang med kemi Oprensning af DNA \| I gang med kemi Supplerende stof: 5.2 DNA cocktail - video.mp4 description
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

3. Organiske forbindelser og stofmængdeberegninger

Emner:
Organiske forbindelser, carbonhydrider, alkaner, alkener og alkyner, strukturformler, strukturisomeri, navngivning, opløselighed, forbrændingsreaktioner, mængdeberegninger, stofmængde, molarmasse, bioethanol, ækvivalente mængder og den begrænsende reaktant.

Øvelser:
Natron (Mængdeberegninger)
Alkaner i lightergas

Pensum:
Sider læst i iBogs-udgave svarende til følgende sider i den trykte version af:

Egebo, Lone Als "I gang med kemi", Nucleus, 2020.
s. 87-108, 110-112, 118-125, 130-132.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Rapport: Natron	05-03-2025

Omfang

Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

4. Ionforbindelser og koncentration

Emner:
Ioner og ionforbindelser, navngivning af ioner og ionforbindelser, ionbinding og iongitter, ionforbindelsers formler, koncentration og opløsning af ionforbindelser i vand, formel- og aktuel stofmængdekoncentration, opløselighed og udfældning, fældningsreaktioner, ionreaktionsskema, titrering og fortyndinger.

Øvelser:
Hjemmelavet salmiaklakrids
Påvisning af salmiak i lakrids (Fældningsreaktioner)
Titrering af salmiak i lakrids
Fremstilling af opløsninger (Fortyndinger)

Pensum:
Sider læst i iBogs-udgave svarende til følgende sider i den trykte version af:

Egebo, Lone Als "I gang med kemi", Nucleus, 2020.
s. 135-142, 146-155, 166-175, 184-186.

Indhold

Kernestof:

Supplerende stof:

1n Ke 2024-25 OneNote

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Titrering af lakrids	09-05-2025
Fortyndinger	15-05-2025

Omfang

Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	5. Klar til årsprøve Information om årsprøven + repetition
Indhold
Omfang	Estimeret: 2,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6. Redoxreaktioner Emner: Redoxreaktioner, oxidation, reduktion, spændingsrækken, korrosion og rustbeskyttelse, oxidationstal, oxidationstal i organiske forbindelser, oxidationstal i organiske molekyler, forbrænding af ethanol i kroppen, afstemning af redoxreaktioner. Øvelser: Spændingsrækken Mangans oxidationstal Pensum: Sider læst i iBogs-udgave svarende til følgende sider i den trykte version af: Egebo, Lone Als "I gang med kemi", Nucleus, 2020. s. 231-236. Igang med kemi (Kapitel 6 omkring redoxreaktioner - alle siderne til og med temaet omkring afstemning af redoxreaktioner, teamet antioxidanter i mad og drikke er ikke læst.
Indhold	Kernestof: 1. Redoxreaktioner når elektroner flyttes.docx description 6. Redoxreaktioner - når elektroner flyttes Oxidation og reduktion Tema: hvor ædle er metallerne 2n Ke 2025-26 OneNote Oxidationstal Et eksempel fra bilmotorer Tema: forbrænding af alkohol Forbrænding af ethanol i kroppen Tema: afstemning af redoxreaktioner Rensning af bilers udstødningsgas Afstemning af redoxreaktioner i vandige miljøer Mangans oxidationstal NY.docx description Læs op på spændingsrækken og afstemning af redoxreaktioner hjemmefra. HUSK: Prøven er uden hjælpemidler! Supplerende stof: Spændingsrækken \| Kemi C - 21
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	7. Råstoffer Kernestof: Grundstoffer: det periodiske system HUSK: Isis kemi B om jern: https://isiskemib.systime.dk/?id=1147 Økolariet: Tema om råstoffer https://www.okolariet.dk/undervisning-og-laering/undervisningstilbud/ungdom/jagten-pa-rastofferne?_gl=1ix9a88_upMQ.._gaNzAxMjc3MjgxLjE3NDk5MjMzMzM._ga_D99EK99WXDczE3NDk5MjMzMzIkbzEkZzEkdDE3NDk5MjMzODUkajckbDAkaDA. Økolariet: Booking af kuffert om råstoffer (1 uge) https://booking.okolariet.dk/besoegstilbud/jagten-paa-raastofferne-laan-af-spilkasse-grundskole?_gl=1sr6nl5_upMQ.._gaNzAxMjc3MjgxLjE3NDk5MjMzMzM._ga_D99EK99WXDczE3NDk5MjMzMzIkbzEkZzEkdDE3NDk5MjMzOTckajYwJGwwJGgw
Indhold
Omfang	Estimeret: 2,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	8. Ligevægte Stikord - reversible og irreversible reaktioner, dynamisk ligevægt, ligevægtsloven, størrelsen af ligevægtskonstanten, anvendelse af ligevægtsloven, indgreb i en ligevægt, ændring i stofmængdekoncentrationen, ændring i temperaturen, endoterme og exoterme reaktioner, blodkredsløbet med fokus på ligevægte, respiration, diffusion af ilt og carbondioxid, hvad sker der i lungerne med dioxygen og hvad sker der ude ved musklerne samt hvordan dette har indflydelse på ligevægte. Øvelse -Indgreb i en kemisk ligevægt Lærebog Videre med kemi kapitel 2 (Temaet: Transport af dioxygen i blodet er ikke læst)
Indhold	Kernestof: 2. Kemiske ligevægte Irreversible og reversible reaktioner Dynamiske ligevægte Ligevægtsloven Reaktionsbrøken Ligevægtskonstanten Rene væsker, opløsningsmidler og faste stoffer Størrelsen af ligevægtskonstanten Anvendelse af ligevægtsloven Anvendelse af ligevægtskonstanten til beregning af ligevægtskoncentrationer Forskydning af kemiske ligevægte Ændring af den aktuelle stofmængdekoncentration Ændring af volumen og tryk Ændring af temperaturen OBS: Kun elever med elevnummer 1-14 skal komme. Resten har fri i dag, men skal komme på fredag i stedet :) Øvelse Indgreb i et ligevægtssystem.docx description Vi fortsætter med opgaver fra før ferien om ligevægte og redoxreaktioner :) Ligevægtsreaktioner \| Kemi B - Ligevægte 1 Le Chateliers princip \| Kemi B - Ligevægte 2 Exoterm og endoterm \| Kemi B - Ligevægte 6 OBS: Kun elever med elevnummer 15-30 skal komme. Resten har fri i dag :)
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	9. Syrer og baser stikord - syrer og baser, eksempler, vands selvionisering, pH og pOH, beregning af pH (i stærke og ikke-stærke opløsninger af syrer og baser), måling af pH, syrers og basers styrke, puffersystemer, beregning af pH i et puffersystem, bjerrumdiagrammer, titrering, titrering af stærk syre med stærk base, titrering af ikke-stærk syre med stærk base, titrering af polyhydrone syrer. øvelser - Puffersystemer - Titrerkurver for saltsyre og ethansyre -Rødkåls indikator -pH i vandige opløsninger af ionforbindelses Lærebog Videre med kemi kapitel 3 (Hele kapitlet inklusiv temaet om regulering af pH er læst.)
Indhold	Kernestof: 3. Syre-basereaktioner og pH-beregninger Syrer og baser Vands selvionisering Sure, neutrale eller basiske opløsninger Lektien ser voldsom ud, men der står ikke særlig meget under hvert link :) pH-begrebet Beregning af [H3O+] pOH Sammenhæng mellem pH og pOH Beregning af [OH-] Syrers og basers styrke Styrkekonstanter og styrkeeksponenter for en syre Styrkekonstanter og styrkeeksponenter for en base Sammenhæng mellem pKs og pKb Beregninger af pH Beregning af pH for en opløsning af en stærk syre Beregning af pH for en stærk base Måling af pH Rødkålsindikator Beregning af pH for en opløsning af en ikke-stærk syre Ioniseringsgrad for en ikke-stærk syre OBS: Læringsvejledersamtale med Shabnam og Sofie Beregning af pH for en ikke-stærk base OBS: Læringsvejledersamtale med Thea og Tobias Titrering - bestemmelse af en ukendt koncentration \| Bioteknologi A - bind 2 Titrering af en stærk syre med en stærk base Øvelse Titrerkurver for saltsyre og ethansyre.docx description Syre-basetitreringer Titrering af en ikke-stærk syre med en stærk base Øvelse Puffersystemer.docx description Tema: regulering af pH Puffersystemer og pufferkapacitet Link til møde i Teams Supplerende materialer til kapitel 3 Gymnasiekemi: Syrer og baser Aminer Heterocykliske aminer Navngivning af aminer Aminernes fysiske egenskaber OBS: Vi starter timen med en test i pH (Quiz-format)
Omfang	Estimeret: 16,00 moduler Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	10. Aminer, aminosyrer og proteiner Stikord Aminer, primære sekundære og tertiære aminer, navngivning af aminer, aminernes fysiske egenskaber, hydrogenbindinger, aminer er baser, aminosyrer, sammensætning af aminosyrer i et protein, proteiners strukturniveuaer, primærstruktur, sekundære struktur, tertiær struktur og kverternærstruktur, proteiner er enzymer. Lærebog Videre med kemi. Vi har læst i kapitel 7 omkring nitrogenholdige forbindelser. Her har vi læst følgende sider. Aminer, Navngivning af aminer, Aminernes fysiske egenskaber, Aminer er baser, Tema: aminosyrer og proteiner, Sammensætning af aminosyrer i et protein, Proteiners strukturniveauer, Mange proteiner er enzymer.
Indhold	Kernestof: Øvelse Bromelin fra ananas.docx description Aminer Heterocykliske aminer Navngivning af aminer Aminernes fysiske egenskaber Aminer er baser Tema: aminosyrer og proteiner Sammensætning af aminosyrer i et protein Proteiners strukturniveauer Strukturproteiner
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	11. Reaktionshastighed Stikord Definition af reaktionshastighed, energi og kemisk binding, energiprofiler, aktiveringsenergi, faktorer der har betydning for reaktionshastigheden (koncentrationen af reaktanterne, temperaturen, overfladearealet, tilstedeværelsen af katalysator, homogen og heterogen katalyse, enzymer, enzymers virkning, enzymaktivitet, Hvordan forskellige faktorer har betydning for enzymkatalysrede reaktioners hastighed (substratkoncentrationen, enzymkoncentrationen, temperaturen og pH) Øvelser - Reaktionshastighed Lærebog Videre med kemi. Vi har læst kapitel 8 (Vi har dog ikke læst siderne omkring Inhibitorer)
Indhold	Kernestof: 8. Reaktionshastighed Reaktionshastighed Energi og kemiske bindinger Energiprofiler Kemiforsøg: Thiosulfat og syre (reaktionshastighed) Faktorer der kan påvirke reaktionshastigheden Den aktuelle stofmængdekoncentration af reaktanterne Reaktanternes overfladeareal Temperaturen Katalysatorer Homogen katalyse Heterogen katalyse Kiral katalyse Tema: enzymer og reaktionshastighed Enzymers virkning Substratkoncentrationen Enzymkoncentration Temperaturens betydning pH"s betydning Øvelse Reaktion mellem thiosulfationer og syre.docx description Inhibitorer Reversible inhibitorer Kompetitive inhibitorer Non-kompetitive inhibitorer Irreversible inhibitorer
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	12. Organisk kemi Stikord - alkaner, navngivning af alkaner, fysiske egenskaber for alkaner, kemiske egenskaber, substitution, forbrændingsreaktion, alkener og alkyner, navngivning af alkener og alkyner, fysiske og kemiske egenskaber for alkener og alkyner, addition, elimination, cykliske carbonhydrider, aromatiske forbindelser, alkoholer navngivning af alkoholer, typer af alkoholer, alkoholernes egenskaber, oxidation af alkoholer, aldehyder og ketoner og deres fysiske og kemiske egenskaber, Isomeri, strukturisomeri kædeisomeri, stillingsisomeri, stillingsisomeri, stereoisomeri, geometrisk isomeri, spejlbilledisomeri, asymmetrisk carbonatom, carbohydrater, monosaccharider, fehlings reaktion, redoxreaktioner, disaccharider, polysaccharider, navngivning af bindinger i disaccharider og polysaccharider, Øvelser - Reaktioner med carbonhydrider - Primære, sekundære og tertiære alkoholer - Fehlings prøve carbohydrater Lærebog Videre med kemi kapitel 4 (Hele kapitlet er læst inklusiv teamet sukker og geleringsmidler)
Indhold	Kernestof: 4. Udvalgte organiske forbindelser Alkaner Fysiske egenskaber for alkanerne Kemiske egenskaber for alkanerne Meet Alkener og alkyner Navngivning af forgrenede alkener Navngivning af forgrenede alkyner Fysiske egenskaber for alkener og alkyner Kemiske egenskaber for alkener og alkyner Cykliske carbonhydrider Aromatiske forbindelser Navngivning af aromatiske carbonhydrider Alkoholer Navngivning af alkoholer Typer af alkoholer Alkoholernes egenskaber Kogepunkter \| I gang med kemi Gymnasiekemi om Alkoholer Afstemning af redoxreaktioner i vandige miljøer Primære, sekundære og tertiære alkoholer Carbonylforbindelser Aldehyder og ketoner Organiske forbindelser med flere funktionelle grupper Isomeri Stereoisomeri Fehlings reaktion Fehlings test \| Forsøg Appendiks 11: Organiske reaktionstyper Tema: sukker og geleringsmidler Monosaccharider Disaccharider Polysaccharider og geleringsmidler
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	13. Hovedpinepiller - Carboxylsyrer og estere Stikord - carboxylsyrer, estere, navngivning af carboxylsyre og estere, fysiske egenskaber for carboxylsyrer, kogepunkt, hydrogenbindinger, kemiske egenskaber for carboxylsyre, fysiske egenskaber for estere, kondensationsreaktion, hydrolyse, Acetylsalicylsyre, syntese af acetylsalicylsyre, tyndtlagskromatografi, virkning af acetylsalicylsyre. Øvelser - Fremstilling af acetylsalicylsyre.docx - Tyndtlagskromatografi (TLC) - renhedsbestemmelse (obs. vi udførte ikke delen med jern(3+)ionerne) - Acetylsalicylsyre i en aspirin Lærebøger Videre med kemi. Vi har læst kapitel 6 omkring estere og carboxylsyre. Vi har læst alle siderne omkring estere og carboxylsyre. I temaet omkring acetylsalicylsyre har vi kun læst 1) Tema: acetylsalicylsyre og 2) Syntese af acetylsalicylsyre. I Videre med kemi har vi kapitler 5 også læst: papirkromatografi og TLC. I Videre med kemi har vi også læs noget af kapitel 1.(Vi har ikke læst de to temaer farvede uorganiske forbindelser samt farvede organiske forbindelser. Bioteknologi bind 2: Her har vi læst om smeltepunkt og linket hedder: smeltepunkt
Indhold	Kernestof: 6. Carboxylsyrer og estere Carboxylsyrer Fysiske egenskaber for carboxylsyrer Kemiske egenskaber for carboxylsyrer Estere Fysiske egenskaber for estere Kemiske egenskaber for estere Øvelse Fremstilling af acetylsalicylsyre.docx description Tema: acetylsalicylsyre Syntese af acetylsalicylsyre Omkrystallisation af acetylsalicylsyre \| Bioteknologi A - bind 2 5. Adskillelse af stoffer Kromatografi Tema: papirkromatografi og TLC Adskillelse af farveløse forbindelser ved TLC Smeltepunktsbestemmelse \| Bioteknologi A - bind 2 Aspirin - en bitter pille (Ca. 51 min) Organisk kemi overblik.pdf description 1. Farvede forbindelser Stråling, lys og farver Farver og komplementærfarver Lys kan excitere elektroner Spektrofotometri Et absorptionsspektrum Lambert-Beers lov Spectrometry Software Anvendelse af spektrofotometri OBS: Til dem med læsevanskeligheder
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	14. Repetition Stikord Definition af reaktionshastighed, energi og kemisk binding, energiprofiler, aktiveringsenergi, faktorer der har betydning for reaktionshastigheden (koncentrationen af reaktanterne, temperaturen, overfladearealet, tilstedeværelsen af katalysator, homogen og heterogen katalyse, enzymer, enzymers virkning, enzymaktivitet, Hvordan forskellige faktorer har betydning for enzymkatalysrede reaktioners hastighed (substratkoncentrationen, enzymkoncentrationen, temperaturen og pH) Øvelser - Reaktionshastighed Lærebog Videre med kemi. Vi har læst kapitel 8 (Vi har dog ikke læst siderne omkring Inhibitorer)
Indhold
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb