Holdet 3l ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Christopher Vassaux Noe
Hold 2025 ol/l (3l ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skulptur
Titel 2 Iliaden - den homeriske helt
Titel 3 Den græske tragedie - Antigone
Titel 4 Platon
Titel 5 Ovid - kærlighedens mange ansigter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skulptur

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet introducerer eleverne til den kronologiske udvikling i antikkens skulpturer opdelt i arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk og romersk skulptur. I perspektivdelen er der fokus på renæssancen og nyklassicismen.

Forløbet sluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med at forene temaer som motiv, form og æstetik.

Forløbsmateriale:
Thiedecke, J. Antikkens skulptur og dens efterliv, Pantheon, 2012, s. 4-17; 19-20; 29; 48-49; 53; 58-59; 68; 86.
Hansen, M. H. Kilder til demokratiet i Athen. 2. udgave. Nyt Nordisk Forlag, 2007, s. 14-20.
https://lex.dk/Perserkrigene
https://paideia.systime.dk/?id=131
https://paideia.systime.dk/?id=132
https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166


Basisskulpturer:
1. Sounion-kouros
2. Anavysos-kouros
3. Peplos-koren
4. Chiotissa-koren
5. Artemision-bronzen
6. Vestgavlen Zeus-templet
7. Doryphoros (spydbæreren)
8. Kvindefigurer fra Parthenons østgavl
9. Praxiteles: Drengen fra Marathon
10. Hermes med Dionysosbarnet
11. Praxiteles: Afrodite
12. Venus fra Milos
13. Afrodite og Pan
14. Laokoon-gruppen
15. Augustus som pontifex maximus
16. Augustus ”Prima Porta”
17. Portræt af Vespasian

Perspektivskulpturer:
1. Michelangelo: David (1504)
2. Bernini: Bortførelsen af Persephone (1622)
3. Bernini: David (1624)
4. Christophe Veyrier: The Dying Achilles (1683)
5. Antonio Canova: Napoleon som Mars (1806)
6. Hofman: Hercules besejrer hydraen (1893)
7. Thorvaldsen: Venus med æblet (1828)
8. Edgard Degas: ”Danserinde med balletskørt” (1881)
9. Edmund von Hofmann: Hercules besejrer hydraen (1893)
10. Henry Moore: Falling Warrior (1957)
11. Michele Rizzi: Andromeda (2023)

Generelle formanalytiske begreber:
• Skala (størrelse)
• Materiale og overflade (sten, metal, gips, ru, poleret osv.)
• Komposition (statisk vs. dynamisk og åben vs. lukket)
• Rundskulptur vs. relief

Generelle indholdsanalytiske begreber
• Udtryk: Dramatisk vs. lyrisk
• Temaer og fortælling

Baseret på:
https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160

Andre nøglebegreber:
• Stiliseret, naturalistisk, idealiseret, realistisk
• Heroisk nøgenhed
• Det arkaiske smil
• Mandeløjne
• Perlelokhår
• Kontrapost
• Frontalitet
• Datering
• Det prægnante øjeblik
• Wet look
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Iliaden - den homeriske helt

Forløbsbeskrivelse

Elevernes møde med Homers epos Iliaden fokuserer på det homeriske heltebegreb med begreberne timé, kléos og areté som centrale fagtermer. Personkarakteristikker af såvel Achilleus som Hektor har en væsentlig plads, mens Achilleus’ vrede står som et primært narrativt omdrejningspunkt for de dele af Iliaden, som eleverne stifter bekendtskab med. Samtidig arbejdes der en del med menneskets forhold til guderne samt en karakteristik af gudernes væsen, og her har eleverne arbejdet en del med forståelsen af guderne som antropomorfe og ved deres evne til at vise sig for menneskene på jorden (theofani). Herudover er der arbejdet med udtrykket do ut des med hensyn til at forklare forholdet guder og mennesker imellem. Desuden har eleverne stiftet bekendtskab med skæbnebegrebet (moira), og det er diskuteret, hvordan Zeus indimellem fremtræder som en olympisk gud med en magt, der tilnærmer sig skæbnens. På det stilistiske plan har eleverne arbejdet med epiteter, patronymika og homeriske lignelser.

Forløbsmateriale:
Homer, Iliaden. Oversat af Otto Steen Due, Gyldendal (1999).

Følgende uddrag er læst:
Iliaden 1. sang, v. 1-431; 488-611
Iliaden 16. sang, v. 1-101; 130-167; 198-305; 751-867
Iliaden 22. sang, v. 1-272; 326-363
Iliaden 24. sang, v. 1-192; 443-595

I alt: 1566 vers

Perspektiverende materiale:
Rathsack, Thomas. ”Hvad er en helt?”, 8. januar 2020.
Rubens, Peter Paul. Thetis dypper barnet Achilleus i floden Styx. 1630-1635
Rubens, Peter Paul. Achilleus’ død. 1630-1635.
Schow, Joachim. Thetis dypper Achilleus i floden Styx. 1804.
Stewart, Patrick Shaw. "I saw a man this morning". 1915.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den græske tragedie - Antigone

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet centreres omkring Sofokles’ tragedie Antigone, som eleverne læser i dens helhed. I forløbet arbejdes der både med tragediens genretræk, dramaturgi og centrale tematikker.

Til arbejdet med tematiske analyser anvendes en lang række begreber, fx: hybris/nemesis, polis/oikos, nomos/physis og ate. Samtidig er temaer om kønsroller, døden og styreformer inddraget i fortolkningen af dramaet. Begreberne er introduceret via power point.

Forløbsmateriale:
Sofokles. Antigone. Oversat af Otto Foss.
Andreasen, B. (2012) Paideia. ”Drama”. Systime.
Den Store Danske (red.). ”den thebanske sagnkreds.”

Perspektivering:
Anouilh, J. Antigone (uddrag). s. 39-44.
Diskussion af diverse definitioner på civil ulydighed, bl.a. Thoreau H. D., Habermas, J.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Platon

Forløbsbeskrivelse:
Eleverne får i dette forløb en indføring i Platons idélære. Eleverne får et elementært kendskab til den filosofiske verden i Athen i klassisk tid. De møder sofisterne, og de får en forståelse for, hvordan Sokrates’ og Platons filosofi principielt stod i modsætning til sofisternes relativisme.

Forløbets fokus er primært på Platons idélære og sekundært på Platons filosofi i et politisk perspektiv. Hulebilledet fra Platons værk Staten læses som udgangspunkt for indføringen i Platons idélære, men denne tekst læses også som en kritik af dele af det samfund, Platon var en del af.

Dialogen Kriton læses både som en kritik af det politiske system, men også med et formål om at forstå Platons argumentationsform og formen i den sokratiske dialog. Desuden trækkes tråde til idélæren, hvor det er relevant.

Forløbets perspektiveringsdel består af elevproduceret materiale og fokuserer på en diskussion af den sokratiske dialogs og idélærens anvendelighed i en moderne kontekst.

Baggrundsmateriale:

Oldportalen, naturfilosoffer og sofister (læs kun delen om sofisterne):
https://oldportalen.systime.dk/?id=388

Oldportalen, om Platon:
https://oldportalen.systime.dk/?id=389

Oldportalen, om Platons værker:
https://oldportalen.systime.dk/?id=394

Oldportalen, om Sokrates:
https://oldportalen.systime.dk/?id=464

Oldportalen, om værdikampen på Sokrates’ og Platons tid:
https://oldportalen.systime.dk/?id=395

Oldportalen, om dialogerne:
https://oldportalen.systime.dk/?id=398
Skal kun gennemgås i PP om den sokratiske metode

Oldportalen, om Platons dualisme:
https://oldportalen.systime.dk/?id=397

Basistekst:
Uddrag fra følgende Platon-dialoger:
Platon, Staten, 7. bog, "Hulebilledet". Teksten er gengivet efter: Platon i udvalg I: Staten, Gyldendal 2013. Oversat af Christian Gorm Tortzen, Steffen Lund Jørgensen, Rasmus Sevelsted & Martin Harbsmeier.
Platon, Kriton, i Udvalg af Platons skrifter ved Otto Foss og Per Krarup. Oversat af Per Krarup. Munksgaard, 1978. (hele dialogen)

Perspektiverende materiale:
Hansen, Kurt. ”Det, vi ikke kan se, er det vigtigste.” Politiken, 24. juni 2004.
Rasmussen, Halfdan. ”Agora.” 1965.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ovid - kærlighedens mange ansigter

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb dykker eleverne ned i den græsk-romerske mytologi, som den formidles i Ovids Metamorfoserne. Udvalgte myter fra værket læses tematisk med fokus på Ovids brug af og portrættering kærligheden som stærk drivkraft. Desuden analyseres teksterne genremæssigt som epos, og de analyseres indholdsmæssigt ved inddragelse af relevante fagbegreber, som eleverne har mødt i løbet af året.

Den sidste del af forløbet er projektorienteret, og heri analyserer eleverne myten om Narcissus og Ekko, hvorefter de undersøger, hvordan man i moderne tid har ladet sig inspirere af denne myte i senere europæisk malerkunst.


Forløbsmateriale:

Baggrundsstof:
https://oldportalen.systime.dk/?id=332 (om Ovid)
https://oldportalen.systime.dk/?id=345#c952 (om Metamorfoserne)

https://www.yesmagazine.org/health-happiness/2013/12/28/the-ancient-greeks-6-words-for-love-and-why-knowing-them-can-change-your-life/  

Basistekst:
Ovid, Metamorfoserne. Oversat af Otto Steen Due. Gyldendal, 2005:
Daedalus og Icarus (8. sang, v. 183-235)
Apollo og Daphne (1. sang, v. 452-567)
Narcissus og Ekko (3. sang, v. 339-510)

Perspektivering:
Billede 1: Caravaggio, Narcissus (ca. 1597-99)
Billede 2: John Waterhouse, Narcissus og Ekko (1903)
Billede 3: Salvador Dali, Narcissus’ Forvandling (1937)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer