Holdet 3gNg/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Torben Espersen
Hold 2025 Ng/2 (3gNg/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Storbyens udfordringer
Titel 2 Vand og Vejr
Titel 3 Fødevarer og befolkning
Titel 4 Bæredygtig udvikling
Titel 5 Fremtidens energiproduktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Storbyens udfordringer

I dette kapitel opnår du viden om de globale storbyers påvirkning af vejr og klima. Over halvdelen af den globale befolkning er bosat i byområder, og det kan være vanskeligt at sikre en bæredygtig udvikling i en storby. Der er en stor efterspørgsel efter ressourcer, og en stor mængde affald der skal håndteres.
Det er muligt at kortlægge byområderets temperaturforhold ved brug af en række forskellige data. Desuden kan modelleringer af fremtidens klima give et bud på storbyens udfordringer.
Både mindre storbyer og megacities med et befolkningstal over 10 mio. indbyggere påvirker det omkringliggende vejr og klima. Der er en højere temperatur i en storby, og der er en ændring af vind- og nedbørsforhold. Byens bygninger og infrastruktur giver en ændring i energibalance, og en større andel af Solens stråler bliver absorberet af byens mørkere overflader. Det kan give anledning til hedebølger i storbyer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand og Vejr

Klimaændringer påvirker vejret i form af mere intensive nedbørsmængder og tørke, og det kan give udfordringer for produktionen af fødevarer. Vi kan begrænse klimaændringer ved at udlede færre drivhusgasser. Flere steder er ferskvandsressourcen begrænset, og derfor er der behov for innovative løsninger, hvor spildevand bliver renset, så det kan indgå i vandforsyningen.
Grundvandet i Danmark er udfordret ved vores brug af pesticider og PFAS, som forurener grundvandet med svært nedbrydelige og miljøfremmede stoffer.
Flere lavbundsjorde skal i Danmark omlægges til naturlige arealer, da det kan mindske Danmarks udledning af drivhusgasser og forbedre vandmiljøet. Vi kan dog risikere at udlede endnu flere drivhusgasser, hvis vi vælger den forkerte naturgenopretning.
Det er en væsentlig pointe at adskille vejr og klimavariationer. Vejret har store årlige variationer som skybrud, storme og orkaner. En stigende hyppighed af skybrud vil dog kunne tilskrives et forandret klima. Klimaforandringer påvirker monsunnedbøren, men monsunen er også påvirket af La Niña, der giver større variationer i nedbørsmængden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fødevarer og befolkning

I 2024 er der ifølge FN lidt over 8,1 milliarder mennesker i verden. Men det ser ud til, at vi bliver endnu flere. I 2050 er vi sandsynligvis mere end 9,7 milliarder – en vækst på 2 milliarder mennesker på kun 35 år, og der er ingen tvivl om, at det stigende befolkningstal vil øge efterspørgslen på vand, fødevarer, energi og andre naturressourcer. Kloden kommer under stigende pres. Jordens befolkning ventes at toppe i 2085 med 10,3 mia. mennesker.
Især i Afrika vil befolkningstallet øges. Her forventes en stigning fra 1,5 til 2,5 milliarder indbyggere inden 2050. Indiens befolkningstal (1,44 mia.) har allerede oversteget Kinas befolkningstal (1,43 mia.), og de mange mennesker ønsker forbrug på niveau med det, vi har i de rige lande.
Befolkningsvæksten lægger et massivt pres på jordens ressourcer og ikke mindst på fødevareproduktionen, hvor der fortsat er ca. 800.000 mio. eller 10 % der sulter og en endnu større del af befolkningen, de leve med fødevareusikkerhed. At håndtere disse udfordringer, er kernen i bæredygtighedsmålene, hvor det 1., 2. og 12. mål er centrale.
Årsagerne til befolkningsvæksten, udfordringen med fødevareproduktion, fattigdommens årsager og udbredelse behandles. Presset på jordens ressourcer (landbrugsjord, generelle ressourcer, gødning, vand og biodiversitet) behandles.
Dansk landbrug og EU's landbrugspolitik medtages for at anskueliggøre nogle af de problemer, der er i den globale fødevareproduktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bæredygtig udvikling

Menneskeheden står over for en stor udfordring. Vi skal sikre en bæredygtig udvikling, men samtidig bliver der en større middelklasse og en stigende befolkning, som samlet medfører et større forbrug.
FN's 17 verdensmål er en udviklingsstrategi, der skal sikre en mere bæredygtig verden. De danske kommuner indarbejder bæredygtighed og FN's verdensmål i deres klimaindsats og byudvikling.
Danmark arbejder aktivt med FN's 17 Verdensmål gennem den danske udviklingsstrategi, som er et samarbejde mellem Danmark og udvalgte lavindkomstlande. Herunder indgår udviklingsbistand og humanitær bistand. FN's organisationer udfører konkrete projekter, som fx kan bidrage til at reducere madspild eller sikre områder mod tsunamier.
Nogle lande indgår mere i den globaliserede verdenshandel end andre. Nogle stater vinder mere på globaliseringen end andre. Der foregår en global arbejdsdeling og specialisering, og det giver en anonymisering af de enkelte produktionsled. Der sker både en outsourcing og insourcing af arbejdsopgaver i Danmark.
Skrøbelige stater har svært ved at tiltrække udenlandske investeringer, og kapital kan være vejen til at bryde fattigdomscirklen. Det er ikke alle lande, der oplever en forbedring af lokalbefolkningens levevilkår. Flere lande er ramt af ressourceforbandelsen, hvor ressourcer bliver eksporteret, og det er kun nogle få, der får økonomisk gevinst ved eksporten af råstoffer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Madspild i Danmark og i Verden 13-03-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fremtidens energiproduktion

Der skal arbejdes med fremtidens energikilder. Valget af energikilder afhænger af de muligheder, der er til stede for at kunne producere vedvarende energi. I Danmark kan vi ikke producere store mængder af energi fra vandkraft, men vi har gode muligheder for at udnytte energi fra sol og vind. Desuden benytter vi os i høj grad af biomasse i den danske el- og varmesektor. Fordele og ulemper belyses og hvilke muligheder, vi har i fremtiden i Danmark og globalt bearbejdes.
Teknologiudviklingen har øget energiproduktionen fra sol- og vindenergi, der begge er blevet billigere at producere end energi fra gas, olie eller kul. Det er dyrt at opføre et fossilt energianlæg, udover problemer med begrænsede ressourcer og klimapåvirkning.
Fremtidens energi bygger på at udnytte naturens energikilder, og det skal helst ske, uden at det får miljøkonsekvenser. De bagvedliggende årsager til naturens energikilder vil blive belyst under de enkelte energikilder. Endelig skal vi arbejde med løsninger på de vedvarende energikilders største udfordring, nemlig lagring af den producerede energi. Power-to-X og energiøer behandles.
FN's bæredygtighedsmål for energi og klima medtages.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer