|
Titel
2
|
Hvorfor bliver mennesker kriminelle?
Inden for det overordnede spørgsmål ”Hvorfor bliver mennesker kriminelle?” har eleverne tilegnet sig viden om barnets udvikling og relation til omverdenen i den normalfungerende udvikling såvel som i forbindelse med omsorgssvigt. Resiliens har været et gennemgående tema. Tilknytning er blevet undersøgt som fænomen med udgangspunkt i John Bowlby og Mary Ainsworth, mens også Daniel Sterns beskrivelser af spædbarnets emotionelle udvikling er blevet brugt til at forstå udviklingen af tilknytning såvel som barnets generelle sociale udvikling. Derudover er der arbejdet med medfødte forholds indvirkning på menneskets udvikling, herunder temperament. Disse teorier og tilhørende fagbegreber er løbende sat i relation til det temaets overordnede spørgsmål om kriminalitet. Udover dette udviklingspsykologiske fokus har der i forløbet
også været arbejdet med at forstå, hvordan et menneske påvirkes af de grupper, vedkommende indgår i. Med udgangspunkt i klassiske socialpsykologiske eksperimenter er det blevet undersøgt i hvilket omfang, menneskets handlinger påvirkes af gruppen, samt hvilke forhold der spiller en rolle for, om mennesker lader sig påvirke. Derudover er der arbejdet med konflikter og konflikthåndtering som et led i sociale relationer, herunder refleksion over gode strategier i forbindelse med konflikter. Mens der også er arbejdet med mobning, ondskab og moralsk frakobling. Også denne del af forløbet er gennemgående blevet holdt op på det overordnede spørgsmål om, hvorfor mennesker bliver kriminelle.
Der er blevet arbejdet med følgende faglige mål:
- Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologiske viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Følgende kernestofområder er behandlet:
Socialpsykologi
- Social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
- Kommunikation i sociale sammenhænge
- Stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi
- Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø og kultur
- Tilknytning, sårbarhed og resiliens
Kognition og læring
- Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Følgende arbejdsformer har været i fokus:
Klassedialog, brainstorm, gruppearbejde, dokumentar, analysearbejde, underviseroplæg, casearbejde, begrebsleg, højtlæsning, hurtigskrivning, walk-and- talk, udarbejdelse af plancher, mindmaps
|