|
Titel
4
|
Retspsykologi
I forløbets første del har der været fokus på vidnepsykologien og de forskellige udfordringer, der hukommelsesmæssigt er knyttet til brugen af øjenvidner i forbindelse med retssager og opklaring af kriminalitet, herunder de mange forskellige faktorer, der kan påvirke vidners hukommelse og forklaringer. Eleverne har i denne del af forløbet også stiftet bekendtskab med forskellige forhørsteknikker og interviewmetoder. Forløbet har derudover haft fokus på at undersøge opvækstens betydning for kriminalitet - med særlig vægt på at genopfriske allerede tidligere gennemgåede forklaringer fra C-niveau. Ligeledes er betydningen af flere forskellige individualpsykologiske faktorer blevet undersøgt med fokus på risikovillighed, fravær af empati, mørke personlighedstræk og fravær af selvkontrol. Eleverne har også stiftet bekendtskab med kønsforskelle i forhold til kriminalitet, herunder betydningen af hormoner. Endvidere er der arbejdet med forskellige typer af ondskab, samt eksistentialismen som psykologisk retning. Afslutningsvis er der i forløbet blevet arbejdet med forskellige teoretikeres forklaringer på, hvorfor mennesker ender med at begå kriminalitet og/eller søge medlemskab i bander (bl.a. Robert Merton, Edwin Sutherland, Travis Hirschi, Axel Honneth, Mihaly Csikszentmihalyi og Michel Maffesoli).
Derudover har eleverne været på ekskursion til byretten i Kolding, hvor de har overværet en straffesag om vold.
Følgende kernestofområder er blevet behandlet:
– Demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
– Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– Redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– Demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder
– Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– Demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Følgende supplerende områder er blevet behandlet:
- Retspsykologi
Følgende faglige mål er blevet behandlet:
Socialpsykologi
– Social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
– Social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
Udviklingspsykologi
– Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– Tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
Kognition og læring
– Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– Følelser og kognition
– Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet
– Selv, identitet og personlighed
Psykologisk metode
– Undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af
data
Følgende arbejdsformer har været i fokus:
Klassedialog, gruppearbejde, fremlæggelser, synopsistræning, underviseroplæg, refleksionsspørgsmål, analysearbejde, podcast/tv-klip/TED-talks, hurtigskrivning
|