Holdet 2k re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anja Fonvig Rasmussen
Hold 2025 re/k (2k re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Islam
Titel 4 Kristendom
Titel 5 4. forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb

I dette introduktionsforløb har vi fokus på:

Religion i det senmoderne samfund, danskernes religiøsitet i tal, samt centrale begreber.
Religion i det senmoderne samfund: begrebsafklaring: Sekularisering, afsekularisering, affortryllelse, genfortryllelse.

Religionsdefinitioner, hvad ”er” religion. Hvordan undersøger man religion.
Tre religionsfaglige begreber: myte, ritual herunder overgangsritual med analysemodel, helligt og profant. I forbindelse med begrebet ritual laver vi en analyse af "andamanernes pubertetsritual"
Indefra og udefra.

Vi gennemgår også "begrebs- og indholdsanalyse".

"Grundbog til Religion C", Lene Madsen m.fl. Systeme 2012. Siderne: 11-13, 15-19, 245, 246, 251-258, 262, 267, 268.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hinduisme

Hinduismens normative skrifter. De tre frelsesveje: Jnana-marga, Bhakti-marga, Karma-marga. Kastesystemet. Guderne, det folkelige flerguderi, elitær><pragmatisk/folkelig tilgang til hinduismen. Tidsopfattelsen.
Bhagavadgitaen:
Bhagavadgitaen: den mest berømte af hinduismens mange hellige skrifter, ”Herrens sang”. Guden Krishna, som er en avatar af Vishnu, belærer Arjuna om den grundlæggende filosofi i hinduismen. Det overordnede fokus er på de tre frelsesveje: jnana.margav(erkendelsens vej), karma-marga (handlingens vej), bhakti-marga (hengivelsens vej). I teksten er det primært bhakti-marga, Krishna belærer Arrjuna om, hernæst karma-marga. Der er kun få, og ikke så tydelige, henvisninger til Jnana-marga.


Hinduismen er en østlig religion. Adskiller sig fra jødedom, kristendom og islam:
-          Ikke ét religiøst skrift.

-          Ikke én trosbekendelse.

-          Ikke én religionsstifter.

-          Ikke én Gud - hinduismen er en polyteistisk religion.

-          Ikke én frelsesvej.



Hinduismen er broget og mangfoldig, ”a way of life”.

Udsendelse:

Udsendelse: "Teenageren og gudinden" fra CFU. Fokus:
- den pragmatiske/lavpraktiske tilgang til hinduismen, som flertallet af hinduer har.

Udsendelse "Kumbha Mela" på cru: Beskrivelse:
Den store hinduistiske religiøse festival, Kumbha Mela, finder sted hvert tolvte år i byen Hardwar ved floden Ganges. Hinduer og sikher fra hele Indien valfarter til byen for at deltage i festlighederne. Om hinduismen, den religiøse baggrund for festivalen og om hellige mænd og munke, der lever isoleret.

Bhagavadgitaen som lille tegnefilm: https://www.youtube.com/watch?v=qTZFolAfels

Udsendelse fra CFU: ”de kasteløses kors”:
http://hval.dk/mitCFU/Samling.aspx?mode=0:
Gandhi kaldte de lavest rangerende i det indiske kastesystem, de kasteløse, for "Guds børn" : harijans. Hari er et andet ord for guden Vishnu). I nutidens Indien findes der 160 millioner kasteløse, ca. 15 procent af befolkningen. Selv om begrebet "kasteløs" er slettet fra den indiske forfatning, eksisterer brændemærkningen stadig. De kasteløse er fortsat tvunget til at udføre en række erhverv som garver, kloakarbejder og slagter, som opfattes som nedværdigende for de højere kaster. Der er 25 millioner kristne i Indien, og heraf hører de 15 millioner til de kasteløse. Selv i kirken bliver de diskrimineret, blandt andet fordi der i kirken prædikes på engelsk.




Materiale:
"Hinduismen", Allan Poulsen, Systime 2012-2013, 1.udgave 2.oplag. Herfra har vi læst siderne:
22-27, 40-50 om guderne tekst 1, 2, 3 og 4, side 100-108, side 121, uddrag fra Bhagavadgitaen: side 126 - 132,  Purushahymnen side 174-175

Vi har også brugt i-bogen "hinduismen": https://hinduismen.systime.dk:
Eleverne har brugt i bogen i stedet for den fysiske bog, men de stemmer fint overens.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Islams oprindelse. Troen: Gud, koranen, Muhammed, Dommedag, forudbestemmelse. De fem søjlerne: trosbekendelsen, bønnen, fasten, Almissen, Valfarten.  Jihad som en mulig 6. søjle. Sharia. Forskelle/ligheder islam-kristendom. Forskelle/ligheder Jesus-Muhammed, Bibelen-Koranen.

I forbindelse med begrebet Sharia behandles klassisk sharia, herunder Lovens kilder, samt moderne Sharia, herunder inddeling af muslimer i idealtyper. I forbindelse hermed taler vi om det problematiske i at sætte folk i bestemte kasser.
Islams formative periode:
Fokus:
- Grundlæggelsen af islam og Muhammeds betydning.
- Mekka >< Medina
- islam som monoteistisk religion (opgør med de polyteistiske religioner)

Islam er en monoteistisk religion: tilbedelse af EN gud.
Polyteistisk religion: her tilbeder man flere guder (fx hinduismen)

Vi har i forløbet brugt i-bogen "klassisk og moderne islam": https://islam.systime.dk. Herfra har vi læst afsnittene:
- Introduktion til islam:
Islam og muslimer
Helligskrifter
Muhammed - Guds sidste sendebud
Splittelse
Udbredelse og kulturmøde



-Tro og praksis:
De seks trosartikler
De fem søjer

- Lov og ret:
Sharia og retsskoler
Det forbudte og det tilladte

Kvinder og islam:
Tøj og tørklæde som identitetsmarkør

Kopier af tekster fra "muslimernes religion", tro praksis og sharia", Jens Forman, Systime 2006, 1.udgave, 1.oplag:
Tekst 5: "Koranen om Muhammeds identitet"

Tekst 11: "Koranen om Koranen".

Tekst 27: "Arafat-bønnen"
Side 35: Jihad
Tekst 29: "Osama Bin Lades Krigserklæring"


Fra Koranen i forbindelse med Jihad:
Sura 9 (Omvendelse) vers 5: Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig, holder bøn og giver almisse, så lad dem frit gå! Gud er tilgivende og barmhjertig.
Sura 9 (Omvendelse) vers 29: Bekæmp dem, som ikke tror på Gud og den yderste dag, og som ikke forbyder, hvad Gud og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften, skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion, indtil de kuet er rede til at betale skat!

Om Gud:
Sura 112:  https://tronen.dk/koranen/112
Sig: Han er Allâh, Én Allâh, Den uafhængige.
Han har ikke avlet, ej heller er Han avlet.
Ingen er Hans lige”

Sura 2, 255:  https://tronen.dk/koranen/2?page=13  (scroll ned til vers 255)
Allâh – der er ingen gud foruden Ham. Den Levende, Opretholderen. Hverken slummer eller søvn kommer over Ham. Ham tilhører alt i himlene og på jorden. Hvem kan mon gå i forbøn hos Ham uden hans tilladelse? Han ved hvad der venter foran dem og hvad der er bagved dem, og de (skabninger) kan ikke omfatte noget af Hans viden, foruden hvad Han vil. Hans (herredømmes) Trone omslutter himlene og jorden, og Han opretholder dem uden anstrengelse. Han er Den ophøjede og Den Mægtige.

Sura 59, 22-24: https://tronen.dk/koranen/59?page=2
22 Han er Allâh – der er ingen gud foruden ham. Han kender det skjulte og det synlige. Han er Den Nådige og Den Barmhjertige.
23 Han er Allâh – der er ingen gud foruden ham; Kongen, Den Hellige, Freden, Den Der Giver Sikkerhed, Værneren, Den Almægtige, Den Stærke, Den Storslåede. Priset være Allâh – højt hævet over det som de siddestiller med Ham!
24 Han er Allâh; Skaberen, Iværksætteren, Formgiveren – Ham tilhører de smukkeste navne. Alt i himlene og på jorden lovpriser Ham. Han er den almægtige og Den Vise.



Klip med Abdul Wahid Pedersen, hvor han fortæller om sit syn på Sharia.
https://religion.systime.dk/?id=480
Som opposition til Wahid Pedersens syn på sharia læste vi artiklen "der er ikke dødsstraf for hor" af Aminah Tønnsen.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

Forløbet tager udgangspunkt i kristendommens udspring fra jødedommen med fokus på tekster fra GT: skabelsesberetningen, syndefaldsmyten samt de gammeltestamentelige pagter. Kristendommens formative periode, tidligste udvikling samt grundlæggende ideer behandles, med fokus på Jesu liv og død samt beskrivelserne i NT af Jesu liv og død samt fokus på Jesus og Bjergprædiken med Jesu ønske om at reformere jødedommen indefra.

Desuden fokus på debatten om "sand kristendom" begyndende med Luthers ideer og reformationen. Desuden udvalgte artikler, med fokus på emnerne Guds retfærdighed, frelse og fortabelse.

Man bedes i forbindelse med kristendom mærke sig at:

Jesus blev født og døde som jøde, og han har IKKE skrevet de 10 bud! Og Jesus er ej heller grundlæggeren af kristendommen (det er snarere Paulus). Kristendommen skabes på en jødisk baggrund, og den opstår EFTER Jesu´ død på grundlag af TROEN på Jesu´ opstandelse og på Jesus som frelser og Guds søn, der tager menneskets synd på sig. Kristendommen kan dermed siges at være startet som en jødisk sekt. Jesus Kristus er 100% menneske og 100% Gud!

Frelse:

To forskellige syn på frelse: indre mission versus grundtvigianisme:
Grundbogen side 149-150: indre mission har fokus på, hvad mennesket skal gøre for at blive frelst. Tanken er, at der sættes skel mellem de frelste og de fortabte - repræsenteret ved Henrik Højlund.
Grundtvigianerne har fokus på, hvordan Gud er (altid barmhjertig, altid kærlig, stiller ikke krav om, at mennesket skal gøre noget bestemt. Mennesket hverken kan eller skal handle dig til frelsen). Dette syn er repræsenteret ved Kaj Mogensen. De to tekster findes i grundbogen side 153-155 (tekst 13 og 14).

Med udgangspunkt i ovenstående vil vi lave en indre missionsk og en grundtvigiansk læsning af de to lignelser:
"Lignelsen om den fortabte søn" samt "lignelsen om arbejderne i vingården".

OBS!!! Begge "grupper" er enige om, at Gud er barmhjertig, tilgivende og kærlig.

Jesus:
Jesus forkyndte en radikaliseret jødedom, som kan sammenfattes under fire hovedpunkter: (side 65-69 i grundbogen)
- Guds rige
- Guds kærlighed
- Guds krav om næstekærlighed
- Jesus som Guds udvalgte søn

Jesu hovedmodstandere var farisæerne, som mente, at hele livet skulle være en gudstjeneste til Guds ære. De forsøgte ivrigt at overholde ALLE for- og påbud i Moseloven til punkt og prikke. Jesus mente, at de var egoistiske, idet de udelukkende gjorde det for deres egen skyld: for at opnå frelse.

Så Jesus vil omtolke Moseloven i lyset af det dobbelte kærlighedsbud:

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler hele loven og profeterne." (Matt 22,36-40)

I Bjergprædiken (uddrag Matt 5-5,48 side 3-6 i NT-kompendiet) omtolker Jesus tydeligt Moseloven, idet han ”bagatelliserer de rituelle bud (det er ok at arbejde på sabatten) og radikaliserer de moralske bud ("du må ikke slå ihej", her siger Jesus, at du ikke må engang blive VRED på nogen).

At det er næstekærligheden, der er i fokus, illustrerer Jesus også ved “den gyldne regel”:

Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. (Matt. 7,12)

Materiale:
Grundbogen "de kristnes religion", Jens Forman, systeme 2008, 1.udgave 1.oplag samt udleveret i kopi:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. forløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer