Holdet 2l re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Espen Bregenov-Pedersen
Hold 2025 re/l (2l re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hinduisme - herunder en introduktion til faget
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Tro, videnskab og religionskritik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hinduisme - herunder en introduktion til faget

I første del af forløbet introduceres eleverne for centrale religionsfaglige begreber og der gives en indføring i religionsfaget, samt religionsfagets centrale metoder. Vi ser på de fem "gamle" verdensreligioners udbredelse i verden. Eleverne er desuden blevet introduceret for en tekstlæsningsmodel, som der bliver trukket på igennem resten af undervisningen.

Centrale fokuspunkter i introduktionen til faget:

- udfordringerne i at skulle definere "religion"
- indefra vs. udefra
- kategorisering af religiøse udøvere: maksimalisme/minimalisme
- Smarts 7 dimensioner
- Myte og ritual
- den religionsfænomenologiske tilgang: når vi studerer fænomener på tværs af religionerne.
- Hvordan vi undersøger religion
- Verdensreligionerne


I forløbets hoveddel om hinduismen gives der en introduktion til hinduismens baggrund, formative periode, historiske udvikling og nutidige udtryk med særlig fokus på Upanishaderne (atman, brahman, karma, samsara, moksha), Bhagavadgita og de forskellige veje til frelse, guderne, hverdagslivets religiøse praksis  og gudsdyrkelse (puja og forestillingen om dharma), og kastesystemets oprindelse (Manus lovbog og Purusha-hymnen) og betydning i det moderne Indien ("Verdens værste job").

Udvalgte fokuspunkter i stikord:
Centrale begreber:
• atman, brahman, samsara, moksha, reinkarnation, karma, dharma.

Upanishadernes filosofiske lære om de hinduistiske grundbegreber og læren om frelse gennem erkendelse (yoga og meditation).

Bhagavadgitaens lære om de tre frelsesveje.
• Erkendelsens vej
• Handlingens vej
• Hengivelsens vej

Kastesystemet / kasteløse
• Forestillingen om ren/uren og dets sammenhæng med begreberne dharma og karma
• Manus’ Lovbog
• Myten om Purusha
• Kastesystemet i det moderne Indien

Guderne
• forholdet mellem Brahman som det øverste guddommelige princip (abstrakt guddommeligt begreb) og de personificerede guder / inkarnationer, der alle viser tilbage til det guddommelige princip. Krishnas rolle i Bhagavadgita.

Gudsdyrkelse
• Puja-ritualet
• Helligstedet

Kastesystemet:
Forskellen på "varna" (hovedkaster) og "jati" (underkaster)
Dharma i forhold til kastesystemet
Kastesystemets rolle i det moderne Indien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet har til formål at give eleverne en grundlæggende forståelse af islam med fokus på den formative periode, de seks trosartikler, de fem søjler, profeten Muhammed og hans betydning samt forskellige tolkninger af islam. Der er fokus på analyse af centrale ritualer, med særlig fokus på hajj. Eleverne har i den forbindelse set en dokumentar om hajj

Afslutningsvis arbejder eleverne med islam i nutiden, hvor begrebet sharia udfoldes og problematiseres, og debatten om tørklædet analyseres med afsæt i Formans idealtyper og forskellige forståelser af sharia.

Forløbet i stikord:

•Islams baggrund, formative periode og historiske udvikling med fokus på:
- Gudsopfattelsen
- Muhammeds rolle i islam
- Koranen
- Hadith
- Forhold til jødedom/kristendom
- Søjlerne (særligt valfarten)
- Sharia. I forbindelse med sharia arbejder vi med Formans skelnen mellem traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme

Trospunkterne:
især Gud, Muhammed og profeterne, koranen og bøgerne samt dommedag

Søjlerne:
Betragtning af ritualerne vertikalt og horisontalt. Analyse af Valfarten

Moderne sharia og idealtyperne:
Indadvendt og udadvendt islam med yderpolerne sekularismen og fundamentalisme.
Formans skelnen mellem traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme (islamisme)
Diskussionen om tørklædet i islam, hvor to muslimer holdning til tørklædet blev diskuteret og klassen vurderede hvilken idealtype de hver især var.

Tekster:

Mekka- og Medinaåbenbaringer:
Sura 112,1-4 og Sura 4,34

Trospunkterne:
Gud: tekst 1 s. 90-91
Muhammed: tekst 9 s. 102-103
koranen: tekst 12 s. 105-106

Søjlerne:
FILM: Hajj - pilgrimsrejse til Mekka (CFU)
Tekst 22 om valfarten: "En overvældet muslim" (grundbogen s. 122-123 )

Klassisk og moderne sharia
Om Al-Bukhari og hadith-uddrag (udleveret i kopi fra Al-Bukhari: Hadith-samling, Religionshistoriske hovedværker i uddrag)
Tekst 23-25 i grundbogen s.124-128
FILM: Når Sharia dømmer (CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

Forløbsbeskrivelse:
Med udgangspunkt i kristendommens jødiske baggrund og formative periode har eleverne arbejdet med centrale forskelle mellem jødedom og kristendom, herunder det nye i Jesu forkyndelse, synds- og menneskesyn samt messias- og frelsesforestillinger i Det Gamle og Det Nye Testamente.

Derudover har forløbet haft fokus på forskellige tolkninger af frelse, herunder spændet mellem dennesidig og hinsidig frelse samt Jens Formans begreber om investerings- og provokationskristendom.

Afslutningsvis har eleverne arbejdet med kristendommen i en moderne dansk kontekst med fokus på spændingen mellem fundamentalisme og modernisme samt forskelle mellem Indre Mission og Grundtvigianisme.

Feltarbejde.
Som en del af forløbet har eleverne været på den lokale kirkegård for at undersøge, hvordan kristen tro kommer til udtryk i det moderne Danmark, og diskutere om udtrykkene og symbolerne på kirkegården minder mest om modernistisk eller mere traditionel/fundamentalistisk kristendom.

Forløbet i stikord:
• Det nye i Jesus’ forkyndelse (gamle pagt vs. nye pagt og Jesu forkyndelse vs. farisærernes)
• Synd og menneskesyn (syndstanken i GT vs. tanken om arvesynden i kristendommen)
• Tanken om frelseren (messiasforestillinger i henholdsvis GT (jødisk) og NT (kristen)
• Frelseforestillinger (dennesidig vs. hinsidig frelse), forskellige fortolkninger af den kristne frelse herunder forskellen på investerings- og provokationskristendom
• Kristendommen efter oplysningstiden og nutidens danske kristendom med udgangspunkt i forskellen mellem fundamentalisme og modernisme og Indre Mission og Grundtvigianisme. Herunder også nutidige forestillinger om frelsen. Jens Formands opdeling mellem investerings- og provokationskristendom er i den forbindelse også blevet anvendt.

Materialer:

Bibeltekster:
Kildetekster fra GT: 1. Mos. kap. 1-2,4(skabelsesberetningen)
Kildetekster fra GT: 1. Mos. kap. 2-3 (syndefaldsmyten)
Kildetekster fra GT: 1. mos., kap 9,1-17 + kap. 17 + 2. mos, kap 19,1-8 + 20,1-17 (de gammeltestamentlige pagter)
Kildetekst fra GT: Esajas kap. 52,13-53,12 (Herrens lidende tjener)

Kildetekst fra NT om evangeliernes tilblivelseshistorie og fremstilling af Jesus: Matthæus kap. 1,1-16 og Markusevangeliet kap. 1, 1-11

Kildetekster fra NT om Jesu forkyndelse og Jesu kontra farisæerne med perspektivtekster fra GT: Mark. 2,1-17 / Mark. 2,23-3,6  / Luk 10,25-37 / 3. mos. 19, 17-18 / 2. mos. 35, 1-3

Kildetekst fra NT: Bjergprædikenen Matt. 5, 17-48

Kildetekst fra NT: Lignelsen om arbejderne på vingården i Matt. kap. 20,1-16

Andre tekster:
Kristendommen skal udbredes blandt studerende (https://www.kristendom.dk/folkekirkelige-organisationer/kristendommen-skal-udbredes-blandt-studerende)
Genuin kristendom og historisk kristendom (grundbog)
Genuin kristendom. Nix! (grundbog)
Overfladisk om dobbelt udgang (grundbog)
Ønsketænkning om alles frelse (grundbog)
Kristeligt Dagblad, 21/9/06: Tre hovedsynspunkter på fortabelsen (kopi)

Andre materialer:
Dokumentar: "Signe Molde på udebane: Kommer homoseksuelle i helvede?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tro, videnskab og religionskritik

Vi har i forløbet undersøgt forholdet mellem tro og videnskab og har særligt fokuseret på religionskritik. Her har holdet arbejdet med den klassisk tyske religionskritik (Feuerbach, Marx, Nietzsche). Til sidst har vi set på nyateismen repræsenteret ved Richard Dawkins.

Udvalgte fokuspunkter i stikord:

Sekularisering og rationalisering
• som forudsætning for udvikling af religionskritik
• Fælles for religionskritikere: religion er en menneskelig konstruktion


Feuerbach
• Religion = projektion af menneskelige værdier til en guddommelig virkelighed.

Marx
• Religion = opium for folket, sløver proletariatet i kraft af drømmen om frelse efter døden, udvikles som trøst og som reaktion på uudholdelige livsvilkår i det kapitalistiske samfund, der er præget af ulige fordeling af goder og undertrykkelse.
• Basis (levevilkår) bestemmer overbygning (forestillinger, religion, filosofi)

Nietzsche
• Kristendommen = slavemoral, de svages redskab til overlevelse. De svage dyder (eksempelvis næstekærlighed) gøres gode, de svage vinder moralsk sejr.

Richard Dawkins
• ”Militant ateist”, ”nyateist”
• Bruger biologisk, darwinistisk metaforik til at beskrive religion.
.
Der er i forløbet blevet læst tekster af alle fire religionskritikere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer