Holdet 2lol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lene Stokholm Oppelstrup
Hold 2025 ol/2l (2lol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0. Introduktion til oldtidskundskab
Titel 2 1. Odysseus - helt eller skurk?
Titel 3 2. Den farlige drift - Euripides' Hippolytos
Titel 4 3. Fra sansning til sandhed - om eros hos Platon
Titel 5 4. Græsk skulptur - kropsidealer
Titel 6 5. Når lidenskaben forvandler - Ovids metamorfoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0. Introduktion til oldtidskundskab

I dette introducerende forløb til undervisningen i oldtidskundskab har klassen fået en generel indføring i faget: dets genstandsområde og dets metode. På baggrund af research på internettet har eleverne i grupper udarbejdet et tekstdokument om hver sin olympiske gud/gudinde, og hver gruppe har efterfølgende holdt et kort mundtligt oplæg. Forløbet er til sidst sat ind i en større sammenhæng via en kobling til græsk religion generelt - herunder det apollinske og det dionysiske livssyn.

I forløbet har indgået et IT-baseret projektarbejde.

Supplerende stof:
* Inger Yde m.fl.: Livet i det klassiske Athen, Systime, 1990, side 188-194
* Erik Lund, Mogens Pihl & Johannes Sløk: De europæiske ideers historie, Gyldendals Bogklubber, 1994, side 29-35
* Lærerproduceret PP, som introducerer generelt til det antikke Grækenland og specifikt til græsk religion/mytologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 2 1. Odysseus - helt eller skurk?

Dette forløb har haft til formål at undersøge heltebegrebet i antikken gennem en nærlæsning af udvalgte dele af Homers Odysseen. Eleverne har arbejdet med 1. sang (v. 1–95), 6. sang (v. 1–331) og 9. sang (v. 105–566) med fokus på en karakteristik af Odysseus' person, hans handlinger og de værdier, han repræsenterer. Centralt i forløbet har været spændingen mellem Odysseus som den snedige, handlekraftige helt og som en problematisk figur præget af hovmod, list og moralsk tvetydighed. Gennem analyser af mødet med Nausikaa, forholdet til guder og gæstfrihed (xenia) og episoden med kyklopen Polyfemos har eleverne diskuteret, hvordan Odysseus både opfylder og udfordrer antikkens helteideal. Forløbet er blevet perspektiveret til 26. sang af Dantes Den guddommelige komedie, hvor Odysseus fremstilles i et middelalderligt, kristent verdensbillede. Perspektiveringen har tydeliggjort, hvordan synet på helten og på menneskets stræben ændrer sig fra antikken til middelalderen, og har givet eleverne indsigt i værkernes forskellige menneske- og værdiforestillinger.

Faglige mål:
Eleverne skal have viden om:
* Eposgenrens formtræk: Epitet, patronymikon, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, homerisk lignelse, formelvers
* Eposgenrens indholdstræk: Det dobbelte univers med heltene (begreberne timé, kleos, areté, sofrosyne, oikos) og guderne (deres sympatier/antipatier, do ut des)
* Skæbnens (Moiras) rolle hos Homer
* Sangertraditionen (rhapsoder) og det homeriske spørgsmål (analytikerne og unitarerne)
* Forskellen på grækernes og romernes syn på Odysseus
* Dantes/middelalderens syn på Odysseus

Fokuspunkter:
* Areté, timé, kleos
* Oikos
* Det apollinske livssyn vs. det dionysiske livssyn
* Sofrosyne vs. afrosyne
* Até, hybris, nemesis
* Nostos
* Xenía

Kernestof:
* Homer: Odysseen, I.1-95 (Oldportalen, Systime)
* Homer: Odysseen, VI.1-331 (Oldportalen, Systime)
* Homer: Odysseen, IX.105-566 (Oldportalen, Systime)

Perspektiverende stof:
* Dantes Guddommelige Komedie, (oversat af Ole Meyer), Gyldendals Bogklubber, 2001, side 142-146 ("Helvedet", 26. sang, vers 13-142)
* Circe, Madeline Miller, Grønningen, 2018, s. 195-198.

Supplerende stof:
* Paideia: "Epos hos grækerne"
* Paideia: "Iliaden" (undtagen resumé af Iliaden)
* Paideia: "Odysseen"
* Paideia: "Eposets karakteristiske træk"
* Paideia: "Det homeriske spørgsmål"
* Paideia: "Eposet som totalgenre"
* Lærerproduceret materiale: PP om Homer og eposgenren

Skønnet omfang af læst antik basistekst: 27 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 2. Den farlige drift - Euripides' Hippolytos

Dette forløb har haft fokus på den græske tragedie som genre med udgangspunkt i Euripides’ Hippolytos. Gennem analyse og fortolkning af tragedien har eleverne arbejdet med centrale problemstillinger i græsk kultur og tænkning, herunder forholdet mellem menneske og gud, drift og fornuft samt skyld, ansvar og skæbne. Tragedien belyser konflikten mellem Afrodite/Faidra og Artemis/Hippolytos og viser, hvordan guddommelig indgriben og menneskelig hybris får fatale konsekvenser. I forløbet har der været særligt fokus på karakteranalyse (Hippolytos og Faidra), tragediens opbygning og virkemidler samt begreber som eros, aidos, eukleia, até, hybris og nemesis. Som et vigtigt omdrejningspunkt i tekstgennemgangen har vi diskuteret, hvordan Euripides problematiserer Hippolytos' og Faidras alt for ekstreme idealisme, idet de begge trækker deres idealer og principper alt for langt og begge savner fornuft og mådehold (sofrosyne).

Faglige mål:
Eleverne skal have viden om:
* Den mytiske baggrund for og handlingsforløbet i Euripides’ Hippolytos
* De praktiske rammer for tragedieopførelser i Athen (den store Dionysosfest og teatrets arkitektoniske opbygning)
* Den græske tragedies opbygning (prologos, parodos, stasimon, epeisodion, exodos) samt plotstrukturen (desis, peripeti, anagnorisis, lysis)
* Dialogformen 'stichomythi'
* Den tragiske helt, herunder hamartia, até og hybris/nemesis
* Tragisk ironi

Fokuspunkter:
* Det apollinske livssyn vs. det dionysiske livssyn
* Sofrosyne vs. afrosyne
* Até, hybris, nemesis
* Eros, aídos
* Eukleia

Kernestof:
* Euripides: Hippolytos, (oversat af Marcel Lysgaard Lech), Hans Reitzels Forlag, 2024, side 10-84 (undtagen s. 52-55, 3. episode, som eleverne ikke selv har læst, men kun fået et resumé af)

Supplerende stof:
* Paideia: "Drama hos grækerne" (indtil afsnittet "Den gamle komedie")
* Lærerproduceret powerpoint
* TED-Ed: "Why Tragedies are alluring"

Skønnet omfang af læst antik basistekst: 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 3. Fra sansning til sandhed - om eros hos Platon

I dette forløb har vi fokuseret på eros-begrebet hos Platon, som personifikation af begæret efter det gode og det skønne, altså Eros som billede på menneskets stadige stræben efter uendelighed, udødelighed og selvrealisering.

Herudover har centrale fokuspunkter været Sokrates' maieutiske metode (jordmoderkunsten), Platons dualistiske verdensbillede (fænomenernes og ideernes verden), samt Platons dialektik-begreb, herunder doxa, episteme, elenchos og aporia. Vi har derudover sat Platons filosofi i relation til de politiske spændinger i samfundet i Athen i klassisk tid, herunder den peloponnesiske krig, demokratiets krise og Sokrates’ opgør med sofisternes relativisme.

Faglige mål:
- analysere og fortolke Platons dialog i sin antikke kontekst
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i basisteksten
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster

Fokuspunkter:

* Platons Eros-begreb, her som personifikation af begæret efter det gode og det skønne
* Platons dualistiske verdensbillede, herunder kort gennemgang af Platons hulebillede
* Ideernes og Fænomenernes verden
* Diotimas trappe
* Dialektik, herunder doxa, elenkos, episteme
* Aporia
* Maieutik / jordmoderkunsten
* Areté i en højklassisk (Sokratisk) kontekst
* Sofrosyne
* Pæderasti

Kernestof:
Uddrag fra Platons dialog Symposion:
* Sokrates og Agathon diskuterer § 20-21
* Diothimas tale § 22-29
* Alkibiades tilslutter sig § 30-31
* Alkibiades' tale § 32-37

Øvrig materiale:
* Paidaia: Sokrates
* Paidaia: Platon
* “At elske drenge”, Ring, K. Sfinx 1991, nr. 4, s. 153 – 157
* Lærerproduceret powerpoint: Platon - fra sansning til sandhed

Arbejdsformer
* Gruppearbejde
* Lærerstyret undervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Græsk skulptur - kropsidealer

Gennem analyse af skulpturer fra arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk, hellenistisk og tidlig romersk kejsertid opnås en forståelse for udviklingen i den antikke skulpturkunst. Det tilsigtes at eleverne kan se klare udviklingstræk, og de får en forståelse for kernebegreberne i skulpturanalyse.

Oversigt over perioderne:  
Den arkaiske periode ca. 700-479 f.v.t.:  Kolonisering frem til Perserkrigene 490-479 f.v.t.
* Tidlig arkaisk:700-580 f.v.t.
* Højarkaisk: 580-525 f.v.t.
* Senarkaisk: 525-480 f.v.t.

Klassisk periode 478-323 f.v.t.
* Tidlig klassisk tid (ca. 478-450 f.v.t.): I en opbyggelig fredstid mellem to krige
* Højklassisk tid (ca. 450-400 f.v.t.): Guldalder, demokrati, Den peloponnesiske krig 431-404 f.v.t.
* Senklassisk tid (ca. 400-331 f.v.t.): Demokratiets afvikling og Makedoniens fremfærd

Hellenismen (ca. 323-31 f.v.t.): Grækenland en provins i Makedonien, Alexander den Store

Faglige mål:
* beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur

Kernestof:
* skulptur-kunst fra den græske oldtid og i mindre omfang den romerske oldtid.
* Brugen af en analysemodel på antikke græske skulpturer og på denne baggrund lave en cirka-datering af skulpturen, dvs. bestemme hvilken periode, skulpturen er fra: arkaisk, klassisk eller hellenistisk, og om det er tidligt, midt- eller sent i perioden (undtagen hellenistisk, hvor vi har arbejdet med perioden som helhed).
* væsentlige sider af antikkens kultur, historie og samfund
* Forståelse af senere perioders fortolkninger af det antikke formsprog, med henblik på at kunne perspektivere det antikke formsprog til senere perioders fortolkning af det antikke formsprog.
* Antikkens formsprog fortolkes i Barokken (ca. 1600-1700)  
* Antikkens formsprog fortolkes i Klassicismen (ca. 1790 – 1850)

Skulpturer gennemgået i forløbet (er i powerpoint og handouts)
Følgende skulptur er gennemgået i undervisningen enten via elevoplæg eller lærerstyret øvelser:
Arkaisk tid: Kleobis og Biton, New York Kouros, Auxerre kore, Aristodikos kouros

Klassisk tid: Vognstyreren fra Delfi, Bronzestatuen fra Artemision, Diskoskasteren, Doryforos (Spydbæreren), Paionios: Nike i Olympia, Diadoumenos, Kephisodotos' Eirene med Ploutos, Afrodite fra Knidos, Hermes med Dionysosbarnet, Skraberen.

Hellenistisk tid: Galler, der dræber sig selv og sin hustru, Laokoongruppen, Apollon fra Belvedere, Den drikfældige kælling.

Romersk kunst: Primaporta-statuen af Kejser Augustus.  


Øvrigt stof
* Lærerproduceret powerpoint: Græsk skulptur fra arkaisk til hellenistisk
* Lærerproduceret powerpoint: Efterantik perspektivering: Nyklassicisme og barok
* Paidaia: “Minoisk, mykansk, geometrisk og arkaisk tid”
* Paidaia: “Tidlig klassisk tid”
* Paidaia: “Højklassisk tid”
* Paidaia: “Senklassisk tid”
* Paidaia: “Hellenistisk tid”

Arbejdsformer
* Forelæsninger
* Gruppearbejde
* Lærerstyret undervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. Når lidenskaben forvandler - Ovids metamorfoser

Forløbet har haft fokus på græsk-romerske forvandlingsmyter og deres udlægning af dem i Ovids epos: Forvandlinger/Metamorfoser. Specifikt er der arbejdet med forvandlingsmyter, der tematiserer den ofte håbløse og destruktive kærlighed. I analysen undersøges myternes metamorfose, deres evt. ætiologiske formål og synet på kærligheden.

Herunder er værkets fremstilling af lidenskaben som en utæmmelig drivkraft i både mennesker og guder sat i relation til den augustæiske kønsmoral. I analysen er der arbejdet med begreber som eros, supérbia, philautia og nemesis. Desuden analyseres teksterne genremæssigt som epos, og de analyseres indholdsmæssigt ved inddragelse af relevante fagbegreber.

Den sidste del af forløbet er projektorienteret, og heri analyserer eleverne myten om Narcissus og Ekko i en skriftlig gruppeopgave. Vi har også perspektiveret til efterantikke fortolkninger af denne myte i senere europæisk malerkunst.

Kernestof:

* Ovids Forvandlinger / Metamorfoser, v/ Otto Steen Due, Gyldendal, 2005
     - "Apollo og Daphne" (I.452-567)
     - "Ekko og Narcissus" (III.341-510)
     - "Pygmalion" (X.243-297)

Supplerende stof:

* "Kærlighed og forvandling", "Apollon og Daphne", "Ekko og Narcissus", “Pygmalion”. Værkanalyse OIdportalen, Systime 2026
* Lærerproduceret materiale - Powerpoint: Ovid og den syge kærlighed
* "Be right Back" Black Mirror, 2013 (TV-episode) (komparativt materiale)

Perspektiverende stof:

* "Historien om Narcissos". Villy Sørensen. Samlede historier, Bind 1 (1929)

Arbejdsformer:
* Gruppearbejde
* Projektarbejde
* Lærerstyret undervisning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer