Holdet 1x sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rødkilde Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Laura Josefine Sodborg
Hold 2025 sa/x (1x sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 GF 2025 - Køn og ligestilling
Titel 2 Demokrati i DK - ideologi, vælgere og pol. syst.
Titel 3 Ulighed, levevilkår og identitetsdannelse
Titel 4 Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 GF 2025 - Køn og ligestilling

Grundforløbet 2025 havde fokus på køn og ligestilling belyst fra et politisk, økonomisk og sociologisk perspektiv.
Den anvendte i-bog er: "Samfundsfag på tværs" af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge
Heri blev følgende afsnit læst:
- Frit valg af seksuel identitet: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=138
- Det senmoderne samfund: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=139
- Formbarhed og frisættelse: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p140
- Kvalitativ metode: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c954
- Er kønnet frisat i det senmoderne samfund? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=137
- Biologisk determinisme: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p142
- Kønnet som socialt skabt: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p144
- Politikernes holdninger til køn og ligestilling: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=153
- Hvad er politik? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p157
- Hvad er et parti? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p158
- Befolkningens holdninger til ligestilling: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p161
- Hvad mener de politiske partier? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p160
- Hvorfor det voksende fokus på seksuelle krænkelser? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=146
- #Metoo: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=147
- #MeToo og demokratisk deltagelse: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=150
- Hvorfor er der ikke ligeløn i Danmark?: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=154
- Hvad er ligestilling? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=163
- Ligeløn i DK https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=164
- Hvorfor er der et løngab mellem mænd og kvinder? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=165 (undtagen afsnit 3 om Barselsorlovens betydning)
- Hvorfor er det kønsopdelte arbejdsmarked et problem for samfundsøkonomien? https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=155
- Velfærd, marked og stat: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p167
- Gender crossover: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=p168
- En kvalitativ undersøgelse: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=c454

Følgende supplerende materiale indgik:
Artikel: “Bekymring om kønsidentitet og seksualitet fylder hos børn og unge”, Avisen Danmark 14.08.23
Dokumentar: "Et helt menneske", DR, 06.06.2022, 29 min.: https://www.dr.dk/drtv/se/et-helt-menneske_-nu-er-jeg-en-pige_317739
Udklip fra dokumentaren: “Sexisme i musikbranchen”, afsnit 1, DR1 2024
Tabeller: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år) efter højest fuldførte uddannelse, alder, herkomst, bopælsområde, tid og køn (2022) & Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år) efter højest fuldførte uddannelse, tid og køn 2012-2022 & Ligestillingsindikator for løngab efter indikator og tid - DST
Artikel: “Tænketanken Dea: Jo, Tesfaye. Vores kønsopdelte uddannelsessystem er et problem”, Altinget, 24.05.24.

Følgende kernestofområder blev berørt:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati i DK - ideologi, vælgere og pol. syst.

Der har i forløbet været fokus på at forstå det danske politiske system, herunder forskellige former for demokrati og demokratiopfattelser, forskellen på fordelings- og værdipolitik, forskellige ideologier samt den parlamentariske styringskæde. I forløbet er der også blevet arbejdet med andre styreformer end demokrati, mens der ligeledes også er blevet kigget nærmere på begreberne identitetspolitik og populisme. Kommunalvalget er også blevet berørt i dette forløb.

Følgende kernestofområder er blevet behandlet:
̶ Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Følgende faglige mål er blevet behandlet:
̶ Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Følgende arbejdsformer har været i fokus i forløbet:
Gruppearbejde, underviseroplæg, quiz-og-byt, undersøgende arbejde med forskellige lande, tegne, gruppefremlæggelser, artikellæsning, skriveøvelse, analysetræning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighed, levevilkår og identitetsdannelse

Forløbets første del har fungeret som optakt til et tværfagligt studieretningsforløb med idræt. Her har fokus været på ulighed ift. levevilkår og sundhed. Der er i undervisningen således blevet arbejdet med Bourdieus kapitalbegreber, forskellige former for fattigdom, social mobilitet, social arv, levevilkår og livsstile. Forløbets anden del har været fokus på socialisering, normer, roller, kulturelle forskelle samt forskellige samfundstyper.

Følgende kernestofområder er blevet behandlet:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Kvantitativ og kvalitativ metode.

Følgende faglige mål er blevet behandlet:
̶ Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Følgende arbejdsformer har været i fokus:
Gruppearbejde, undersøgende tilgang, tværfagligt samarbejde, dokumentar, gruppefremlæggelser, analysetræning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærd

Der er i forløbet blevet arbejdet med de tre forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på rollefordelingen mellem stat, marked og civilsamfundet. I forbindelse med den danske velfærdsstat er det blevet undersøgt, hvilke udfordringer den står over for nu og i fremtiden samt mulige løsninger på disse udfordringer. Derudover er der i forløbet blevet arbejdet med det økonomiske kredsløb, forskellige økonomiske styringsinstrumenter (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik) samt de økonomiske mål. Derudover har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige økonomier samt opnået en grundlæggende forståelse af markedsmekanismen.

Følgende faglige mål har været i fokus:
̶ Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Følgende kernestofområder er blevet berørt:
Politik
̶ Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Økonomi
̶ Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Metode
̶ Kvantitativ og kvalitativ metode

Følgende arbejdsformer har været i fokus:
Klassedialog, gruppearbejde, analysetræning, underviseroplæg, tabel- og figurtræning, argumentationstræning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer