Holdet 2022 HI/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristoffer Dam
Hold 2022 HI/m (1m HI, 2m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget - introduktion til historie
Titel 2 Middelalderen
Titel 3 DHO
Titel 4 Fra enevælde til demokrati
Titel 5 De mesoamerikanske kulturer & den spanske erobring
Titel 6 Industrialiseringen
Titel 7 1. Verdenskrig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget - introduktion til historie

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi indleder historie med en kort metodeintroduktion, hvor vi ud fra billeder og tekst stiller spørgsmålene:
- Hvad er historie i gymnasiet?
- Hvad betyder historie for mennesker?
- Hvordan bruger vi historien?
- Hvordan danner vi historiebevidsthed?

Materiale:
- Billeder: Opera i Frankrig (1700-tallet), Beatles-koncert, USA (1964), Jack White-koncert, USA (2018), Sam Fender-koncert, England (2020) og Mads Langer-koncert, Aarhus (2020).
- Dansk nazistisk plakat (1938).
- Forbrugsvarer (2019).
- Hvordan undersøger vi fortiden?

Indledende introduktion til kildekritik - vi læser Herman Gigas: Forgiftning af brønde (1349), Rosemary Horrox, The Black Death, Machester University Press, 1994, s. 207 (overs. K. Dam).

-----------

I forlængelse af introduktionen tager vi fat på Romerriget med fokus på republikken, kejserriget og slaveriet.
Vi indleder med at se på Romerrigets ekspansion, størrelse og status som imperie og ser på spor af romerne i nutiden. Alle trækker et billede hver og mødes på gulvet, hvor det diskuteres hvad billederne kan fortælle om hhv. Romerriget og vores tid.
Vi arbejder med republikken, herunder det politiske og sociale system; patricier og plebejer, Senatet, Folkeforsamlingen, konsulerne og andre embedsmænd samt patron-klient-systemet. Vi prøver at sammenligne systemet med moderne demokratier mhp. ligheder og forskelle. Vi ser afslutningsvist på Julius Cæsar og afslutningen på republikken.
Vi arbejder dernæst med kejserdømmet og kejserens magt og sammenligner med republikken. Kort om kvinders forhold. Skriveøvelse om statsdannelse.
Herefter arbejder vi med slaveriet med fokus på gladiatorerne.
Kort om romerske byggekunst.
Afslutningsvis ser vi på årsager til Romerrigets fald.


Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 50-66, 68-82, 84.

Andet materiale:
- Maleri af Forum Romanum, H. Schilbach (1826).
- Nutidig rekonstruktion af Forum Romanum, https://www.welt.de/geschichte/article132352114/So-sah-das-Zentrum-des-Roemischen-Imperiums-aus.html
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.)
- Rekonstruktion af dansk jernalderhus fra Odense.
- Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019:
* Kilde 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget.
* Kilde 9: Polyp om Roms forfatning.
* Kilde 10: Livius om retfærdig krig.
* Kilde 11: Josefus om den romerske hær.
* Kilde 13: Augustus: Mine bedrifter.
* Kilde 14: Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug.
* Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
- Den romerske republik: https://www.youtube.com/watch?v=KcAppIK05VI
- Billede af gladiatorer, https://denstoredanske.lex.dk/gladiatorer
- Colchester-vasen (England, ca. 175 e.Kr.), https://www.ipswichhighschool.co.uk/classics-rethinking-the-colchester-vase/
- Rekonstruktion af Colosseum (tegnet i 1913)
http://www.vroma.org/images/mcmanus_images/naumachia.jpg
- Romerrigets fald: Kort over folkevandringstiden, https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaos_og_folkevandringer
- Romerrigets fald: Tre forklaringer på Romerrigets fald (i uddrag):
* Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie, Bind 2, s. 146-150 (1919).
* Peter Fibiger Bang: “Imperier – fra oldtid til nutid” (2017).
* Allan Ahle: Årsager til Romerrigets undergang (2021).

Film:
- "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000). Vi arbejder med
Klassen analyserer filmen ud fra forskellige fokusområder som beskrevet i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 42-48.
* Karakterer:  Amalia, Freja, Maria, Karl-Johan, Cecilie, Kristine, Alexander, Viggo.
* Steder og samfund:  Anne-Sofie, Ida Z, May, Maciej, Astrid, Clara, Laura M, Alfred.
* Begivenheder:  Astrid, Ida C,Olivia, Nicolas, Ellen, Laura W, Jeppe.
* Temaer: Augusta, Josefine, Silje, Otto, Emma, Lærke, Johannes.

Efterfølgende undersøger vi hjemmesider, der beskæftiger sig med filmens historiske fejl:
https://www.historyhit.com/historical-inaccuracies-from-the-film-gladiator/ og https://www.ranker.com/list/historical-errors-in-gladiator/setareh-janda


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderen

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi starter hvor vi slap i forløbet om Romerriget med folkevandringerne og den tidlige middelalder, herefter fokus på middelaldersamfundet, den feudale struktur, med nedslag i investiturstriden, familie og kønsroller, korstogene, Den Sorte Død og slutter kort med reformationen og overgangen til renæssancen. Klassen dramatiserer udvalgte kilder om den Sorte Død og viser dem for hinanden. Det kreative samles op i en individuel skriveøvelse. Vi slutter af med reformationen og overgangen til renæssancen.
Metodisk diskuterer vi med:
- periodisering og forskellige eksempler på afgrænsning af middelalderen.
- Idealistisk og materialistisk historiesyn i fht. Pave Urbans tale.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-137,  214-218, 237-241 (uddrag).
- P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 120-125.

Kilder (fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019):
- Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse for skat.
- Kilde 23: Eksempel på troskabsed.
- Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab.
- Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand.
Kilde 26-27 anvendes i kort projektarbejde om ægteskab og kønsroller i middelalderen, som munder ud i korte fremlæggelser for læreren med efterfølgende faglig samtale.
- Den franske konge som lensherre, i P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 127.
- 26. Pave Gregors diktat og 27. Kong Henrik 4. afsætter Pave Gregor 7., i Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime 2010, s. 32-36.
- 32. Munken Robert: Pave Urban opfordrer til korstog, i P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2000-2008, s. 140-143.
- Billede af pestpatienter, https://www.scientificamerican.com/article/black-death-survivors-and-their-descendants-went-on-to-live-longer/

Kreativt projekt: Remediering af kilder om Den Sorte Død (iscenesættelser for klassen):
GRUPPE 1 (Annika, Ida, Rose, Maja): Pesten kommer til Europa:
- Gabriele de’ Mussi, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_som_straf/
- Michele de’ Piazza, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_i_messina_i_1347/
GRUPPE 2 (Mathilde, Frederik R, Emil, Anna): Mentale og sociale konsekvenser
- Boccacio: ”Dekameron”, Peter Frederiksen m.fl. (red.): Grudnbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 154-156.
GRUPPE 3 (Magnus, Mads, Sebastian, Jakob): Jødeforfølgelser:
- Herman Gigas: ”Forgiftning af brønde”, Rosemary Horrox: The Black Death, Manchester University Press, 1994, s. 207.
- Agimets bekendelse, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/agimets_bekendelse/
GRUPPE 4 (Frederik L, Villum, Birk, Asger): Social mobilitet
- Henry Knighton om Den sorte Død, Peter Frederiksen: m.fl.: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000, s. 156-157.
- William af Dene om pesten i Rochester, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_i_rochester/
GRUPPE 5 (Sarah, Karoline, Selma, Mariam): Videnskaben taler
- Lægekollegiet i Paris’ udtalelse, Henrik Jensen: Den Sort Død og livet i senmiddelalderen, Gyldendal, 1987, s. 20-22.
GRUPPE 6 (Linus, Julius, Kasper, Bertram, Umair): Flagellanterne
- Matthias von Neuenburg: „Flagellanter under pesten“, Peter Frederiksen: m.fl.: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000 (kilde 41).
- Froissarts krønike, http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1008.

Materiale til reformation og renæssance:
- Kilde 52: Erasmus af Rotterdam: Dårskabens lovprisning (1511) (kort uddrag), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Kilde 53: Uddrag af Luthers 95 tester (1517), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Filmklip: Folkeuniversitetet: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- Castiglione: Hofmanden (1528), Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, Munksgaard, 1992, s. 69-72.

Andet materiale:
- Periodisering:
* P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 120.
* https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/
* https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340 og
https://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1523
- Historiesyn: Trailer fra "The Black Death" (2011), https://www.youtube.com/watch?v=sj3Jw1DLGpA
- Feudalopløsning: Kort over Det Tysk-Romerske Rige (ca. 1500).
- Filmklip: Middelalderens univers (Danmarks Borgcenter 2015),
https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA




FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (Den Sorte Døds betydning for middelaldersamfundet, hvornår starter og slutter middelalderen?).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (kreativt projekt).
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (kildekritik).

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalisme).
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (korstog).
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder

50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie.

Forløbets fokus var Danmark i 1800-tallet, med fokus på national identitet, 1. og 2. Slesvigske Krig, dansk demokrati, kvindekamp og kønsroller samt industrialisering og arbejdere. Forløbet har desuden undervist eleverne i visse teoretiske aspekter af historiefaget som kildekritik, historiebevidsthed, periodisering m.v.
DHO-forløbet var det obligatoriske forløb, som elever skulle have i slutningen af 1.g. Vi sluttede af med at eleverne selv valgte et af de seks ovenstående temaer, udvalgte kilder, skrev en 6-8 siders opgave på baggrund af disse (i kombination med dansk) og forsvarede den til en mundtlig årsprøve.

Litteratur:
– Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Danmark i verden", Columbus, 2011, s. 109-135.
- Hassing & Vollmond: Fra fortid til historie (1. udgave), Columbus, 2013, s. 28-35,108-109.

Kilder:
– Uddrag af B.S. Ingemann: Valdemar Sejr (1826) i Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Dansk og Historie i Samspil", Columbus, 2012, s. 60-61.
- C.A. Lorentzens maleri af Dannebrogs fald fra himlen under slaget ved Lyndanise (1809).
– Peter Faber: Den Tapre Landsoldat (1848), https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/dengang-jeg-drog-afsted/ og https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc)
– "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858), https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/bissen-hw-1798-1868-dansk-billedhugger
- N.F. Habbe: Reservebataljon på march 1848 (1851)
– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912) i Hakon Müller: "Kilder til Danmarks historie efter 1660 III", Gyldendal, 1973, s. 83-84.
- Estrups brev til H.R. Carlsen (1872), Fra Jørn Jacobsen og Conni Paldam: “De Moderne Gennembrud 1870-1914”, Systime, 2011,
s. 80-81.
-  Familien Waagepetersen, maleri af Wilhelm Bendz (1830).
- Carl Ploug om forslag til lov om kvinders kommunale valgret (1888), http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/
- Johanne Meyer om kvindens politiske valgret og valgbarhed" (1888),
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/
Dansk Kvindesamfunds Formålsparagraffer (1871-1915) og Kvindelig Fremskridtsforenings resolutioner (1889), www.danmarkshistoriskoversigt.systime.dk
– Statistikker fra Eickhoffs maskinfabrik (ca. 1850-1915) i Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard, 1992, s. 41,43 og 46-47.

Film:
– "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (8:10), DR-dokumentar (2017), https://www.dr.dk/studie/historie/tv-serien-historien-om-danmark#!/

KERNESTOF:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra enevælde til demokrati

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Der indgår materiale på engelsk.

Forløb med fokus på enevældens styreform og ideologi, oplysningstiden og de store revolutioner.

1) ENEVÆLDENS SAMFUND
Vi sammenligner portrætter af Ludvig 14. (Rigaud 1701) og Macron (Twitter 2017), den enevældige magt i Frankrig, herunder ideologi (Hobbes og Bossuet), merkantilisme og trekantshandel samt det indskrænkede kongedømme i England.

Modeller over feudalisme og enevælde, fra Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 33 og 75.

Litteratur:
- Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 217-223, 226-229.
- Videoklip fra Versailles: Dokumentar: “The Rise and Fall of Versailles”
(France 2 and BBC), https://www.youtube.com/watch?v=jSZAYuaHxnI
(minuttal 31:00 - 34:40).

Kilde:
Bossuet: Den gudskabte enevælde (u.å.), fra P. Frederiksen: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 243-244.

Skriveøvelse - Hvad gjorde den enevældige konge gøre for at styre staten i praksis?
Rollespil: I grupper tildeles alle roller som f.eks. håndværkere, læger m.fl. som søger audiens hos kongen for at opnå egne mål. Vi evaluerer og snakker om det enevældige systems fordele og ulemper samt den vilkårlige magtudøvelse i det enevældige system.

Vi slutter af med merkantilisme og trekantshandel.
- Kilde: Ludvig 14.: Genopbygning af fabrikker, der væver gobeliner (1664), fra Claus Friisberg: "Kilder til Verdens historie 1 - fra de ældste tider til 1750", Marko, 1988, s. 233-235.


2) OPLYSNINGSTIDEN
Grundtanker i oplysningsfilosofien.
Vi ser på kritikken af enevælden ud fra kort uddrag af John Locke: “Two Treatises of Government” (1690), herunder Lockes betydning for de franske oplysningsfilosoffer.

Kilder:
- John Locke: Anden afhandling om styreformen (1690), http://www.his2rie.dk/kildetekster/ret-og-vrang-om-menneskerettighederne/kildetekst-4/


3) ENEVÆLDEN I DANMARK
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2008, s. 101-104.

Film:
"En Kongelig Affære". Vi arbejder med filmen ud fra kapitlet i
Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder” s. 72-77. Gruppefremlæggelser.

Herefter undersøger vi den kongelige affære ud fra analyser af samtidens kilder, som gengivet i J. Thiedecke: ”For Folket – Oplysning, Magt og Vanvid i Struensee-tidens Danmark”, Pantheon, 2004, s. 43-44, 53-54, 106-109, 112, 114, 122, 124. Klassen fremlægger i matrixgrupper ud fra følgende temaer: Den vanvittige konge, den forbudte kærlighed og folket og den forbudte kærlighed. Vi slutter af med en sammenligning med filmen.


4) DE STORE REVOLUTIONER
Kort om den amerikanske og franske revolution. Vi trækker tråde tilbage til oplysningsfilosofien i arbejdet med uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring.

Litteratur:
- Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 15-19.
- Filmklip: Tom Mullaney: What caused the French Revolution? https://www.youtube.com/watch?v=PBn7iWzrKoI

Kilder:
- Den amerikanske uafhængighedserklæring: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=103

Filmklip:
- "The Patriot" (instr. Rolan Emmerich, 2000), herunder historiebrug https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=u1vWK2yf9Y0

Materiale til den franske revolution:
- Det franske statsbudget, 1788, fra Anders Bjørn: "Leve revolutionen - det revolutionære Frankrig 1789-99", Columbus, 1999, s. 20.
- Fransk karikaturtegning (1789), fra https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=460
- Model over det franske stændersamfund, https://kulturogsamfund.systime.dk/index.php?id=310

Kreativ opgave:
Klassen ind i stænder, som skal producere en video med ønsker og klager til den franske konge.

Kort perspektivering til terrorregimet, Napoleon og den danske Grundlov.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De mesoamerikanske kulturer & den spanske erobring

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Der indgår materiale på engelsk.

Fokus på Aztekerriget, oprindelse og tidlig historie, samfundsstruktur og religion.
Kort om maya- og inkakulturerne.
Fokus på forudsætninger for og motiver til den spanske erobring, erobringen samt konsekvenserne af denne.

Litteratur:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 187-189, 195-197, 200-203, 207-212.
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2019, s. 28-34, 37-48, 51-52.

Kilder:
Fra Vores Verdenshistorie 1:
- Kilde 38: Mayaernes skabelsesberetning (s. 189).
- Kilde 39: Prinsessen af Namaan (s. 192).
- Kilde 40: Det mexicanske flag  (s. 197).
- Kilde 41: Cortés om Tenochtitlan (s. 198).

- Tributbetaling til Tenochtitlan (Matrícula de Tributos): https://www.wdl.org/en/item/3248/view/1/1/
- En tzompantli, illustreret i det aztekiske “Durán Codex” (1500-tallet).

Tema om samspillet mellem menneske og natur, i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 194.

Fra Vores Verdenshistorie 2:
- Kort over opdelingen af verden i flg. Tordesillas-traktaten (s. 27).
- Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella (s. 29).
- Tre verdenskort (middelalderligt cirkelkort, Schedels kort (1493) og kort fra 1502 (s. 29-30).
- Kilde 5: Mandevilles rejsebeskrivelse (s. 31).
- Toscanellis kort (1481) (s. 33)
- Maleri af Ortez (1882): Det spanske kongepar Ferdinand og Isabella indtager Granada, muslimernes sidste bastion i Sydspanien (1492) (s. 34).
- Kilde 6: Columbus’ logbog (s. 33).
- Kilde 7: Columbus om mødet med ”de vilde” (s. 34).
- Kilde 8: Columbus om mødet med det fremmede (s. 36).
- Kilde 9: Den spanske krav til den inidanske befolkning (s. 38).
- Kilde 13: Aztekisk digt om erobringen (s. 46).
- Kilde 14: Cortés om erobringen (s. 46).
- Kilde 17: Klagebrev fra aztekisk byråd (s. 51).

- ”Las Castas”, Anonymt maleri fra 1700-tallet der viser inddeling i 16 racegrupper, Tepotzotlán, Mexico (Wikipedia).


Billeder som historiske kilder - Hvordan er opdagelserne blevet fortolket i eftertiden?
Tre billeder af Columbus’ landgang analyseres i grupper og fremlægges i matrixgrupper.
Billede 1: Vanderlyn (1847) (Emil, Malthe, Oscar, Louis, Magnus, Natasja, Lasse, Tobias B)
Billede 2: de Bry (1594) (Tobias D, Filip, Rasmus, Alexander, Maya, Nikolaj S)
Billede 3: Puebla (1892) (Ofelia, Nicolai L, David, Albert V, Albert L, Alfrida, Mathias)


Gruppeprojekt om aztekerne.
I grupper undersøges valgfrit et af tre temaer om Aztekerriget som skal fremlægges for lærer + én anden gruppe.
- Tema 1: Livsvilkår og dagligliv (Albert L, Filip, Malthe, Nicolai L, Lasse, Thea, Alfrida, Maya).
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 32-35.
Kilde: Codex Mendoza (1542), https://publicdomainreview.org/collection/codex-mendoza-1542/
- Tema 2: Verdensopfattelse og religion (Fiona, Silke, Ofelia, Natasja, Islam, Umar, Louis, Oscar, Tobias R, Tobias B, Alexander, David, Nikolaj S, Albert V)



Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 28-32.
Kilde: de Aguilar om menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 65-66.
Tema 3: Hovedstaden Tenochtitlan (Emil, Rasmus, Magnus, Mathias, Tobias D.)
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 35-40.
Kilde: Hernan Cortez’ andet brev (1520), Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, Columbus, 2018, s. 87-89.


Video / film:
- Kort klip fra “Apocalypto” (2006): https://www.youtube.com/watch?v=-1C4rKJM0b0
- Andrés de Tapia om hovedtemplet og menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 66-67.
- ”1492 – erobring af Paradis” (instr. Ridley Scott, 1992):
https://www.youtube.com/watch?v=1TZsYliI2z4&t=2008s Minuttal 32:13 – 1:01:00.
BBC: Warriors: Cortés (2008), https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=cortes&orderby=title&SearchID=35ac90ed-ee46-4154-83c0-76b1e9e2f4f3&index=4 – vi laver filmisk kildeundersøgelse ud fra skema i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 23.

Rollespil om debatten i Valladolid.
Fælles litteratur: Kort uddrag fra P. Jensen: Odysseen om mennesket (2017)
I grupper påtager halvdelen af klassen sig rollen som Las Casas, og læser uddrag af “En Kort Beretning Om Vestindiens Tilintetgørelse” i Madsen og Nielsen: Opdagelserne – kulturmøder eller kultursammenstød”, Gyldendal, 1999, s. 43-45.
Den anden halvdel er Sepúlveda, og læser kilde 24 i samme bog.
Til at understøtte argumenterne ser vi korte uddrag af filmen “La Controverse de Valladolid” (1992), og herefter mødes grupperne til debat: Skal indianerne i Spansk Amerika have spansk borgerret?

Metode:
Idealistisk og materialistisk historiesyn (skema i Vores Verdenshistorie 2 s. 112)


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (forklaringer på den spanske erobring).
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid (Mexico og synet på Cauhtemoc) samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (Columbus).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer .
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- (Holocaust og) andre folkedrab.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.

100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industrialiseringen

Fokus på Storbritannien; udviklingen i det engelske landbrug, fra håndværk til industri med udgangspunkt i tekstilproduktionen, transportrevolutionen, sociale konsekvenser med fokus på børnearbejde og kort maskinstormerbevægelsen samt ideologierne liberalisme og socialisme, samt kort om reformsocialisme, socialliberalisme og konservatisme, samt det idealistiske og materialistiske historiesyn.

Klassen arbejder med remediering af materiale for/imod børnearbejde som munder ud i en kort film.

Litteratur:
P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2021, s. 73-83, 111, 113-115, 117-119, 121-124ø.

Kilder:
- Arthur Young om forbedringer i dyrkningen af jorden (1771), fra P. Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien 1750-1945" Systime, 2001-07 s. 30-31.
- Kort: Jernbanenettet 1840 og 1852.
- Model: Fartens revolution.
- Engelsk rapport om forholdene i minerne (1842), fra Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", www.systime.dk
- Andrew Ure om børnearbejde, fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution - England 1780-1850, Gjellerup, 1973, sp. 195.
- Uddrag af Sadler-rapporten (1831-32), https://industrialiseringen.systime.dk/?id=205
- Korte uddrag af Adam Smith “Wealth of Nations” (1776) om markedsøkonomi og om statens opgaver, fr P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2021, s. 114-115.

Supplerende materiale:
- Model over forlagssystemet for uldindustrien, i P. Ditlevsen: Den første industrielle revolution, Gyldendal, 1980, s. 59.
- Kort over mark før og efter enclosure, https://www.europeanfreedom.com/2019/05/15/social-organisation-in-agrarian-aryan-communities/before-and-after-land-enclosure/
- Tabel over befolkningsudviklingen i Europa og USA 1750-1910.
- Malthus' befolkningsteori (model).
- Tegning af hjemmespinderi (ca. 1800), fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution - England 1780-1850, Gjellerup, 1973, sp. 189-190.
- Tegning af "Spinning Jenny", https://www.lookandlearn.com/history-images/M195166/Hargreaves-Spinning-Jenny
- Tegning af maskinspinderi (ca. 1850), https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=458
- Tegning af Bradley-kulminen, Staffordshire, England, 1852, Peter Ditlevsen: “Den første industrielle revolution”, Gyldendal, 1980, s. 77.
- Tabeller over beskæftigede i bomuldtekstilproduktionen i England 1806-1861 og tekstilindustriens forbrug af råbomuld i Storbritannien 1700-1860, i Jensen og Kledal: Den engelske industrielle revolution, 1971, sp. 121-122.
- Tabel: Produktion af kul og råjern i Storbritannien 1700-1850, fra Jensen og Kledal: Den engelske industrielle revolution, 1971, sp. 125.
- Vi besøger kort hhv. Venstres og Liberal Alliances hjemmesider mhp. at finde liberalisme i partiernes politik.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1. Verdenskrig

Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Projektarbejde om 1. Verdenskrig omhandlende forskellige temaer med remedieret produktkrav (selvvalgt dokumentarfilm af 3-5 min. varighed med inddragelse af historisk materiale).

Plan for fremlæggelserne (ca. 30 min. pr. gruppe):
1) Oplægsgruppen fremviser produkt (ca. 5 min.)
2) Klassen læser udvalgt kilde (udvalgt af oplægsgruppen) og besvarer tilhørende arbejdsspørgsmål (ca. 15 min).
3) Gennemgang af kilden (oplægsgruppen er ordstyrere) (ca. 5 min.)
4) Opsummering og feedback v. klassen og KRD (ca. 5 min.)

Temaer og grupper:
- Gruppe 1: Baggrunden for og optakten til 1. Verdenskrig.

Kasper, Magnus, Asger, Bertram
Kilde til klassen: Interview med Kejser Wilhelm i Daily Telegraph (1908), https://www.his2rie.dk/kildetekster/storbritannien-mellem-imperialisme-og-multikultur/tekst-7/
- Gruppe 2: Slagmarken, fronter og skyttegrave.

Linus, Mads, Sebastian, Umair
Kilde til klassen: Feltpræst Walkers dagbog, John Carey (red.): ”Øjenvidner til historien” s. 505-507.
- Gruppe 3: Hjemmefronten.

Johanne, Ida H, Karoline, Sarah
Kilde til klassen: Tysk ammuniotionsarbejder i Berlin, https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-59/
- Gruppe 4: Nye våben.

Ida R, Rose, Annika
Kilde til klassen: Bert Chaney: De første kampvogne (1916), i J. Carey: Øjenvidner til historien, Haase 2005.
- Gruppe 5: Kunst og krigspropaganda.

Julius, Frederik R, Jakob.
Kilde til klassen: Maleri af John Singer Sargent: "Gassed" (1919).
- Gruppe 6: Den russiske revolution.

Anna, Mariam, Maja.
Kilde til klassen: Bent Johannesen: At løfte en fjer er ikke revolution, kronik i Politiken, 10. nov. 1982 .
- Gruppe 7: Fredsslutningen, Wilsons 14 punkter og Versaillestraktaten
Birk, Villum, Frederik L., Emil
Kilde til klassen: Generalfeltmarskal v. Hindenburgs skrivelse 3. oktober og Første tyske note af 3. oktober 1918 til præsident Wilson,  fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-66/

Vi har set filmen " 1917" (instr.  Sam Mendes, 2019) og arbejdet med historiebrug.

Vi ser desuden uddrag af Young Indiana Jones: "Trenches of Hell"  (1992) og diskuterer seriens synsvinkel og tendens samt historiebrug: https://www.youtube.com/watch?v=9SWhVFxcuBw&t=2671s (0:00-44:30)

FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde