Holdet 2022 HI/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rasmus Peter Holt Christensen
Hold 2022 HI/n (1n HI, 2n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb: Fra fortid til historie
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Middelalderen og korstogene
Titel 4 DHO
Titel 5 Renæssancen
Titel 6 Reformationen
Titel 7 Oplysningstid og de politiske revolutioner
Titel 8 Den industrielle revolution
Titel 9 Imperialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb: Fra fortid til historie

Introduktion til faget historie og til en række historiefaglige begreber (historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik, faghistorie og populærhistorie). Forløbet var desuden en begyndende introduktion til arbejdet med historiske kilder (det funktionelle kildebegreb: Levn og beretning) og forskelligartet historisk materiale. Hvert modul var centreret om et historiefagligt begreb, der blev ledsaget af en case, der skulle eksemplificere begrebet i praksis.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 7-25 + s. 29-31

Kilder:
– Herman Gigas "Forgiftning af brønde" (1349), fra:
Rosemary Horrox (red.): "The Black Death, Manchester Universty Press, 1994

Billedmateriale:
– C.A. Lorentzen: Slaget ved Lyndanisse (1809)
– Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (1864)
– Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894)
– Danmarks befrielse (2015)

Film:
– "Vikings" (HBO-serie): Afsnit 1 - kan også findes på CFU

Kernestofområder:
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Forløb med hovedvægt før 500

I forløbet har vi arbejdet med det romerske samfund med fokus på slaveri og gladiator-kampe. Vi har arbejdet med dokumentaren "Spartacus - bag myten" og  filmen "Gladiator" og diskuteret, om der er tale om faghistorie eller populærhistorie. Dokumentaren og filmen har vi sammenlignet med den viden, vi har om gladiatorer. Afslutningsvis har vi perspektiveret til nutiden, hvor vi har diskuteret, om der stadig eksisterer gladiator og dyrekampe i dag.

Fremstillinger:
- Peter Frederiksen: "Grundbog til historie - Fra antikken til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 75-86

- Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime (netversion) - introduktion til gladiatorer  

Kildemateriale:
- Mosaikker, der forestiller gladiatorkampe, i:
Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime (netversion) - introduktion til gladiatorer  

- Dokumentar: "Spartacus - bag myten", 2007 - kan findes på CFU

Film:
- Ridley Scott: "Gladiator" (2000)

Synspunktsmateriale:
- David Engels: "Valget af Donald Trump indvarsler Vestens Fald" (2016):
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/valget-af-donald-trump-indvarsler-vestens-fald

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 25-27

Kernestofområder:
– Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– Historiebrug og -formidling

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende   
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien             
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem                   
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderen og korstogene

Forløb med hovedvægt mellem 500 - 1500

I dette forløb om den europæiske Middelalder har der været nedslag i de væsentligste aspekter af Middelalderen: Feudalisme, Den katolske kirke, Investiturstriden, Islams ekspansion, korstogene og den sorte død. Der har været størst fokus på kulturmødet mellem Kristendom og Islam. Sluttelig har vi perspektiveret til i dag og diskuteret, om Vesten skal sige undskyld for korstogene til Mellemøsten.

Fremstilling:
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 111-125

Historiske kilder:
– "Den franske konge som lensherre", i:
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 123

– "Pave Urban 2's tale i Clermont" (1095), i:
"Fokus 1 - Fra antikken til reformationen", Gyldendal, 2008, s. 144-146

– "Flagellanter under pesten" (1349), i:
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 159

– Herman Gigas "Forgiftning af brønde" (1349), i:
Rosemary Horrox (red.): "The Black Death", Manchester Universty Press, 1994

Synspunktsmateriale:
– Michael Pihl: "Den nye orientalisme", Berlingske.dk (d. 21.04.2006)

Film:
– Ridley Scott: "Kingdom of Heaven" (2005)

Dokumentar:
– "Pest over Europa - Det første angreb",
Danmarks Radio Kultur, 2011 - kan findes på CFU

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 25-27

Om officielle undskyldninger:
- Lisa Storm Villadsen: "Officielle undskyldninger 1945 -", 2012:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/officielle-undskyldninger-1945

Kernestofområder:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalsamfund og kirkestat)
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Historiebrug og - formidling
- Historiefaglige metoder

Faglige mål:  
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Et modul er brugt på forberedelse og evaluering af DHO. Forløbet dækker faktisk over 13 moduler.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO

DHO-forløb med udgangspunkt i Danmarks historie i 1800-tallet

Det obligatoriske samarabejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var Danmark i 1800-tallet og havde særlig fokus på national identitet. Forløbet havde seks nedslagspunkter: Nationalromantik, 1. Slesvigske Krig, 2. Slesvigske Krig, Danmark som demokrati, Kvindekamp og kønsroller og industrialisering og arbejdere. Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Danmark i verden", Columbus, 2011, s. 109-135

– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 28-35, 41-42 og 108-109

Kilder:
– Uddrag af B.S. Ingemann: Valdemar Sejr (1826), i:
Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Dansk og Historie i Samspil", Columbus, 2012, s. 60-61

– Peter Faber: Den Tapre Landsoldat (1848):
https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc

– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912), i:
Hakon Müller: "Kilder til Danmarks historie efter 1660 III", Gyldendal, 1973, s. 83-84

– Dansk Kvindesmafunds Formaalsparagraffer (1871-1915): http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/index.php?id=135

– Statistikker fra Eickhoffs maskinfabrik (ca. 1850-1915), i:
Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard, 1992, s. 41,43 og 46-47

Billedmateriale:
– "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858)

Film:
– "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (8:10), DR-dokumentar (2017) - kan findes på CFU

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssancen

Forløb med hovedvægt på tiden omkring 1500

I dette forløb om renæssancen har der været fire fokuspunkter:

- Renæssancen i de nord-italienske bystater  
- Humanismen "da mennesket kom i centrum"
- Opdagelserne og koloniseringen af "Den nye Verden"
- Den naturvidenskabelige revolution (det kopernikanske verdensbillede)

Fremstillinger:
- Kim Beck Danielsen: "Renæssancen - Da mennesket kom i centrum", Systime, 2005, s. 15-22

- Peter Frederiksen: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 164-171

Historiske kilder:
To menneskesyn:
- Birgitta af Vadstena (1303-73): "Om mennesket" (årstal ukendt)

- Pico della Mirandola: "Om menneskets værdighed" (1486)

Begge kilder i: Wenche Nøss: "Det moderne Europas fødsel", Munksgaard, 1992, s. 69

To verdenskort:
- Hartmann Schedel (1493) - kildehenvisning

- Diego Ribeiro (1525) - kildehenvisning

- Uddrag af Columbus' skibsjournal (1492), fra:
Willemoes-Jørgensen: "De store opdagelser", Gyldendal, (1974), side 84-86

- "Inkvistionens dom over Galilei" (1633), fra:
"Den naturvidenskabelige revolution, 1500 - 1750", s. 107

Dokumentarer og film:
- "Medici - Godfathers of the Renaissance":  
https://www.youtube.com/watch?v=GOAVRcI6mFU

- Ridley Scott: "1492 Conquest of Paradise" (1992), 42:00 – 59:00 minut:
https://www.youtube.com/watch?v=1TZsYliI2z4&t=3508s

- Lars Becker Larsen: "Den bevægede jord", 2009:
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/den-bevaegede-jord

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 25-27

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Reformationen

Forløb med hovedvægt på tiden omkring 1500

I dette forløb om reformationen i forlængelse af renæssancen har der været fokus på følgende:

- Bogtrykkerkunsten
- Luthers opgør med den katolske Romerkirke
- Luthers Gudsforhold og menneskesyn
Herunder hans syn på:
- bondeoprøret i 1525
- jøder og muslimer
- de naturvidenskabelige opdagelser (det kopernikanske verdensbillede)

Fremstillinger:
- Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie I", Columbus, 2021, s. 237-247

- Rasmus Falbe-Hansen: "Historie i levende billeder", Columbus, 2013, s. 65-71

Historiske kilder:
- "Uddrag af Luthers 95 teser" (1517)

- "Martin Luther om bondeoprøret" (1525)

Begge kilder i: Peter Frederiksen: "Vores Verdenshistorie I", Columbus, 2021, s. 240 og s. 242

Film:
- Eric Till: "Luther" (2003) - kan findes på CFU

Om historiebrug:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2. udgave, 2017, s. 25-27

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer