Holdet 2022 HI/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bente Hansen
Hold 2022 HI/r (1r HI, 2r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fra fortid til historie - introforløb
Titel 2 Middelalderen
Titel 3 DHO-forløb: Dansk national identitet i 1800-tallet
Titel 4 Enevælde og de store revolutioner
Titel 5 Imperialismen
Titel 6 Grækenlands historie
Titel 7 Fra verdenskrig til verdenskrig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fra fortid til historie - introforløb

Introduktion til faget historie og til en række historiefaglige begreber (historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik, faghistorie og populærhistorie). Gennemgang af historiefaglige begreber med tilknyttede cases. Introduktion til historisk metode: arbejdet med historiske kilder og forskelligartet historisk materiale.

Materiale
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2017 (2. udg.), s. 7-33, 44-46
– Cicero: Den lille bog om at stille op til valg (uddrag, i: Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal 2016
– 5 runeindskrifter: Jellingstenene, Erikstenen fra Hedeby og Västra Strö-stenene– Eksempler på historiebrug af vikingetiden
– C.A. Lorentzen: Slaget ved Lyndanisse (1809).
– Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (1864).
– Carl Bloch: Christian 2. i fængslet på Sønderborg Slot (1871).
– Otto Bache: De Sammensvorne rider fra Finderup Lade (1882).
– Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894)
– Knudsen, Jeppe Kyhne: Stor undersøgelse smadrer vikinge-myter: De var hverken lyshårede eller skandinaviske, dr.dk  16.09.2020 (https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/stor-undersoegelse-smadrer-vikinge-myter-de-var-hverken-lyshaarede-eller)

Faglige mål
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder

Omfang:
6 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderen

Middelalderen

Forløb om den europæiske Middelalder med særlig fokus på feudalisme, den katolske kirke og forholdet mellem kirke og kongemagt, Islams fremvækst, korstog, den sorte død

Materiale
- Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 111-125
- Jensen, Henrik: "Den Sorte Død - og livet i Senmiddelalderen", Gyldendal, 1999, s. 8-10 og 23-27
- Fulbert af Chartres om lensrettigheder og -pligter i Frankrig (1020) i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 126
- Karl den Andens kapitularium i Prag, Henriette og Torben: "Ridderliv", Gyldendal, 1998, s. 49
- Pave Gregors diktat i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 134-135.
- Kong Henrik 4. afsætter pave Gregor 7 i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 135-136.
- Kongen lyses i band (1076) i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 136.
- Kong Henrik 4.'s vandring til Canossa i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 137-138.
- Konkordatet i Worms i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 136
- Umars pagt i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 139-140
- Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 140-143

Gruppeprojekter om udvalgte korstog:
- Jødeforfølgelser i Tyskland, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 141-144
- Folkekorstogets endeligt, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 144-146
- Jerusalems erobring, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 146-148
- Jerusalems fald, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 148-149
- Hansen, Lars. P. V.: Korstogene – idé og virkelighed, Systime 2004, s. 96-101
- Hansen, Lars. P. V.: Korstogene – idé og virkelighed, Systime 2004, s. 124-134
- Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Hansen, Lars P.V.: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134

-Pesten i Firenze 1348 (Boccaccio: Decameron) i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 156-158
- Den sorte død i England, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 158-159
- Flagellanter under pesten 1349, i Frederiksen, Peter m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2013, s. 159 (inkl. illustration).
- Froissart om flagellanterne og jøderne (ca. 1400) (http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1008)
- Gigas, Herman: Forgiftning af brønde, 1349 – oversættelse af kilde fra Horrox, Rosemary (red.): The Black Death, Manchester University Press, 1994

Supplerende stof
- Rigsarkivet, 2018: Den lille guldbog om KILDEKRITIK
- Simple History: Plague Doctor (https://www.google.com/search?q=plaque+simple+history&client=firefox-b-d&ei=mdJcZN7ZJumRxc8P2Ma8qA8&ved=0ahUKEwieioPkle3-AhXpSPEDHVgjD_UQ4dUDCA4&uact=5&oq=plaque+simple+history&gs_lcp=Cgxnd3Mtd2l6LXNlcnAQAzIFCAAQogQyBQgAEKIEMgUIABCiBDIFCAAQogQ6CggAEEcQ1gQQsANKBAhBGABQ2wVY2wVg-QhoAnABeACAAUeIAUeSAQExmAEAoAEByAEHwAEB&sclient=gws-wiz-serp#fpstate=ive&vld=cid:9aa4df35,vid:plIQdL84_YI) (udgangspunkt for samtale om pest og corona)

Digitale hjælpemidler
ordbogen.com; ordnet.dk

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Omfang:
ca. 10 %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb: Dansk national identitet i 1800-tallet

Det obligatoriske faglige samspilsforløb med dansk afsluttende med DHO. Emne: Danmark i 1800-tallet med særlig fokus på national identitet. Forløbets seks nedslagspunkter: Nationalromantik, 1. Slesvigske Krig, 2. Slesvigske Krig, Danmark som demokrati, Kvindekamp og kønsroller, Industrialisering og arbejdere. Derudover introduktion til forskellige aspekter af historisk metode, især kildekritik.

Materiale
– Schou, Lotte og Ørnstrøm,Susanne: "Danmark i verden", Columbus 2011, s. 109-135.
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", 2. udg., Columbus 2017, s. 34-37, 47-49, 65-66, 148-149.
– Claus Møller Jørgensen: "Året 1848 og overgangen fra enevælde til folkestyre" (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1848/)
– Bent Blüdnikow: "En pæn og absolut ikke sindsoprivende danmarkshistorie" (Berlingske 7/10 2017) (https://www.b.dk/tv-serier/en-paen-og-absolut-ikke-sindsoprivende-danmarkshistorie)
– Uddrag af B.S. Ingemann: Valdemar Sejr (1826) i Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Dansk og Historie i Samspil", Columbus, 2012, s. 60-61.
– Peter Faber: Den Tapre Landsoldat (1848) (https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc)
– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912) i Hakon Müller: "Kilder til Danmarks historie efter 1660 III", Gyldendal, 1973, s. 83-84.
– Dansk Kvindesamfunds Formaalsparagraffer (1871-1915) (http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/index.php?id=135)
– Statistikker fra Eickhoffs maskinfabrik (ca. 1850-1915) i Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard, 1992, s. 41,43 og 46-47.
– "Reservebataljon på march 1848". Malet af N.F. Happe (1851).
– "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858).
– "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (8:10), DR-dokumentar (2017).

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

Omfang:
8 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Enevælde og de store revolutioner

Forløb med fokus på enevælde, politiske revolutioner og menneskerettigheder.

Enevælde
Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, s.124-125 + kilde 23: Kongeloven 1665
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie, s. 217-231 + kilde 55, 58, 59, 61, 62, 63, 64
Arcel, Nikolaj: En kongelig affære, Danmark 2012
Hassing, Andersen & Vollmond, Christian: Fra fortid til historie, Columbus 2017, s. 25-27
Morten Bang Jørgensen: Dansk films kamp om Struensee, Berlingske 08.05.2011, https://www.berlingske.dk/filmanmeldelser/dansk-films-kamp-om-struensee
Rovsing Olsen, Henning: Er "En kongelig affære" fiktion eller virkelighed? Kristeligt Dagblad, 29.03.12 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/en-kongelig-affære-fiktion-eller-virkelighed
Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid, DR1, 2017

De store revolutioner
Den amerikanske revolution (1776), Den franske revolution (1789)
Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, s. 9-26, s. 56-57
BBC: Det forkerte imperium (uddrag), (DR2, 2008) https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=det%20forkerte%20imperium&orderby=title&SearchID=54d5fce4-c232-4c9a-abb4-462e0feec01b&index=1
Kilde 7, s. 40: Den amerikanske uafhængighedserklæring
Kilde 13 + 14, s. 49-53: Menneskerettighedserklæringen 1789 + Kvinderettighedserklæring 1791
FN’s verdenserklæring om menneskerettigheds https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil.pdf
FN: https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn, https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder/menneskerettigheder-fn/fns-menneskerettighedssystem
kilde 16: Politisk liberalisme
Supplerende stof
Historieeksamen på stx, restudy, https://restudy.dk/undervisning/historie-eksamen-stx/lektion/video-historieeksamen-paa-stx/
Historiens drivkræfter, restudy, https://restudy.dk/undervisning/historie-eksamen-stx/lektion/video-historiens-drivkraefter-et-eksamens-fif/

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– politiske og sociale revolutioner
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1800

Omfang: 7 %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Imperialismen

Forløb om imperialisme og afkolonisering med fokus på imperialismen i Belgisk Congo under Leopold II. Derudover havde vi fokus på afkoloniseringen af Congo og diskussionen om historiske mindesmærker over kolonitiden.

Materiale
Andersen, Torben P.: Historiens Kernestof, Columbus 2006: s. 113-118, 125-128, 170-171
Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie, bd. 2, systime 2008, s. 53-55, 93-95
Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012, s. 133-136.
Bate, Peter: Den hvide konge, dokumentarfilm 2003.
Nationalmuseet, 2006: Congospor s. 11-14 (https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/etnografisk_samling/congospor.pdf)
Congos historie efter selvstændigheden med materiale på følgende link - https://www.globalis.dk/Konflikter/Afrika/den-demokratiske-republik-congo
Store Nordiske Konversationsleksikon, 1921 - leksikonopslag: ”Neger”
Francis Galton: "Lad kineserne få Afrika" (1879) i Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914, systime 2010, s. 133-136
Uddrag af Berliner-konferencens beslutninger 1885 i Knud Larsen: Imperialismen og Afrika, Gyldendal 1968, s. 29-30
La Conférence de Berlin (Bismarck deler Afrika), karikaturtegning (1884)
Leopold II's program for Afrika i Knud Larsen: Imperialismen og Afrika, Gyldendal 1968, s. 52-54.
En afrikaner om forholdene i Congo under Leopold II's administration, i Knud Larsen: Imperialismen og Afrika, Gyldendal 1968, s. 43-44.
George Washington Williams: Åbent brev til Kong Leopold II om forholdene i Congo (1890), i Ulrik Grubb m.fl.: Europa og de andre, Gyldendal, 2012, s. 141-143 Leopold II forsvarer sit styre i Knud Larsen: Imperialismen og Afrika, Gyldendal 1968, s. 30-33
Den belgiske regering skifter kurs i Bjørn Matsen: Vinden vender - Afkoloniseringen i det 20 århundrede, Systime 1987, s. 127-128
Demonstranter går løs på Belgiens kolonikonge og drukner en slavehandler i Bristol, Politiken 9.6.2020 (uddrag)

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– historiebrug og -formidling
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang: 6 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Grækenlands historie

Studietursforløb i forbindelse med studietur til Athen.
Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 39-41 og 88-94.
– Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bd. 1, Antikkens Grækenland, s.
– Torben Haagensen og Niels Bendiksen Green: "De Nye Grækere", upubliceret, 2023, s. 1-9, 16-23 og 39-49 (udkommer som bog på forlaget Frydenlund i 2024).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra verdenskrig til verdenskrig

Forløb med hovedvægt på tiden fra ca. 1850 til 1945 fra imperialismen til 1945 med fokus på Italien og Tyskland og 1. verdenskrig og Versaillesfreden, mellemkrigstiden, fascisme og nationalsocialisme, holocaust

Materiale:
Andersen, Torben P.: Historiens Hovedlinjer, Columbus 2017: s. 156-164
Dilemmaspil om Versaillesforhandlingerne
Frederiksen, Peter: Det tredje Rige, systime 2009, s. 14-19, 20-27, s. 36-43, s. 44-53, 54-63, 74-79, 118-122
Dokumentar: Knopp, Guido m.fl.: Baldur von Schirach, zdf 1998 (fra DR2 2007), 00.00- 28.24 + 50.20-52.24
(https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=8&pageSize=6&search=hitler&orderby=title&SearchID=b74c00dd-082b-485b-8e22-83a76eea53e7&index=5)
Film: Napola (Dennis Gansel, Tyskland 2004)
Hvad er folkedrab?, FN og folkedrab, Eksempler på folkedrab (alle på folkedrab.dk
Dilemmaspil: Folkedrabet på Bantikka (folkedrab.dk)
Gøttske, Martin: ”Italien har brug for en ny Mussolini”, Information 03.08.2019 (https://www.information.dk/udland/2019/08/italien-brug-ny-mussolini)
Wilsons 14 punkter, 1918 i Bender/Gade: Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig, Munksgaard 1984
Partiprogrammet ”De 25 punkter” (tekst 5) i Frederiksen, Peter: Det tredie Rige, (s. 133-135)
Kampen mellem racerne (tekst 7 (uddrag)) i Frederiksen, Peter: Det tredie Rige, s. 137-138, spalte 1, lin. 13
Fem nazistiske love (1933-34) (tekst 36, 37, 38, 39, 40) i Johan Bender og Hans-Kurt Gade: "Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945", Munksgaard, 1984, s. 80-83
Maschmann, Melita: For fanen vil vi dø (tekst 16) i Frederiksen, Peter: Det tredie Rige, (s. 155-156 til og med s. 156, 1. spalte, 2. afsnit)
Rigsborgerloven (tekst 29) i Frederiksen, Peter: Det tredje Rige, systime 2009, s.184
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære (tekst 30) i Frederiksen, Peter: Det tredje Rige, systime 2009, s.185
Jugend dient dem Führer (”Ungdommen tjener føreren”), hverveplakat for Hitlerjugend, ca. 1939 (https://www.dhm.de/lemo/bestand/objekt/propagandaplakat-jugend-dient-dem-fuehrer-um-1939.html)

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
– hovedvægt på tiden efter ca. 1900

Omfang: 10 %
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde