Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Flemming Borg Nielsen
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Fra fortid til historie
Titel 2 Europæisk Middelalder
Titel 3 Renæssance, opdagelser og reformation
Titel 4 DHO-forløb: Dansk national identitet i 1800-tallet
Titel 5 Det oplyste og demokratiske menneske
Titel 6 Industrialisering og imperialisme
Titel 7 Romeriget og dets historiske arv
Titel 8 Kampe for ligestilling
Titel 9 Tyskland og Europa 1871-1945

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Fra fortid til historie

Introduktion til faget historie og til en række historiefaglige begreber (historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik, faghistorie og populærhistorie). Forløbet var desuden en begyndende introduktion til arbejdet med historiske kilder og forskelligartet historisk materiale. Hvert modul var centreret om et historiefagligt begreb, der blev ledsaget af en case, der skulle eksemplificere begrebet i praksis.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 10-27.
– Heidi Plougsgaard: "Racismens symboler er blevet raceopgørets mål" (Jyllands-Posten, 14/6 2020).

Kilder:
– 5 runeindskrifter: Jellingstenene, Erikstenen fra Hedeby og Västra Strö-stenene, eget materiale

Billedmateriale:
– C.A. Lorentzen: Slaget ved Lyndanisse (1809).
– Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (1864).
– Carl Bloch: Christian 2. i fængslet på Sønderborg Slot (1871).
– Otto Bache: De Sammensvorne rider fra Finderup Lade (1882).
– Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894).

Film:
– Pyrus: Jul i Gamle Dage (1994) (https://www.youtube.com/watch?v=Fmxw4bd76nk).
– Klip fra EM-finalen (1992) (https://www.youtube.com/watch?v=s80gaz9lGGM).
– Confederacy: Last Week Tonight with John Oliver (HBO) (2017) (https://www.youtube.com/watch?v=J5b_-TZwQ0I).
– Richard Curtis & Ben Elton: "Goodbyeee" (6. afsnit af tv-serien "Blackadder Goes Forth") (1989).

Kernestofområder:
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
25 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk Middelalder

Forløb om den europæiske Middelalder. Nedslag i de væsentligste aspekter af Middelalderen: Feudalisme, Den katolske kirke, Islams fremvækst, korstogene og den sorte død. Der var i forløbet størst fokus på kulturkonflikten mellem Kristendom og Islam samt problemerne med pesten.

Litteratur:
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 111-125.
– Kjeld Mazanti Sørensen: "Muslimske imperier", Columbus, 2009, s. 10-17 og 18-26.
– Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 96-101 og 123-127.
– Henrik Jensen: "Den Sorte Død - og livet i Senmiddelalderen", Gyldendal, 1999, s. 8-10 og 23-27.

Kilder:
– Fulbert af Chartres om lensrettigheder og -pliger i Frankrig (1020) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 126.
– Vasallen og lensherrens gensidige forpligtelser (fra Karl den Andens kapitularium, 858) i Henriette og Torben Prag: "Ridderliv", Gyldendal, 1998, s. 49.
– Pave Gregors diktat (1075) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 132-133.
– Kejser Henrik 4. afsætter pave Gregor 7. (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 133-134.
– Kejseren lyses i band (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 134.
– Kejser Henrik 4.'s vandring til Canossa (1077) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 135-136.
– Konkordatet i Worms (1122) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 136.
– Ibn Ishaq om Profeten Muhammeds himmelfærd (ca. 767) i Jens Forman: "Muslimernes Religion - tro, praksis og sharia", Systime, 2006, s. 66-68.
– Arabisk krønike og St. Denis-krøniken om Slaget ved Poitiers (ukendt år og 1300-tallet) i Kjeld Mazanti Sørensen: "Muslimske imperier", Columbus, 2009, s. 25-26.
– Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 138-141.
– Brev fra Frederik Barbarossa til Saladin (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105.
– Saladins svar til Frederik Barbarossa (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105-107.
– Michael Pihl: "Den nye orientalisme" (Berlingske Tidende 21/4 2006).
– Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134.
– Boccaccio: Decameron (om Pesten i Firenze) (1348)  i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 154-156.
– Froissart om flagellanterne og jøderne (ca. 1400) (http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1008)
– Uddrag af Jacob von Königshofens krønike (om jøderne og pesten) (ca. 1400) i Hanne Guldborg Mikkelsen & Ingelise Kahl: "Pest over Danmark", Gyldendal, 2006, s. 102-103.

Billedmateriale:
– "Arkonas indtagelse af Valdemar den Store og Absalon". Malet af Laurits Tuxen (1894).

Film:
– Terry Jones: "Crusades", afsnit 1, BBC-dokumentar (1995).
– Ridley Scott: "Kingdom of Heaven" (2005).
– "Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet?", del 3, (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3/).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
74 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Renæssance, opdagelser og reformation

Forløb med fokus på de samfundsmæssige omvæltninger i renæssancen. Udgangspunktet var den naturvidenskabelige revolution i renæssancen, og efter dette talte vi om renæssancen generelt og de væsentlige forandringer, der skete som følge af den stigende individualisme: De store opdagelser og Reformationen. Vi rundede af med de mindre positive sider af renæssancetiden: De europæiske hekseprocesser (med fokus på de danske).

Litteratur:
– Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 54-61 og 68-72.
– Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen: "Renæssancen - da mennesket kom i centrum", Systime, 2005, s. 9-16.
– Nanna D.B. Jørgensen og Marie Sørensen: "Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750", Systime, 2008, s. 91-94 og 103-108.
– Axel H. Pedersen: "Af Ballerup-Maaløv Historie", Eksprestrykkeriet, 1945, s. 12-13.
– "På vej. Fortid, Nutid og Fremtid i Ballerup, Måløv og Skovlunde" udgivet af Ballerup Kommune, 1966, s. 8-9.
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 176-178.
– Gustav Henningsen: "Fra heksejagt til heksekult", Gyldendal, 1984, s. 30-34.

Kilder:
– Nikolaos Kopernikus: Forord til "De revolutionibus orbium caelestium" (1543) i Flemming Clausen m.fl. "Skabt til at skabe", Alinea, 1990, s. 26.
– Galileis brev til Kepler (1610) i Aage Marcus og Bjørn Ochsner: "Livsanskuelse gennem Tiderne: Renaissance I", Gyldendal, 1958, s. 99.
– Galileis brev til Mark Welser (1612)  i Aage Marcus og Bjørn Ochsner: "Livsanskuelse gennem Tiderne: Renaissance I", Gyldendal, 1958, s. 100-103.
– Inkvisitionens dom over Galilei + Galileis afsværgelse (1633) (http://www.fysikhistorie.dk/biografier2/galibio2.html)
– Hartman Schedels verdenskort (1493) i Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: "Opdagelserne - kulturmøder eller kultursammenstød?", s. 26.
– Diego Ribeiros verdenskort (1529)  i Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: "Opdagelserne - kulturmøder eller kultursammenstød?", s. 27.
– Uddrag af Columbus' skibsjournal i Las Casas' afskrift i P.C. Willemoes Jørgensen: "De store opdagelser", Gyldendal, 1974, s. 82-86.
– Uddrag af Martin Luthers 95 teser (1517) i Jens Winther: "Reformation og Modreformation", Gjellerup, 1971, s. 74-78.
– Povl Helgesen: Skibykrøniken (om Billedstormen i Vor Frue Kirke) i A. Heises udgave, 1890, genoptrykt af Rosenkilde og Bagger, 1967, s. 135-140.
– Pave Innocens VIIIs "heksebulle" (1484) i Allan A. Lund: "Magi og Hekseri", Gyldendal, 2010, s. 182-184.
– Danske love om hekseri (Koldingske Reces (1558), Kalundborgske Reces (1576), Christian IVs hekselov (1617) og Christian Vs Danske Lov (1683)) i Johnny Thiedecke: "Vredens Tid", Pantheon, udgivelsesår ikke angivet, s. 94-97.

Film:
– Uddrag af Ridley Scott: "1492 - Erobring af Paradis" (1992).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– politiske og sociale revolutioner
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO-forløb: Dansk national identitet i 1800-tallet

Det obligatoriske samarbejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var Danmark i 1800-tallet og havde særlig fokus på national identitet. Forløbet havde seks nedslagspunkter: Nationalromantik, 1. Slesvigske Krig, 2. Slesvigske Krig, Danmark som demokrati, Kvindekamp og kønsroller og industrialisering og arbejdere. Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Danmark i verden", Columbus, 2011, s. 109-135.
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 28-35, 41-42 og 108-109.
– Walter Boss m.fl.: "Nationalisme, krig og demokrati", Gyldendal, 1999, s. 85-86.
– Søren Mørch: "Den sidste Danmarkshistorie", Gyldendal, 1996, s. 113-117.

Kilder:
– Bent Blüdnikow: "En pæn og absolut ikke sindsoprivende danmarkshistorie" (Berlingske 7/10 2017) (https://www.b.dk/tv-serier/en-paen-og-absolut-ikke-sindsoprivende-danmarkshistorie)
– Uddrag af B.S. Ingemann: Valdemar Sejr (1826) i Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Dansk og Historie i Samspil", Columbus, 2012, s. 60-61.
– Peter Faber: Den Tapre Landsoldat (1848) (https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc)
– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912) i Hakon Müller: "Kilder til Danmarks historie efter 1660 III", Gyldendal, 1973, s. 83-84.
– Dansk Kvindesamfunds Formaalsparagraffer (1871-1915) (http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/index.php?id=135)
– Statistikker fra Eickhoffs maskinfabrik (ca. 1850-1915) i Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard, 1992, s. 41,43 og 46-47.

Billedmateriale:
– "Reservebataljon på march 1848". Malet af N.F. Happe (1851).
– "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858).

Film:
– "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (8:10), DR-dokumentar (2017).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
52 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det oplyste og demokratiske menneske

Forløbet tog udgangspunkt i oplysningstænkningens opgør med enevælden i 1700-tallet. Der blev lagt vægt på oplysningsfilosoffernes (Locke, Montesquieu, Rousseau) betydning for de to store revolutioner i 1700-tallet: Den amerikanske revolution og den franske revolution, og på baggrund af dette kiggede vi på, hvordan de nye demokratiske tanker kom til at forme det danske demokrati fra 1849 frem til 1920.

Litteratur:
– Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime, 2008, s. 181-183, 196-199 og 206-211.
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 19-27.
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2010, s. 133-138, 158-161 og 185-187.

Kilder:
– Uddrag af Kongeloven (1665), i Jens Engberg: "Kilder til Historien om Danmark - indtil 1940", Munksgaard, 1988, s. 77-78.
– Montesquieu: "Frihed gennem magtdeling og magtbalance (fra "Lovenes Ånd" 1748), i Erik Rasmussen: "Det gode samfund - politisk tænkning fra oldtid til nutid", Gyldendal, 1973, s. 37-40.
– John Locke: Anden afhandling om styreformen (1690) fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/ret-og-vrang-om-menneskerettighederne/kildetekst-4/
– Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) fra http://emu.dk.usvpp.gov/index/4/hist/docs/decla.html
– Uddrag af J.J. Rousseau: "Om samfundspagten" (1762), i Finn Olsen m.fl.: "Ça ira! Revolutionens gang Frankrig 1789-95", Gjellerup & GAD, 1988, s. 20-21.
– "Robespierres tale, den 25. december 1793", i  Finn Olsen m.fl.: "Ça ira! Revolutionens gang Frankrig 1789-95", Gjellerup & GAD, 1988, s. 115-118.
– "Orla Lehmanns tale, den 30. januar 1841", i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2010, s. 146-147.
– Niels Lillelund: "Staten, det er mig" (Jyllands-Posten, 22/11 2020).
– "Elna Munchs møde med kongen den 3. april 1920", i Claus Friisberg: "Kilder til det ny Danmark 1914-1985", Munksgaard, 1986, s. 30-32.
– "Uroligheder i København 4 april 1920. Uddrag af avisreportager", i Claus Friisberg: "Kilder til det ny Danmark 1914-1985", Munksgaard, 1986, s. 32-34.

Billedmateriale:
– Maleri af general Olaf Rye. Malet af August Jandorff (1895).
– "Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Danevirke". Malet af Niels Simonsen (1864).

Film:
– Simon Shama: "Det forkerte imperium", BBC-dokumentar (2001).
– America the Story of Us: Declaration of Independence (History Channel, 2010) (http://www.youtube.com/watch?v=yb7MI8NQLoo&feature=fvsr)
– "1900: Systemskiftet" (https://www.youtube.com/watch?v=Qw2-k3YjFmw)

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske og sociale revolutioner
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Industrialisering og imperialisme

Forløb om industrialiseringen, imperialismen og afkoloniseringen. I forbindelse med industrialiseringen lå fokus på ideologierne, der opstod som følge af den industrielle revolution. Efterfølgende arbejde vi med imperialismen i Afrika. Der var i denne del af forløbet særlig fokus på den engelske imperialisme samt forholdene i Belgisk Congo under Leopold II. Forløbet afsluttedes med en perspektivering til dansk kolonihistorie.

Litteratur:
– Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 111-128.
– Bo Lütken: "Det engelske imperium", Munksgaard, 1997, s. 11-13 og 16-26.
– Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012, s. 133-136.
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 118-125.

Kilder:
– Uddrag af Adam Smtih: "Wealth of Nations" (1776) og Jeremy Bentham: "A Manual of Political Economy" (1793-1795) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 53-55.
– Uddrag af Karl Marx og Friedrich Engels: "Det Kommunistiske Manifest" (1848) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 93-95.
– Eugene Pottier og Hans Larsen: "Internationale" (1871) i Inge Marstal m.fl.: "Sangbogen", Wilhelm Hansen AS, 1988, s. 372-373.
– Tabel over Befolkningens fordeling på København, købstæder og landsogne 1801–1911 i Grethe Authén Blom (red.): "Industrialiseringens første fase", Universitetsforlaget, 1977, s. 183.
– Tabel over fabrikker med børn eller unge i Danmark i 1873 i Ole Hyldtoft m.fl.: "Det industrielle Danmark 1840-1914", Systime, 1981, s. 197.
– Tabel over erhvervsarbejde blandt københavnske skolebørn i 1874 i Ole Hyldtoft m.fl.: "Det industrielle Danmark 1840-1914", Systime, 1981, s. 198.
– Uddrag af Fabriksloven (1873) (http://arkiv.thisted-bibliotek.dk/ARBEJDERLIV/Hovedpunkter/Fabriksarbejde/fabriksloven.htm)
– Leksikonartiklen "Neger" fra Store Nordiske Konversationsleksikon, 1921.
– Cecil Rhodes om englænderne, i Henrik Skovgaard Nielsen: "Imperialisme 1870-1914", Gjellerup, 1970, s. 63-64.
– Uffe Taudal: "Rødglødende debat om statue på Oxford" (Berlingske, 10/1 2016) (https://www.berlingske.dk/internationalt/roedgloedende-debat-om-statue-paa-oxford).
– Traktat mellem Royal Niger Company og høvdinge i Niger-området, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 20-21.
– Francis Galton: "Lad kineserne få Afrika" (1879) i Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914", side-id 492.
– Uddrag af Berliner-konferencens beslutninger 1885, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 29-30.
– Leopold II's program for Afrika, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 52-54.
– En afrikaner om forholdene i Congo under Leopold II's administration, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 43-44.
– George Washington Williams: "Åbent brev til Kong Leopold II om forholdene i Congo" (1890), i Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012, s. 141-143.
– Leopold II forsvarer sit styre, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 30-33.
– "Den belgiske regering skifter kurs", i Bjørn Matsen: "Vinden vender - Afkoloniseringen i det 20 århundrede", Systime, 1987, s. 127-128.
– Peter Tygesen: "Spildte år i Congo" (Information, 29/6 2006) (https://www.information.dk/2007/07/spildte-aar-congo).
– Stine Hansen: "Kunstnere smed Frederik V i Københavns Havn i protest" (Berlingske, 9/11 2020).

Billedmateriale:
– "La Conférence de Berlin" (Bismarck deler Afrika), karikaturtegning (1884).

Film:
– "Den hvide konge", dokumentarfilm af Peter Bate (2003).
– "Frank ser rødt: Hvorfor hører vi ikke om de vigtige ting, der sker?", DR-dokumentar af Frank Piasecki Poulsen (2013).
– Interview med Katrine Dirckinck-Holmfeld, DR2 Deadline, 16/11 2020.

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– Holocaust og andre folkedrab
– historiebrug og -formidling
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang:
70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romeriget og dets historiske arv

Studietursforløb i forbindelse med studietur til Rom. Forløbet var todelt: Første del handlede om Romerrigets udvikling fra republik til principat. Hovedfokus lå på overgangen fra republik til principat, og vi så på, hvordan Romerriget i dag bruges til både underholdning og som argumentation. Anden del tog udgangspunkt i et teoretisk arbejde om, hvordan nationer bruger historie til at skabe en national identitet, bl.a. vha. erindringssteder. I den forbindelse arbejdede vi med forskellige former for historiebrug samt en analysemodel til arbejdet med erindringssteder. Derefter arbejdede vi konkret med Italien som case, idet vi så på, hvordan Romerriget blev brugt til at skabe en italiensk identitet hhv. under Italiens samling (il risorgimento) og under Mussolinis fascistiske styre.

Litteratur:
– Jesper Carlsen: "Romerrigets historie - fremstillinger og kilder", Systime, 2015, s. 7-10, 13-15, 19-24, 41-44 og 88-92.
– Suno Scharling: "Augustus - den første europæer?", Gyldendal, 1999, s. 29-33.
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 39-41 og 88-94.
– Winnie Færk og Jan Horn Petersen: "Historie i brug", Frydenlund, 2013, s. 17-20.
– Jesper Carlsen m.fl.: "Paradokset Italien", Forlaget Marko, 1988, s. 7-11.
– Flemming Larsen: "Fascismens Italien", Frydenlund, 2010, s. 20-27 og 42-47.

Kilder:
– Quintus Tullius Cicero: "Kortfattet vejledning i valgkamp", i Knud Helles: Romerriget", Columbus, 1987-2002, s. 48-50.
– Sallust: "Om Marius" i Jesper Carlsen: "Romerrigets historie - fremstillinger og kilder", Systime, 2015, s. 31-32.
– Sallust: "Om Sulla og det moralske forfald i Rom" i Jesper Carlsen: "Romerrigets historie - fremstillinger og kilder", Systime, 2015, s. 32-33
– Tacitus' Annaler I.2-10 (om principatet) i Rudi Thomsen: "Det Augustæiske Principat", Gyldendal, 1964, s. 33-36.
– "Vergils Aeneide" på dansk ved Otto Steen Due, 6. sang vers 756-853, Centrum, 1996, s. 186-189.
– Plinius den Yngre X.37-38 og X.96-97 i Gunnar Andersen: "Plinius' breve", Munksgaard, 1966, s. 336-337 og 367-369.
– Jens Ejsing: "Historisk ballade om færgenavn" (Berlingske, 24/11 2010) (https://www.berlingske.dk/samfund/historisk-ballede-om-faergenavn).
– Uddrag af to Mussolini-taler i Lona Lerberg & Johnny Thiedecke: "Alle tiders Rom", Pantheon, 2008, s. 158.
– Svend Erichsen: "Ser verden som en forretning" (Ekstra Bladet, 23/9 2019).

Billedmateriale:
– Prima Porta-statuen (1. årh.) i Scharling: "Augustus - den første europæer?" s. 32.

Film:
– Bruno Heller: "How Titus Pullo Brought Down The Republic" (2. afsnit af tv-serien "Rome") (2005)
– Ferruccio Valerio: "Den fascistiske æra", dokumentarfilm (2007) (uddrag: 19:15-22:30 og 24:00-30:30).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– historiebrug og –formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden før ca. 500

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
82 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kampe for ligestilling

Forløb om udviklingen i ligestillingskampen i Danmark fra 1950'erne og frem til i dag. Vi fokuserede først på ligestilling mellem kønnene og derefter på seksuel ligestilling. Vi talte om betydningen af hhv. anden, tredje og fjerde bølge af feminisme, og vi rundede af med en diskussion af, om kvinderne er godt nok repræsenteret i historieundervisningen i Danmark i dag.

Litteratur:
– Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted: "Kampe for ligestilling", Columbus, 2021, s. 114-134 og 151-171.
– Linda Nørgaard Andersen, Gry Jexen og Rikke Lie Halberg: "Vores historiebøger rummer en katastrofal skæv fordeling mellem kvinder og mænd" (Politiken, 20/2 2024).

Kilder:
– Robert Naur: "De vrede unge hustruer: Vi keder os til fortvivlelse" (1959) i Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted: "Kampe for ligestilling", Columbus, 2021, s. 135-136.
– Aase Hansen: "Kampsang for ligeløn" (1971) (https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=547).
– Knud Heinesen: Kritikken der sad lige i 'Øjet' i Knud Heinesen: "Min krønike: 1932-1979, Bind 1", Gyldendal, 2006, s. 149-152.
– Rødstrømpe-Manifest i Karen Syberg m.fl.: "Søsterskab! Artikler fra den amerikanske kvindebefrielse", Rhodos, 1971, s. 256-258.
– Uddrag fra Sven Omann: "Virkelige hændelser fra et liv ved fronten. Erindringer om Bøssernes Befrielses Front" (2018) i Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted: "Kampe for ligestilling", Columbus, 2021, s. 140-141.
– Mikkel Krause Frantzen og Nanna Jochumsen: "Et forsigtigt 'fuck you!' til den voldelige normalitet" (Information, 18/6 2011) (https://www.information.dk/moti/2011/06/forsigtigt-fuck-you-voldelige-normalitet).
– Tobias Petersen: "Lasse Rimmer: »Tredjebølgefeminisme ytrer sig som en sekt«" (13/11 2016) (https://reelligestilling.dk/lasse-rimmer-tredjeboelgefeminisme-ytrer-sig-som-en-sekt/).
– Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (26/8 2020) (https://www.dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/).
– Mette Fugl: "Afklædt feminisme" (Politiken, 7/1 2017).
– Louise Kjølsen: "Selvfølgelig er du ikke enig i min feminisme, Mette Fugl" (Politiken, 10/1 2017).

Billedmateriale:
– Reklame for Nilfisk (1960) (https://commons.wikimedia.org/wiki/File:FamiliyGS80_1960.jpg).

Film:
– Trille: "Øjet" (1970) (https://www.youtube.com/watch?v=wTIN-sfz4BA).
– Janne Giese og Henning Camre: "Kvindefestival '74" (1974) (https://www.youtube.com/watch?v=LBgZrQnvmLg).
– Lasse Nielsen: "Du er ikke alene" (1978).

Kernestofområder:
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske og sociale revolutioner
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– hovedvægt på tiden efter ca. 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
62 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer