Holdet 2022 SA/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Henrik Østergaard, Rasmus Thomsen
Hold 2022 SA/r (1r SA, 2r SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik
Titel 2 Kriminalitet
Titel 3 Identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 4 Klasse & Kultur
Titel 5 Økonomi
Titel 6 Forløb#5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kriminalitet

Formålet med forløbet er for en forståelse af kriminalitet - hvorfor bliver nogen kriminelle mens andre ikke gør? Og hvordan kan man som samfund undgå, at der kommer for meget kriminelle.

Retsstaten:
Hvorfor straffer man?
Hvordan fungere en retssag i praksis ved at se film, der følger en retssag
hvilke type straffe findes der?

Kriminalitetsteori:
SNAP-modellen
Goffmann - stigma
Honneth - anerkendelsesteori
Sutherland - indlæring af socialt adfærd
Hirschi - teorien om social kontrol

Social arv - Bourdieu kapitalerne og habitus

Partiernes holdning til kriminalitet:
Vi overværede en debat om straf i forbindelse med en stor bandekonflikt i Danmark
Derudover skulle eleverne i grupper undersøge og præsentere forskellige partiers holdning på området.

Pædagogisk indhold:
• Eleverne skal videreudvikle deres forståelse af forholdet mellem teori og empiri, hvor de konkret i forløbet skal arbejde casebaseret og applicere teorierne på forskellige kriminalitetshistorier
• Elevernes skal i forlængelse af beregnings forløbet kigge på statistisk materiale og kunne analysere samt kritisere deres valg.
• Eleverne skal i højere grad reflektere over udfordringer i metodiske valg og muligheder på et svært analyse område som kriminalitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse i senmoderniteten

Óm identitetsdannelse i det senmoderne, med særligt fokus på unge mennesker.
Det senmoderne samfund er blevet diskuteret og sat i en historisk-sociologisk kontekst. Det teoretiske omdrejningspunkt har været Anthony Giddens og Thomas Ziehes forståelse af senmodernitetens betydning for aktørers roller.
Centrale begreber har været: aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, individualisering, refleksivitet, socialisation, narcissisme & kulturel frisættelse.

Derudover er Goffmans begrebsapparat om frontstage/backstage blevet benyttet og suppleret af Meyrowitz' middle ground begreb. Dette er blevet brugt til at diskutere unges medieforbrug, særligt de sociale medier. I denne forbindelse er idéen om Generation Z blevet inddraget.

I forbindelse med diskussion af mange unges mistrivsel har vi arbejdet med Hartmut Rosas ide om senmoderniteten som et Accelerationssamfund


Vi har desuden arbejdet med nationale, kulturelle og kollektive identiteter, heriblandt nationalitet, danskhed og subkulturer. Vi har diskuteret danskhed som en social konstruktion og identitetsmarkør, og vi har arbejdet med diskurser og diskursiv magt.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klasse & Kultur

Med udgangspunkt i teori og empiri om klasse & kultur har eleverne undersøgt forskelle og ligheder mellem USA & Danmark som nationale, kulturelle og politiske entiteter.

Vi har arbejdet med, og undersøgt fattigdomsbegrebet - heriblandt absolut og relativ fattigdom. I forlængelse har vi arbejdet med ulighed og gini-koefficienter i DK & USA og diskuteret de bagvedliggende årsager til forskellene mellem de to lande.

Eleverne har undersøgt hvordan ulighed manifesteres i USA, og vi har diskuteret den amerikanske drøms realiserbarhed og sociale mobilitet i USA og DK.

Teoretisk har vi arbejdet med Bourdieus forståelse af social ulighed og hans kapitalformer samt begreberne habitus og felter. Bourdieu er desuden brugt som eksempel på en sociolog, der tillægger strukturer stor værdi i aktør-struktur debatten.
Vi har desuden arbejdet med Ulrich Beck's Risikosamfund samt Jürgen Habermas' sondring mellem system- og livsverden.

Som eksempler på marginaliserede samfundsgrupper har vi arbejdet med kriminalitet og diskuteret forskellige forklaringer på hvordan kriminalitet opstår. I den forbindelse har vi arbejdet med SNAP-modellen og Axel Honneths teori om anerkendelse.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi

Et forløb om samfundsøkonomi på såvel mikro- som makroplan

Eleverne har fået en grundlæggende forståelse af Mirkoøkonomiske sammenhænge og begreber:
- Udbud- og efterspørgselskurver.
- Marginal nytte
- Markedsmekanismen
- Forskellige former for goder

Derudover har vi arbejdet med makroøkonomiske fænomener og begreber så som:
- Det økonomiske kredsløb
- Bruttonationalproduktet, BNP
- Konjunktursvingninger
- De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter

Vi har desuden arbejdet med - både i timer og på skrift med forskellige former for økonomisk politik. HErunder med særlig fokus på:
-Finanspolitik
- Pengepolitik og inflationsrater
- Strukturpolitik

Teoretisk er eleverne blevet introduceret til forskellige økonomiske skoler med særlig fokus på Keynesianisme og monetarisme.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer