Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Y

Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24
Institution	Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Esben Weiss Rossel
Hold	2023 Ke/x (1x Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion
Titel 2	Atomer og periodesystemet
Titel 3	Mængdeberegning i
Titel 4	Kemisk binding
Titel 5	Ioner og ionforbindelser
Titel 6	Organisk kemi i
Titel 7	Syrebasekemi i
Titel 8	Redoxkemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion Tilstandsformer (s), (l), (g), (aq) Krystalgitter Faseovergange fx Opløsning og udfældning Eksperimenter Omkrystallisation af KNO₃ Gæring og destillation
Indhold	Kernestof: 5kr Kemi; sider: 9-13, 28-30 5kr-kemi.pdf I skal lave forsøget Omkrystallisation af KNO₃. Vi starter et forsøg op med gæring af sukker til alkohol. Vi vil bruge begrebet "effektiv kerneladning" til at forklare ædelgasreglen. Destillation af alkoholen fra gæringsforsøget. Samlet NV kemi 2023 FG1.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Atomer og periodesystemet Atommodellen Elementarpartikler Protoner Neutroner Elektroner Atomnummer Isotoper A = Z + N Elektronstruktur Skaller og underskaller Periodesystemet Metaller og ikke-metaller Perioder Elektronskaller Tendenser gennem en periode Atomradius Effektiv kerneladning Grupper Valenselektroner Tendenser gennem en gruppe Atomradius Kemiske egenskaber Effektiv kerneladning Blokke Underskaller Oktetreglen Effektiv kerneladning Ædelgasser (gruppe 18) Halogener (gruppe 17) Alkalimetaller (gruppe 1)
Indhold	Kernestof: 5kr Kemi; sider: 15-20, 23-25, 28-30 Læs frem til kvantekemi. Der er tre vigtige ting at tage med sig fra afsnit 3.1 og det er: 1) Metaller kan danne positive ioner ved afgivelse af elektroner. 2) Ikke-metaller kan danne negative ioner ved optagelse af elektroner. 3) Ikke-metallerne kan danne molekyler med h Vi starter et forsøg op med gæring af sukker til alkohol. Vi vil bruge begrebet "effektiv kerneladning" til at forklare ædelgasreglen. Destillation af alkoholen fra gæringsforsøget. Samlet NV kemi 2023 FG1.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Mængdeberegning i Grundbegreber Masse Atommasse Molekylmasse/formelmasse/molarmasse Stofmængde Enheden mol Volumen Stofmængdekoncentration Formel koncentration Aktuel koncentration Fortynding Densitet Tryk Idealgasloven Gaskonstanten Absolut temperatur Støkiometri - beregning på reaktioner Koefficientforhold Ækvivalente mængder før-efter skemaer Den begrænsende faktor Teoretisk udbytte Titrering Ækvivalenspunkt Eksperimenter I₂'s reaktion med S₂O₃²⁻ Natron
Indhold	Kernestof: Opsamling på atomstruktur, derefter går vi i krig med Mængdeberegning. 5kr Kemi; sider: 31-32, 37-48 Vi får brug for at vide noget om enheder og beregninger. Det vedhæftede er ikke lektier. Det er eksempel 5.2, 5.3 og 5.4 som er det vigtigste i lektien. 1x-Ke-afl1.pdf I skal lave forsøget Reaktionen mellem thiosulfat og diiod 11-rx-med-thiosulfat-og-iod.pdf I skal lave forsøget Natron. natron.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Kemisk binding Kemisk binding Elektronprikformler Molekylegeometri Elektronegativitet Bindingstyper Kovalent Polær kovalent Ionbinding Metalbinding Hydrofobe og hydrofile grupper
Indhold	Kernestof: Introduktion til kemisk binding og omlagt skriftlighed. Aflevering 1. 5kr Kemi; sider: 33-35 Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 56-60, 67-75 Vi vil primært bruge timen på elektronprikformler.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Ioner og ionforbindelser Ioner Simple ioner Iondannelse Oktetreglen Gruppenummer i periodesystemet Sammensatte ioner Navngivning Simple ioner Sammensatte ioner Ionforbindelser Ionbinding Formelenhed Krystalvand Navngivning Krystalvand Egenskaber Smeltepunkter Opløsning i vand Opløselighed Endoterm/exoterm Elektrisk ledningsevne Fældningsreaktioner Eksperimenter Isolering af metalioner
Indhold	Kernestof: Vi gør forsøget fra sidst færdigt. Omlagt skriftlighed: Isolering af metalioner.Lektien 48-50 har været gennemgået i timen. Den er med her, så det inkluderes studieplanen.Læs side 53 om navngivning af små molekyler. Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 48-50, 53 om-rapporten-til-isolering-af-metalioner..docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Organisk kemi i Organisk kemi Carbonatomets bindingsforhold Bindingsvinkler C-C (tetraedrisk) C=C (trigonal) C≡C (lineær) Navngivningsregler Længste kæde Sidekæder Nummerering Stofklasser og deres struktur Alkaner Alkener Alkyner Cycliske forbindelser Aromatiske forbindelser Delokaliseret elektronstruktur Strukturisomeri Molekylformler og strukturformler Stereoisomeri cistrans-isomeri Kemiske reaktioner Alkaner Substitution Alkener og alkyner Addition Alkoholer Struktur Blandbarhed med vand Eksperimenter Substitution og addition med Br₂
Indhold	Kernestof: Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 122-137, 139-144 Det vigtigste er den systematiske navngivning som er opsummeret med rødt på side 126. I skal lave forsøget Substitution og addition med Br₂ Opfølgning på forsøget. Noget om alkoholer.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Syrebasekemi i Syrebasekemi Definitionen af en syre Di- og trihydrone syrer Definitionen af en base Definitionen af en syrebasereaktion Korresponderende syrebasepar Amfolytter Syrer og basers reaktion med vand Oxonium Hydroxid Stærke og svage syrer og baser pH Definitionen af pH Vands autohydronolyse Vands ionprodukt pH-beregning på opløsninger af stærke syrer Omregninger mellem pH og [H₃O⁺] pH og pOH pOH og [OH⁻] [H₃O⁺] og [OH⁻] Syrebasetitrering Ækvivalenspunkt pH-indikatorer Titrerkurver Eksperimenter Titrering af eddike
Indhold	Kernestof: Vi skal igang med syrebasekemi. Bemærk at vi skifter bog til 5 Kr kemi igen. 5kr Kemi; sider: 59-71 Vi repeterer syrebasekemien indtil videre og ser på den kommende aflevering. Genlæs gerne s. 59-67. I skal desuden lave forsøget Eddike. Efterbehandling på forsøget.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Redoxkemi Redoxkemi Tilordning af oxidationstrin vha de 4 regler. Definition af oxidation og reduktion. Hvilke stoffer reduceres, og hvilke oxideres i en reaktion. Spændingsrækken Afstemning af simple redoxreaktioner. Afstemning af redoxreaktioner vha de 5 regler. Eksperimenter 3 små redoxreaktioner
Indhold	Kernestof: Vi skal igang med Redoxkemi. Til at starte med er det begreberne oxidation og reduktion, samt oxidationstrin, som I skal have tjek på. 5kr Kemi; sider: 75-78, 81-84 Læs om spændingsrækken. Bemærk sammenhængen mellem spændingsrækken og reaktionerne i tabel 22. Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 175-177 Vi arbejder videre med forsøget Ammoniumjern(II)sulfat hexahydrat. Hvis der er hængepartier fra forsøget tager vi dem her. Det meste af modulet vil gå med afstemning af redoxreaktioner. Afsnit 7.2.3 er det vigtigste i lektien, og er illustreret i eksempel 7.3 I skal lave forsøget 3 små redoxreaktionforsøg 1zKe-eksamenssprg.pdf Mere redoxafstemning og mere om årsprøven
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb