Titel
5
|
Sangskrivning og indspilning
Indhold:
I dette forløb skal eleverne i grupper arbejde med at skrive, indspille og performe selvkomponerede sange.
Eleverne bliver udfordret til at opstille en ramme for et musiknummer og samarbejde om et musikalsk udtryk der passer til deres tekstunivers.
Formålet: Introduktion til musikalsk samarbejde og kreativitet.
I forløbet introduceres eleverne for "10-harmoniske veje til at lave et HIT" og kort om Hitskabelonen. Derefter præsenteres funktionsharmonisk analyse. Desuden: "Den kreative sangstruktur" (Marcus, Winther-John)
Idéen er, at eleverne øver sig på, at arbejde kreativt og innovativt. De skal både individuelt og i samspil med hinanden udvikle og realisere et musikalske udtryk.
Eleverne bliver gradvist udfordret til at opstille en ramme for et musiknummer, blive enige om et udtryk/univers, og senere samarbejde om et musikalsk udtryk der passer til deres tekstunivers. Desuden opfordres de til at inddrage elementer af improvisation.
Eleverne arbejder sammen i fire grupper - afslutningsvist indspilles deres numre, hvor de ser på, hvilke numre de rent soundmæssigt kunne tænke sig, at deres indspilning nærmer sig (hvilke afsnit/hvilke instrumenter).
Følgende spørgsmål besvares inden for gruppen:
Indspilning og især mixning af jeres sang:
1. Hvad er vigtigt for jer i forhold til, hvordan sangen bliver mixet?
2. Har I nogle tanker i forhold til specifikke steder i nummeret (f.eks. det fill skal være kraftigt - her skal klaveret ligge i baggrunden/forgrunden eller lign.). Træf nogle valg sammen.
3. Hvilke referencer (dvs. andre numre) kan I henvise til?
- Skriv minimum fire numre ned, som har den sound - den feeling - den lyd på klaveret/trommerne mm. eller hvad det nu er, som I søger. Og indsæt link til sangene.
- Og forklar hvorfor nummeret skal pege i denne retning.
Den skabende proces:
4. På hvilken måde oplevede I, at sangen opstod? F.eks. tekst først, musik først, tænkte I på form, genre, tema o.l. fra start?
5. Forsøg at beskrive jeres valg m.h.t. genre, referencer, opbygning, akkorder, tekstens tematik og opbygning og evt. andet væsentligt for sangen og dens udtryk
|