Holdet 3n DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Nathalie Halphen
Hold 2023 DA/n (1n DA, 2n DA, 3n DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Mundtlighed
Titel 2 Forløb#2 Krimi
Titel 3 Forløb#3 Fortællere del 1
Titel 4 Optakt til DHO
Titel 5 Forløb#4 DHO - Sagaer
Titel 6 Forløb 3: Fortællere del 2
Titel 7 Forløb#5: Mellem virkelighed og fiktion (værk3)
Titel 8 Forløb#6: Identitet og klasser (værk 4)
Titel 9 Forløb#6 Sprog og kommunikation
Titel 10 Forløb#7 Romantikken & Det moderne gennembrud + V5
Titel 11 Forløb#11 Krig, kamp og kærlighed i medier
Titel 12 Forløb#12 Ting og mennesker inkl. værk 6
Titel 13 Forløb#13 Litterære tendenser i nyeste tid
Titel 14 Forløb#14 Eksistentialisme
Titel 15 Forløb#15 Opsamling og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Mundtlighed

Beskrivelse af forløbet
Forløbet danner overgang fra grundforløbet og har især fokus på forskellen på den private og den faglige samtale og taler. Der bygges videre på den grundlæggende viden, fagbegreber og analyseværktøjer indenfor sproglig og retorisk analyse, som blev introduceret i grundforløbet. Eleverne skal blive i stand til at analysere taler med fokus på genre, opbygning, retoriske virkemidler, para- og nonverbale virkemidler samt og kommunikationssituationen. Endvidere introduceres simpel argumentationsanalyse. Desuden skal eleverne blive mere bevidst om deres egen produktion af tale (sidste aflevering i grundforløbet) og fremførelsen af den og øve sig i at give respons til hinandens taler.

Formål
• At kende forskellen på den private og faglige samtale
• At få en større forståelse for, hvordan man som elev bidrager kvalificeret og ansvarligt i den faglige samtale i undervisningen
• At lære om grundlæggende retorisk analyse og praksis
• At forstå og anvende begreberne om retorik, argumentation (overfladisk), nonverbal kommunikation (gestik, mimik og positur)
• At forstå de tre klassiske talegenrer og Ciceros retoriske pentagram (repetition fra GF)
• At analysere taler og vurdere dem i forhold til situationen, afsender-modtager-forhold og formidling af budskab
• At skrive og fremføre en tale ud fra den klassiske tredeling/disposition og med retoriske virkemidler samt bruge stemmeføring og kropssprog
• At give klassekammerater feedback på deres taler

Kernebegreber
• Talegenrer
• Para- og non-verbal kommunikation
• Appelformer
• Denotation og konnotation
• Sproglige billeder og stilfigurer
• Ciceros pentagram – de 5 dele
• Toulmins argumentationsmodel og de vigtigste argumenttyper
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tale til studieretningsklassen 08-11-2023
Dansk aflevering 1 taleanalyse 28-11-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Krimi

Forløbets overordnede formål er, at eleverne lærer krimigenren og dens karakteristika at kende i flere forskellige teksttyper med fokus på fiktion. Eleverne skal kunne analysere krimitekster med vægt på genren, dramaturgi, karakterer, miljø, fortællerforhold og virkemidler samt perspektivere til samfunds-, mediemæssige og psykologiske forhold.
Der er i forløbet anvendt forskellige arbejdsformer med fokus på læreroplæg, gruppearbejde og elevfremlæggelser.
I det skriftlige arbejde er der lagt vægt på progression i forhold til den forrige skriftlige aflevering især med henblik på struktur, indledning, brug af faglige begreber og tekstdokumentation. Forløbets skriftlige aflevering er tv-serie analyse (Forbrydelsen, S1E1).

Faglige mål:
• At kende krimigenrens karakteristika og dens forskellige formater
• At få kendskab til den grafiske roman og analysebegreber, der knytter sig til den
• At få kendskab til novellens karakteristika og anvendelse af en upålidelig jeg-fortæller
• At få kendskab til radiomontagen/podcast og anvende analysebegreber om især format, komposition, fortællerforhold, lyd
• At få kendskab til tv-dramagenren, herunder historisk udvikling, berettermodel, multiplotmodellen og karaktertyper og filmiske virkemidler, film noir begrebet og nordic noir
•  At kende til public servicebegrebet og DR’s anvendelse af ”den dobbelte historie”
• At kunne identificere krimigenren og analysere en fiktiv tekst ved at inddrage viden om krimigenren og de gennemgåede analysemetoder og elementer.  
• At arbejde metodisk og reflekteret med skriftlighed

Materialer:
Uddrag fra diverse tv-krimiserier: "Ka De li´østers", "Rejseholdet", "Dicte", "Broen"
Afsnit 1, sæson 1 af "Forbrydelsen"
Palle Schmidt: "Stiletto" (grafisk roman = værk 1)
Pia Juul: "En flinker fyr" (novelle)
Podcast "Kvinde med den tunge kuffert", afsnit 1, Third Ear
Filmcentralens filmleksikon
Uddrag fra "Håndbog til dansk" om personkarakteristik, miljø, fortæller
Uddrag fra "Krydsfelt" om tv-serier, krimi og nordic noir
Diverse lærerudarbejdede power points om genre, begreber, analyse

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk aflevering 2 Analyse af tv-serie 10-01-2024
Dansk aflevering 3 Podcast 07-02-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Fortællere del 1

Studieplan/Undervisningsbeskrivelse

Forløbet falder i 2 dele, da det afbrydes af DHO forløb

I dette forløb skal eleverne lære de forskellige elementer i analyse af fortællerforhold og fremstillingsformer, både i litterære og medietekster og ved kreativ skrivning med forskellige fortællertyper og synsvinkler.
Der vil være fokus på den alvidende fortæller - i traditionel og mere "moderne" version og den upålidelige jeg-fortæller.
Vi vil også se på karakteristiska ved den klassiske novelle overfor den moderne novelle og arbejde videre med filmisk analyse.

Faglige mål fra læreplanen:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

MATERIALER:

Litterære tekster:
Små uddrag af 4 tekster:
- Peter Adolphsen: "Madeleine. Lille trist roman" fra Små historier, Samleren, 1996.
- Adda Djørup: "Der er ingen ende på Paris" fra Poesi og andre former for trods, Samleren, 2015.
- Helle Helle: "En stol for lidt" fra Rester, Samleren, 1996
- Pablo Llambias: "Jeg åbnede mig over for T" fra Hundstein, Gyldendal, 2013
Martin Andersen Nexø (KANON): "Pelle erobreren" (uddrag fra romanens begyndelse, "Barndom"), 1906-10
Kaspar Colling Nielsen: "Pelikanen", uddrag/novelle fra "Mount København, 2010
Jens Blendstrup: "Sofus er læge og mor er syg", 2002, novelle i: "Nye øjne at se med", Dansklærerforeningens forlag, 2006

Medietekst:
David Fincher: "Fight Club", film, 1999

Baggrundstekster:
Jens Breindahl og Louise Debois: ”Litterære undersøgelser – introduktion til tekstlæsning - uddrag: Intro til teksten og den upålidelige fortæller”, Systime, 2024
Mimi Olsen, Jan Aasbjerg Petersen, Cecilie Ruby Tolstrup: "Dansk i tiden - grundbog i dansk" - uddrag: "Fortællertyper i epik og lyrik", Systime, 2022
Helle Kannik Haastrup: David Fincher (afsnittet om Fight Club), Kosmorama, 227-228

Lærerudarbejdede oversigter og power points:
Fortællertyper - kort oversigt
Den upålidelige jeg-fortæller
Moderne fortælling - alvidende fortæller
Fortællerforhold - film ("Dansk i tiden")
David Fincher - intro - auteur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Optakt til DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4 DHO - Sagaer

Danmark i Middelalderen -- DHO

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE (CA.72 SIDER I ALT)
Dansk-historie-forløbet handler om Middelalderen, der er en afgørende periode i Danmarkshistorien. Her finder dannelsen af staten sted, og kristendommen gør sit indtog i Danmark. Både historiske kilder og periodens litteratur giver indsigt i samfundsudviklingen, normer og livssyn. I faget dansk læser vi genrerne saga, folkevise og folkeeventyr. Forløbet leder frem til Dansk-Historie-Opgaven (DHO), der er den første af tre store, skriftlige opgaver i gymnasiet, hvor eleverne træner at arbejde videnskabeligt og tværfagligt ud fra en opgaveformulering. DHO-opgaven forsvares ved en mundtlig årsprøve. Forløbet indeholder en gennemgang af analyseelementerne fortæller, komposition, personkarakteristik og perspektivering. Og der arbejdes også med metoderne biografisme, nykritik, psykoanalyse, strukturalisme, socialhistorisk analyse og kønskritisk analyse. Det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1.g er knyttet til forløbet, og eleverne træner skrivehandlingerne at indlede, redegøre, analysere, diskutere og at konkludere samt formalia omkring indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser. (§29 stk.3) 

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF (fælles: 45 ns.)
"Agnete og Havmanden"
"Ebbe Skammelsøn" (fælles)
"Erik den Rødes saga” kap. 4-5
"Harpens kraft"
"Hr. Ebbes døtre”
"Kong Lindorm" (fælles)
"Nøkkens svig" in Grundtvig, Svend  (red.) (1882): Danmarks Folkeviser (fælles)
"Prinds Hvidbjørn" in Dal, Erik (1965): Dansk Folkedigtning, Gyldendal
VÆRK 1 "Ravnkel Frøjsgodes saga" (fælles)
"Torbens datter" in Poulsen, Henrik (2024): Grundbog til dansk på de gymnasiale uddannelser, Systime
"Totten om Torvald den Vidtrejsende" kap. 1, 2, 3, 4 & 9

SUPPLERENDE STOF 27 ns.
Bødtcher-Hansen, Maja & Carlsen, Mischa Sloth (2012), Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog: s.50-53, Systime.
Larsen, Ole Schultz (2015-2017): Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier: s.44-48 og 54-60, Systime & Dansklærerforeningens Forlag
Grimstad, Birgitte (1990): "Musikindspilning af Ebbe Skammelsøn" på Da jeg var pige, Electric
Kjær-Hansen, Barbara & Bertelsen, Tinne Serup (2014): Litteraturhistorien på langs og på tværs: s.25-28, 34-41, Systime.
Rather Homemade Productions: Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde?, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=-QujVaDO8A0
Uddrag fra filmen "Brødre" (fødselsdagsscene, opgørsscene mellem de to brødre), af Susanne Bier, 2004 - brugt i forbindelse med Ebbe Skammelsen - pointering af "trekantsmotiv"

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, fælles læsning, it-baserede opsamlings- og quizværktøjer fx "Centimeter", "Quizlet", skriveøvelser og vejledning.

FAGBEGREBER
SKØNLITTERATUR Epik, lyrik og drama. Genre, plot, fortæller, synsvinkel, fremstillingsformer, personkarakteristik, komposition, stilistik, tematik.
Folkevise (ridderviser, trylleviser og historiske viser. Syrebad, metrik, formler og gentagelser. Slægt og individ).
Folkeeventyr (formler, typer, individuation)
Saga (landnamstid, ting, adfærdsbeskrivende stil, litote, ære, asatro, kristendom)
METODE Nykritik (lagkagemodel), strukturalisme (aktantmodel og kontraktmodel), biografisme (biografi), psykoanalyse (superego, ego og id), socialhistorisk analyse (overbygning, borgerskab, basis, proletariat, ideologi) og kønskritisk analyse (femininitet og maskulinitet)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelsesskrivning til DHO 25-04-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Forløb#5: Mellem virkelighed og fiktion (værk3)

I forløbet skal vi arbejde med grænserne mellem fakta og fiktion i medietekster med fokus på radiodrama og dokumentarfilm. Eleverne skal kunne identificere og analysere autenticitetsmarkører (faktakoder) og fiktionalisering (fiktionskoder) og hvordan grænserne mellem dem ofte er flydende eller legende. Vi vil diskutere, hvilken effekt grænsesøgningen har for vores oplevelse og tolkning af værkerne, og hvilken hensigt afsenderen har.

Faglige mål fra læreplanen:
- Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke fiktive tekster i alle medier
- Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag  
- Forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
- Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
"Supermodel" af Alberte Clement Meldahl (radiodrama i 5 afsnit, DR), 2017
VÆRK 3: ”Flugt” af Johan Poher Rasmussen, 2021 (dokumentar)
"Gensynet” af Anna Odell (svensk spillefilm), 2014 (15 s.)
Mia Bang Nedergaard: Krop, skam og stolthed, Dansklærerforeningens for-lag, s.19-31 (12s)
Uddrag fra forskellige dokumentarfilmtyper:
- ”Super Size Me”, Morgan Spurlock, 2004 (0-ca. 3 min): https://www.youtube.com/watch?v=H156Z08Pck0
- ”Dømt til behandling”, DR, 1997 (0-5.30): https://www.youtube.com/watch?v=vKvSnHfnYC4
- ”En syg forskel”, afsnit 1, DR, 2016 (0-5.35): https://www.dr.dk/tv/se/en-syg-forskel/-/en-syg-forskel-1-4#!/

Supplerende stof:
- Ole Shultz Larsen: Håndbog til dansk, kap. 5.8 Podcast, (11,7s)
- ”DOX” af Dorte Granild og Mette Wolfhagen, s. 32-44 om de tre dokumentar-hovedtyper (11 s.)  
- Lærerudarbejdede power points om podcast og analyse, fakta og fiktion, psyko-logiske forsvarsmekanismer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2n danskopgave#1 Dokumentaranalyse 15-09-2024
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Forløb#6: Identitet og klasser (værk 4)

Forløbet er overvejende litterært (+ medier, sprog) og skal undersøge, hvordan sociale tilhørsforhold præger menneskers identitet, og om klassebegrebet har relevans som kategori i dag.
Der inddrages primært nyere litteratur, opinionstekster og medietekster.

Faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
Kernestof – litterært:
– teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidstheds-historisk kontekst.
– litteraturanalyse, fortolkning, perspektivering


Kernestof – sprogligt:
– retorisk analyse, især appelformer, og kommunikationssituationen, analyse af argumentation og sociolingvistik (lekter)

Kernestof – medie:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Materialer (omfang ca. 450 s.):

Introduktion og teori:
A.N.B Albertsen, D.H. Mikkelsen & D.E Timmermann: "Introduktion til klasser idag", "Klasseteori", fra "Oppe og nede - på social sightseeing i Velfærdsdanmark", Forløbsbøgerne, Dansklærerforeningens Forlag, 2023

Litterære tekster:
Værk 4: Askov, Stine (2022): ”Nøjsomheden”, Gyldendal, roman
Yahya Hassen: "Ghettoguide" fra digtsamlingen "Yahya Hassan", 2013
Morten Pape: "Planen", 2015, uddrag af roman
Nielsen, Kaspar Colling (2010): “Opgangen” i Mount København: Fortællinger, Gyldendal
Herman Bang (kanon): ”Franz Pander” fra novellesamlingen ”Excentriske noveller”, 1885.
Henrik Pontoppidan (kanon): Ane Mette, 1887

Medier:
Eva Marie Rødbro: "Prinsesser fra blokken", uddrag fra reality serie, 2016, DR
Orgi-E & Tessa: “Blæstegnen”, 2020 (musikvideo + tekst)
Vakili, Babak: "Generationen", 2021, (podcast)
Artikler:
Geeti Amiri: “Berlingske-skribent i kikset omklaring af rapstjerne” i EKSTRA BLADET, 28.05.2020
Wilken, Thomas: “Polarisering handler ikke kun om ikke-vestlige ghettoer”, 24.4.2019, Information

Supplerende stof:
"Ping Pong" (samtaleprogram - forfattere), Morten Pape og Dy Plambech, DRlyd
2 uddrag fra satireprogrammet "Rytteriet"
Diverse læreroplæg (power points) om hjemstavnsbegrebet, argumentation, analyse af rapgenren, realitygenren
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2n danskopgave #2 Skrivedag debatterende artikel 24-10-2024
2n dansk opgave#2 Romananalyse (værk 5) 17-11-2024
2n dansk opgave#3 Skriveøvelse - debatindlæg 29-11-2024
2n danskopgave #4 Novelleanalyse "Frantz Pander" 18-12-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#6 Sprog og kommunikation

"Sprog og kommunikation" (Sprogligt perspektiv)

I forløbet har vi haft fokus på sproglig analyse - begreber og metoder.

Vi har gennemgået diverse sproglige analysemetoder og elementer med særlig fokus på argumentation, retorik, diskursanalyse, stilistik – sproglige billeder og figurer, samtale-analyse

Metoderne er blevet anvendt på forskellige teksttyper, især taler, debatindlæg, diskurs (politik, klima, abort), reklamer og kampagnespots, romanuddrag

Eleverne har øvet sig i at anvende og kombminere begreber fra diskursanalysen som nodalpunkt, ækvivalenskæder, flydende betegnere, hegemonisk og antagonistisk diskurs, antagonismepar med argumentationsanalyse især Toulmins argumentationsmodel og argumenttyper samt argumentkneb.  Herefter arbejdede vi med samtaleanalyse med fokus på: kommunikationssituationen/konteksten, turtagning, gambitter, Grices maksimer særligt samarbejds- og høflighedsprincippet, sproghandlinger og facework.

Faglige mål:

- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kompetencer:
Eleverne skal kunne foretage diskurs-, argumentations-, retorisk og samtaleanalyse med brug af centrale elementer og begreber på forskellige teksttyper

TEKSTER:

Debattekster og taler:

Diverse debattekster om klima (små uddrag) = 3s:
- Søren Astrup: Dansker er blandt 11.000 bekymrede forskere: "Jeg kan vågne om natten og snappe efter vejret", Politiken 6. november 2019
- Jacob Sørensen: 1,5 gradersmålet: Lad hensyn til klima veje tungere end vækst og fortjeneste, Noah.dk, 8. oktober 2018
- Lars Dahlager: Oliebranche: Vi er del af den grønne omstilling, vi deler bekymringen om klimaet, Politiken, 25. oktober 2019
- Ritzau, "DF'er i tvivl om klimaforandringer er menneskeskabte", Berlingske, 10. august 2018
- danskfolkeparti.dk, 12. november 2019
- Johannes Krüger: KLIMAMYTEN – et opgør med tidens CO2-panik, People´s Press, 2016, s. 195.
- Emilie Stein & Anders Gabel-Jørgensen: Interview med Sophia Møller Straarup - klimaaktivist, Politiken, nov.2021
Kong Haralds nytårstale, 2024: https://www.kongehuset.no/tale.html?tid=229540&sek=26947&scope=0

Valgfri til skriftlig aflevering og mdt. fremlæggelse (enten klumme eller tale):
Nikoline Borgermann og Laura Krarup Frandsen (Deltagere i klimakampagnen 'Nødbremsen'): ”Klimaaktivister: Derfor kaster vi maling på kendte malerier”, 9.12.2024, Altinget
Sara Alfort: Nej, piger er ikke for sårbare til succes. Vibør hylde 12-talspigernes ambitioner, Zetland, 26.2.2018
https://www.zetland.dk/historie/s8RVVYV1-aeW04Gvq-9ebf3 (link til originalartiklen)

Medietekster:
Diverse reklame/kampagnefilm:
- Gorilla Agency Denmark: #JegErDansk (2017): https://youtu.be/e7mqfmZS5xM?feature=shared
- DBU: ”Råb pænt”: https://www.dbutv.dk/video/70580937/rab-paent-film (2021)
- Landbrug og fødevarer (reklamebureauet ”Mensch”): Noget at leve af, noget at leve for”: https://youtu.be/4Z8ErUJwVUs?feature=shared (2020)
- McDonalds: ”Mere på menuen end du lige ser” (2024):https://youtu.be/c73sBt4uLcI?feature=shared
- Danske spil (Mensch): ”Danske spil er mange ting” (2023): https://youtu.be/QhLxkL_RCy4?feature=shared

Litterære tekster:
Stine Pilgaard: Meter i sekundet, Gutkind, 2020, uddrag af roman, s.19, 24-27

Baggrundstekster (teori, metode):
”Diskursanalyse i dansk”, af Anne B. Græsborg & Mette M. Jørgensen, Systime, 2014/22, s.8-33
”Håndbog til dansk”, Ole Schultz Larsen, kap.4, Systime

Til støtte for skriftligt arbejde:
Maja Bødtcher-Hansen & Susan Mose: "Skriftlig eksamen i dansk STX og HF", Systime, 2014
MInlæring: God stil: https://app.minlaering.dk/bog/45
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2n danskopgave#5 Sproglig analyseopgave 19-01-2025
2n danskopgave #6 Skrivedag 2g dansk 06-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#7 Romantikken & Det moderne gennembrud + V5

I dette forløb har vi arbejdet med de to perioder, Romantikken og Det moderne gennembrud og det paradigmeskift (markant ændring i synet på samfundet, mennesket og litteraturen), der fandt sted mellem de to perioder.

Romantikken
Vi har gennemgået de forskellige strømninger: Universalromantik, Nyplantonisme, Nationalromantik, Beidermeier, Poetisk realisme, Romantisme. Vi har især fokuseret på trangen til at se indad ovenpå kriser og krige, på forståelsen af mennesket, naturen, det åndelige og kunsten og litteraturens rolle, herunder begreber som dualisme, panteisme, ideernes/fænomenernes verden, geniet.

DMG:
Vi har haft fokus på moderniseringsprocessen i samfundet (industrialisering, urbanisering, den sociale udvikling, synet på køn, klasse og kirke og litteraturens nye rolle). Vi har gennemgået sædelighedsfejden. I litteraturen har vi primært arbejdet med komposition (fx kontraktmodellen: hjemme-ude-hjem, 3 akter modellen), fremstillingsformer, fortællerforhold, skrivestil (realisme, naturalisme, impressionisme), personkarakteristik og temaer, genre, det klassiske drama >< det naturalistiske drama, samtaleanalyse.

Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster og kunst
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernetekster:
Oehlenschläger”: Uddrag af: "Guldhornene" (KANON)
Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst" (1820) (KANON)
Steen Steensen Blicher: Præludium, 1838, fra digtsamlingen Trækfuglene (KANONn)
Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen" (1830), i "Filmisk litteraturhistorie" af Mimi Olsen & Neel Schucany, Gyldendal, 2014
H.C. Andersen: Skyggen, 1847, (KANON), i "Filmisk litteraturhistorie" af Mimi Olsen & Neel Schucany, 2014
Georg Brandes: ”Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur”, 1872
Elisabeth Grundtvig: ”Erotik og kvinder” (uddrag), 1887  
Henrik Pontoppidan (KANON): ”En vandringsmand”, 1887
J.P Jacobsen (KANON): "Fru Marie Grubbe" (uddrag i Litteraturhistorien på langs og på tværs), 1876, version fra: Det danske Sprog- og Litteraturselskab/Borgen, 1989
Amalie Skram: Uddrag af "Constance Ring" (Constances samtale med tanten om skilsmissetanker og utroskab), 1885, i: Weile mfl: "Modernitetens gennembrud, Dif, 2022
Victoria Benedictsson: "Ud fra mørket", 1888, i: Weile mfl: "Modernitetens gennembrud, Dif, 2022
Olivia Levison: ”Støv”, 1885, i: Weile mfl: "Modernitetens gennembrud, Dif, 2022
Værk 5 (drama): Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem”, 1879, Historisk-kritisk utgave, elektronisk versjon

Kunst og medier:
Caspar David Friedrich, Vandreren over tågehavet, 1818
Johan Th. Lyndbye, Et boelsted ved Lodskov nær Vognserup, 1847
P. C. Skovgaard, En bøgeskov i maj, 1857
Constantin Hansen: Kunstnerens søstre Signe og Henriette læsende i en bog, 1826
Martinus Rørbye: Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter, 1829
C. W. Eckersberg, En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl, 1841
Christoffer-Wilhel, Eckersberg: ”Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre”, 1820, Statens Museum for Kunst
Bertha Wegmann: ”Portræt af Jeanna Bauck”, 1881, Nationalmuseum
Christian Krohg: ”Albertine i politilægens venteværelse” (1887)
Edvard Munch: ”Madonna”, 1894
Disney: Pocahontas (uddrag), 1995

Supplerende tekster:
Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime 2013, s. 91-113, 116-25, 130-31
https://forfatterweb.dk/ - alle kanonforfatterne
”1800-tallet på vrangen”, afsnit 6 ”Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner 1864-80, afsnit 7: ”Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral 1880-90, CFU

Lærerens power points og oversigtsskemaer:
Intro - litteraturhistorie
Romantikken - intro og overblik
Indvielsen - Pocahontas
Oversigt over kanonforfattere og litteraturhistorie (eleverne har udfyldt selv)
Romantikken - Det moderne gennembrud

Anslået: 140 normalsider

Arbejdsformer:
Klasseundervisning
Læreroplæg
Elevoplæg
Gruppe- og pararbejde
Diverse IT-baserede og "kreative" aktiviteter: quizzer, bevægelse osv.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forbedring af sprog og indhold fra skrivedagen 26-03-2025
2n danskopgave #7 Reflekterende artikel 08-04-2025
Årsprøve i skriftlig dansk - eksamenssæt 28-04-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Krig, kamp og kærlighed i medier

Forløbet ‟Krig, kamp og kærlighed i medier og litteratur”er overvejende et medieforløb, som giver os greb og begreber om journalistik med fokus på nyhedsformidling i både traditionelle og sociale medier. Tematisk vil vi især fokusere på, hvordan krig og sport dækkes journalistik - herunder også i mere litterært prægede journalistiske genrer som reportagen.

Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder – nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop – i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder. Både krig og sport appellerer også til mere subjektivt prægede genrer i journalistikken, og det er centrale litterære temaer, fordi det er dramatisk stof, der fascinerer, bevæger, samler og splitter os som mennesker.  Vi vil derfor se på nogle af de fælles berøringsflader, som de to temaer har i journalistik og litteratur.

Til forløbet hører forskellige skriftlige opgave og øvelser: en analytisk artikel om en reportage samt en remedieringsopgave og øvelser, der træner den personlige stemme.

FAGLIGE MÅL
– analysere og fortolke ikke-fiktive og fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
Mediemæssige perspektiver: nyhedsformidling, dokumentartekster (især reportager), visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Desuden brug og blanding af fiktionalisering (fiktion) og autenticitetsmarkører (fakta).
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med skriftlig og multimodal formidling, herunder kendskab til remediering og træning af den personlige stemme
– analyse af litterære tekster
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3N afleveringsopgave #1 Remediering paropgave 12-09-2025
3n dansk afl # 2 Analyse af reportage 30-09-2025
3n dansk afl # 3 Analyse af lyrik (analogt) 22-10-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 Ting og mennesker inkl. værk 6

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 15 Forløb#15 Opsamling og repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer