|
Titel
10
|
TP i basketball og mental processering
Beskrivelse:
Forløbet fungerer både som træningsprojekt fordelt over minimum 8 uger og et selvstændigt forløb "Basketball og mental processering".
Forløbet præsenterer eleverne for fundamentale dele af basketball, det værende driblinger (dominant, non-dominant, crossover, bagom ryggen, gennem benene, "spin-move"), afleveringer (bryst-, studs-, skip-), pivoteringer, skudform, lay-up (tohåndsvariation, underhånd, overhånd, reverse og "euro-step"). Hovedfokus har været at arbejde med de individuelle, tekniske færdigheder i isolerede og dynamiske øvelser.
3 imod 3; i undervisningen er der spillet 3 vs. 3 på halv bane med et fokus på positionering (angrebsmæssigt og forsvarsmæssigt), løbemønstre, typer af afleveringer og samspil. Dette forløb afgrænset fra store dele af reglementerne i det fulde basketballspil, og fokus har i stedet ligget på tekniske elementer. Til denne del har vi især arbejdet med spilfasemodellen og været på ekskursion, hvor vi har spillet 3 vs 3 på en streetbasketbane i Liseleje.
For træningsprojektdelen gælder det, at eleverne har lavet starttest og sluttest bestående af tre dele:
1) bedst ud af 10 straffekast
2) tid på "suicide run"
3) tid på teknikbane + efterfølgende udfyldning af Performance State ark
Henover de 8 uger har eleverne arbejdet med at udforme og gennemføre egen træning målrettet sluttesten. Der har været et krav om minimum én sportspsykologisk øvelse pr. uge.
Teoretisk har fokus været at forstå og anvende sportspsykologiske begreber med udgangspunkt i den enkelte udøver. Det værende i cases (Caitlin Clark og Alex Honnold) og på egen krop. Der har eksempelvis været løbende arbejde med et såkaldt Performance State ark, hvor eleverne har noteret deres mentale og kropslige tilstand.
De teoretiske begreber, som der er arbejdet med i undervisningen er:
- spænding/arousal og præstation
- muskelspænding
- self-efficacy
- koncentration og opmærksomhedsfelt (bredt/smalt)
- kognitive omfortolkninger
- flow state
- mentale forestillinger og visualisering
- den psykoneuromuskulære teori
- symbolsk læringsteori (ifht. visualisering)
Regression til tidligere begreber; repeterede træningsfysiologiske begreber (se studieplan)
Faglige mål:
Primære faglige mål:
• Beherskelse af skudafviklingen med specielt fokus på håndleddets betydning, brug af benene samt beherskelse af korrekt teknik ved lay-up, afleveringer og driblinger (dominant, nondominant, crossover, gennem benene, bag om ryggen)
• Beherskelse af taktisk forståelse: spilbarhed, positionering i angrebet og forsvaret iht. andre spilleres placeringer
- ” indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer”
• Kunne redegøre for samt anvende idrætspsykologiske begreber på tænkte/erfarede spilsituationer eller perspektiverer til idrætspsykologiske udfordringer i andre idrætsdiscipliner
- ”udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i den forbindelse kunne anvende relevant fysiologisk teori"
Cases:
Caitlin Clark case
Dokumentarisk skildring af Alex Honnold "Free Solo"
Materiale:
Basket ABC (Hauge et al, 2005) siderne 12-13, 20-22, 22-24
Teknikvideoer (se moduler)
Kompendium om idrætspsykologi (fra Gyldendals Idrætspsykologi)
Kompendium om self-efficacy og flow state (fra Psykologiens Veje)
Team Danmarks Sportspsykologiske Filosofi
Estimeret tekstmateriale på 40 sider
|