|
Titel
10
|
Industrialisering og imperialisme
Forløb om industrialiseringen, imperialismen og afkoloniseringen. I forbindelse med industrialiseringen lå fokus på ideologierne, der opstod som følge af den industrielle revolution. Efterfølgende arbejde vi med imperialismen i Afrika. Der var i denne del af forløbet særlig fokus på den engelske imperialisme samt forholdene i Belgisk Congo under Leopold II. Forløbet afsluttedes med en perspektivering til dansk kolonihistorie.
Litteratur:
– Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 111-128.
– Bo Lütken: "Det engelske imperium", Munksgaard, 1997, s. 11-13 og 16-26.
– Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012, s. 133-136.
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 118-125.
Kilder:
– Uddrag af Adam Smtih: "Wealth of Nations" (1776) og Jeremy Bentham: "A Manual of Political Economy" (1793-1795) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 53-55.
– Uddrag af Karl Marx og Friedrich Engels: "Det Kommunistiske Manifest" (1848) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 93-95.
– Eugene Pottier og Hans Larsen: "Internationale" (1871) i Inge Marstal m.fl.: "Sangbogen", Wilhelm Hansen AS, 1988, s. 372-373.
– Tabel over Befolkningens fordeling på København, købstæder og landsogne 1801–1911 i Grethe Authén Blom (red.): "Industrialiseringens første fase", Universitetsforlaget, 1977, s. 183.
– Tabel over fabrikker med børn eller unge i Danmark i 1873 i Ole Hyldtoft m.fl.: "Det industrielle Danmark 1840-1914", Systime, 1981, s. 197.
– Tabel over erhvervsarbejde blandt københavnske skolebørn i 1874 i Ole Hyldtoft m.fl.: "Det industrielle Danmark 1840-1914", Systime, 1981, s. 198.
– Uddrag af Fabriksloven (1873) (http://arkiv.thisted-bibliotek.dk/ARBEJDERLIV/Hovedpunkter/Fabriksarbejde/fabriksloven.htm)
– Leksikonartiklen "Neger" fra Store Nordiske Konversationsleksikon, 1921.
– Cecil Rhodes om englænderne, i Henrik Skovgaard Nielsen: "Imperialisme 1870-1914", Gjellerup, 1970, s. 63-64.
– Uffe Taudal: "Rødglødende debat om statue på Oxford" (Berlingske, 10/1 2016) (https://www.berlingske.dk/internationalt/roedgloedende-debat-om-statue-paa-oxford).
– Traktat mellem Royal Niger Company og høvdinge i Niger-området, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 20-21.
– Francis Galton: "Lad kineserne få Afrika" (1879) i Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914", side-id 492.
– Uddrag af Berliner-konferencens beslutninger 1885, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 29-30.
– Leopold II's program for Afrika, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 52-54.
– En afrikaner om forholdene i Congo under Leopold II's administration, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 43-44.
– George Washington Williams: "Åbent brev til Kong Leopold II om forholdene i Congo" (1890), i Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012, s. 141-143.
– Leopold II forsvarer sit styre, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 30-33.
– "Den belgiske regering skifter kurs", i Bjørn Matsen: "Vinden vender - Afkoloniseringen i det 20 århundrede", Systime, 1987, s. 127-128.
– Peter Tygesen: "Spildte år i Congo" (Information, 29/6 2006) (https://www.information.dk/2007/07/spildte-aar-congo).
– Stine Hansen: "Kunstnere smed Frederik V i Københavns Havn i protest" (Berlingske, 9/11 2020).
Billedmateriale:
– "La Conférence de Berlin" (Bismarck deler Afrika), karikaturtegning (1884).
Film:
– "Den hvide konge", dokumentarfilm af Peter Bate (2003).
– "Frank ser rødt: Hvorfor hører vi ikke om de vigtige ting, der sker?", DR-dokumentar af Frank Piasecki Poulsen (2013).
– Interview med Katrine Dirckinck-Holmfeld, DR2 Deadline, 16/11 2020.
Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– Holocaust og andre folkedrab
– historiebrug og -formidling
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Omfang:
70 sider.
|