Holdet 3n HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Colin Cessford
Hold 2023 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken med fokus på Grækenland
Titel 2 2. Bølge feminisme i Danmark
Titel 3 DHO Danske middelalder
Titel 4 Korstogene
Titel 5 Renæssancen og reformationen
Titel 6 Oplysningtiden, borgerlige revolutioner og natione
Titel 7 Danmarks Demokratisering
Titel 8 industrialisering
Titel 9 Industrialisering. Imperialisme og afkolonisering
Titel 10 ideologierne i det 20. århundrede
Titel 11 Holocaust
Titel 12 Globalisering og Danmark og EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken med fokus på Grækenland

Antikken og Grækenland

Forløbsbeskrivelse: Forløbet tager udgangspunkt i antikkens samfund med særlig fokus på Grækenland.
Vi overvejer det athenske demokrati og den omkostninger for andre samfund i nærheden.
Vi tager de første skridt til indabejdelsen af kildekritik som arbejdesform og grundlag for det historiske arbjede.


Text
Fokus 1.
Kapitel 1 Antikkenssamfund
Tempel og Torv

Kilder
1. Henrik Nordbrandt: At stene Satan. Information, 4-2-95
2. Henrik Nordbrandt. Gud bevare Danmark. Information. 8-3-95
3. Platon: Protagoras. 320d, 321c-322d. Oversæt af Thure Hastrup. Gykdendal 1973
4. Aristoteles: Statslæren. 1, 2, Oversat af Mogens Herman Hansen. Chr. Gorm Tortzen (red) Aristoeles om mennesket. Pantheon. 1993
5.Herodot, 1, 67-68 Herodots historie. Oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø. Gyldnedal 1979
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Bølge feminisme i Danmark

Her ser vi på både menneskerettigheder og deres opståen og videreudvikling indtil for en relativ kort tid siden. Hvilke rettigheder har man haft i forskellige epoker og hvem der har haft dem er det vi ser på. Vi ser på en eksempel op disse rettigheder i forhold til feministerne i 1970erne. Slutteligt diskuterer vi hvordan feminisme kan opfattes i en moderne kontekst.

Litteratur:
De Danske Kvinders historie. Dorthe Chakravarty m.fl. Systime
Kapitel 4 og 5 s.55-68, 70- 91
Fokus 3. Fra Verdenskrig til Velfærd. Lars Andersen m.fl. Gyldendal
Kapitel 2 s114-117

Kilder:
Erik Klippinges Fæstebrev
Menneskerettigheder. Den Franske Revolution
Dansk Luftværnsblad nr. 1, 1941
Hedda Lundh: Om modstandsbevægelsens kvinder, 2002
Frit Danmark, juni 1942
Ellen Ryg Olsen. Kvinders Valg - Historie om illegale aborter fra 1930 til 1970. Systime, 1993. s. 120.
Ritt Bjerregard om unge kvinder i politik.
Trille Øjet 1970 (lyrik)

Billedmateriale:
Rosie the Riveter
Straffe aktion mod tyskerpigerne. Billedserie lavet af modstandsbevægelsen
Dronning Margrethe d.2 sidder ved sit første møde med regeringen i januar 1972.


Film:
Youtube
Trille. Øjet. Video på YouTube. 1970

Kernestofområder:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling

Faglig mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang:
50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 6 Oplysningtiden, borgerlige revolutioner og natione

Oplysningstiden er der hvor fornuft, eller troen på menneskets fornuft, sejrer.
Det fører frem til hel nye måder at organisere forholdet mellem magthaverne og befolkningen. det er ikke altid forandringer kommer til udtryk og nogle gang ender det i revolution.
vi ser på udviklingen i det man kan kalde for åndslivet. vi ser på et par steder hvor det fører frem til revolution. Dvs. America og især Frankrig.

Kernestoffet bliver

Fokus 2, Fra Oplysningstid til Imperialisme. Inge Adriansen et al. Gyldendalske Boghandel 2007 Kapitel 2 Oplysningstiden. Kapitel 3 Revolutioner.

Leve Revolution. Anders Bjørn. Columbus 1999 Kapitel VI. Reformer og konstitutionell monarki.
Kapitel VIII Republikken og det jakobinske diktatur 1792-4.
Kapitel X Den reaktionære republik 1794-99
Kapitel XII Napoleons militærdiktatur 1799-1815

Kilder
Francois Voltaire (1694-1778: Tolerance Fokus 2 s 48
Den franske erklæring om menneskets og borgerens rettigheder (1789) Fokus 3. Andersen et al. Gyldendal. 2005 s 122 - 124
Leve Revolution. Anders Bjørn Columbus 1999.
10. Kongens erklæring til alle franske ved hans bortrejse fra Paris.
11 Nationalforsamlingens erklæring 22. juni 1791.
12. Nicolas Ruault om kongens flugt 13. Avisen 'Le Përe Duchesne om kongens flugt. s 52 - 54


Supplerende

Billede
Sermont de la Fayette
https://www.google.com/url?sa=i&url=https%3A%2F%2Fen.m.wikipedia.org%2Fwiki%2FFile%3ASerment_de_La_Fayette_IMG_2376.JPG&psig=AOvVaw394izhKOwcO7e6f1eO_fDv&ust=1716992079340000&source=images&cd=vfe&opi=89978449&ved=0CBIQjRxqFwoTCICpgIrEsIYDFQAAAAAdAAAAABAE

Forkellige billeder af Napoleon (selvisceneisættelse).

Video
Enevælde og Oplysningstiden. DR1 2017
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=011709302000
Stormen på Bastille, DR2 2022
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=032207062105
The Boston Tea Party Road to Revolution
https://youtu.be/UVufq8celE8
The Fall of Robespierre. Fransk sproget video
https://youtu.be/Q83vqFEBqMc

Sang
Le Marseillaise

Faglige mål  
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof  
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

ca 60 sider plus supplerende stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 9 Industrialisering. Imperialisme og afkolonisering

Vi ser på industrialisering og på imperialismen både i sin opbygning og i tiden hvor de opnår
selvstændighed igen..
Sideløbende med eller måske årsagen til de store forandringer der skete i samfunds
sammensætningen som førte til revolutionerne (se tidligere forløb) skete der radikale ændringer i
produktionsformen først i England senere andre steder. Disse forandringer når også hen til Danmark
dog noget forsinket i forhold til andre steder i verden.
De forandringer som industrialisme bragte med sig var lige så vidtrækkende som forandringerne i det
politiske liv, og som førte til nye store forandringer.
Imperialisme og afkolonisering er på mange måder affødt af industrialisering
Forløbet skal visse hvordan Europæerne satte sig på verden i løbet af 1800 tallet og
derefter mistet den igen i løbet at sidste del af 1900 tallet. Hvad var de økonomiske incitamenter for at
skabe sådanne imperier? Vi ser på Congo som skole eksempel havd man ikke skulle gøre? Vi ser også på
de forskellige koloniers frigørelsesproces har været.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer