Holdet 3r HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristoffer Dam
Hold 2023 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens verden
Titel 2 Middelalderen
Titel 3 DHO: Dansk middelalder
Titel 4 Aztekerriget og den spanske erobring
Titel 5 Enevælden og de store revolutioner
Titel 6 1. Verdenskrig
Titel 7 Studietur Athen
Titel 8 Verdenshistorien 1919-1945
Titel 9 Besættelsen
Titel 10 Den Kolde Krig
Titel 11 Kronologiforløb og eksamensinfo

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens verden

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi indleder historie med en kort metodeintroduktion, hvor vi ud fra billeder og tekst stiller spørgsmålene:
- Hvad er historie i gymnasiet?
- Hvad betyder historie for mennesker?
- Hvordan bruger vi historien?
- Hvordan danner vi historiebevidsthed?

Materiale:
- Billeder: Opera i Frankrig (1700-tallet), Beatles-koncert, USA (1964), Jack White-koncert, USA (2018), Sam Fender-koncert, England (2020) og Mads Langer-koncert, Aarhus (2020).
- Dansk nazistisk plakat (1938).
- Forbrugsvarer (2019).
- Hvordan undersøger vi fortiden?

Indledende introduktion til kildekritik - vi læser Herman Gigas: Forgiftning af brønde (1349), Rosemary Horrox, The Black Death, Machester University Press, 1994, s. 207 (overs. K. Dam).

-----------

I forlængelse af introduktionen tager vi fat på to delforløb - Antikkens Grækenland og Romerriget.

1) ANTIKKENS GRÆKENLAND
Overbliksforløb om antikkens Grækenland med nedslag i kolonitiden, perserkrigene (visualiserings- og organiseringsopgave samt introduktion til faghistorie og populærhistorie), styreformer og demokratiet samt debatten herom samt kort om kulturen (Q&A-session).
Vi slutter af med kort projektarbejde om valgfrit tema (alle grupper valgte "Samfundet i Athen og Sparta") som fremlægges for en anden gruppe samt læreren.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 22-28, 30-34, 36-41, 43-47.
Herunder kilde-uddrag:
- Kilde 1: Herodot om oraklet i Delfi.
- Kilde 2: Xenofon om kvinden.
- Kilde 3: Aristoteles om slaver.
- Kilde 4: Perikles om demokratiet
- Kilde 5: Den gamle oligark.
- Kilde 7: Thukydid om pesten i Athen.

Uddrag fra dokumentar: “Sandheden om Athens demokrati” (2011)
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321111162000
(22:28-33:00 og 40:30 - 46:55).

Materiale til projektarbejde:
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime, 2021, s. 15-27.
Eleverne havde valget mellem tre temaer: 1) Samfundet i Athen og Sparta 2) Styreformer 3) Fra perserkrige til borgerkrige.


2) ROMERRIGET
Romerriget med fokus på republikken, kejserriget og slaveriet.
Vi indleder med at se på Romerrigets ekspansion, størrelse og status som imperie og ser på spor af romerne i nutiden. Alle trækker et billede hver og mødes på gulvet, hvor det diskuteres hvad billederne kan fortælle om hhv. Romerriget og vores tid.
Vi arbejder med republikken, herunder det politiske og sociale system; patricier og plebejer, Senatet, Folkeforsamlingen, konsulerne og andre embedsmænd samt patron-klient-systemet. Vi prøver at sammenligne systemet med moderne demokratier mhp. ligheder og forskelle. Vi ser afslutningsvist på Julius Cæsar og afslutningen på republikken.
Vi arbejder dernæst med kejserdømmet og kejserens magt og sammenligner med republikken. Kort om kvinders forhold. Skriveøvelse om statsdannelse.
Herefter arbejder vi med slaveriet med fokus på gladiatorerne.
Kort om romerske byggekunst.
Afslutningsvis ser vi på årsager til Romerrigets fald, herunder tre forskellige forklaringer herpå.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 50-66, 68-82, 84.

Andet materiale:
- Maleri af Forum Romanum, H. Schilbach (1826).
- Nutidig rekonstruktion af Forum Romanum, https://www.welt.de/geschichte/article132352114/So-sah-das-Zentrum-des-Roemischen-Imperiums-aus.html
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.)
- Rekonstruktion af dansk jernalderhus fra Odense.
- Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019:
* Kilde 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget.
* Kilde 9: Polyp om Roms forfatning.
* Kilde 10: Livius om retfærdig krig.
* Kilde 11: Josefus om den romerske hær.
* Kilde 13: Augustus: Mine bedrifter.
* Kilde 14: Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug.
* Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
- Den romerske republik: https://www.youtube.com/watch?v=KcAppIK05VI
- Billede af gladiatorer, https://denstoredanske.lex.dk/gladiatorer
- Colchester-vasen (England, ca. 175 e.Kr.), https://www.ipswichhighschool.co.uk/classics-rethinking-the-colchester-vase/
- Rekonstruktion af Colosseum (tegnet i 1913)
http://www.vroma.org/images/mcmanus_images/naumachia.jpg
- Romerrigets fald: Kort over folkevandringstiden, https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaos_og_folkevandringer
- Romerrigets fald: Tre forklaringer på Romerrigets fald (i uddrag):
* Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie, Bind 2, s. 146-150 (1919).
* Peter Fibiger Bang: “Imperier – fra oldtid til nutid” (2017).
* Allan Ahle: Årsager til Romerrigets undergang (2021).

Film:
- "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000). Vi arbejder med
Klassen analyserer filmen ud fra forskellige fokusområder som beskrevet i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 42-48.
* Karakterer: Emma B, Maria, Malou, Amira, Kirstine, Julie N, June.
* Steder og samfund: Julie R, Lucca, Emma S, Laura, Maja, Alma.
* Begivenheder: Frida, Ida, Liva, Olivia, Cecilie, Alberte, Attika.
* Temaer: Natasha, Christina, Marcel, Selma, Karla, Thea.

Efterfølgende undersøger vi hjemmesider, der beskæftiger sig med filmens historiske fejl:
https://www.historyhit.com/historical-inaccuracies-from-the-film-gladiator/ og https://www.ranker.com/list/historical-errors-in-gladiator/setareh-janda

STUDIETUR
I april 2025 var klassen med historie og oldtidskundskab på studietur til Athen.
Vi besøgte Pnyx- og Zeustemplerne, sejltur til Ægina, Akropolis, Agora, Hefaistos og Det Danske Institut.
I modulet forinden har klassen set på udvalgte temaer i fht. Grækenlands nyere historie, demografi og nationalsymboler.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Middelalderen

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi starter hvor vi slap i forløbet om Romerriget med folkevandringerne og den tidlige middelalder, herefter fokus på middelaldersamfundet, den feudale struktur, med nedslag i investiturstriden, familie og kønsroller, korstogene, Den Sorte Død og slutter kort med reformationen og overgangen til renæssancen. Klassen dramatiserer udvalgte kilder om den Sorte Død og viser dem for hinanden. Det kreative samles op i en individuel skriveøvelse. Vi slutter af med reformationen og overgangen til renæssancen.
Metodisk diskuterer vi med:
- periodisering og forskellige eksempler på afgrænsning af middelalderen.
- Idealistisk og materialistisk historiesyn i fht. Pave Urbans tale.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-137,  214-218, 237-241 (uddrag).
- P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 120-125.

Kilder (fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019):
- Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse for skat.
- Kilde 23: Eksempel på troskabsed.
- Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab.
- Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand.
Kilde 26-27 anvendes i kort projektarbejde om ægteskab og kønsroller i middelalderen, som munder ud i korte fremlæggelser for læreren med efterfølgende faglig samtale.
- Den franske konge som lensherre, i P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 127.
- 26. Pave Gregors diktat og 27. Kong Henrik 4. afsætter Pave Gregor 7., i Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime 2010, s. 32-36.
- 32. Munken Robert: Pave Urban opfordrer til korstog, i P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2000-2008, s. 140-143.
- Billede af pestpatienter, https://www.scientificamerican.com/article/black-death-survivors-and-their-descendants-went-on-to-live-longer/

Kreativt projekt: Remediering af kilder om Den Sorte Død (iscenesættelser for klassen eller kort dokumentarfilm):
- GRUPPE 1: Pesten kommer til Europa (June, Laura, Julie og Emma)
- Gabriele de’ Mussi, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_som_straf/
- Michele de’ Piazza, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/pesten_i_messina_i_1347/
- GRUPPE 2: Jødeforfølgelser (Thea, Olivia, Julie Reimann, Ida og Christina)
- Herman Gigas: ”Forgiftning af brønde”, Rosemary Horrox: The Black Death, Manchester University Press, 1994, s. 207.
- Agimets bekendelse, http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_middelalderen/den_sorte_doed/pesten_i_1348/agimets_bekendelse/
- GRUPPE 3: Videnskaben taler (Maja, Cecilie, Alma, Marcel og Attika):
- Lægekollegiet i Paris’ udtalelse, Henrik Jensen: Den Sort Død og livet i senmiddelalderen, Gyldendal, 1987, s. 20-22.
- GRUPPE 4: Flagellanterne (Kirstine, Alberte, Maria, Selma, Liva og Frida):
- Matthias von Neuenburg: „Flagellanter under pesten“, Peter Frederiksen: m.fl.: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000 (kilde 41).
- Froissarts krønike, http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1008.

Andet materiale:
* P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 120.
- Historiesyn: Trailer fra "The Black Death" (2011), https://www.youtube.com/watch?v=sj3Jw1DLGpA
- Feudalopløsning: Kort over Det Tysk-Romerske Rige (ca. 1500).
- Filmklip: Middelalderens univers (Danmarks Borgcenter 2015),
https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (Den Sorte Døds betydning for middelaldersamfundet, hvornår starter og slutter middelalderen?).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (kreativt projekt).
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (kildekritik).

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalisme).
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (korstog).
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder

50 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 DHO: Dansk middelalder

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.
Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie.

Det obligatoriske samarbejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var dansk middelalder. Forløbet havde tre temaer: Statsdannelse og kristendom (hvor fokus lå på kristendommens betydning for statsdannelsen i overgangen fra vikingetid til tidlig middelalder), Slægt og samfund (hvor fokus lå på middelalderens samfundsstruktur) og Tro og menneske (hvor fokus lå på troens betydning i middelaldersamfundet). Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 41-42.
– Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen: "Dansk og Historie", Columbus, 2018, s. 33-39 og 45-47.
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 56-59 og 67-73.

Kilder:

Statsdannelse og kristendom:
– Jellingstenene (ca. 950-965) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
– Forskellige forklaringer på overgangen undersøges via følgende kildeuddrag: Adam af Bremen (ca. 1070), Ælnoths krønike (1110) Sigeberts krønike (ca. 1120) og Saxo (ca. 1200), https://nyrups.dk/historie/gorm/poppo.htm
– Uddrag af Widukinds Sakserkrønike: Harald Blåtand og Poppo (ca. 967) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo)

Slægt og samfund:
– Sjællandske Lov om utroskab og ægteskabsbrud (ca. 1200) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 68.
– Fæstebrev (4. februar 1494) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faestebrev-1494)
– Ingeborg Strangensens testamente (1250) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 71.
– Olaus Magnus om Skånemarkedet (1555) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 73.

Tro og menneske:
– Legenden om Skt. Pouls besøg i helvede (ca. 1200) i Ernst Frandsen: "Krøniker og sagn fra middelalderens folkebøger og folkeviser", Gyldendal, 1928, s. 252-254.
– Saxo om erobringen af Arkona (ca. 1200) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 58.

Skriveøvelse:
- Vi skriver en tale til Haralds fernisering (den store Jellingsten).

Billedmateriale:
– Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/klosterliv/).

Film:
– "Historien om Danmark: Vikingetiden" (3:10), DR-dokumentar (2017).

KERNESTOF:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
35 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Aztekerriget og den spanske erobring

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Der indgår materiale på engelsk.

Fokus på Aztekerriget, oprindelse og tidlig historie, samfundsstruktur og religion.
Ultrakort om maya- og inkakulturerne.
Fokus på forudsætninger for og motiver til den spanske erobring, erobringen og kulturmødet samt konsekvenserne af disse.

Litteratur:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 187-189, 195-197, 200-203, 207-212.
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2019, s. 28-34, 37-48, 51-52.

Kilder:
Fra Vores Verdenshistorie 1:
- Kilde 40: Det mexicanske flag  (s. 197).
- Kilde 41: Cortés om Tenochtitlan (s. 198).

- Tributbetaling til Tenochtitlan (Matrícula de Tributos): https://www.wdl.org/en/item/3248/view/1/1/
- En tzompantli, illustreret i det aztekiske “Durán Codex” (1500-tallet).

Tema om samspillet mellem menneske og natur, i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 194.

Fra Vores Verdenshistorie 2:
- Kort over opdelingen af verden i flg. Tordesillas-traktaten (s. 27).
- Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella (s. 29).
- Tre verdenskort (middelalderligt cirkelkort, Schedels kort (1493) og kort fra 1502 (s. 29-30).
- Kilde 5: Mandevilles rejsebeskrivelse (s. 31).
- Toscanellis kort (1481) (s. 33)
- Maleri af Ortez (1882): Det spanske kongepar Ferdinand og Isabella indtager Granada, muslimernes sidste bastion i Sydspanien (1492) (s. 34).
- Kilde 6: Columbus’ logbog (s. 33).
- Kilde 7: Columbus om mødet med ”de vilde” (s. 34).
- Kilde 8: Columbus om mødet med det fremmede (s. 36).
- Kilde 9: Den spanske krav til den inidanske befolkning (s. 38).
- Kilde 13: Aztekisk digt om erobringen (s. 46).
- Kilde 14: Cortés om erobringen (s. 46).
- Kilde 17: Klagebrev fra aztekisk byråd (s. 51).

- ”Las Castas”, Anonymt maleri fra 1700-tallet der viser inddeling i 16 racegrupper, Tepotzotlán, Mexico (Wikipedia).


Billeder som historiske kilder - Hvordan er opdagelserne blevet fortolket i eftertiden?
Tre billeder af Columbus’ landgang analyseres i grupper og fremlægges i matrixgrupper.
Billede 1: Vanderlyn (1847)
Billede 2: de Bry (1594)
Billede 3: Puebla (1892)

Gruppeprojekt om aztekerne.
I grupper undersøges valgfrit et af tre temaer om Aztekerriget som skal fremlægges for lærer + en anden gruppe.
- Tema 1: Livsvilkår og dagligliv
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 32-35.
Kilde: Codex Mendoza (1542), https://publicdomainreview.org/collection/codex-mendoza-1542/
- Tema 2: Verdensopfattelse og religion
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 28-32.
Kilde: de Aguilar om menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 65-66.
Tema 3: Hovedstaden Tenochtitlan
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 35-40.
Kilde: Hernan Cortez’ andet brev (1520), Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, Columbus, 2018, s. 87-89.

Video / film:
- Kort klip fra “Apocalypto” (2006): https://www.youtube.com/watch?v=-1C4rKJM0b0
- Andrés de Tapia om hovedtemplet og menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 66-67.
- ”1492 – erobring af Paradis” (instr. Ridley Scott, 1992):
https://www.youtube.com/watch?v=1TZsYliI2z4&t=2008s Minuttal 32:13 – 1:01:00.
BBC: Warriors: Cortés (2008), https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=cortes&orderby=title&SearchID=35ac90ed-ee46-4154-83c0-76b1e9e2f4f3&index=4 – vi laver filmisk kildeundersøgelse ud fra skema i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 23.

Rollespil om debatten i Valladolid.
Fælles litteratur: Kort uddrag fra P. Jensen: Odysseen om mennesket (2017)
I grupper påtager halvdelen af klassen sig rollen som Las Casas, og læser uddrag af “En Kort Beretning Om Vestindiens Tilintetgørelse” i Madsen og Nielsen: Opdagelserne – kulturmøder eller kultursammenstød”, Gyldendal, 1999, s. 43-45.
Den anden halvdel er Sepúlveda, og læser kilde 24 i samme bog.
Til at understøtte argumenterne ser vi korte uddrag af filmen “La Controverse de Valladolid” (1992), og herefter mødes grupperne til debat: Skal indianerne i Spansk Amerika have spansk borgerret?

Metode:
Idealistisk og materialistisk historiesyn (skema i Vores Verdenshistorie 2 s. 112)


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (forklaringer på den spanske erobring).
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid (Mexico og synet på Cauhtemoc) samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (Columbus).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer .
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- (Holocaust og) andre folkedrab.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.

100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Enevælden og de store revolutioner

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Der indgår materiale på engelsk.

Forløb med fokus på enevældens styreform og ideologi, oplysningstiden og de store revolutioner.

1) ENEVÆLDENS SAMFUND
Vi sammenligner portrætter af Ludvig 14. (Rigaud 1701) og Macron (Twitter 2017), den enevældige magt i Frankrig, herunder ideologi (Hobbes og Bossuet), merkantilisme og trekantshandel samt det indskrænkede kongedømme i England.

Modeller over feudalisme og enevælde, fra Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 33 og 75.

Litteratur:
- Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 217-223, 226-229.
- Videoklip fra Versailles: Dokumentar: “The Rise and Fall of Versailles”
(France 2 and BBC), https://www.youtube.com/watch?v=jSZAYuaHxnI
(minuttal 31:00 - 34:40).

Kilde:
Bossuet: Den gudskabte enevælde (u.å.), fra P. Frederiksen: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 243-244.

Skriveøvelse - Hvad gjorde den enevældige konge gøre for at styre staten i praksis?
Rollespil: I grupper tildeles alle roller som f.eks. håndværkere, læger m.fl. som søger audiens hos kongen for at opnå egne mål. Vi evaluerer og snakker om det enevældige systems fordele og ulemper samt den vilkårlige magtudøvelse i det enevældige system.

Vi slutter af med merkantilisme og trekantshandel.
- Kilde: Ludvig 14.: Genopbygning af fabrikker, der væver gobeliner (1664), fra Claus Friisberg: "Kilder til Verdens historie 1 - fra de ældste tider til 1750", Marko, 1988, s. 233-235.


2) OPLYSNINGSTIDEN
Grundtanker i oplysningsfilosofien.
Vi ser på kritikken af enevælden ud fra kort uddrag af John Locke: “Two Treatises of Government” (1690), herunder Lockes betydning for de franske oplysningsfilosoffer.

Kilder:
- John Locke: Anden afhandling om styreformen (1690), http://www.his2rie.dk/kildetekster/ret-og-vrang-om-menneskerettighederne/kildetekst-4/


3) ENEVÆLDEN I DANMARK
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2008, s. 101-104.

Film:
"En Kongelig Affære". Vi arbejder med filmen ud fra kapitlet i
Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder” s. 72-77. Gruppefremlæggelser.

Herefter undersøger vi den kongelige affære ud fra analyser af samtidens kilder, som gengivet i J. Thiedecke: ”For Folket – Oplysning, Magt og Vanvid i Struensee-tidens Danmark”, Pantheon, 2004, s. 43-44, 53-54, 106-109, 112, 114, 122, 124. Klassen fremlægger i matrixgrupper ud fra følgende temaer: Den vanvittige konge, den forbudte kærlighed og folket og den forbudte kærlighed. Vi slutter af med en sammenligning med filmen.


4) DE STORE REVOLUTIONER
Kort om den amerikanske og franske revolution. Vi trækker tråde tilbage til oplysningsfilosofien i arbejdet med uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring.

Litteratur:
- Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 15-19.
- Filmklip: Tom Mullaney: What caused the French Revolution? https://www.youtube.com/watch?v=PBn7iWzrKoI

Kilder:
- Den amerikanske uafhængighedserklæring: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=103

Filmklip:
- "The Patriot" (instr. Rolan Emmerich, 2000), herunder historiebrug https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=u1vWK2yf9Y0

Materiale til den franske revolution:
- Det franske statsbudget, 1788, fra Anders Bjørn: "Leve revolutionen - det revolutionære Frankrig 1789-99", Columbus, 1999, s. 20.
- Fransk karikaturtegning (1789), fra https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=460
- Model over det franske stændersamfund, https://kulturogsamfund.systime.dk/index.php?id=310

Kreativ opgave:
Klassen ind i stænder, som skal producere en video med ønsker og klager til den franske konge.

Kort perspektivering til terrorregimet, Napoleon og den danske Grundlov.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 1. Verdenskrig

Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Vi arbejder med følgende temaer:
- Optakt og udbrud, krigens fronter og skyttegrave, nye våben, hjemmefronten, kunst og krigspropaganda, den russiske revolution og fredsslutningen, herunder Wilsons 14 punkter og Versailles-traktaten.

Vi indleder med YouTube-dokumentar om krigen: https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4&t=64s og arbejder med historiebrug.

Herefter projektorienteret arbejde som munder ud i gruppefremlæggelser der skal inddrage historisk kildemateriale samt analytisk arbejde med udvalgt kildemateriale til hvert tema. Oplægsgrupperne udvælger kilde, formulerer spørgsmål og styrer analysegennemgangen med klassen.

Plan for fremlæggelserne (ca. 45 min. pr. gruppe):
1) Oplægsgruppen fremlægger sit tema (ca. 10 min.)
2) Klassen læser udvalgt kilde (udvalgt af oplægsgruppen) og besvarer tilhørende arbejdsspørgsmål (ca. 20 min).
3) Gennemgang af kilden (oplægsgruppen er ordstyrere) (ca. 10 min.)
4) Opsummering og feedback v. klassen og KRD (ca. 5 min.)

Gruppe 1: Baggrunden for og optakten til 1. Verdenskrig: Thea, Maria, Frida og Victoria.
Kilde til klassen:
- Uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum og Serbiens svar, juli 1914, fra: Paul Holt, Tekster og tal – til belysning af verdenshistorien 1900-1938 (Gad, 1976), s.16-20.

Gruppe 2: Slagmarken, fronter og skyttegrave: Kirstine, Alberte, Julie R.
Kilde til klassen: John Walker: Somme, 21. feltlazaret, 1.-3. juli 1916, Fra John Carey (red.): ”Øjenvidner til historien” s. 505-507.

Gruppe 3: Hjemmefronten: Alma, Maja, Cecilie og Attika.
Kilde til klassen: Tysk ammunitionsarbejder i Berlin, https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-59/

Gruppe 4: Nye våben: Malou, Julie N, Caroline
Kilde til klassen: Will Irwin: De første angreb med giftgas (1915), P. Frederiksen: Grundbog til historie.

Gruppe 5: Kunst og krigspropaganda: Karla, Selma, Liva.
Kilde til klassen: "Women of Britain Say: GO!", https://www.iwm.org.uk/collections/item/object/14592

Gruppe 6: Den russiske revolution: Christina, Klara, Ida, Olivia.
Kilde til klassen: Foto af levnedsmiddelkø, Bender og Gade: “Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1986, s. 122.

Gruppe 7: Fredsslutningen, Wilsons 14 punkter og Versaillestraktaten: Lucca, Emma, Laura, Natasha


Vi ser desuden uddrag af Young Indiana Jones: "Trenches of Hell" og "Winds of Change" (1992) og diskuterer seriens synsvinkel og tendens samt historiebrug: https://www.youtube.com/watch?v=9SWhVFxcuBw&t=2671s (0:00-44:30)

FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Studietur Athen

Se forløbet "Antikkens verden".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Verdenshistorien 1919-1945

Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Der indgår materiale på engelsk.
Længere forløb med udvalgte nedslag i Verdenshistorien fra mellemkrigstiden til Nürnbergprocessen. Der veksles mellem overblik og dybdeundersøgelser.


1) MELLEMKRIGSTIDEN

A) RUSLAND/SOVJETUNIONEN OG KOMMUNISMEN
- Med udgangspunkt i den russiske revolution ser vi på de store samfundsomvæltninger efter kommunisternes magtovertagelse, kendetegn ved den kommunistiske økonomi (herunder planøkonomi, kollektivisering, socialisering) og Stalins diktatur.

Fremstilling:
- P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 62-65, 67-73.

Kilder og supplerende materiale:
- Fotos hhv. af bal for russiske officerer i Skt. Petersborg, 1914 og suppekøkken for arbejdsløse i Skt. Petersborg, 1914 i Peter Frederiksen: Grundbog til historie, Verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2001, s. 166-167.
- Tabel over prisstigninger i Rusland 1914-1917.
- Brødkø i Rusland, fra Bender og Gade: “Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1986, s. 121.
- Uddrag af dokumentar: Apokalypse: Stalin (del 1) (fransk miniserie, 2017) https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspxcopydan=321707242140 (vi ser fra: 31:45 - 48:51).
- Sovjetisk tegnefilm (1925), https://www.youtube.com/watch?v=dj0uxuBDvFc&t=4s
- Stalin om industrialiseringens nødvendighed (1931), P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Verdenshistorien 1750-1945", Systime, 2001-2007, s. 191-192.
- Maleri: Isaak Brodsky: “Lenin taler til arbejderne på Putilov-fabrikken i Petrograd” (u.å.). Vi analyserer maleriet ud fra analyseskemaet i P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2021, s. 161.
- Dokumentar (uddrag): Apokalypse: Stalin (del 1)
(fransk miniserie, 2017), https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321707242140 (Vi ser fra: 31:45 - 48:51). Vi diskuterer filmens historiesyn og virkemidler.

B) TYSKLAND OG NAZISMEN

- KONSEKVENSER AF VERSAILLESFREDEN
Vi trækker tråde til afslutningen på 1. Verdenskrig og Versaillesfreden. Ud fra billeder af tyske frimærker og et foto af børn som leger med pengebundter, snakker vi om hyperinflation og konsekvenserne for det tyske samfund.

- Fremstilling: P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 74-78.
- Kilde: Stefan Zweig: Inflationen i 1923, i Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard, 1993, s. 27-29.
- Tabeller over inflationen, i Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard, 1993, s. 27.

- WEIMARREPUBLIKKEN, NAZISMEN OG HITLERS VEJ TIL MAGTEN

Fremstilling:
- P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 78-86, 88-89, herunder kilde 11: Derfor blev jeg nazist, kilde 12: Bemyndigelsesloven, kilde 14: Lov til beskyttelse af det tyske folk og ære (Nürnberglovene 1935) samt statistik over antal medlemmer af nazistpartiet fra 1925-1933 og valgresultater for udvalgte partier 1919-1933.
- Billede: ”Es Lebe Deutschland” (1935), https://www.akg-images.co.uk/archive/Es-lebe-Deutschland-2UMDHUQQ66U.html
- Graf over hyperinflationen i Tyskland: https://www.historisches-lexikon-bayerns.de/Lexikon/EN:Inflation,_1914-1923#/media/Datei:Gold_mark_paper_marks.jpg
- Dokumentarfilm (uddrag) - med fokus på Hitler som karismatisk leder: Folkeforføreren Hitler (1) - engelsk mini-serie (2012), https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Folkeforf%C3%B8reren%20Hitler%20(1)&orderby=title&SearchID=6bd6dec7-e6e1-4ebf-b940-ce558bb78296&index=1
(Vi ser fra 14:40 - 49:14).
- Filmklip: United States Holocaust Memorial Museum:
Building a National Community, 1933–1936 (2016), https://www.youtube.com/watch?v=oTueFHEye6E (Vi ser fra 3:48-5:50).

Billedanalyse i grupper:
- "Ja! Führer wir folgen Dir! (1934), https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/photo/1934-nazi-party-propaganda-poster
- "Jugend dient dem Führer" (1935), https://www.facinghistory.org/holocaust-and-human-behavior/chapter-6/visual-essay-impact-propaganda
- "Ein Kampf um Deutschland" (u.å.), https://www.theholocaustexplained.org/the-nazi-rise-to-power/the-nazi-rise-to-power/propaganda/
- Der ist schuld am Kriege! (1943), https://www.nytimes.com/2009/02/24/arts/design/24muse.html

Kilder:
- NSDAP's 25-punkts-program, februar 1920, fra Bender og Gade: “Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1993, s. 72-75.
- Billedbog for store og små (1936) - udvalgte billeder analyseres og fremlægges for klassen.
http://ibog.verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=833


C) USA OG LIBERALT DEMOKRATI OG NEW DEAL
Kort om årsagerne til krisen i USA og New Deal med udgangspunkt i lektien.

Fremstilling:
- P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 90-100,

Klassen skal selv øve sig i at formulere problemstillinger ud fra følgende materiale:
- Kilde 17 i Frederiksen (ovenfor): Årsagerne til børskrakket.
- Tabel over USAs økonomi 1929-1940, https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=590
- Sang: “Brother, can you spare a dime?”
Lyrics by Yip Harburg, music by Jay Gorney (1931), https://www.youtube.com/watch?v=eih67rlGNhU

Klassen deles op i tilhængere og modstandere af New Deal med efterfølgende debat på baggrund af følgende kilder:
- Uddrag af Roosevelts tiltrædelsestale (1933), https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=590
- Henry Hatfields kritik, Kilde 20 i Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, s. 100.


D) PÅ VEJ MOD 2. VERDENSKRIG

Materiale:
- P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 111-112.
- Chamberlain vender hjem med fredsaftalen, https://www.youtube.com/watch?v=hQ95ffnU4Sw
- Tysk kort over tyske folk i Europa (1938),
https://vividmaps.com/distribution-of-germans-in-europe-1938/
- Kort over Tysklands ekspansion 1935-1939, http://ghdi.ghi-dc.org/map.cfm?map_id=2884

Klassen deles i 2 x 4 grupper, som skal være statsledere for en dag (hhv. Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien): München-aftalen 30. sept. 1938. Her skal Sudeterkrisen løses.


2) ANDEN VERDENSKRIG

A) KRIGENS FORLØB
Vi indleder med dokumentar om krigen og diskuterer filmens ophavssituation: https://www.youtube.com/watch?v=cW-2xlqmF9Q&t=12s
ud fra model om historiebrug i Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie, Columbus, 2017, s. 11.
Herefter projektorienteret delforløb omhandlende otte vigtige nedslag i krigen, som skal munde ud i fremlæggelser for klassen (ca. 5 min.) og kreativ klasseaktivering på baggrund af fremlæggelserne (ca. 20 min.).
Afslutningsvist arbejder vi med holocaust og holocaustbenægtelse.

Fremstilling:
- P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 119-121, 123 (holocaust).

- Dokumentar (Laurent Sadic):  https://www.youtube.com/watch?v=cW-2xlqmF9Q&t=12s
- Optagelser fra Dachau og Belsen KZ-lejre: https://www.youtube.com/watch?v=4mqCx2eYJpQ (vi ser fra 42:42-58:42).
Herefter gruppearbejde om holocaustbenægtelse ud fra tema på folkedrab.dk.

2. Verdenskrig - projekt med fremlæggelser og aktivering af klassen:
- Gruppe 1: 2. Verdenskrig bryder ud - tysk Blitzkrieg (1939): Emma, Lucca, Malou
Aktivitet for klassen: Kahoot-quiz om blitzkrigen.
- Gruppe 2: Battle of Britain (1940): Attika, Alma
Aktivitet for klassen: Analyse og diskussion ud fra uddrag af videoklip (fra 3:41 - 5:11): https://www.youtube.com/watch?v=Xl0PEOZkkVw
- Gruppe 3: Angrebet på Pearl Harbor (1941): Christina, Caroline
Aktivitet for klassen: diskussion af etikken bag angrebet via kildelæsning af John Garcia om angrebet på Pearl Harbour (erindring fra 1985) i John Carey: “Øjenvidner til historie”, Haase, 2008, s. 604-605.
- Gruppe 4: Krigen vender - Slaget om Stalingrad (1942): Thea, Victoria, Maja
Aktivitet for klassen: Kildeanalyse af kilderne i John Carey (red.): “Øjenvidner til historie”, Haase, 2008, s. 632-636: Benno Zieser: Tysk infanterist i Stalingrad, dec. 1942 og Alexander Werth: Stalingrad efter tyskernes overgivelse, 4. febr. 1943.
- Gruppe 5: D-Day (1944): Frida, Kirstine, Selma, Maria
Aktivitet for klassen: Spil: "Hvad ville I have gjort?"  
- Gruppe 6: Slaget om Berlin og Hitlers selvmord (1945): Julie R, Ida, Klara, Olivia
Aktivitet for klassen: Billedanalyse i grupper af to fotos: Russiske soldater i Berlin og Den Røde Fane over Rigsdagen i Berlin.
- Gruppe 7: Japan og atombomberne (1945): Natasha, Laura, Julie N
Aktivitet for klassen: Klassen deles i to og ser hhv. japansk tegnefilm (1983): https://www.youtube.com/watch?v=vZJ1-I56FMY
og amerikansk dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=ncq_Wye43TM
- Gruppe 8: Nürnbergprocessen (1945-1946): Alberte, Karla, Liva
Aktivitet for klassen: Klassen skal agere dommere i processen og argumentere for strafudmålingerne.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

120 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Besættelsen

Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie.
Hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
Hovedsigtet med forløbet er fordybelse i besættelsestiden.
Forløbet indeholder udadvendt aktivitet (ekskursion og samarbejde med museum).

Grundbog: Danmark besat! -
https://historieportalen.systime.dk/

Vi går i dybden med besættelsestiden ud fra følgende temaer:

1) Optakten.
Danmarks situation som småstat i Mellemkrigstiden, neutralitet og tilpasningspolitik samt politisk uenighed om denne.
- Kilde: Th. Stauning: “Danmark er ikke Nordens lænkehund” (1937), fra Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1985 - Lange linjer, Munksgaard, 1986.
- Satiretegning: Herluf Bidstrups tegning "Føler De Dem Vel Truet?" i Kulturkampen (1939), fra Lars Andersen m.fl.: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd, Gyldedal, 2006, s. 137.
- Remediering: Med afsæt i Danmarks situation i Mellemkrigstiden laver vi fiktive SoMe-opslag med Stauning som afsender.

2) Danmark besættes.
Hvorfor og hvordan besætter Tyskland Danmark d. 9. april 1940? Hvordan reagerer den danske regering på Besættelsen?
Kort om dannelsen af samlingsregeringen og P. Munchs svarbrev på den tyske henvendelse á 9. april.
- Dokumentarklip (uddrag): “Historien om Danmark - det svære demokrati" (DR, 2017) (vi så fra 45:45 - 50:33), https://www.dr.dk/undervisning/tv-serien-historien-om-danmark#!/45:37
- Vi spiller Dilemma-spillet, https://9april1940.dk/

3) Samarbejdspolitikken
Hvordan og hvorfor var situationen i det besatte Danmark anderledes end i andre tysk-besatte lande - og hvilke konsekvenser fik dette? Kongens rolle.
Hvad gik samarbejdspolitikken ud på, og hvilke fordele havde hhv. Tyskland og den danske regering i dette samarbejde?
- Dokumentarklip (uddrag) om Kong Chr. X’s rolle: “Historien om Danmark - det svære demokrati” (DR, 2017), (vi så fra 52:30 - 53:32), https://www.dr.dk/undervisning/tv-serien-historien-om-danmark#!/45:37
- Diskussion: Må man samarbejde med et diktatur?
På baggrund af grundbogsmaterialet om samarbejdspolitikken samt interview med Niels Wium Olesen, ph.d., Aarhus Universitet:
https://www.youtube.com/watch?v=2CNVbeaKXJA (fra 5:30) skal klassen i grupper opstille argumenter for og imod samarbejdspolitikken samt diskutere og tage stilling til om man må samarbejde med et diktatur.
Der trækkes linjer til i dag.

4) Aktiv tilpasning.
Forandring fra passiv til aktiv tilpasning og Scavenius' rolle i denne forbindelse efter sin udnævnelse som udenrigsminister. Eksempler på tilpasningen og konsekvenserne af denne nye politik (tæt økonomisk samarbejde, accept af kommunistinterneringen, Kommunistloven, tilslutning til Antikominternpagten, oprettelsen af Frikorps Danmark).
- Kilde: Tysk 'aide mémoire' til den danske regering, 22. juni 1941:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tysk-aide-memoire-til-den-danske-regering-22-juni-1941/
- Dokumentarklip fra 1955: Scavenius underskriver Antikomintern-pagten (DR), https://www.dr.dk/undervisning/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:50a2e2e0860d9a3ce09cc4ed#!/
- Skriveøvelse: Uenigheder i samlingsregeringen. Klassen deles i små hold der er rådgivere for hhv. Scavenius og andre selvvalgte ministre i regeringen. På baggrund af liste over udvalgte danske indrømmelser overfor besættelsesmagten samt danske fordele ved den aktive samarbejdspolitik skrives kort henvendelse til Stauning som modtager der argumenterer enten for eller imod den førte politik.

5) Hverdagen.
Vi ser på hverdagen under besættelsen - hvilke udfordringer havde den almindelige dansker og hvordan var forholdet mellem danskere og tyskere.
Vi kommer kort ind på rationering, mørklægning, pressecensur, amtmandscirkulæret og folketingsvalget i 1943.
- Kilde: I grupper arbejder klassen med og præsenterer uddrag af Gerda B. Iserhorsts dagbog (1940-1943), fra Peter Frederiksen: Danmark besat og befriet, Systime, 2002, s. 86-99. Vi diskuterer kildens anvendelighed.
- Billeder af rationeringsmærker og erstatningskaffe (fra lektien og https://www.2verdenskrig.dk/kaffeerstatning-af-cikorieroedder/
- Gustav Østerbergs tegning "den kolde skulder" (u.å.), fra https://www.stamps.dk/da-DK/lot/122597/danmark-besaettelsen-tegninger-1940-45-af-gustav-oesterberg

6) Modstandsbevægelsen - den tidlige modstand.
Kendetegnede ved den tidlige modstand og besættelsesmagtens reaktion på modstanden samt konsekvenser af dette.
- Vi arbejder med interaktivt atlas over sabotageaktioner og nedkastninger under besættelsen,
https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?th!sabotage
- På baggrund af fire interviews med modstandsfolk skal klassen formulere spørgsmål til hinanden:
* Jernbanesabotage ved Karup, https://www.youtube.com/watch?v=yN-5oRvtaC4
* Illegalt trykkeri på Lolland, https://www.youtube.com/watch?v=FMc1JxZqwdw
* Sabotage på et bådeværft, sommeren 1942, https://www.youtube.com/watch?v=wPUEgCPcobA
* Sabotagegruppen Churchill-klubben, https://www.youtube.com/watch?v=Ar5aS4SPDV4

7) Samarbejdspolitikkens ophør.
Kort om telegramkrisen, årsager til samarbejdspolitikkens ophør og konsekvenserne (kort om departementschefstyret).
Vi tager udgangspunkt i uddrag af dokumentaren: "Odense Ser Rødt: Hede augustdage i Odense", https://www.youtube.com/watch?v=bkdbTxwmG54
(fra 0:00-26:30).
- Kilde: Det tyske ultimatum til den danske regering 28. aug. 1943, https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/E-boeger_-_pdf/9-Besaettelsestiden.pdf
Vi vurderer om det var "rigtigt" af regeringen at afslå det tyske ultimatum.

8) Jødeaktion og modstandskamp.
Hvad gik jødeaktionen ud på, og hvad skyldes ifølge lektien dens succes?
Kort om militariseringen af modstandsbevægelsen, Danmarks Frihedsråd, stikkerlikvideringerne og ventegrupperne.
Vi ser uddrag af "Matador", episode 18: “Hr. Stein” (1981), minuttal:
50:26 - 52:26 og 57:33 - 1:17:20.
https://www.dr.dk/drtv/se/matador_-hr-stein_130405
Vi analyserer “Matador”s beretning om jødeaktionen i 1943 og holder den op imod Joachim Lunds kritik, https://www.cbs.dk/viden-samfundet/nyheder/glansbilleder-besaettelsestiden
Vi undersøger kort uddrag af “Paa Vagt” (illegalt blad fra Hillerød, 1944) med oplysninger om navngivne sympatisører fra Lillerød.
- Kilde: Danmarks Frihedsraad: Aabent Brev til Den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark, december 1943

9) Medløbere og landsforrædere.
Kort gruppeprojekt der munder ud i 5. min. fremlæggelser for makkergruppe.
Grupperne arbejder med følgende temaer: Tyskerpiger eller Værnemagere og stikkere

A) Materiale Tyskerpigerne:
- Kilder fra http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/18#/_:
Artikel fra Frit Danmark, juni 1942, artikel fra Ungdommens Røst, maj 1943, tegning fra Den sorte Bog Aalborg, nr. 1 1943, fotoserie fra Odense 1943, artikel fra Land og Folk, okt./nov. 1943
- Erindringer fra Fredericia - udvalgte lydklip, https://www.fredericiahistorie.dk/side/tyskerpiger
B) Materiale Værnemagere og stikkere:
- Kilder fra http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/10#/_:
Artikel fra Fri Presse, juni 1943, artikel fra Friheden (Frederikshavn), aug. 1943, billede fra De frie Danske, april 1944, opslag fra Vestjyden, april 1945
tegning fra Muldvarpen, nr. 3 1945
- Erindringer fra Fredericia - udvalgte lydklip,
https://www.fredericiahistorie.dk/node/1258

10) Mod befrielsen.
Vi gennemgår kort perioden fra efteråret 1944 og frem til befrielsen med fokus på politiets internering samt kort om den tyske modterror, teorien om "den lille borgerkrig", begyndende opløsning.
- Kilde: Meddelelse til det danske Folk om Indførsel af politimæssig Undtagelsestilstand (1944) Danmark besat! - https://historieportalen.gyldendal.dk/
- Videoklip: Politiet: Da Danmark mistede sit politi (2019): https://www.youtube.com/watch?v=XJVfM8z4ZPQ

11) Befrielsen.
Fokus:
- Udviklingen i dagene efter befrielsesbudskabet om aftenen d. 4. maj 1945.
- Folkestemningen.
- Hvilke aktører spillede en rolle i disse dage og hvad var deres mål?

Vi ser optagelser fra befrielsesdagene fra Paul Hammerich: “Gamle Danmark 1945-1975” (sæson 1)
- https://www.youtube.com/watch?v=eMt1JUCgnJY (32:44 - 38:09)
- https://www.youtube.com/watch?v=d4kEiFqrwG0&t=678s (0:00 - 11:07)
og diskuterer om dokumentaren læner sig mest op af at være en fremstilling eller et synspunkt.

Øvelse: Klassen repræsenterer Frihedsrådet - nedskriv punktvis hvad I vil arbejde for på kort og på lang sigt. Skrivelsen skal offentliggøres hurtigst muligt for den danske befolkning!
I forlængelse af dette læser vi:
- kilde: Frihedsrådets udtalelse til det danske Folk i Anledning af Meddelelsen om Tyskernes Kapitulation (4. maj 1945), fra Danmark besat! - https://historieportalen.gyldendal.dk/

12) Retsopgøret.
Fokus:
- Hvad gik opgøret ud på og hvem blev straffet?
- Hvilke problemer / dilemmaer opstod i forbindelse med retsopgøret?

I grupper undersøges og diskuteres retsopgøret med fokus på sagen mod “storstikkersken” Grethe Bartram fra Aarhus.
Resultaterne sendes skriftligt til Kristoffer i Lectio sidst i modulet.
Kravet er at mindst to af de fire kilder / synspunkter anvendes:
- Tekst 1: "Storstikkersken Grethe Bartram fanget", artikel i Demokraten (17. maj 1945)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/demokraten-om-tilfangetagelsen-af-grethe-bartram-17-maj-1945/
- Tekst 2: "Dødsstrafsagen mod Grethe Bartram optaget til Doms", artikel i Aarhus Amtstidende
(22. februar 1947)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aarhus-amtstidende-222-1947-doedsstrafsagen-mod-grethe-bartram-optaget-til-doms/
- Tekst 3: "Judas'er lader sig ikke resocialisere", åbent brev om Grethe Bartrams benådning til regering og Folketing (1953)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/judaser-lader-sig-ikke-resocialisere-aabent-brev-om-grethe-bartrams-benaadning-til-regering-og-f/
- Videoklip: “Grethe Bartram - fra kommunist til Gestapoagent" (2010)
https://www.youtube.com/watch?v=tLgTLvC-YSc

EKSKURSION:
- d. 23. Jan. 2026 var klassen på ekskursion til Frihedsmuseet i København med guidet rundvisning i udstillingen. Forløbet bar titlen "Til modstand".


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (den kollektive erindring)
-̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (kildearbejde)
-̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (SoMe-øvelse)
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-̶ kulturer og kulturmøder i Europas historie
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-̶ historiebrug og -formidling
-̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Kolde Krig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb og eksamensinfo

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer