Holdet 3v BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Brian Olszak
Hold 2023 BT/v (1v BT, 2v BT, 3v BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #01: Cellernes Biologi og Kemi
Titel 2 #2: Proteiner og Enzymer
Titel 3 #3: DNA
Titel 4 #4: Mikrobiel vækst og mængdeberegning
Titel 5 #5: Fordøjelsessystemet og syre-basekemi
Titel 6 #6: Genetik
Titel 7 #7: Det levendes kemi
Titel 8 #8: Ligevægte i biologiske systemer
Titel 9 #9 Syrer og baser i biologiske systemer
Titel 10 #10: Bioinformatik og Genteknologi
Titel 11 #11: Nervesystemet og Lægemiddelfremstilling
Titel 12 #12: Hormoner, Forplantning og Økotoksikologi
Titel 13 #13: Immunforsvaret
Titel 14 #14: Miljø og Fødevareproduktion
Titel 15 #15: Enzymtyper og Stofskifteprocesser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #01: Cellernes Biologi og Kemi

FAGLIGE FOKUSPUNKTER
Liv og levende organismer
Cellers klassificering:
- Prokaryoter
- Arkæer
- Eukaryoter
Prokaryote cellers opbygning og vækst
Sikkerhed i forbindelse med mikrobiologisk arbejde
Eukaryotecellers opbygning og udvalgte organellers funktion.
Endocytose og exocytose
Endosymbionteorien
Evulotionsteori og eksempler på evoluton og avl.
Evolution og antibiotikaresistens hos bakterier
- Pladespredning af bakterier med drigalskispatel.
Eksempler på antibitokas virkninger i bakterier.

Atomets opbygning
- Protoner, neutroner og elektroner
Grundstoffernes periodesystem
- Metaller og ikke-mataller
- Hovedgrupper og undergrupper
- Perioder
- Ædelgasser
Ædelgasreglen
Kemiskebindinger og kemiske forbindelser
- Ionbinding og ionforbindelser
- Elektronparbindinger og molekylforforbindelser
Simple ioner og iondannelse
Metaller afgiver elektroner til ikke-metaller
Navngivning af simple ioner
Opbygning af simpleionforbindelser
Cellemembranens opbygning og funktion
Opbygning og navngivning af sammensatte ioner
Let- og tungtopløselige ionforbindelser
Fældningsreaktioner og afstemning af fældningsreaktioner MED tilstandsformer
Tilstandsformer:
- (s) fast form (solid)
- (l) flydende (liquid)
- (g) gas
- (aq) vandig opløsning (aqua)

Elektronparbindinger og molekylforbindelser (kovelenteforbindelser):
Opskrivning og navngivning af molekylforbindelser
Elektronskyer og skalmodellen
ikke-metaler deler elektroner
Elektronprikformler og ædelgasregel
Grundstoffernes bindingsforhold og bindingsvinkler
Enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger
Elektronegativitet
Tommelfingerregler til teoretiske polaritetsbestemmelse af kemiskebindinger og molekylforbindelser
- Metode 1: Polaritet over EN bindig
- Metode 2: Polaritet i små molekyler
- Metode 3: Polaritet i store molekyler
Tegning af molekylforbindelser i Marvinsketch
Intermolekylære bindinger:
- Dipol-dipol
- Hydrogenbinding
- Londonbindinger

Cellemembranens opbygning
Phospholipernes polaritet og placering i cellemembranens dobbeltlag
Membranproteiner i cellemembranen og membrantransport
Aquaporiner
Diffusion
Osmose er diffusion af vand over semipermeabel membran (fx cellemembranen)
Osmose i planteceller og dyreceller
Osmose i hverdagen
Virus opbygning og klassificering
Eksempler på viras infektioner af værtsceller

Cellevækst og celledeling
Faserne i cellecyklus
- G1 og G0
- S-fasen
- G2 fasen
- M-fasen (mitose)
Mitose
- Profase
- Metafase
- Anafase
- Telofase
- Cytokinese
Regulering af cellevækst
Unkontrollerede celledelinger

EKSPERIMENTELT:
Bakterier i omgivelserne
Hæmning af bakteriel vækst med hvidløg
Evolution og antibiotikaresistens hos bakterier
Undersøgelse af let- og tungtopløselige ionforbindelsers opløselighed i vand.
Fældningsreaktioner
Osmose i rødløg (mikroskopiøvelse)
Mitose (mikroskopiøvelse)

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl,: Bioteknologi A - Bind 1, Nucleus 2017 s.25-66
Evolution og antibiotikaresistens hos bakterier. Undervisningsnoter.
Let- og tungtopløselige ionforbindelser. Undervisningsnoter.
Fældningsreaktioner. Undervisningsnoter.
Vira. Undervisningsnoter
Myging, H. m.fl., Basiskemi C, Haase & Søns forlag 2015 s.52-60

Artikler:
Hvidløg hæmmer genstridige bakteriestammer, 18. februar 2014 KU.dk (Se bilag 1 i øvelsen "Hæmning af bakteriel vækst med hvidløg")
Langer, J.W: Ny forskning: Fosterskadelig gift fundet i helsepræparat, Dagens Medicin 2001 s.42.

Websider:
Marvinsketch online: https://marvinjs-demo.chemaxon.com/latest/demo.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2: Proteiner og Enzymer

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Proteiners opbygning og byggesten
Aminosyrenes opbygninh
- Aminogruppe
- Carboxylgruppe
- Radikal (sidekæder)
Peptidbindingen
Aminosyrernens klassifikation
- Uploære sidekæder
- Polære sidekæder
- Elektrisk ladede sidekæder

Proteiners strukturniveauer
Primærstruktur
- Rækkefølge af aminosyrer
Sekundærstruktur
- alfa-helix
- beta-foldeblad
Tertiær struktur
- Rummelig opbygning af protein stabiliseret af
1) Svovlbroer (elektronparbinding)
2) ydrogenbindinger
3)Ionbindnger
4) Hydrofobe interaktioner
Kvarternærstruktur
- Flere peptidkæder samles i ét protein

Enzymer er katalysatorer af kemiske reaktioner
Enzymers hjælpestoffer
- Uorganiske cofaktorer bundet i enzymer fx ioner
- Organiske cofaktorer "løst" bundet i enzymer fx ATP, NAD+, FAD, Coenzym
- Prostetiske grupper- Organiske cofaktorer FAST bundet i enzymer fx hæmgruppe
Enzymers virkemåde
- substrat
- produkt
- enzym-substratkompleks
Aktiveringsenergi
Enzymer aktivitet og struktur er stabileseret af temperatur og pH
Konkrete eksempler på enzymers virkemåde fx sucrase
Proteiners denaturering som følge af temperatur og pH
- reversibel denaturering
- Ireversibel denaturering

  
EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Bromelin i ananas

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.71-88
Artikler:
Derfor gør det ondt at spise ananas” Samvirke 2014.
Svampen på toiletbrættet. Sørensen, A. m.fl. Aktuel Naturvidenskab 5/2011 s. 24-27

Websider:
Swiss-models proteindatabase: Struktur for Lysozym
https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/Q7LZQ2

Swiss-models proteindatabase: Struktur for cytochrome c
https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/P99999?template=5ty3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3: DNA

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
DNA og nucleotiders opbygning
- phosphat
- 2-deoxyribose
- nitrogenholdig base
- tytosin, thymin (pyrimidiner)
- guanin, adenin (puriner)
Dobbelthelix
Antiparalele DNA-strenge
5´og 3' ender
Læsning af DNA-sekvens (baserækkefølge)
DNA´s organisering i kromosomer (opbygning af kromosomer)

Det centrale dogme:
Replikation
- helicase
- primaser og primer
- DNA-polymerases syntese af DNA-streng
- leading strand
- lagging strand
- DNA-polymerase 1
- Ligase

Gener
- promoter
- kodende sekkvens
- terminator
RNA´s opbygning
Proteinsyntese (transkription og translation)
Transkription
- transskriptionsfaktorer
- RNA-polymerase
-  start- og stop-codons
- pre-mRNA
- exons og introns
- splicing af exons af speicosomet
- påsætning af 5´hætte (cap)
- påsætning af polyA-hale

Translation
- den genetiske kode (oversættelse af den kodende sekvens til aminosekvens)
- ribosomers opbygning og funktion
- model af ribosomet
- stor og lille underenhed (subunit)
- rRNA
- tRNA
- sammensætning af aminosyrer med peptibindinger til færdige proteiner

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
- databasearbejde: Identifikation af svovlbroer i lysozym
https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/Q7LZQ2
- databasearbejde: Identifikation af prostetiske grupper i cytochrome C
https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/P99999?template=5ty3

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.89-97 + 103-108

Animationer:
Replikation: https://www.youtube.com/watch?v=vx7plwC2FyE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4: Mikrobiel vækst og mængdeberegning

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Antibiotika og antibiotikaresistens
- Skadelige mikroorganismer
- Antibiotika og eksempler på antibiotikas virkemåder
- Bakteriehæmmende og bakteriedræbene antibiotika
- Mikroorganismers antibiotikaresisten og eksempler på metoder hvormed mikroorganismer kan være resistemte overfor antibiotika
- Mikrobiel vækst og eksmpler mikrobiel vækst uden og med antibiotika.

Eksempler på industriel anvendelse af enzymer
Mikrobielvækst
- Binær fussion
- Knopskydning

Mikrobiel vækst
- Den generelle vækskurve: Nølefase, eksponentiel vækstfase, stationær fase, dødsfase.
- Logistisk og eksponentiel vækst
- Eksponentile regression og r2-værdi
- Eksponentiel vækst: Beregning af vækstrate (Rmax)
- Eksponentiel vækst: Beregning af fordoblingstid (T2)
- Logistisk vækst: Bestemmelse af Bæreevne (K)
Måling af mikrobiel vækst med spektrofotometri
- spektrofotometerets opbygning
- absobans
- sammenhæng mellem absorbans og celletæthed

Mikrobiologi og naturvidenskabelig metode (videnskabsteori):
- Semmelweis og barselsfeber (hypotesedanelse og verificering)
- Pasteur og Kochs eksperimenters betydning for lægevidenskaben
- Fødevaresikkerhed (empiri, analyser af grafer og datamateriale)
- Kroppens mikrobiom
- Eksempel på anvendelse af gær til produktion af insulin

Mængdeberegning:
- Opskrivning af stofformler for kemiske forbindelser
- Opskrivning af kemiske reaktionsskemaer
- Formelmasse
- Stofmængdebegrebet og molar masse
- Avogaros konstant
- Stofmængdeberegning på reaktionsskema
- Ækvivalente mængder

Målenøjagtighed og talpræcision
- decimaler og betydende cifre
- regneregler for gange og division
- regneregler for plus og minus
- opskrivning af kemiske udregninger i bioteknologi

EKSPERIMENTELT ARBEJE:
Pladespredning
- Renstrygning af bakterier med podenål
- Spredning af bakterier med drigalskispatel
Øvelse: Måling af vækst af E.coli
- Spektrofotometri til bestemmelse af vækst (OD 600)
Øvelse med molekylebyggesæt
Opvarmning af natron

LITTERATUR:
Bøger:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.109-118.
Frøsig, M. m.fl., Biologi i udvikling B-niveau, Nucleus s. 96-101 + 104-109.
Mygind, H., m.fl.: BASISKEMI C, Haase & Søns forlag, s.82-93
Bruun, K. m.fl., Grundbog i Bioteknologi 1 - STX, Gyldendal s.70

Artikler:
Jensen, M.B; Eksperter: Statsstøtte til antibiotika, Ingeniøren  1. sektion, 27. marts 2009, s.4-5
Jensen, M.B; Svampen og sandormen, Ingeniøren  1. sektion, 27. marts 2009, s.4
Jensen, M.B; Angrib resistensen, Ingeniøren  1. sektion, 27. marts 2009, s.4
Jensen, M.B; Skattejagt i kolde egne, Ingeniøren  1. sektion, 27. marts 2009, s.5
Erhadsen, H.M.; Tre danskere døde af svinebakterie – ingen af dem havde. Ingeniøren · 1. sektion · 15. maj 2014

Video og animationer:
Kroppens mikrobiom
- https://www.youtube.com/watch?v=MjhDRG-mQ7w
- https://www.youtube.com/watch?v=VzPD009qTN4
NOVO's anvendelse af gær til produktion af insulin (Ingeniøren 29. januar 2014):
https://ing.dk/artikel/saadan-producerer-novo-insulin
Afstemning af reaktionskemaer: http://www.frividen.dk/afstem-reaktioner/


Podcast:
Semmelweis og baselsfeber
Naturvidenskaben forfra: Tarmbakterier påvirker vores psyke og sundhed.
https://www.information.dk/moti/2021/11/professor-tarmbakterier-paavirker-vores-psyke-sundhed-paa-maader-kun-langsomt-ved-forstaa

Web-sider:
Statens Seruminstitut: Sygdomsovervågning i tal, grafer og kort
https://statistik.ssi.dk/sygdomsdata#!/?sygdomskode=CAMP&xaxis=Aar&show=Graph&datatype=Laboratory

Undervisningsnoter:
- Skadelige mikroorganismer + opgaver
- Antibiotikas virkemåder + opgaver
- Mikroorganismers antibiotikaresistens + opgaver
- Case: Mikkels blindtarmsbetændelse
- Omgang og arbejde med mikroorganismer

Ekskurtion:
- Medicinsk Museion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5: Fordøjelsessystemet og syre-basekemi

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Fordøjelsessystemet hos mennesket
Mikroorganismer i relation til menneskets fordøjelsessystem
- Probiotika
- Slimhinder
- Mikroflora/Mikrobiota
- Fordøjelsessystemet set som et økosystem
- Obligat aerobe mikroorganismer
- Fakultativt anaerobe mikroorganismer
- Obligat anaerobe mikroorganismer
- dioxygens betydning som vækstfaktor for fordøjelsessystemets mikroorganismer

Grundlæggende syre-basekemi
- definition af en syre
- opskrivning af ensyres reaktion med vand
- definitin af en base
- opskrivning af en basesreaktion med vand
- syres styrke (stærke og ikke-stærke syrer)
- opskrivning af reaktionsskemaer med stærke og ikke-stærke syrer (pil vs "harpuner")
- opskrivning af reaktionsskemaer for polyhydronesyrer

Mængdeberegning: Stofmængdekoncentration
- c = stofmængdekoncentration, måles i mol/L eller M (udtales ”molær”)
- n = stofmængde, måles i mol
- V = volumen, måles i L (liter)
- Grundlæggende beregninger med stofmængdekoncentrationer
- Fremstilling af opløsninger

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Opvarmning af natron
Fremstilling af opløsninger

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.131-144
Mygind, H., m.fl.: BASISKEMI C, Haase & Søns forlag, s.104-105 + 162-165
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6: Genetik

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Repetition af DNA, celledelinger, kromosomer og mitosen
Meiose
- 1. meitiske delings underfaser
- 2. meiotiske delings underfaser
Karyotype
Kromosomtalanomalier
- non-disjunction
- eksempler på arvelige sygdomme i relation til kromosomfejl

Arvelighedslære
- Gener
- Kromosomer
- Karyotype
- Fænotype og genotype
- Homozygot og heterozygot
- Dominant og recessiv
- Allel
- codominans og ufuldstændig dominans
- Mendels ærter og Mendels 1. lov
- 1-gens krydsningsskemaer

Stamtræsanalyser
- nedarvningsmønstre for autosomal resseciv nedarvning
- nedarvningsmønstre for autosomal dominant nearvning
- nedarvningsmønstre for kønsbunden nedarvning

Mitokondriel nedarvning

Eksempler på arvelige egenskaber
- smager ikke-smager af bitterstoffet PTC
- rød/grøn farveblindhed

Punktmutationer
- substution
- deletion
- insertion
- tavs mutation
- frameshift mutation

Blodtyper
- AB0- blodtypesystemet som eksempel på co-dominans
- RhesusD blodtypebesystemet
- Blodtyper på molekylært niveau
- Antistoffer og antigener i relation til blodtyper
- Blodtransfusioner

To-gens nedarvning
- Mendels 2. lov
- 2-gens krydsningsskemaer
- epistasi
- Eksempler egenskaber for 2-gensnedarvning: Grønne øjene og labradorhundes pelsfarve.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Fænotypisk test for smagsreceptorgenet TAS32R8 (PCT smagstest)
Blodtypebestemmelse

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.68-69 + 151-160 + 162-168
Egebo, L.A., Genetikbogen B+A, Nucleus, s.56-59
Bruun, Kim m.fl., Grundbog i bioteknologi 1, Gyldendal, s. 215-216
Undervisningsnoter: Grønne øjne (1 side)
Undervisningsnoter: 2-geners nedarvning og epistasi, Labradoehundes pelsfarver (3 sider)

Artikler:
Pedersen, F.S, Fire døde efter fejl ved blodtransfusion Berlingske Tidende 18. januar 2005 (Bilag til øvelsen Blodtypebestemmelse)

Animationer:
Mitose (Biotech Academy):  https://www.youtube.com/watch?v=WIu6ylCl1zw
Meiose (Biotech Academy): https://www.youtube.com/watch?v=EBPHQDV_B9k
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7: Det levendes kemi

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Carbonhydridernes klassificering, opbygning, og navngivning:
- Alkaner
- Alkener og alkyner
- Cykloalkaner og cykloalkener
- Aromatiske carbonhydrider
- Konjugerede dobbeltbindinger og delokaliserede elektroner
Kemiske reaktionstyper for carbonhydrider
- Forbrændingsreaktioner (Fuldstændig- og ufuldstændig forbrænding)
- Substitutionsreaktion
- Additionsreaktion
- Eliminationsreaktion

Kemisk undersøgelse af fedtstof (triglycerider)
- mættet-, monoumættet og polyumættet fedtsyre

E,Z isomeri opgaver (geometrisk isomeri)

Hydroxyforbindelser (alkoholer og phenoler)
- Alkoholer og phenolers opbygning og navngivning
- Primære, sekundære og tertiære alkoholer
- Alkoholers navngivning

Carbonylforbindelser (Aldehyder og phenoler)
- Aldehyder og ketoners opbygning og navngivning
- Eksempler på vigtige aldehyder og ketoner inden for carbohydrater (glucose og fructose)

Carboxylsyrer:
- Carboxylsyres opbygning og navngivning.
- Oxidation af alkoholer til carboxylsyrer

Tildeling af oxidationstal i molekylforbindelser
- Elektronprikformler
- Afstemning af organiske redoxreaktioner
- Afstemning af uorganiske redoxreaktioner

Sikkerhed
- H- og P sætninger
- Farepiktogrammer
- Databasesøgning (kiros) og sikkerhedsdatablade.
- Kemikaliemærkning og sikkerhedsafsnit i journalskrivning

Esterforbindelser:
- Esterers opbygningog navgivning
- Fremstilling ester ved kondensation af alkohol og carboxylsyre
- Enzymatisk og kemisk nedbrydning af triglycerider ved hydrolyse af esterbinding

Intermolekylære bindinger:
- Repetition af elektronegativitet og polaritet
- Dipol-dipol bindinger
- Londonbindinger
- Hydrogenbindinger
- Eksempler på organiske stoffers kogepunkter i relation til intermolekylærer bindinger

Amniner  amider rolle i peptidbindinger

Repetition af proteinsyntese og genetisk kode.
- Mutationer og den genetiske kode i relation til proteinfoldningb og proteinstruktur.

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Reaktioner med carbonhydrider og fedtstoffer
Oxidation af alkoholer
Fremstilling af estere
Fra DNA til protein: Mutationers betydning for proteiners foldning.

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 2, Nucleus, s.149-190
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.21-24 + 182-184
Mygind, H., m.fl.: BASISKEMI B, Haase & Søns forlag, s.127 + 130-133
Mygind, H., m.fl.: BASISKEMI C, Haase & Søns forlag, s.129-132 + 135-138
Frøsig, M., m.fl., Biologi i udvikling 1.ed , Nucleus, s.80-81
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8: Ligevægte i biologiske systemer

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Begrebet "kemisk ligevægt" dækker over 2 modsatrettede kemiske reaktioner
Ved ligevægt er hastigheden hvormed der dannes reaktanter og produkter lig hinanden. Dvs ved kemisk ligevægt er der en konstant (ikke nødvendigvis identisk) stofmængdekoncentration af reaktanter og produkter.

Reversible og irreversible kemiske reaktioner
Eksempel på dynamisk ligevægt (dioxygens transport i kroppen)
Opskrivning af ligevægtsloven.
Opskrivning og udregning af reaktionsbrøken (Y)
Andvendelse af ligevægtsloven
Sammenligning af Y med Kc afgør om den kemiske reaktion er i ligevægt samt i hvilken retning reaktionen forskydes (højre eller venstre)

Opløsningsmidlets betydnning for ligevægt. Fortyndelde vandige opløsninger indgår vand i ligevægtsloven med sin reaktionsbrøk som sættes til 1.
Fordelingsligevægt (Kf) ved heterogene ligevægte.)

Indgreb i en ligevægt
- Le Chateliers princip
- Ændring af stofmængdekoncentration for reaktanter og produkter
Beregning af ligevægtsforskydning
Temperaturensbetydning for Kc
- endoterm reaktion
- exoterm reaktion

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Indgreb i en kemisk ligevægt

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 2, Nucleus, s.63-76
Mygind, H., m.fl.: BASISKEMI B, Haase & Søns forlag, s.44-45
Basiskemi B som supplerende læsning (se powerpoints)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Syrer og baser i biologiske systemer

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Repetition af syrers og basers reaktion med vand.

Opløsningsmidlet deltagelse som reaktionsdeltager i reaktionsskemaet har betydning for ligevægtsloven. "Når opløsningsmidlet optræder som reaktionsdeltager indgår opløsningsmidlet i ligevægtsloven med sin stofmængdebrøk som sættes lig med 1".

Vands selvionisering og ionprodukt
Beregning af pH og pOH i opløsninger af stærker syrer og baser
Stærke- og ikke-stærke syres ionisering.
Ks og pKs betydning for syrestyrke
pH-beregning for ikke-stærke syrer
Principperne i kolometrisk titrering
Titrering af svag syre med stærk base
pH beregning for opløsninger med stærk base
pH beregning for opløsninger med ikke-stærk base
Puffersystemer og puffervirkning
Pufferligning med stofmængdekoncentrationer
Pufferligning med stofmængder
Definition af syrebrøk og basebrøk
Pufferligning med syrebrøk
Bjerrumdiagrammer og tegning af bjerumdiagrammer
Bjerumdiagrammer for polyhydrone syrer fx phosphorsyre
Betydning af aminosyrernes radikalers pKs for intramolekylære bindinger fx ionbindinger
pH's betydning for stabilisering af intramolekylærer bindinger fx ionbindinger i proteiners foldning og 3D struktur
Beregning af pH i amfolytopløsninger (vær opmærksom på definition af syre, base og amfolyt!!!).

Forløbet indeholder og afsluttes med SRO-projektet "E338 - Phosphorsyrer"

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Kolometrisk titrering af eddike (Eddike øvelse)
Kolometrisk titrering af phosphorsyre
Potentiometrisk titrering af phosphorsyre

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 2, Nucleus, s.77-122.
Mygind, H., m.fl.: BASISKEMI B, Haase & Søns forlag, s.105-107
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #10: Bioinformatik og Genteknologi

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
DNA-stregkoder
Biologiske sekvenser
- DNA
- RNA
- Proteinsekvenser

Algingment af DNA sekvenser
Konstruktion af et fylogenetisk stamtræ ud fra genetiske forskelle.
Analyse af alignments og fylogenetiske stamtræer. Heruner bestemmelse af genetiske afstande.
Brug af mitokondrie DNA og PCR til slægtskabsanalyser
Designer af primere til PCR
MiljøDNA (eDNA)
Boinformatiske redskaber BLASTN og BLASTP

DNA-profil analyser
- PCR
- DNA-Gelelektroforese
- Fremstilling af agarosegeler
- Vandret DNA gelelektroforese
- Anvendelse af størrelsesmarkør
Ikke-kodende DNA
- VNTR regioner
- STR regioner

RNAi og antisenseteknik
- RNA-interferens opstår ved dobbeltstrenget mRNA dsRNA
- Short-hairpin RNA (shRNA)
- DICER og RISC proteinkomplekser
- Antisensemedicin
- Eksempler på genesilencing i planter
- Eksempel på antisense i kræftbehandling

Rekombinant DNA teknologi
Oprensning af DNA
PCR
- primere
- nukleotider
- DNA polymerase
Anvendelse af restriktionsenzymer
- palindrome DNA sekvenser
- 5'-overhang
- 3'-overhang
- blunt end
Gensplejsning af bakterier
- Plasmider og Restriktionsenzymer
- DNA-ligase
- Transformation af bakterier
- Selektion af transformerede af bakterier med antibiotika
- blue/white selelktion med b-galctosidase, X-gal og lacZ
Eksempel på produktion af medicin i bakterier "Behandling af hæmofili"

Genregulering hos bakterier
- Lactoseoperonen

Oprensning og Analyse af proteiner
- Proteiner kan klassificeres efter størrelse, ladning og polaritet
Proteinoprensnings trin:
- Centrifugering
- Fældning med salt
- Dialyse
Søjlekromatografi
- Gelfiltrering
- Ionbytning
- Hydrofob interaktionskromatografi
- Affinitetskromotografi
HPLC
Proteinelektroforese:
- Native PAGE (SDS-PAGE)
- Isoelektrisk fokusering
- 2D PAGE


EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Øvelse i bioinformatik: BLASTN og BLASTP
Biosensor case2

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 3, Nucleus, s.8-25 + 35-36
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.94-97 + 100-103
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 2, Nucleus, s.47-64 + 136-139
Egebo, L.A., Genetikbogen B+A, Nucleus, s.129-131 (mitokondrie DNA, mtDNA)
Bruun, K. m.fl.: Grundbog i Bioteknologi 2 STX s.30-31 (pdf)

Artikler:
Hammelev, Dorte m.fl., DNA-profilanalyse, EIBE 1998, s.18-19
Andrew, Thomas; Forbyttedebørn skal bo sammen", Jyllands-Posten 31.10.2011


Undervisningsnoter:
Vejledning til alignment og stamtræer i Geneious Prime (7 sider)
DNA-elektroforese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 #11: Nervesystemet og Lægemiddelfremstilling

FAGLIGE FOKUSOMRÅDER:
Nervesystemets inddeling
- Centalnervesystemet og det perifære nervesystem
- Det sensoriske og motoriske nervesystem
- Det somatiske nervesystem og autonome nervesystem
- Det sympatiske og parasympatiske nervesystem
Centralnervesystemets områder

Smerte og behandling af smerte

Celler i nervesystemet
- Neuroner
- Gliaceller
- Blod-hjerne barrieren

Nerveimpulsen
- Hvilemembranpotential og aktionspotential
- Tærskelværdi
- Depolarisering (Na+-indstrømnig
- Repolarisering ( K+-udstrømning)
- Hyperpolarisering
- Spændingsstyrede iokanaler
Synapsen
- Presynaptisk celle
- Synapsekløft
- Postsynaptisk celle
- Neurotransmittere i presynaptisk celle og synapsekløft
- Neurotransmitteres agonister og antagonister
Typer af neuro-receptorer
- G-protein-receptor

Aktivering af nervesystemets kulde- og varmereceptorer med temperatur, capsaicin (chili) og menthol.

Fremstilling og udvikling af lægemidler
Lipinskis 5 regler
Fremstilling af Acetylsalicylsyre
- Kemisk syntese
- Omkrystalisering
- Smeltepunktsbestemmelse
- TLC
- Biologisk virkning af acetylsalicylsyre
Fordelingsligevægte og fordelingskonstanten "P"
Fordelingsforholdet "D"
Bjerrumdiagram og syre/base ligevægt for acetylsalicylsyre.
Acetylsalicylsyres passage af cellemembraner og optagelse i mavetarmkanalen
Analyser af morfin, heroin og metadon.

Spejlbilledisomeri
Assymetriske C-atomer
Fischerprojektion
R,S-systemet
Spejlbilledisomeri i organiske molekyler

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Forsøg med temperatursansen
Forsøg med højre og venstre hjernehalvdel
Syntese af acetylssalicylsyre

LITTERATUR:
Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 2, Nucleus, s.209-269
Undervisningsnoter: Tyndtlagschromatografi (TLC)  pdf 7 sider

Artikler:
Videnskab.dk. Nobelprisvindere har med chili og mentol afsløret, hvordan vi sanser varme og kulde.
Weblink: https://videnskab.dk/krop-sundhed/nobelprisvindere-har-med-chili-og-mentol-afsloeret-hvordan-vi-sanser-varme-og-kulde/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 #12: Hormoner, Forplantning og Økotoksikologi

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Oversigt over udvalgte hormonproducerende kirtler (endokrinekirtler)
Frigivelse og regulering af hormoner
Regulering af hormonniveau herunder positiv og negativ feedbackmekanismer
Hormonsignalering (endokrin, parakrin og autokrin

Fordøjelse
- Fordøjelsessytemets opbygning og funktion
- Næringsstoffernes optagelse
- Blodsukker
- Insulin og insulins cellulære virkningsmekanisme
- Glukagon og glykogen
- Kroppens homeostatiske kontrol af blodsukkerkoncentrationen.
- Glykæmisk indeks (GI)
- Appetitregulering

Eksempler på peptidhormoner og deres virkning
Eksempler på aminosyre derivater og deres hormonelle virkning
Eksempler på steroidhormoner og deres virkning

Forplantning
Mandens primære og sekundære kønsorganer samt kønskarkaterer
Kvindens primære og sekundære kønsorganer samt kønskarkaterer
Regulering af kønshormoner hos manden og sædcelleproduktion
- Hypothalamus (GNRh)
- Hypofyse (FSH og LH)
- Testikler (Testosteron)
- Negativ feedback)
Regulering af kønshormoner hos kvinden og menstuationscyklus
- Hypothalamus (GNRh)
- Hypofyse (FSH og LH)
- Folikkel (østrogen)
- Det gule legeme (progesteron)
Ægløsning, livmoderslimhinde og menstruation
Negativ feedback
Positiv feedback
Graviditet og hormonregulering under graviditet.
Fosterudvikling
Graviditetstest og ægløsningstest
Fosterdiagnostik
- Nakkefoldscanning og doubletest
- Koromostalsmutationer og kromosomtalsundersøgelser
- Kromosom mikroarray analyser  
- Non-Invasiv Prænatal Test - NIPT

PCR og DNA sekventering

Økotoksikologi
Miljøfremmede stoffer og POP'er
Pesticider og deres transport og omsætning i jorden
Eksempler på hormonforstyrrende stoffer og deres påvirkning af kønshormonbalancen
- Agonistiske virkninger og antagonistiske virkninger
- Hormonforstyrrende stoffers forstyrrelse af kønsudvikling og fertilitet
- Hormonforstyrrende stoffers påvirkning af stofskiftet
Risikovurdering af miljøfremmede stoffer LD50 og LC50
Teknologiplatformen bag genmodificeret gærstammer til påvisning af hormonforstyrrende stoffer (YES og YAS)

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:
Glykæmisk indeks
Ægløsningstest
Graviditetstest
Kimikaze i kroppen (påvisning af hormonforstyrende stoffer i hudplejeprodukter og kosmetik)

LITTERTUR:
Frøsig, M. m.fl., Biologi i udvikling 1.udgave, Nucleus s.86-92 + 95-101 + 133-134
Egebo, L.A. m.fl., Bioteknologi A - Bind 3, Nucleus 65-136

Artikler
Udrag af artiklen: Hypothalamic control of food intake in cats and monkeys (1955)

Hjemmesider:
TÆNKS Kemiluppen: https://taenk.dk/kemi/plejeprodukter-og-kosmetik/kemiluppen-tjek-din-personlige-pleje-uoensket-kemi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 #13: Immunforsvaret

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:
Immunsystemets opbygning
- Det ydreforsvar
- Det uspecifikke forsvar
- Det specifikke forsvar
Eksempler på celler i det uspecifikke forsvar og deres funktion
- Granulocytter
- Monocytter/makrofager
- Dendritter
- NK-celler
- Mastceller
Inflamation
Eksempler på immunsystemets proteiner
- MHC I og MHC II
- TLR
Komplementsystemet
Celler i det specifikke forsvar
- T-hjælpe lymfocyt (CD4)
- T-hjælpe lymfocyt (CD8)
- T-huske celler
- B-plasma celler
- B-huske celer
Antistoffers opbygning og funktion i immunforsvaret


EKSEPERIMENTELT ARBEJDE:

LITTERATUR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 #14: Miljø og Fødevareproduktion

FAGLIGE FOKUSPUNKTER:

EKSPERIMENTELT ARBEJDE:

LITTERATUR:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer