Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Y - Allerød Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Lars Egeskjold Levinsen
|
|
Hold
|
2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Sociologi 1: identitetsdannelse i det senmoderne
Identitet og køn i det senmoderne samfund
I dette forløb er eleverne blevet præsenteret for grundlæggende samfundsbegreber og sociologiske begreber. Med udgangspunkt i en overordnet gennemgang af sociologiske teorier har eleverne diskuteret aktør-struktur forholdet.
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Kernebegreber:
Identitetsdannelse
Samfundstyper (myren/det traditionelle samfund/landbrugssamfundet, sneglen/det moderne samfund/industrisamfundet, kamæleonen/det senmoderne samfund/informationssamfundet)
Socialisering – primær, sekundær, dobbelt, tertiær
Sociologiske teoriers placering på aktør-struktur akten (Giddens, Ziehe, Goffman, Butler, Bourdieu)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Politik 1: Politik og medier
Politik og medier
Forløb:
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for politik-delen i Samfundsfag. Eleverne arbejder på forskellige måder med kernstoffet og der inddrages empirisk materiale om både nye og gamle danske partier. Vigtige begreber i undervisningen inkluderer ideologi, værdi- og fordelingspolitik, direkte/indirekte demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati, magtdimensioner den parlamentariske styringskæde, molins-model, politiske skillelinjer, partityper (klasse-, catch-all-, protestparti mm.). Dertil behandles kernestof om mediernes rolle i politik i Danmark, herunder priming og framing samt forstærkelses- og mobiliseringshypotesen. Som et led i medie-delen arbejder eleverne med deres evne til at søge og kategoriserer information.
Emner:
- Ideologi og ideologiske forgreninger
- Værdi- og fordelingspolitik
- Demokratiformer
- Demokratiopfattelser
- Populisme
- Magt
- Det politiske system i Danmark
- Partianalyser
- Politisk portræt
- Medier og politik
Arbejdsformer:
- Forelæsning.
- Individuelt arbejde.
- Pararbejde.
- Gruppearbejde.
- Kreativt arbejde (inddragelse af billeder, video og lyd)
Grundbogslitteratur:
- Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikens kernestof, Forlaget Columbus; sider: 27-31, 34-39, 42-48, 68-70, 74-76, 100-115, 130-134, 136-37 162-164
- Brøndum, P. & Hansen, T.B. 2021. Luk samfundet op, 4. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 100-106, 110-111
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Økonomi 1: Velfærdsstaten
Økonomi og velfærd
Forløb;
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for økonomi-delen i Samfundsfag. Eleverne arbejder på forskellige måder med aktuelle temaer, trends (f.eks. økonomiske nøgletal) og begivenheder i dansk økonomi. Dette inkluderer den demografiske udfordring samt målkonflikter mellem vækst og bæredygtig økonomi (grøn vækst). Desuden introduceres eleverne for kandidatreform, grøn skattereform, "den danske model", den offentlige debat om danskernes arbejdsmoral og konkurrencestaten.
Emner:
- Økonomi og behov
- Stat, marked og civilsamfund.
- Økonomiske mål og det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Økonomisk politik (finans-, penge- og strukturpolitik)
- Økonomiske reformer (kandidatreformen og grøn skattereform)
- Velfærdsprincipper og velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer
- Fra velfærdsstat til konkurrencestat
Arbejdsformer:
- Forelæsning.
- Individuelt arbejde.
- Pararbejde.
- Gruppearbejde.
- Kreativt arbejde (inddragelse af billeder, video og lyd)
Grundbogslitteratur:
- Brøndum, P. & Hansen, T.B. 2018. Luk samfundet op, 3. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 174-220
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ekkokamre - medier og SOME-adfærd
I forløbet arbejder eleverne med mediernes rolle i samfundet i dag. Forløbet præsenterer eleverne for en række centrale begreber, teorier og modeller, der beskriver medier, traditionelle medier og SOME samt politisk kommunikation. Denne viden anvendes i en komparativ analyse af Inger Støjberg og Mette Frederiksens politiske kommunikation af forskellige emner. Forløbet præsenterer også eleverne for diskursanalyse og komparativ metode som bruges i en gruppeproduceret analyse af politiske kommunikation og endelig sluttes forløbet af med en skriftlig aflevering i sammenligningsgenren.
Forløbet dækker følgende kernestof fra lærerplanen samfundsfag stx a-niveau:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Forløbet tager udganggspunkt i følgende to-delte problemstilling:
Hvordan påvirker traditionelle og sociale medier vores meningsdannelse? Hvordan benyttes medier til politisk kommunikation og er sociale mediers medialisering af samfundet en udfordring for demokratiet?
Formål:
-At eleverne kender til udviklingen fra de traditionelle medier til de sociale medier og kan forholde sig kritisk til sociale mediers påvirkning på demokratiet
-At eleverne forstår hvordan medier er med til at forme borgeres (politiske) meningsdannelse
-At eleverne lærer begreber, teori og modeller om medier
-At eleverne får begyndende kendskab til diskursanalyse og kan analysere forskellige politiske diskurser
-At eleverne stifter bekendtskab med den komparative metode
-At eleverne stifter bekendtskab med den skriftlige genre sammenligning
Centrale begreber som læres:
- Medier som 4. statsmagt
- Medialisering (forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering)
-Traditionelle massemedier og sociale medier, SOME
-Peter Bros begreber vagthund, jagthund, hyrdehund, redningshund
-Populisme, fake news, konspirationsteori, det postfaktuelle samfund/demokrati, Politisk spin, alternative fakta, ekkokamre, gatekeepere
-Mobiliseringshypotesen og forstærkelseshypotesen
-Effektteori (kanyle, to-trins, referencemodel)
-RAS-modellen
-Priming/framing
-Simpel Diskursanalyse (agonist/antagonist, nodalpunkt, ækvivalenskæder, hegemonisk diskurs)
-Komparativ metode
Metode:
- Individuel hurtigskrivning, kobling til elevernes livsverdensviden, gruppeopgaver, fremlæggelser i grupper, individuelle skriveøvelser m.m.
Materiale:
- Kompendium: Ekkokamre – medier og SOME-adfærd
- Diverse artikler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Amerikansk valgkamp og demokrati
Problemformulering:
Hvorfor er USA et så splittet land? Hvordan er demokratiet i USA presset som en konsekvens af splittelsen, og hvad kan den kommende præsident gøre noget for at løse problemet?
Formål:
Eleverne kan debattere amerikansk politik på et fagligt grundlag
Eleverne forstår forskelle i grundlæggende demokratiforståelser og kan redegøre for den globale demokratiske tilbagegang
Eleverne kender til ligheder og forskelle mellem det amerikanske og danske politiske system, herunder magtens deling, valgsystem, den politiske beslutningsproces,
Eleverne kender centrale udfordringer på baggrund af kultur og ulighed (race, socioøkonomi) i det amerikanske samfund
Eleverne undersøger og formidler (rådgiver) om et politikområde i amerikansk politik med anvendelse af fagets terminologi.
Eleverne behandler amerikansk valg i samspil med engelsk
Indhold:
Valgkampen 2024
USA som samfund (kulturelle mønstre) og de underliggende modsætninger.
Det politiske system inkl. De to partier sammenlignet med det danske politiske system
Beslutningsproces i USA og Danmark
Polarisering i politiske "issues"
Demokratiske idealer og teori
Mediebilledet i USA (kobling til tidligere forløb om medier)
Elevprodukter
En podcast hvor eleverne diskuterer og kommer med råd til den nyvalgte præsident.
En skriftlig sammenligningsopgave om det amerikanske demokrati.
Kernestof:
Magt- og demokratiopfattelser
Politiske beslutningsprocesser
Rettigheder og pligter
Politiske skillelinjer
Social differentiering og kulturelle mønstre
Grundbogsstof:
Politikken kernestof s. 130-137 (demokrati), s. 144-148 (medborgerskab), 168-172 (beslutningsproces i DK)
USA's udfordringer (3. udgave) s. 14-32 (USA som samfund, kultur og historie), 99-112 (valgkampen), 50-68 (politisk system, præsident, kongres, domstol), s. 68-72 (beslutningsproces US), 74-93 (partier og polarisering)
Politik ABC s. 41-49
Uddrag af “USA, politik, Økonomi og samfund” (Ibog, Systime). Afsnit om valg i USA og om partier i USA.
Metode:
Hvert moduls didaktiske metoder er struktureret efter emnet og det er altså indholdet der varierer undervisningsformerne.
Dette bortset fra opsamlingen/slutsekvensen, hvor det bliver et fællestræk i alle modulerne at eleverne mødes i niveau-differentierede grupper “teams” og løser en fælles afsluttende opgave.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Økonomi 2: Marked, mål og klima
Formål:
Introducere til grundlæggende samfundsøkonomiske mekanismer og hvordan økonomi og miljø/klima påvirker hinanden.
Introducere til værktøjer til at undersøge om en økonomi er ”sund” eller ”usund”
Forløbet er en introduktion til grundlæggende økonomiske mekanismer og mål. Der skal senere bygges ovenpå med økonomisk politik og økonomiske skoler.
Kernestof:
Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, (regionalt og globalt).
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Indhold:
Udbud/efterpørgsel
Økonomisk kredsløb
Materielt kredsløb
Konjunkturer
Økonomiske mål
Målkonflikt
Metode:
Forløbet starter med en ”klassisk” gennemgang af de økonomiske sammenhænge.
Eleverne skal derefter arbejde med at formidle de økonomiske sammenhænge gennem et brætspil som de selv skal udforme.
Der skal være et fokus på differentiering. Det kommer ind både i den første del af forløbet og i brætspilsprojektet. I den første del af forløbet deles klassen flere gange op efter niveau i den anden del (brætspillet) arbejder de i niveaudelte grupper.
Materialer
ØkonomiNU 3. udg.
Øvelseshæfte. ØkonomiNU 3.udg.
Afsnit om det materielle kredsløb.
centicubes, terninger og pap/papir til at lave brætspil med.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Danmark i verden 1:EU - udfordringer og samarbejde
Formål: At eleverne anvender viden, begreber og teorier til forklare, undersøge og diskutere politiske problemstillinger og udviklingstendenser i EU. Forløbet har kredset om at forstå kernebegreber som integration, stat, nation, suverænitet, mellemstatsligt/overstatsligt samarbejde og forstå EU’s udfordring af disse begreber i en ustabil verdensorden. Eleverne har arbejdet med at forstå lovgivningsprocessen i EU, samt EU’s opbygning i forskellige organer/institutioner. Derudover er der blevet arbejdet med politiske kriser som nøgle til øget samarbejde, integrationsteorier og centrale politiske problemstillinger for EU (højre-nationalisme, klimakrise, flygtningekrise og Euro-krise m.fl.)
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Kernebegreber:
- Konflikt som nøgle til samarbejde
- Integration i dybde og bredde
- Stat, nation, suverænitet(safgivelse)
- Kriser i EU og modeller for fremtidens politiske Europa
- Union, mellemstatsligt og overstatsligt samarbejder
- Formel og reel suverænitet
- Det indre marked
- EU-organisationen (Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, osv.)
- EU’s politikområder
- Politiske integrationsteorier: føderalisme, funktionalisme, neo-funktionalisme
- EU’s traktater
- De danske EU-forbehold
Primær litteratur:
Hans Branner: DET POLITISKE EUROPA- 3. UDGAVE, Columbus: side 9-48, 58-84, 92-97, 133-159
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Danmark i verden 2: International politik
Formål
I dette forløb har eleverne opnået kendskab til de grundlæggende teorier for international politik, samt kendskab til vigtigste aktører. Eleverne har opholdt sig ved den aktuelle konflikt i Mellemøsten, de største militære og organisatoriske aktører, krigs-begreber og lært om udviklingen i dansk udenrigspolitik.
Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Centrale begreber:
- Realisme (relative ressourcer, magtbalance, anarki, sikkerhedsdilemma)
- Idealisme (absolutte ressourcer, sikkerhedsstige, interdependens, den demokratiske fredstese)
- Konstruktivisme (virkelighedsopfattelse, diskurs, framing, perception)
- Aktørerne USA, Kina, Rusland
- Krige, civilisationers sammenstød, borgerkrige, terrorisme
- Internationalt samarbejde (IGO’er som FN, EU, NATO, AU)
- Udviklingen i dansk udenrigspolitik
Litteratur:
Jacob Graves Sørensen m.fl.: IP&Ø, Columbus: side 11-22, 40-61, 70-93, 110-125, 132-136,145-154, 165-178, 291-308, 315-16
Indekstal, andele, procent vækst: https://www.youtube.com/watch?v=a4DHKTQlq0M
Lineær regression: https://www.youtube.com/watch?v=e4e92wIL7iU
Statistisk usikkerhed: https://www.youtube.com/watch?v=-NtwglHKPHI&t=12s
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Politik 2: Magt og medier
Dette forløb havde til formål at sammenkoble de generelle magtbegreber med de politiske magtbegreber, med et tilhørende fokus på mediernes særlige rolle i demokratiet. Der er arbejdet med hvad magtbegrebet dækker over, herunder magt som hhv. ressource, relationel og strukturel magt. Herefter blev magtbegreberne koblet sammen med politik og medier, hvor vi arbejdede med mediernes rolle i demokratiet, samt mediebilledets udvikling efter de sociale mediers fremkomst. Vi arbejdede ligeledes med, hvordan den politiske meningsdannelse bliver påvirket, gennem forskellige medie-effektteorier. Herefter inddrog vi teorier om den politiske magt, hvor vi analyserede magtens fordeling i det danske samfund, hvor vi snakkede om elitisme, pluralisme og korporatisme.
Eleverne har i dette forløb arbejdet en del med metoder i samfundsfag og udarbejdet konkrete undersøgelser af nogle valgfrie emner relateret til kommunalpolitik. Eleverne har overværet to paneldebatter i forbindelse med forløbet.
Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”
”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”
”på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”
Kernestof:
”Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”
”Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”
Arbejdsformer:
Lærerstyret undervisning.
Individuelt fordybelsesarbejde.
Gruppearbejde.
Materialer:
”Politikkens kernestof” Rasmussen, Jesper (2021, 1.udgave 1.oplag). Columbus.
Dokumentar ”Al magt til folket” Dr2. mitcfu - Al magt til folket?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
28 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Sociologi 2: kriminalitet, straf og ulighed
Forløbsplan for forløbet ‘Kriminalitet, straf og ulighed
Formål: Formålet for indeværende forløb er at give eleverne indblik i hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark. Derfor skal vi undersøge hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier.
Vi samler desuden op på partierne forskellige syn på kriminalitet og straf.
Kernestofområder:
· demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
· identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark
· social differentiering og kulturelle mønstre, politiske holdninger
Faglige mål jf. læreplanen:
· anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
· forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
· sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
· demonstrere viden om fagets identitet og metoder
· formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
· anvende kvantitative og kvalitative metoder
· skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
· formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
· formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
· på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
· eleverne skal finde supplerende stof, som består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier.
Fagligt indhold (problemstillinger):
· Hvad er kriminalitet?
· Hvem bliver kriminel og hvorfor?
· Hvad er kriminalitetens omfang?
· Hvordan straffer man, og hvorfor straffer man?
· Hvad kendetegner de politiske partiers holdninger til kriminalitet og strafformer?
· Hvordan fungerer de danske domstole og retssystemet?
· Hvordan forløber en retssag?
Pædagogisk indhold:
· Eleverne skal i dette forløb have styrket deres forståelse af de taksonomiske niveauer.
· Eleverne skal videreudvikle deres forståelse af forholdet mellem teori og empiri, hvor de konkret i forløbet skal forklare en case og deduktivt finde forklaringer i teorierne.
· Elevernes erfaringer med brug af statistisk materiale skal videreudvikles.
· Eleverne skal udarbejde kvalitativt interviewform og efterfølgende bearbejde dette empiriske materiale. Herved udviklings elevernes praksiserfaringer med den kvalitative og kvantitative metode.
· Eleverne skal i højere grad meta-reflektere over metodiske valg og implikationer heraf.
· Eleverne skal reflektere over egne styrker, svagheder og nærmeste udviklingstrin.
· Eleverne skal opnå en øget forståelse af, hvordan en konkret case om ungdomskriminalitet kan undersøges ud fra forskellige samfundsfaglige discipliner.
Materialer:
· ”Hvad er kriminalitet” (s.10-15) – pdf
· Danske kriminalitetsstatistikker (Danmarks statistik)
· ”interview: Barndommens gade forsvinder ind i cyberspace” Politiken 1/1-2017
· ”unge begår mere kriminalitet end andre aldersgrupper” Det kriminalpræventive råd (drk.dk)
· ”Luk samfundet op” (s.97-99, 38-43)
· ”fra drengestreger til bandekrig” Bjornstrup m.fl (columbus) s.62-66
· ”Kriminalitet og retfærdighed” Smith, Eva. S.32, 43-52
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Klimakrisen løst
I dette forløb har eleverne arbejdet tværdisciplinært med sociologiske, politologiske og økonomiske vinkler på klimakrisen. Der er arbejdet med klassisk og ny økonomiske teori og de økonomiske skoler og det er blevet diskuteret, hvorvidt kan bidrage til at løse klimakrisen.
Senmoderne identetsdannelse
Hartmut Rosa
Richar Sennett
Kritisk teori - også som videnskabsteori
Rettigheder (politiske, civile, sociale), T.H. Marshals medborgerskabsbegreb, Kobling til ideologierne
De økonomiske mål og målkonflikter med energi-ø Bornholm som case
Klassisk vs. økologisk økonomi
Kate Raworth, Doughtnut-økonomi, cirkulær økonomi
Klassiske økonomiske skoler (Merkantilisme, Klassisk liberalisme, Keynesianisme, Neoliberalisme/monetarisme, Marxisme)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-og-tyskland-er-endelig-enige-om-danmarkshistoriens-stoerste-energiprojekt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2051/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79350542097",
"T": "/lectio/2051/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79350542097",
"H": "/lectio/2051/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d79350542097"
}