|
Titel
3
|
Ekkokamre - medier og SOME-adfærd
I forløbet arbejder eleverne med mediernes rolle i samfundet i dag. Forløbet præsenterer eleverne for en række centrale begreber, teorier og modeller, der beskriver medier, traditionelle medier og SOME samt politisk kommunikation. Denne viden anvendes i en komparativ analyse af Inger Støjberg og Mette Frederiksens politiske kommunikation af forskellige emner. Forløbet præsenterer også eleverne for diskursanalyse og komparativ metode som bruges i en gruppeproduceret analyse af politiske kommunikation og endelig sluttes forløbet af med en skriftlig aflevering i sammenligningsgenren.
Forløbet dækker følgende kernestof fra lærerplanen samfundsfag stx a-niveau:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Forløbet tager udganggspunkt i følgende to-delte problemstilling:
Hvordan påvirker traditionelle og sociale medier vores meningsdannelse? Hvordan benyttes medier til politisk kommunikation og er sociale mediers medialisering af samfundet en udfordring for demokratiet?
Formål:
-At eleverne kender til udviklingen fra de traditionelle medier til de sociale medier og kan forholde sig kritisk til sociale mediers påvirkning på demokratiet
-At eleverne forstår hvordan medier er med til at forme borgeres (politiske) meningsdannelse
-At eleverne lærer begreber, teori og modeller om medier
-At eleverne får begyndende kendskab til diskursanalyse og kan analysere forskellige politiske diskurser
-At eleverne stifter bekendtskab med den komparative metode
-At eleverne stifter bekendtskab med den skriftlige genre sammenligning
Centrale begreber som læres:
- Medier som 4. statsmagt
- Medialisering (forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering)
-Traditionelle massemedier og sociale medier, SOME
-Peter Bros begreber vagthund, jagthund, hyrdehund, redningshund
-Populisme, fake news, konspirationsteori, det postfaktuelle samfund/demokrati, Politisk spin, alternative fakta, ekkokamre, gatekeepere
-Mobiliseringshypotesen og forstærkelseshypotesen
-Effektteori (kanyle, to-trins, referencemodel)
-RAS-modellen
-Priming/framing
-Simpel Diskursanalyse (agonist/antagonist, nodalpunkt, ækvivalenskæder, hegemonisk diskurs)
-Komparativ metode
Metode:
- Individuel hurtigskrivning, kobling til elevernes livsverdensviden, gruppeopgaver, fremlæggelser i grupper, individuelle skriveøvelser m.m.
Materiale:
- Kompendium: Ekkokamre – medier og SOME-adfærd
- Diverse artikler
|