Holdet 3r SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Lunn, Lukas Andersen, Simon Husfeldt Pedersen
Hold 2023 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet og ulighed
Titel 2 International politik
Titel 3 Politik og ideologi
Titel 4 Politik og medier
Titel 5 Velfærdsstaten + USA-valg
Titel 6 Kriminalitet
Titel 7 Klima & Bæredygtighed
Titel 8 Økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet og ulighed

Forløbet drejer sig om identitet i det senmoderne samfund. Identiteten sættes i forhold til eleverne selv, brug af sociale medier samt negativ social arv.

I forløbet er vi kommet ind på følgende faglige begreber:
    Primær, sekundær og dobbelt socialisering 
    Generation – kerne - familie… Dencik: Familietyper; team,  
    svingdørs, patriarkalske, socialt akvarium 
    Normer; formel og uformel, internaliseret, sanktioner (positive og
    negative, uofficielle og officielle) 
    Social kontrol, sociale roller, sociale strukturer, rollekonflikt 
    Jeg-personlig-social-kollektiv identitet. 
    Mead: rolleovertagelse, en bestemt anden, generaliserende anden 
    Sociale grupper: interaktion, normer og værdier, social identitet 
    Primær gruppe, sekundær gruppe, formel gruppe, uformel gruppe,  
    referencegruppe 
    Goffman; back/frontstage samt Meyrowitz, Sen; sociale roller
    Bourdieu 
    Bernstein, sprogkoder 
    Sociale klasser  
    Social stratifikation  
    Social arv – positiv og negativ 
    Social mobilitet – generation og karriere 
    Ginikoefficient 
    Fattigdom: absolut, relativ 
    Socialt udsatte, social eksklusion, marginalisering og
    selvforstærkende devalueringsproces. 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Politik og ideologi

Forløbet er en grundlæggende introduktion til politik med partierne i centrum. Dette suppleres med vælgerne som sammenholdes med partiernes ageren.

I dette forløb kommer vi ind på,

Hvad er politik; Easton
Partityper: Elite, klasse, catch-all, kartel og markedspartiet
Ideologier; konservatisme, liberalisme og socialisme - med variationer + populisme.
De politiske skillelinjer - både de gamle og nye.
Partiadfærd; Molins model, Downs model, Strøms model, Michiganmodellen
Vælgertyper og adfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politik og medier

Forløbet skal ses som forlængelse af det forrige forløb, politik og ideologier. Det forudsættes, at der er styr på partier, deres adfærd samt vælgere.

I forløbet kommer vi bl.a. ind på
- Medialisering
- Medielogikken
- Nyhedskriterier
- Kommunikationsmodel, simpel og avanceret
- Politisk spin
- Demokrati
- Demokratiopfattelser, konkurrence, deltager, deliberativt mm.
- Medborgerskab og rettigheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstaten + USA-valg

Der har været et lille fokus på velfærdsstatens udfordringer, men hovedfokus har ligget på valget i USA. Vi har opnået viden om USA’s historie, indvandrernation, definition på demokrati, forskellige former for demokrati. Ulighed & kultur i det amerikanske samfund. Herunder Lighedsbegreber, Aktør & Struktur, Gini-Koefficient, Ulighed i sundhed, uddannelse og politisk deltagelse, Sociale klasser, Sammenhængskraften, Hofstedes løgmodel. Vi har gennemgået centrale kendetegn ved amerikansk politik: Præsidentialsystem, magtens tredeling og den amerikanske beslutningsproces, ’Checks and Balances’. Udfordringer for det amerikanske demokrati og lære de to præsidentkandidater. Ydermere fået viden om de politiske partier, kan redegøre for de amerikanske partiers holdninger til bestemte issues/emner og anvende denne viden i et debat-format. Samt hvordan selve præsidentvalget foregår, forstå polarisering i amerikansk kontekst og lavet en SWOT-analyse af amerikansk politik.

Problemformulering:
Hvorfor er USA et så splittet land? Hvordan er demokratiet i USA presset som en konsekvens af splittelsen, og hvad kan den kommende præsident gøre noget for at løse problemet?

Formål:
• Eleverne kan debattere amerikansk politik på et fagligt grundlag
• Eleverne forstår forskelle i grundlæggende demokratiforståelser og kan redegøre for den globale demokratiske tilbagegang
• Eleverne kender til ligheder og forskelle mellem det amerikanske og danske politiske system, herunder magtens deling, valgsystem, den politiske beslutningsproces,
• Eleverne kender centrale udfordringer på baggrund af kultur og ulighed (race, socioøkonomi) i det amerikanske samfund
• Eleverne undersøger og formidler (rådgiver) om et politikområde i amerikansk politik med anvendelse af fagets terminologi.
• Eleverne behandler amerikansk valg i samspil med engelsk

Indhold:
• Valgkampen 2024
• USA som samfund (kulturelle mønstre) og de underliggende modsætninger.
• Det politiske system inkl. De to partier sammenlignet med det danske politiske system
• Beslutningsproces i USA og Danmark
• Polarisering i politiske "issues"
• Demokratiske idealer og teori
• Mediebilledet i USA (kobling til tidligere forløb om medier)

Kernestof:
• Magt- og demokratiopfattelser
• Politiske beslutningsprocesser
• Rettigheder og pligter
• Politiske skillelinjer
• Social differentiering og kulturelle mønstre

Grundbogsstof:
• Politikken kernestof s. 130-137 (demokrati), s. 144-148 (medborgerskab), 168-172 (beslutningsproces i DK)
• USA's udfordringer (3. udgave) s. 14-32 (USA som samfund, kultur og historie), 99-112 (valgkampen), 50-68 (politisk system, præsident, kongres, domstol), s. 68-72 (beslutningsproces US), 74-93 (partier og polarisering)
• Politik ABC s. 41-49
• Uddrag af “USA, politik, Økonomi og samfund” (Ibog, Systime). Afsnit om valg i USA og om partier i USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet

Forløbet giver eleverne indsigt i, hvorfor mennesker bliver kriminelle, hvordan samfundet reagerer på kriminalitet, og hvordan retsvæsenet fungerer. Sociologiske og økonomiske perspektiver kobles med juridisk og politisk forståelse.

Faglige mål
• Anvende sociologiske teorier (Bourdieu, Honneth) til at forklare kriminalitet
• Forklare og diskutere forskellige former for straf og deres formål
• Forstå retssystemets opbygning og funktion i Danmark
• Diskutere politiske og ideologiske forskelle i retspolitik
• Analysere kriminalitetens samfundsøkonomiske konsekvenser

Kernestof
• Sociologisk teori: Bourdieu (habitus, kapital, felt), Axel Honneth (anerkendelse)
• Straf: Resocialisering, afskrækkelse, retsfølelse
• Retssystem: Retsinstanser, domstyper, retsstatens principper
• Politik og ideologi: Sammenhæng mellem partipolitik og holdning til kriminalitet
• Økonomi: Kriminalitetens økonomiske byrde for staten og samfundet

Supplerende stof
• Videoer: Honneths anerkendelsesteori, "Straffesagen – fra diskotek til Højesteret", Film: Nordvest
• Aktuelle artikler og kompendium om retssystem, kriminalitet og straf
• TV-klip og elevopgaver om kriminalitet og etnicitet
• Analyse af bandepakken fra 2023 og retspolitiske skemaer

Særlige fokuspunkter
• Samfundsvidenskabelig metode: anvendelse af statistik, tabelanalyse, kildekritik
• Argumentation og dialog: dialogcirkler
• Faglig progression fra individforklaring til samfundsmæssig analyse
• Sammenknytning af sociologiske, økonomiske og juridiske perspektiver

Arbejdsformer
• Læreroplæg, gruppearbejde, klasseopsamling
• Casearbejde (domsafsigelse, bandepakke, medborgerskabstest)
• Videoanalyse og elevpræsentationer
• Elevrefleksioner og opsamlinger i Elev Feedback

Omfang
• 11 moduler à 90 minutter
• Kompendie: 67 sider
• Supplerende: Artikler, videoer og elevproduktioner
• Samlet læsemængde: ca. 70-80 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima & Bæredygtighed

Forløbet undersøger årsager til klimaforandringer, individers og samfundets handlemuligheder samt politiske, økonomiske og sociologiske forklaringer på bæredygtighed. Forløbet lægger særlig vægt på samspillet mellem aktører og strukturer på nationalt og internationalt niveau.

Faglige mål:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande
- Eleverne arbejder med klimaforandringer, bæredygtighed og klimapolitik i både dansk, EU- og FN-kontekst. De sammenholder nationale og globale løsninger (fx klimaloven i DK vs. Paris-aftalen).
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Begreber som eksternaliteter, grøn BNP, grønne afgifter, habitus, bæredygtighed, vækstmodeller, samt teorier fra økonomi, politik og sociologi anvendes aktivt.
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- EU's og FN's klimapolitik undersøges, herunder COP-forløb, Parisaftalen og EU's 2030-mål. Eleverne analyserer også nationale lovgivningsinitiativer som klimaloven.
• Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Gennem analyse af unges klimavaner og livsstile i et sociologisk perspektiv (fx Maslow og klimalivsstile), drøftes forandringer i forbrug, holdninger og adfærd.
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Temaer som grøn vækst, omstilling af subsidier, CO₂-afgifter og økonomiske incitamenter analyseres. Elever diskuterer løsninger som støtteordninger og retfærdig omstilling.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- COP-processen, FN’s rolle, IPCC, samt EU-aftaler belyses. Danmark som "foregangsland" med 70%-målsætning diskuteres, bl.a. i forhold til legitimitet og effekt.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Gennem arbejde med samfundsvidenskabelige modeller (planetære grænser, økonomiske modeller) og refleksion over metoder (f.eks. brug af dokumentar, statistik og surveys).
• Formulere præcise faglige problemstillinger... og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale...
- Flere opgaver kræver, at elever arbejder med problemformuleringer, undersøger materialer (artikler, videoer, FN-rapporter) og bruger statistik fra fx Statista og dr.dk.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser... med brug af digitale hjælpemidler
- Anvendelse af digitale værktøjer (Canva, quiz, videoer, statistikdatabaser), kombineret med modelanalyser og udviklingstendenser i fx CO₂-udledning og grøn økonomi.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde
- Skriftlige øvelser (f.eks. afleveringer), præsentationer og dialogøvelser bruges til at udvikle struktur, teori og empiri i elevernes analyser.
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret... og indgå i en faglig dialog
- Dialogcirkler, par- og gruppearbejde, holdningsøvelser og debatter træner elevernes mundtlige argumentation og dialog på fagligt grundlag.

Kernestof:
• Politik: Dansk, EU's og FN’s klimapolitik; partiernes ideologiske forskelle; klimalovgivning og klimaafgifter
o politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
o politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
• Sociologi: Bourdieu og unges klimalivsstil; Maslows behovspyramide i velfærdsanalyse
o identitetsdannelse og socialisering
o politisk meningsdannelse
o samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
• Økonomi: Markedsfejl, eksternaliteter, grønne afgifter og subsidier, grøn BNP og bæredygtig vækst
o makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
• Metode: Sammenhæng mellem teori og empiri, brug af modeller og statistik
o kvalitativ og kvantitativ metode
o statistiske mål
o casestudier

Materiale:
• Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene af Liv Andersson Kihl og Liv la Cour fra 2021
• Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv af Morten Nielsen Hasselbalch og Michael Helt Knudsen fra 2020
• Luk samfundet op! af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen fra 2021

Supplerende stof:
• Breaking Boundaries (Netflix-dokumentar, Rockström & Attenborough)
• Infografikøvelse med fiktivt parti (De Grønne) og Canva
• Artikler og videoklip fra DR og Statista
• Analyse af partiernes klimaudspil og EU's klimaaftaler (2020 og frem)
• Statistik om CO₂-udledning og sociale forhold

Særlige fokuspunkter:
• Samfundsvidenskabelig metodebevidsthed og brug af modelarbejde (planetære grænser, BNP, fordeling/ideologi)
• Træning i argumentation og mundtlighed gennem dialogøvelser, quiz og præsentationer
• Digital dannelse: analyse af skærmforbrug og klimabelastning
• Øvelse i karrierelæring og samfundsdeltagelse via kreative løsningsforslag og kampagner
• Fokus på sammenhæng mellem sociale uligheder og klimaadfærd

Arbejdsformer:
• Læreroplæg og dialogbaseret undervisning
• Gruppearbejde med præsentationer
• Quiz og refleksionsøvelser (bl.a. klimakabale og dialogcirkler)
• Analyse af dokumentar, videoer og artikler
• Infografikproduktion i Canva
• Elevstyret undersøgelse af partipolitik og virksomheder

Omfang:
• 10 moduler à 90 minutter
• Samlet estimeret læsemængde: ca. 55-60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samfundsfagsaflevering 1: Økonomi 18-09-2025
Skriveøvelse 1: sammenlign økonomi 26-09-2025
Samfundsfagsaflevering 2: Økonomi og globalisering 29-09-2025
Skrivedag 20-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer