Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Rasmus Thomsen
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn og identitetsdannelse
Titel 2 Dansk politik før og nu
Titel 3 Dansk økonomi og styringsredskaber
Titel 4 Velfærdsstaten Danmark - kan den bevares?
Titel 5 Social arv, ulighed og sundhed
Titel 6 End of History or End of Democrazy
Titel 7 En international verdensorden under forandring
Titel 8 USAs siuation og position  2025 og dansk UP
Titel 9 Globaliseringen og dens udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn og identitetsdannelse

Dette forløb er en forlængelse af skaolen grundforløb, hvor der efterfølgende er sat ekstra fokus på identitetsdabnnelsesprocessen.

I grundforløbet blev eleverne introduceret til sociologi, politik og økonomi med køn som den tværdisciplinære ramme og arbejde med en lang række begreber/teorier. Disse fremgår i den afsluttende opgave.

Herefter blev der fokuseret på identitetsdannelsesprocessen, hvor følgende blev gennemgået:
- Socialisering herunder primær, sekundær (tertiær) og dobbeltsocialisering (Sommerfuglemodellen)
- Familieformer
- Frontstage og Backstage (Erving Goffman) og Middle region (Meyrowitz)
- Maslows behovspyramide + Den omvendte behovspyramide
- Hvordan tillæres normer/værdier? (Positive og negative sanktioner og rolleovertagelse/imitation)
- Samfundstyper -Traditionelle samfund - Moderne samfund  -Senmoderne samfund og kobling til individtyper (Myren sneglen og kamæleonen)
Kobling til opdragelsesformer (Laissez-faire, demokratisk, autoritær)

Gennemgang af sociologiske teoretikere og deres placering på en aktør struktur skala:
- Giddens, Ziehe, Bourdieu og Habermass

Samfundsfags-skills der øves:
- Redegøre, formidle statisitk/tabel, undersøge sammenhæng mellem baggrundsvariable og sociale/kulturelle mønstre, Anvende kernestof til at foklare/diskutere/argumentere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik før og nu

I dette forløb har fokus været på dansk politik før og nu

Et historisk tilbageblik suppleret med fokus på den nuværende politiske situation.

Vi har bla. arbejdet med:

Definition af politik og magt
Præsentation af Eastons politiske system (input/output) og magtens 3  deling + mediernes rolle som 4 statsmagt.
Derudover reel og formel magt, direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende og institutionel (strukturel) magt.

Andre hovedemner:
De politiske ideologier
De politiske partier og partityper
Værdi- og fordelingspolitik + den historiske udvikling.
Modeller der beskriver partiadfærd
Modeller, der beskriver vælgeradfærd
Demokratidefinition - bla. deltagelses vs konkurrencedemokrati
Velfærd (opgavefordelingen mellem stat, region og kommune) Herunder skattesystem (finansieringen)
Kommunens opgaver, udgifter og indtægter, magtdelingen og forholdet mellem stat og kommune.
Statsborger VS medborger (herunder rettigheder og pligter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk økonomi og styringsredskaber

Beskrivelse af en økonomi:
- Konjunkturforløb (opgang, nedgang osv)
- herunder  de økonomiske balanceproblemer
- Det økonomiske kredsløb og bevægelserne i dette
Andre økonomiske mål – BNP og miljø
Partierne forskelllige mål

Balanceproblemerne:
• Inflation, statens budget, betalingsbalancen, arbejdsløshed
• Målproblematikken = man kan ikke forbedre alle probelemerne på en gang. Man må prioritere som politiker.
- hvilke politiske partier satser på hvad?
• Arbejdsløshed
• Sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse.
• Statens indtægter og udgifter

Dansk økonomi:
• Blandingsøkonomi
• markeds VS. Planøkonomi (kobling til politiske ideologier).
• I relation hertil udbuds- efterspørgselskurver.

Den nuværende økonomiske situation?
- er vi ved slutningen af en Højkonjunktur?

Hvad er en økonomisk teori?
• Friedman / Keynes den historiske udvikling + argumenter for og imod
-keynes teori VS monetaristerne

• Den usynlige hånd  Adam Smith (liberalismen)
• Keynes tror på at man via efterspørgselsændringer kan vende /styre den økonomiske udvikling
• Monetaristerne tror ikke dette er muligt og mener man skal føre hands-off økonomisk poitik, da man ellers kan skade økonomien endnu mere.
• Piketty – nyere teoridannelse

Hvad er økonomisk politik?

• Finanspolitik (virkningerne) + hvem fører
• Pengepolitik (virkningerne)  nationalbankens rolle
• Finanspolitik og pengepolitik i en åben økonomi (Danmark)
Valutapolitik (kan vi det i DK?)
• Strukturpolitik
• Konkurrenceevnepolitik
- indkomstpolitik (tvungen/frivillig)  

• Hvem /hvilke ideologier prioriterer hvad højt?

EU og generel økonomisk interdependens.
Kan DK føre selvstændig økonomisk politik?
- EU's regler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærdsstaten Danmark - kan den bevares?

Kunne gøre rede for velfærdsamfundet/modellerne i detaljer
Kunne gøre rede for hvordan midlerne fordeles
Hvordan ser fremtiden ud? Hvilke udfordringer står vi overfor?
Hvor står den aktuelle debat om emnet?

Velfærdsstatstyperne
- Ideologisk og i velfærdstrekanten (de 3 forskellige modeller)

Velfærdstanken/ideen – historisk og ideologisk
Staten som bank – indtægter og udgifter
Offentlige sektors rolle – som omfordeler
Den sociale arv – kan vores velfærdsstat afhjælpe dette?
Det danske skattesystem og det skrå skotteloft
Flexsecuritymodellen
Udfordringer til vores model? Alle velfærds"klemmerne" undersøges og debatteres.

Er vi på vej mod én af de andre modeller?
Hvordan kan udfordringerne løses?
Lafferkurven - konsekvenser
Brugerbetaling – konsekvenser
Privatisering – konsekvenser
Braindrain og outsourcing – konsekvenser
Kan en forbedret integration hjælpe?

Kunne koble de politiske ideologier tíl en diskussion af udfordringerne for de forskellige velfærdstatstyper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 End of History or End of Democrazy

Forløb om styreformer med fokus på den dynamiske verdenssituation i 2025


Der bliver udarbejdet en artikelserie om styreformer i 22 forskellige lande. Fokus vil blandt andet være på styreformerne, demokrati, teokrati, præsidentielt styre, autokrati og oloigarki.

Der bliver gået i dybden med de vcentrale lande og organisationer herunde Danmark, USA, Rusland og EU.

Der  



Der er set film om problemer/udfprdringer med at indføre demokrati andere styreformer.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 En international verdensorden under forandring

Vi har i dette forløb fokuseret på de ændringer der sker i det internationale system.
Hvor er verden på vej hen?

- her har vi anvendet et bredt spektrum af teorier/teoretiekere/forklaringsmodeller.

Af teorierne har vi arbejdet med idealisme, realisme, neo-realisme, konstruktivisme, udenrigspolitiske grundopfattelser, hård, blød og smart magt osv.

Kernestof:
Danmarks suverænitet og handlemuligheder
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Globalisering og samfundsudvikling.

Begreber:
Idealismen, Realismen, Neorealismen, Neokonservatismen, De amerikanske ”høge”, Interdependens, anarkisk system (anarki), Hård magt, Kapabiliteter, Stater, Internationale organisationer, demokratitesen (moderne demokratier har aldrig været i krig mod hinanden), Suverænitet, Normativ teori, Relative gevinster, Selvhjælpssystem, Arena, Defensiv realisme, Offensiv realisme, Cirkulært verdenssyn, Magtbalance, Unipol, Hegemoniteori, Imperial overstrecht, Bipolært system, Multiipolært system, FN, NATO, Warszawa-pagten, WTO, Kenneth Waltz, Absolutte gevinster, Lineært verdenssyn, Francis Fokuyama, Samuel P Huntington, Joseph Nye, Woodrow  Wilson, Robert Kagan, exceptionalisme, Isolationisme, Udenrigspolitik, Smart power, ”Wilsonisme in Boots”, målet helliger midlet, ”The Return of History”, Kollektiv sikkerhed, Internationalisme, Pax Americana, Clash of Civilisations, Unilatarisme, Mulitilatarisme, Stormagter, Vetoret, Den ”kolde” krig, Murens fald, Konstruktivisme, Bandwagoning, Sikkerhedsstigen, Alexander Wendt, Poul Kennedy, Globalt hegemoni, Selektivt hegemoni, George Bush Junior, Barack Obama, 1989, 9/11, Neo-isolationisme, Liberal internationalism, ”The end of history”,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 USAs siuation og position 2025 og dansk UP

Fokus har været på USAs tidligere og nye position/retorik i det internationale system samt betydningen af valget i USA 2024. Her har vi båe arbejdet med den betydningen for amerikanerne (indenrigspolitik) og betydningen for verden (udenrigspolitik).

- her har vi ligeledes anvendet et bredt spektrum af teorier/teoretiekere/forklaringsmodeller.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Globaliseringen og dens udfordringer

Globalisering: Verden forandres

Globaliseringsforløb med fokus på globaliseringsbegrebet, globaliseringens konsekvenser og kulturel, politisk og økonomisk globalisering.

Kunne forklare og definere begrebet globalisering.
- historisk (er der tale om en ny udvikling? Og hvis der er så hvorfor?)
- økonomisk, kulturel, politisk (hvor og hvordan ser man det??)
- 5 perspektiver på globaliseringen (eksempler)
- globaliseringens 5 nøgleord (passer de?)

Kunne forklare og diskutere konsekvenser af globaliseringen
- Betydningen for U-landene (større eller mindre ulighed)?
- Betydningen for Danmark? (arbejdsmarkedet, nationalisme, outsourcing mm)
- Betydningen for individet i det senmoderne? (Muligheder/usikkerhed)

Kunne forholde sig til og anvende forskellige teoretiske opfattelser af globaliseringens betydning

-Skeptikere, globalister, verdenssystemsteori (relatere dem til det politiske spektrum + hoved IP- teoretiske retninger)
-Kunne indplacere følgende teoretikere i forhold til de overordnede teorier
(Habermas, Giddens, politiske partier/ideologier)

Relatere globaliseringen til det danske velfærdssamfund
- Kan det bevares?
- Hvad skal der satses på?
- Hvilke trusler er der?
- Regeringens valg af globaliseringsstrategier?

Konsekvenser af udviklingen af konkurrencestat?

Bud på fremtiden
Flere demokratier=politisk globalisering ”End og History” eller et modsvar ”Clashes of civilisations” som svar på den vestlige dominerede globalisering?

Vil staterne agere anarkisk eller vil de kunne enes (realisme eller idealisme)
- Herunder fokus på valget af Trump og mulige konsekvenser for verden.

Andre begreber/emner, der er berørt perifært
Frihandel, outsourcing, fair trade, verden er blevet mindre/større, drivhuseffekten, interdependens, befolkningstilvækst, globaliseringsbølger, global bevisthed, nationalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde