Holdet 2v Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Thomas Stibius Jensen
Hold 2024 Fy/v (1v Fy, 2v Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Den nære astronomi
Titel 3 Varmelære
Titel 4 Mekanisk energi
Titel 5 Atom- og kernefysik
Titel 6 Bølgelære 1
Titel 7 Bølgelære 2
Titel 8 Elektricitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion

Kort om fysik, SI enheder. Densitet (massefylde).

Litteratur:
Vejen til fysik AB1 side 12-15.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den nære astronomi

NB. Dette forløb var vikardækket af NSZ.

Jorden og solsystemet. Længde- og breddegrad, dag og nat, årstider. Jævndøgn, vendekredse, polarcirkler og midnatssol. Månefaser, sol- og måneformørkelser. Tidevand. Andre planeter.

Forløb gennemført som selvstændigt elev video-projekt med NSZ som "konsulent". Videoer afleveret som aflevering 1.

Litteratur:
Vejen til Fysik AB1 side 7-29.
Aktiv fysik C side 162-167 (udleveret note).
Basisfysik C side 255-280 (udleveret note).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Varmelære

Opvarmning af stof, varmeenergi (termisk energi),  specifik varmekapacitet (varmefylde) og "opvarmningsformel". Effekt, elektrisk energi og nyttevirkning. Faser og faseovergange, smeltevarme og fordampningsvarme. Afbrænding af stof og brændværdi.

Forsøg:
(1) Måling af nyttevirkning ved opvarmning af vand.

Litteratur:
Vejen til fysik AB1, side 38-73.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mekanisk energi

Kinetisk, potentiel og mekanisk energi. Mekanikkens energisætning (mekanisk energibevarelse). Galileis faldlov.

Forsøg:
(1) Galileis faldlov målt på faldende tennisbold med lineal og stopur.
(2) Galileis faldlov målt på faldende tennisbold med videoanalyse.
(3) Mekanisk energibevarelse (hoppende basketbold).

Litteratur:
Vejen til fysik AB1, side 80-86.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Atom- og kernefysik

Atomets opbygning, grundstoffer, isotoper, ioner og molekyler. Radioaktive henfald: Alfa, beta og gammastråling. Aktivitet, henfaldskonstant, henfaldsloven og halveringstid. Halveringstykkelse for gammastråling i stof. Massedefekt, bindingsenergi og Q værdi. Fusion og fission.

Forsøg:
(1) Halveringstid for Ba-137.
(2) Halveringstykkelse for gammastråling gennem aluminium og bly.

Litteratur:
Vejen til fysik A2, side 40-47, 70-73, 75-85, 121-131.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bølgelære 1

Harmonisk svingning, amplitude, bølgelængde, svingningstid (periode), frekvens og bølgeligningen. Længde- og tværbølger (longitudinal- og transversalbølger). Lydbølger og lysbølger. Interferens, herunder konstruktiv og destruktiv interferens. Stående bølger. Stående bølger på svingende streng i detaljer.

Forsøg:
(1) Leg med online-oscilloscop og lyd.
(2) Lydens hastighed.
(3) Stående bølger på svingende streng.

Litteratur:
Vejen til fysik AB1, side 102-112,116-118.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Bølgelære 2

Stående bølger i halvåbne og åbne resonansrør (svingende streng i Bølgelære 1). Lys som elektromagntiske bølger. Gitterligningen. Atomers liniespektre og Bohrs atommodel.

Forsøg:
(1) Bestemmelse af lydens hastighed ved brug af resonansrør.
(2) Bestemmelse af lasers bølgelængde.
(3) Bestemmelse af Plancks konstant.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer