Holdet 2zq Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Y

Holdet 2zq Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau	Kemi B
Lærer(e)	Esben Weiss Rossel
Hold	2024 Ke/zq (1zq Ke, 2zq Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Atomer og periodesystemet
Titel 2	Ioner og ionforbindelser
Titel 3	Mængdeberegning
Titel 4	Kemisk binding
Titel 5	Organisk kemi (i)
Titel 6	Syrebasekemi (i)
Titel 7	Redoxkemi
Titel 8	Reaktionshastighed
Titel 9	Kemisk ligevægt
Titel 10	Organisk kemi (ii)
Titel 11	Isomeri
Titel 12	Kostens kemi
Titel 13	Syrebasekemi (ii)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Atomer og periodesystemet Atommodellen Elementarpartikler Protoner Neutroner Elektroner Atomnummer Isotoper A = Z + N Elektronstruktur Skaller og underskaller Oktetreglen Iondannelse i hovedgrupperne Effektiv kerneladning Periodesystemet Metaller og ikke-metaller Perioder Elektronskaller Tendenser gennem en periode Atomradius Effektiv kerneladning Grupper Valenselektroner Tendenser gennem en gruppe Atomradius Kemiske egenskaber Effektiv kerneladning Blokke Underskaller Ædelgasser (gruppe 18) Halogener (gruppe 17) Alkalimetaller (gruppe 1)
Indhold	Kernestof: 5kr-kemi-nov.pdf description 5kr Kemi; sider: 9-13, 15-19, 23-30 Læs afsnit 1.4-1.6 i det vedhæftede dokument.Afsnit 1.1 - 1.3 burde være velkendt fra NV. Læs til og med afsnit 2.1.4 i kapitel 2 i 5 Kr kemi description I skal kunne bruge informationerne om atomernes plads i periodesystemet til at bestemme - antal elektronskaller: periodenummer - antal valenselektroner: hovedgruppenummer Eksamensspørgsmål fra 1x sidste år. Der kan komme små ændringer, men dette vil i det store hele være jeres årsprøvespørgsmål. Opgaverne fra modulet idag.periodesystemet-1.pdf description I skal lave forsøget Omkrystallisation af KNO₃. Eleverne Opsamling på forsøget, og noget om iondannelse.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ioner og ionforbindelser Ioner Simple ioner Iondannelse Oktetreglen Gruppenummer i periodesystemet Sammensatte ioner Navngivning Simple ioner Sammensatte ioner Ionforbindelser Ionbinding Formelenhed Krystalvand Navngivning Krystalvand Egenskaber Smeltepunkter Opløsning i vand Opløselighed Endoterm/exoterm Elektrisk ledningsevne Fældningsreaktioner Eksperimenter Fældning af salte
Indhold	Kernestof: Vi går igang med ionforbindelser. Bemærk at vi nu skifter til basiskemi C. Basiskemi C; sider: 31-44, 46-47 Afsnittet om mærkning af farlige kemikalier kan I nøjes med læse lidt hurtigt. I vil altid få instruktion om de kemikalier I skal arbejde med, men det er godt at kende til faresymbolerne på side 40. I skal lave forsøget Fældning af salte. Læs om fældningsreaktioner hjemme, inden I skal lave forsøget. I skal lave forsøget Fældning af salte. Læs om fældningsreaktioner hjemme, inden forsøget.Agnes, Amalie, Andrea, Benjamin, Carlo, Caroline, Clara, Daniel, Dorthea, Emilie, Freja, Freya, Helena, Ida J, Ida F skal møde. description Opsamling på forsøget. Opgaveløsning - salte - ioner - navngivning - fældningsreaktioner Læs s. 48-50. I skal kende begreberne exoterm og endoterm.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Mængdeberegning Grundbegreber Masse Atommasse Molekylmasse/formelmasse/molarmasse Stofmængde Enheden mol Volumen Stofmængdekoncentration Formel koncentration Aktuel koncentration Fortynding Densitet Tryk Idealgasloven Gaskonstanten Absolut temperatur Støkiometri - beregning på reaktioner Koefficientforhold Ækvivalente mængder før-efter skemaer Den begrænsende faktor Teoretisk udbytte Titrering Ækvivalenspunkt
Indhold	Kernestof: 5kr Kemi; sider: 37-45, 48-50, 52-56 Bemærk vi er tilbage i 5 Kr kemi. De første sider burde virke velkendt. Brug især tid på at forstå eksemplerne med blå baggrund. stilmanual-kemi.pdf description Jeg er til udredning for allergi, så I skal arbejde selv.Jeg har lagt opgaver til jer i mit dueslag, dvs reolerne ved indgangen til lærerværelset.Opgaverne omhandler stoffet på s 37-40 i 5Kr kemi.Hvis I har brug for en anden forklaring, kan I fx se J Det vigtigste er eksemplerne 5.2 og 5.3, så sørg for at have forstået dem. 5.2 er sikkert let nok, 5.3 kræver måske gennemlæsning et par gange. I skal lave forsøget Natron description Eleverne Jonathan, Lasse, Lauge, Laura, Lærke, Malthe, Martin, Naima, Nanna, Noah, Oskar, Sara, Selena, Valdemar F, Valdemar W skal møde. Agnes, Amalie, Andrea, Benjamin, Carlo, Caroline, Daniel, Dorthea, Edith-Marie, Emilie, Freja, Freya, Helena, Ida J, Ida F laver forsøget Natron description Opfølgning på forsøget og rapportskrivning. natron.pdf description Vi fortsætter med mængdeberegninger og introducerer begreberne formel og aktuel koncentration. Flere opgaver med mængdeberegning. I skal lave forsøget Reaktionen mellem thiosulfat og diiod. I skal lave forsøget Thiosulfats reaktion med diiod. Ungeprofilundersøgelse. Opsamling på forsøget. Læs desuden om densitet, absolut temperatur og idealgasloven.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Kemisk binding Kemisk binding Elektronprikformler Molekylegeometri Elektronegativitet Bindingstyper Kovalent Polær kovalent Ionbinding Metalbinding Hydrofobe og hydrofile grupper
Indhold	Kernestof: Basiskemi C; sider: 53-59, 67-73 Dette er ikke en lektie. Det er stof vi dækker i timen. Det er med her så det fremgår af studieplanen. I skal lave forsøget Stoffers blandbarhed. Kun eleverne Agnes, Amalie, Andrea, Benjamin, Carlo, Caroline, Daniel, Dorthea, Edith-Marie, Emilie, Freja, Freya, Helena, Ida J, Ida F skal møde.polaritet.pdf description I skal lave forsøget Stoffers blandbarhed. Eleverne Jonathan, Lasse, Lauge, Laura, Lærke, Malthe, Martin, Naima, Nanna, Noah, Oskar, Sara, Selena, Valdemar F, Valdemar W skal møde. polaritet.pdf description rpportvejledning.odt description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Organisk kemi (i) Organisk kemi Carbonatomets bindingsforhold Bindingsvinkler C-C (tetraedrisk) C=C (trigonal) C≡C (lineær) Navngivningsregler Længste kæde Sidekæder Nummerering Stofklasser og deres struktur Alkaner Alkener Alkyner Cycliske forbindelser Aromatiske forbindelser Delokaliseret elektronstruktur Strukturisomeri Molekylformler og strukturformler Stereoisomeri cistrans-isomeri Kemiske reaktioner Alkaner Substitution Alkener og alkyner Addition Alkoholer Struktur Blandbarhed med vand Eksperimenter Substitution og addition med Br₂
Indhold	Kernestof: Basiskemi C; sider: 117-137 De vigtigste pointer kan sammenfattes til: - Alkaner har formlen CnH2n+2 fx C₂H₆ C₃H₈ osv - C-atomerne sidder i kæder, og kæderne kan være forgrenede. - Alkaner med samme formel fx C₄H₁₀ men forskellige forgreninger på kæden kaldes Det er især substitutionsreaktioner I skal fokusere på. 1zke-afl3.pdf Sættet er ikke helt færdigt. Der kommer én opgave til. Den færdige opgavebeskrivelse bliver lagt under opgaven. description Det er cistrans-isomeri og additionsreaktioner I skal fokusere mest på. Skal lave forsøget Substitution og addition med Br₂.Substitution-og-addition-med-Br2.pdf Eleverne Jonathan - Valdemar skal møde. description I skal lave forsøget Substition og addition med Br₂ 1xKe-eksamenssprg.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Syrebasekemi (i) Syrebasekemi Definitionen af en syre Di- og trihydrone syrer Definitionen af en base Definitionen af en syrebasereaktion Korresponderende syrebasepar Amfolytter Syrer og basers reaktion med vand Oxonium Hydroxid Stærke og svage syrer og baser pH Definitionen af pH Vands autohydronolyse Vands ionprodukt pH-beregning på opløsninger af stærke syrer Omregninger mellem pH og [H₃O⁺] pH og pOH pOH og [OH⁻] [H₃O⁺] og [OH⁻] Syrebasetitrering Ækvivalenspunkt pH-indikatorer Titrerkurver
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med syrebasekemi. Bemærk vi skifter bog tilbage til 5kr kemi. description 5kr Kemi; sider: 59-71 I skal lave forsøget "Citroner er sure" om titrering af syreindholdet af citronsyre i limesaft.Kun eleverne Andrea, Benjamin, Daniel, Edith-Marie, Emilie, Freja, Freya, Ida F, Jonathan, Lasse, Lauge, Laura, Lærke, Malthe, Martin, Naima, Nanna, Noah, description I skal lave forsøget Citroner er sure. Eleverne Agnes, Amalie, Carlo, Carline, Dorthea, Ida J, Nelli, Selena skal møde. description pH-beregning og opsamling på syrebasekemi. Afslutning på syrebasekemi.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Redoxkemi Redoxkemi Tilordning af oxidationstrin vha de 4 regler. Definition af oxidation og reduktion. Hvilke stoffer reduceres, og hvilke oxideres i en reaktion. Afstemning af simple redoxreaktioner. Afstemning af redoxreaktioner vha de 5 regler.
Indhold	Kernestof: Vi skal igang med redoxkemi. 5kr Kemi; sider: 75-77, 79-82 Læs til og med eksempel 7.1 Læs afsnit 7.2, dvs siderne 1xKe-eksamenssprg.pdf description I skal lave forsøget 3 små redoxreaktioner. Opsamling på forsøget. 1zqKe-eksamenssprg.pdf description Basiskemi C; sider: 175-177 Læs om spændingsrækken. Bemærk vi er i basiskemi denne gang. description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Reaktionshastighed Reaktionshastighed Definition af reaktionshastighed v = - Δ[A]/Δt Kollisionsteori Faktorer der påvirker reaktionshastighed Koncentration Overfladeareal Temperatur Hastighedsudtryk v = k·[A]^n Reaktionsorden (n) Elementarreaktioner Aktiveringsenergi Katalysatorer Eksperimenter Thiosulfats reaktion med syre
Indhold	Kernestof: Basiskemi B; sider: 7-25 Jeg har åbenbart kun en ældre udgave af bogen. Læs frem til (men ikke med) afsnittet En reaktants overfladeareal(heterogene reaktioner). rxv-indledende-opgaver.pdf description Her er eksamensspørgsmålene som de sandsynligvis kommer til at se ud. Dette er altså ikke de endelige spørgsmål. Der kan komme små ændringer, fx hvis I har lavet andre forsøg end dem der er medtaget her.Hvis I kommer til eksamen, vil I få de endelige I skal lave forsøget Thiosulfats reaktion med syre. Kun eleverne Agnes - Jonathan skal møde. Resten laver forsøget i eftermiddag.thiosulfats-reaktion-med-syre.pdf description Anden halvdel laver forsøget.thiosulfats-reaktion-med-syre.pdf description Desuden vil vi bruge tid på opsamling på forsøget. Omlagt skriftlighed. Rapport 1 og opgave 1. rxv-rette.pdf description
Omfang	Estimeret: 999,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kemisk ligevægt Kemisk ligevægt Ligevægtsloven -med koncentration -med partialtryk -faste stoffer og væsker Ligevægtskonstantens -værdi og ligevægtens beliggenhed -temperaturafhængighed Beregning på ligevægte -SÆL-skema Forskydning af ligevægte -Le Chateliers princip -Beregning på forskydninger -ændring af temperaturen endo- og exoterme reaktioner Heterogene ligevægte -Opløselighedsprodukt -Fordelingsligevægte Forsøg Indgreb i en ligevægt
Indhold	Kernestof: Vi starter på et nyt emne: Kemisk ligevægt. Basiskemi B; sider: 29-61 Siderne 29-32 kan koges ned til:Kemiske reaktioner forløber ikke fuldstændigt. Reaktanter forbruges ikke helt, der er altid lidt tilbage.Når reaktionen går i stå kalder vi det "ligevægt". Ordet "ligevægt" er imidlertid misvisende. Det betyder ikke at Se godt på eksempel 2 på side 38. Det viser hvordan man regner på kemiske ligevægte.Ligevægtskonstanten, K, er noget man kan slå op, og den kan bruges til at beregne hvor langt en reaktion forløber inden ligevægtstilstanden opnås. I skal lave forsøget FeSCN²⁺-ligevægten. 2. halvdel af klassen laver forsøget FeSCN²⁺-ligevægten. description Omlagt skriftligthed. Ligevægtsrapporten. Der er ikke meget nyt under solen her. Læs hurtigt henover det hele. Det er gjort unødigt kompliceret, så vent hellere på forklaringen i timen. Ligevægtsloven med partialtryk kender I allerede, og der står ikke noget nyt her. Det sidste om trykændrin I kender allerede reglerne for stoffer med tilstandsform (s) og (l) i ligevægtsloven. Teksten er en forklaring af hvorfor det er sådan. Det nye er at tungtopløselige stoffer behandles som ligevægte. Tidligere har vi fx skrevet: Ag⁺(aq) + Cl⁻(aq) → AgCl(s)Nu betragtes det som en ligevægt, og reaktionen vendes pr konvention om, så reaktionen fra før bliver til opløselighedsligev
Omfang	Estimeret: 999,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Organisk kemi (ii) Organisk kemi II Alkaner, alkener og alkyner Struktur og navngivning Substitutionsreaktioner Additionsreaktioner Eliminationsreaktioner Aromatiske forbindelser Delokaliseret elektronstruktur Oxygenholdige forbindelser Alkoholer og phenoler Struktur af 1°, 2° og 3° alkoholer og navngivning Phenoler, struktur Kemiske og fysiske egenskaber Oxidation af 1° alkoholer til aldehyd og carboxylsyre Oxidation af 2° alkoholer til keton Blandbarhed med vand Oxoforbindelser Aldehyder Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ud fra oxidation af 1° alkohol Oxidation af aldehyd til carboxylsyre Påvisning med 2,4-DNPH, Fehlings test og Tollens reagens Ketoner Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ud fra oxidation af 2° alkohol Påvisning med 2,4-DNPH Carboxylsyrer Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ud fra oxidatation af aldehyd Syreegenskaber herunder syrestyrke Estere Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ved kondensation af carboxylsyre og alkohol Hydrolyse Aminer Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Baseegenskaber Amider Struktur og navngivning Kemiske og fysiske egenskaber Dannelse ved kondensation af carboxylsyre og amin Ikke-basiske Intermolekylære bindinger Hydrogenbindinger Dipol-dipol bindinger Londonbindinger Farvede molekyler Konjugerede dobbeltbindinger Eksperimenter Identifikation af alkoholer Syntese af methyl(salicylat) og pentyl(ethanoat)
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med et forløb om organisk kemi. Basiskemi B; sider: 117-133, 143-168, 170-182 OneDrive - marvin I skal kende reaktionstyperne - Forbrænding, fx C₃H₈ + 5 O₂ → 3 CO₂ + 4 H₂O - Substitution, fx C₃H₈ + Br₂ → C₃H₇Br + HBr eller C₃H₇Br + OH⁻ → C₃H₇OH + Br⁻ - Addition CH₃-CH=CH₂ + Br₂ → CH₃-C Biologigruppe 5-8 laver kemiforsøg. Identifikation af alkoholer I skal kunne kende forskel på 1°, 2° og 3° alkoholer samt phenoler. Og så skal I selvfølgelig kunne navngive alkoholer. Biologigruppe 1-4 laver kemiforsøg: Identifikation af alkoholer. Vi prøver lige med lektien fra i onsdag før ferien igen, dvs siderne 127-133. I skal kende reaktionstyperne Omlagt skriftlighed. Alkoholidentifikationsrapport add-elim-subst-forbr.pdf description Det er en lidt lang lektie, men meget af stoffet fra s. 158-162 er kendt.I skal kende til ethere og phenoler. Ethere minder meget i struktur om alkaner, hvor et enkelt carbon i kæden er erstattet med oxygen.Phenoler minder meget om alkoholer, blot si Carboxylsyrer er svage syrer, de navngives med suffixet -syre, fx ethansyre, propansyre osv.Estere er stoffer dannet ved en kondensationreaktion mellem en alkohol og en carboxylsyre. Det er kondensationsreaktionerne vi vil bruge mest tid på i modulet Lad være med at spilde krudt på syrechlorider. I skal have tjek på aminer og amider. Det er især vigtigt for jer, for alle proteiner er opbygget af aminosyrer, der er koblet sammen vha amid-bindinger. I skal lave forsøg om estersyntese. Navngivningsreglerne som vi allerede har taget hul på. Og så noget om organiske farvestoffer. Siderne om farvestoffer er mest for sjov, hvis der er en enkelt ting at tage med sig, er det hvad konjugerede dobbeltbindinger er for noget, dvs enkeltbindi
Omfang	Estimeret: 999,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Isomeri Isomeri Strukturisomeri Kædeisomeri Stillingsisomeri Funktionsisomeri Stereoisomeri cistrans-isomeri Prioritering af grupper E/Z-navngivning Spejlbilledisomeri Prioritering af grupper Asymmetriske carbonatomer R/S-navngivning Optisk aktivitet - drejning af planpolariseret lys Eksperimenter Isomerisering af maleinsyre
Indhold	Kernestof: Vi går igang med et kort forløb om isomeri.Desuden vil vi bruge tid på næste aflevering. Basiskemi B; sider: 193-194, 199-206 Basiskemi C; sider: 195-198 Det handler om stereoisomeriformen cistransisomeri. Stereoisomeri er cistransisomeri og spejlbilledisomeri. Vi ser idag på spejlbilledisomeri. Det kan koges ned til: Vi vender tilbage til stereokemi. Læs eller genlæs om cistrans-isomeri, dvs s 193-198. Vær opmærksom på prioritering af grupper. Min datter er syg, så I skal arbejde selv. Løs opgaverne: isomeri-1.pdf description I skal lave forsøget Isomerisering af maleinsyre. Biologigruppe 5-8 møder. Anden halvdel laver forsøget på mandag. description Eksamensspørgsmålene som de så ud for 2x sidste år. Der kan komme ændringer.2xKe-eksamenssprg.pdf description Biologigruppe 1-4 laver forsøget Isomerisering af maleinsyre. description Stereoisomeri. Vi ser på nogle af de ting vi ikke nåede i sidste uge. marvinlicens license server configuration:
Omfang	Estimeret: 999,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kostens kemi Biokemi Carbohydrater Monosaccharider Struktur Trioser, tetroser, pentoser og hexoser Aldoser og ketoser Fischer-projektion D- og L-hexoser Cyclisering α- og ß-D-glucose Reducerende sukre Fehlings test og Tollens test Disaccharider Struktur α-1,4-binding ß-1,4-binding Polysaccharider Stivelse α-1,4-bindinger, og α-1,6-bindinger i forgreninger Cellulose ß-1,4-bindinger Fedtstoffer Triglycerider Struktur Mættede og umættede fedtsyrer cis- og trans-fedtsyrer Kemiske reaktioner med fedtstoffer Forsæbning Aminosyrer og proteiner Struktur Aminosyrestruktur Peptidbinding Denaturering Syrebaseegenskaber, herunder amfo-ioner/zwitterioner Aminosyresidekædernes egenskaber Proteinstruktur 1° struktur - aminosyresekvens 2° struktur - α-helicer og ß-sheets 3° struktur - polypeptiders 3D-struktur (enkelte subunits) 4° struktur - proteiners samlede struktur (flere subunits) Eksperimenter Molarmassen for en fedtsyre Glycolysens slutprodukt / detektion af pyruvat
Indhold	Kernestof: Basiskemi B; sider: 217-227, 232-243 Carbohydrater er relevant for jeres SRO, så dette kan være rart at have som baggrundsviden.Læs det lidt hurtigt igennem. I får opgaver i timen, som forhåbentlig gør det hele mere overskueligt. I skal lave SRP forsøg. Det er forsøget Glycolysens slutprodukt. Biologigruppe 1-4 møder. description I skal lave forsøget Glycolysens slutprodukt. Biologigruppe 5-8 møder. description Spørgsmål til SRO etc lipider.pdf description Mere om lipider. I skal lave forsøget Vindruekerneolies molarmasse. Aminosyrernes generelle struktur er (og den skrives med vilje med N til venstre og COOH til højre): aminosyrer.jpg description Aminosyrer og dipeptider \| Kemi B - Biokemi 6 Proteiner \| Kemi B - Biokemi 7 protein-struktur.pdf description
Omfang	Estimeret: 999,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Syrebasekemi (ii) Syrebasekemi II Definition af syrer, baser og syrebasereaktioner Syrebase-ligevægte med vand Vands autohydronolyse Vands ionprodukt Kv = [H₃O⁺][OH⁻] = 10⁻¹⁴ M² pH og pOH Definition Måling af pH Syre- og basestyrke Ks og pKs, pKs-skalaen Kb og pKs, pKb-skalaen Stærke og ikke-stærke syrer og baser Korresponderende syrer og baser Ks·Kb = Kv pKs + pKb = 14 Beregning af pH Opløsninger af stærke syrer og baser Opløsninger af ikke-stærke syrer og baser Buffere Beregning af pH i en buffer pH = ½(pKs + log [A⁻]/[HA]) = ½(pKs + log cb/cs) = ½(pKs + log nb/ns) Beregning på forskydning af bufferligevægte Bufferkapacitet Bjerrumdiagrammer xs og xb Aflæsning af pKs Syrebasetitrering Titrerkurver Ækvivalenspunkt ½-ækvivalenspunkt Titrering af polyhydrone syrer Phosphorsyres titrerkurve Eksperimenter Protolysegrad Buffersystemer Bjerrumdiagram for BTB
Indhold	Kernestof: Vi går igang med syrebasekemi. Basiskemi B; sider: 73-96, 98-104, 107-114 I skal kende pKs-skalaen for syrer. Læg mærke til afgrænsninger. Det nye er at syrebasereaktioner behandles som ligevægte, så for at finde oxoniumkoncentrationen i en syreopløsning må man opstille et SÆL-skema og løse ligevægtsloven for x. I skal lave forsøget Syrestyrke og protolysegrad Biologigruppe 5-8 møder. description I skal lave forsøget Syrestyrke og protolysegrad. Eleverne i biologigruppe 1-4 møder. description Læs om buffere. I behøver ikke kunne udledningen af bufferligningen. I skal bare kunne anvende den. Eksempel 8 er vigtig. mere buffer. Konklusionen på lektien er: puffer1.pdf description Bjerrumdiagrammer. Det nye er at pH er noget /vi/ kan styre. Vi bestemmer altså hvad pH er, fx ved at tilsætte HCl eller NaOH. Den procentvise fordeling mellem en syre og dens korresponderende base i en opløsning kan aflæses af et bjerrumdiagram. I skal lave forsøget buffersystemer. buffersystemer.pdf description Anden halvdel laver forsøget buffersystemer. description Opsamling på forsøget og rapportskrivning Læs om titrering. I har sidste år haft om titrering, og hvordan man bruger det til at bestemme koncentration.Der er kun lidt nyt under solen: I skal lave forsøget Bjerrumdiagram for BTB Opsamling på forsøget. Opsamling på syrebasekemi. De mange sider er kort opsummeret i det vedhæftede. description
Omfang	Estimeret: 999,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb