Holdet 3gv Id2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Jesper Hauge
Hold 2025 3gv Id2 (3gv Id2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Spydkast, bevægeapparat og fysiologi
Titel 2 Pickleball og energiomsætning
Titel 3 Hiphop og idrættens organisering
Titel 4 Volleyball, sundhed og talentudvikling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Spydkast, bevægeapparat og fysiologi

Spydkast:
Der blev arbejdet med følgende:
- Forskellige grebsfatninger.
- Tilløbet og rytme.
- Afleveringen, korrekt kastevinkel.
- Træningsøvelser af fysisk karakter.
- Træningsøvelser af teknisk karakter.
- Fejlretning.
- Brug af aps/videooptager til fejlretning og positiv feed back.   

Eleverne arbejdede meget i grupper af 4-5, hvor fejlretning og feedback blev brugt hyppigt.

Forløbet blev afsluttet med en spydkastkonkurrence. Før- og efter-kast blev optagede på video og analyseret.

Se dokumenter (i lectio) for spydkastmateriale, billedsekvenser m.m.

Teoretisk: Fysiologi/anatomi og bevægelseslære

Følgende emner er blevet gennemarbejdet:

Fysisk aktivitet:
- Kontrol, udførelse, support.

Nervesystemet: (B - for bedre Idræt s. 125-136)
- CNS, PNS, autonome nervesystem.
- Ledning af nerveimpulser.
- Natrium/kalium-pumpen.
- Aktionspotentiale, synapser og synapseovergange.
- Reflekser.

Bevægeapparatet: (B - for bedre Idræt s. 105-124)
- Muskulaturen, kraft og bevægelse.
- Musklens opbygning.
- Muskelkontraktion, tværbrodannelse.
- Musklens kontraktionstyper, koncentrisk, excentrisk, isometrisk.
- Musklens regulering af kraftudvikling.
- Forkortningshastighed.
- Fibertypesammensætning.

Kogler og led: (B - for bedre Idræt s. 37-66)
- Skelettet.
- Ledtyper, kugleled, hængselled, drejeled, glideled.
- Knogler, rørknogler, flade knogler, korte knogler, uregelmæssige knogler.
- Hvirvelsøjlen.
- Gennemgang af vigtigste led i kroppen mht. idræt, skulderled, albueled, hofteled, knæled, ankelled.

Der er blevet arbejdet med bevægelsesanalyser af mindre komplekse idrætsrelaterede bevægelser.

Teori: Aerobt energiomsætning

Arbejdet foregår meget af tiden i grupper. B - for bedre idræt + DIF's hæfte om aerobt arbejde bruges.
Gruppearbejdet afsluttes med gruppefremlægninger med opponentgrupper.

• Aerobe processer. Lunger, blod, hjerte og kredsløb. Maksimal iltoptagelse og kondition. Kondital og respiratorisk kvotient. Glykogenlager. Aerob effekt og aerob kapacitet.

Materiale: s. 68-90 i B - for bedre idræt
DIF-materiale (pdf-fil): Aerob præstationsevne (findes i holdmappe i lectio).

Anaerobe energisystem

Hvad betyder intensiteten for kroppens forbrug af brændstof og dannelse af affaldsstoffer?

Stikord: Anaerobe processer, ATP, CrP, laktat, hastighed af ATP-dannelse, glykolyse, kombination af aerobt og anaerobt arbejde, submaximalt arbejde, iltunderskud, iltgæld, myoglobin, anaerob effekt og kapacitet, træningslære (adaptationer til anaerob træning), glykolytiske enzymer, Na/K-pumper, træthed (udmattelse).

Materiale: s. 91-104 i B - for bedre idræt
DIF-materiale (pdf-fil): Anaerob præstationsevne (findes i holdmappe i lectio).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pickleball og energiomsætning

Pickleball:
Faglige mål for forløbet:
Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.

Tekniske delmål:
I rimelig grad og med korrekt greb (western grib) og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.

Taktiske delmål:
I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen (fx i forhold til serveren eller modtageren i double) og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.

Teori:
Aerob energiomsætning

Arbejdet foregår meget af tiden i grupper. B - for bedre idræt + DIF's hæfte om aerobt arbejde bruges.
Gruppearbejdet afsluttes med gruppefremlægninger med opponentgrupper.

• Aerobe processer. Lunger, blod, hjerte og kredsløb. Maksimal iltoptagelse og kondition. Kondital og respiratorisk kvotient. Glykogenlager. Aerob effekt og aerob kapacitet.

Materiale: s. 68-90 i B - for bedre idræt
DIF-materiale (pdf-fil): Aerob præstationsevne (findes i holdmappe i lectio).

Anaerobe energisystem

Hvad betyder intensiteten for kroppens forbrug af brændstof og dannelse af affaldsstoffer?

Stikord: Anaerobe processer, ATP, CrP, laktat, hastighed af ATP-dannelse, glykolyse, kombination af aerobt og anaerobt arbejde, submaximalt arbejde, iltunderskud, iltgæld, myoglobin, anaerob effekt og kapacitet, træningslære (adaptationer til anaerob træning), glykolytiske enzymer, Na/K-pumper, træthed (udmattelse).

Materiale: s. 91-104 i B - for bedre idræt
DIF-materiale (pdf-fil): Anaerob præstationsevne (findes i holdmappe i lectio).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hiphop og idrættens organisering

Hiphop og idrættens organisering

Formålet med hiphop-forløbet:
• At eleverne bliver gjort bekendt med hiphoppens udtryk og stil.
• At eleverne lærer at bevæge sig med det udtryk hiphoppen giver anledning til.
• At eleverne opbygger en sikkerhed i at bevæge sig inden for denne udtryksform.
• At eleverne får konstrueret en ”bevægelses bank”.
• At eleverne efter endt kursus føler større sikkerhed i at skulle fremvise koreografi.

Fokuspunkter:
○ Historisk baggrund (teori)
○ Genrekendskab
○ Musikforståelse
○ Indøvning af autentisk bevægeudtryk
○ Udførsel

Koreografisk kreativitet (i forlængelse af Rudolf Labans bevægelseslære)

Faglige mål
• At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse.
• At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt anvende udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.
• At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser.
   ○ Herunder at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for hiphop.
• At eleverne kender til isolationer og er i stand til at udføre isolerede bevægelser af forskellige kropsdele.
• At eleverne kender til og kan vise forskellige poses, både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse.
• At eleverne kender til og kan udføre forskellige freezes. Isoleret og i kombination med koreografi.
• At eleverne kan fremvise den fælles indøvede koreografi, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.
• Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken, herunder at det er i stand til at identificere 1 slaget.
• At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan danse sammen i mindre ”crews” og både improvisere samt danse koreograferede sekvenser. Herunder at eleverne kan lave deres egen showcase (koreograferet dans).

Teori om idrættens organisering/klubforløb:

Idrættens organisering og Idræt som Kultur (s. 167-187 i B - for bedre idræt).
- Kort overblik over foreningernes idrætshistorie. 

- Idrættens hovedorganisationer. 

- Idrætten og det offentlige. 

- DIF, DFIF, DGI, Team Danmark.
- Hvordan er det gået med danskernes idrætsdeltagelse i moderne tid?
- Hvilke idrætsgrene er store/små i Danmark og hvorfor? 

- Hvordan stifter man en forening? (projekt, hvor eleverne i grupper skulle stifte deres egen klub på papiret). Stiftende generalforsamling, nedsætte bestyrelse, snakke værdigrundlag, m.m. Forløbet sluttede med en rapport, hvor grupperne skulle afholde et bestyrelsesmøde, hvor de kunne vælge mellem du forudbestemt dagsordener.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer