Holdet 2g3gv la2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Flemming Borg Nielsen, Jonas Sebastian Stausholm
Hold 2025 2g3gv la2 (2g3gv la2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til latin
Titel 2 Martial
Titel 3 Faedrus
Titel 4 Catul
Titel 5 Seneca

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til latin

Introduktion til latin med fokus på den basale grammatik og til det romerske samfund med fokus på romersk mytologi, den romerske republik (herunder cursus honorum), Gaius Julius Caesars politiske karriere, det romerske privathus, gladiatorer og Pompeii. Arbejdet er primært forgået vha. konstruerede tekster fra bogen "Carpe Diem".

Grammatik:
– Substantivernes deklinationer, 1-3, nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, ablativ.
– Verbernes konjugationer, 1-4, præsens, infinitiv, PPA, imperfektum, perfektum, passiv, deponente verber.
– Elementær brug af adjektiver
– Elementær syntaktisk analyse

Latinsk tekst:
– Margit Kiil Jørgensen m.fl.: "Carpe Diem", Modtryk, 2017, tekst 1, 2, 3, 4, 6 og 9.
– Indskrifter fra Pompeii: CIL IV.4957, CIL IV.2175, CIL IV.2246 og CIL IV.1516.

Øvrigt materiale:
– Margit Kiil Jørgensen m.fl.: "Carpe Diem", Modtryk, 2017, s. 8-9, 13 og 22-24.
– Susanne W. Rasmussen: "Politikens bog om Romerne", Politiken, 2006, s. 114-118 og 78-83.
– Polyb: "Om romernes statsforfatning" i Jesper Carlsen: "Romerrigets historie - fremstillinger og kilder", Systime, 2015, s. 25-26.
– Bent Christensen m.fl.: "Babelstårnet", Gyldendal, 2005, s. 124.
– Bruno Heller: "The Stolen Eagle" (1. afsnit af tv-serien "Rome") (2005).
– Elevoplæg om gladiatorer mv.

Kernestof:
– romersk historie, samfund og kultur i det omfang, teksterne lægger op til det
– latinsk morfologi og syntaks i det omfang, teksterne lægger op til det
– grundlæggende latinsk ordforråd

Faglige mål:
– oplæse og oversætte lettere latinske originaltekster til dansk med brug af fagets hjælpemidler
– sætte teksterne ind i deres historiske og kulturelle kontekst
– genkende og identificere almindeligt forekommende latinske enkeltformer ud fra kendskab til stammer og bøjningsendelser og anvende denne morfologiske viden i en syntaktisk analyse af latinske sætninger

Omfang:
– Latinsk originaltekst: 0,5 sider.
– Øvrigt materiale: 20 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Martial

FOKUS i dette forløb:
- Vi arbejder med særlige træk ved den romersk humor i antikken og hvordan de træk kommer til udtryk i Martials digte, der er epigrammer.

INDHOLD:  

BAGGUNDSVIDEN til at beskrive forfatter, værk, tid, sted og genre og lave indholdsanalyse af eksamensteksterne:

-

Marcus Valerius Martialis (40-103 e.Kr.) stammede fra Spanien, men levede det meste af sit liv i Rom, hvor han skrev 12 bøger med epigrammer. Et epigram er et kort, satirisk digt, ofte kun på to verselinjer. Satirisk digtning forsøger at vise mennesker deres egne og andres fejl, så de morer sig over dem og derved kommer frem til en bedre indsigt. I sine epigrammer beskriver Martial emner som penge, ægteskab og seksualvaner med ironi og bid.

-




KERNESTOF = digte på latin (i alt ca. 6 sider):

- Martial: Digte om udseende: Epigram 5.43 (sorte eller hvide tænder), 1.9 (Cotta), 4.36 (Olus' skæg og hår) og 12.88 (Tongillianus' store næse):


- Martial: Digte om irriterende opførsel: Epigram 2.38 (På landet), 7.3 (Bøger), 10.8 (Gamle Paula), 11.64 (Breve til piger):


- Martial: Digte om livet i Rom med berømmelse, sladder om de unge, smukke og rige og sladder om årsager til at søge et ægteskab:
Epigram 1.64 (Fabulla), 6.60 (Mit Rom), 1.10 (Gemellus og Maronilla):
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 5 Seneca

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer