Holdet 3gv ps1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Katrine Hody Mortensen, Morten Hesse, Rune Røboe Fabech, Silja Henderson
Hold 2025 3gv ps1 (3gv ps1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Psykologiens historie og forskellige retninger
Titel 2 Fejl
Titel 3 Fejl fortsat
Titel 4 Forløb om kærlighed
Titel 5 Forløb om Mad
Titel 6 Forløb#4
Titel 7 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Psykologiens historie og forskellige retninger

Dette forløb har introduceret eleverne til psykologi som et fag med alle tre videnskabstraditioner og flere psykologiske retninger. Der er arbejdet særligt med følgende psykologiske retninger;

- psykoanalysen
- behaviorismen
- evolutionspsykologien
- kognitionspsykologien
- socialpsykologien
- eksistentiel- og humanistisk psykologi
- neuropsykologien

Løbende er følgende teorier blevet præsenteret og arbejdet med:
- Muzafer Sheris definition af grupper
- gruppetyperne
- Big Five
- Erik Eriksons psykosociale udviklingsmodel
- John Bowlbys tilknytningsteori
- Jean Piaget om kognitive skemaer

Disse nævnte teorier vil optræde i samtlige forløb sammen med de forløbsspecifikke teorier. De er kaldt "flyverteorier"

Der er afslutningsvist arbejdet med casen "Alkoholen gav Nadia dårlige tanker" ud fra de forskellige psykologiske retninger.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fejl

Begrebet om fejl angribes ud fra forskellige synsvinkler, herunder sansemæssige og sociale vinkler.
Holdet bliver præsenteret for Amy Edmunsons fejltyper og arbejder med at forstå fejltyperne i relation til de gennemgående teorier.
I forhold til Amy Edmunsons typologi arbejdes der med en undersøgelse på et hospital, hvor forskellige afdelinger sammenlignes med hensyn til fejlkultur. Undersøgelsen er gennemført af Edmunson og kolleger, og benytter sig af både kvalitative og kvantitative metoder.
De gennemgående teorier er:
* Big Five/OCEAN
* Eriksons udviklingsteori med kriser i opvæksten
* Bowlbys tilknytningsteori
* Piagets skemateori med assimilation og akkomodation
* Sherifs gruppeteori, herunder indgrupper, udgrupper og referencegrupper

I forbindelse med fejlforløbet bliver holdet ligeledes præsenteret for Strooptesten, og prøver denne i klasselokalet. I denne sammenhæng bliver holdet også præsenteret for en undersøgelse, hvor forskerne forsøgte at se, om farver havde en effekt på oplevelsen af mad, og på reaktionstiden i forhold til mad.

Som et eksempel på fejlkultur er der i forløbet arbejdet med begrebet ortoreksi, altså perfektionisme omkring eget madindtag, samt med ideen om selvdisciplin i forhold til kostindtag med udgangspunkt i to artikler.

Endvidere bliver holdet præsenteret for Seligmans begreb om indlært hjælpeløshed.
Som et eksempel på forskellige tilgange til fejl hos børn har holdet arbejdet med to videoer, en om tilgangen til trodsige børn (børn med "oppositional defiant disorder") og en om en bred tilgang til læring hos børn i en australsk skole, hvor der bliver arbejdet mod en kultur præget af både præstation fra børnenes side og plads til at fejle og føle sig som en succes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fejl fortsat

Vi samler op på forløbet med temaet "Fejl" fra tidligere underviser og dykker ned i nogle af de emner, som holdet endnu ikke (eller kun kort) har været præsenteret for.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb om kærlighed


I dette undervisningsforløb har eleverne arbejdet med temaet kærlighed – et fænomen, der er både dybt personligt og universelt menneskeligt. Gennem en række faglige nedslag og perspektiver har eleverne undersøgt, hvordan kærlighed kan forstås, opleves og formes gennem forskellige psykologiske processer og udviklingstrin. Forløbet har integreret teorier og begreber fra udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, socialpsykologi og evolutionær psykologi for at give en helhedsforståelse af kærlighedens natur og betydning.
Udviklingspsykologisk perspektiv: Kærlighedens fundament i tilknytning
Forløbet indledtes med en udviklingspsykologisk forståelse af kærlighed, hvor fokus var på tilknytningens betydning for senere kærlighedsrelationer. Gennem teorier af John Bowlby og Mary Ainsworth arbejdede eleverne med begreber som tryg, ængstelig og undgående tilknytning, og hvordan disse mønstre, som formes i barndommen, påvirker vores evne til at indgå i nære relationer som voksne.
Sætningen "kærlighed er et pendul, der svinger mellem nærhed og distance" blev brugt som afsæt for at diskutere tilknytningsbehov, afhængighed, autonomi og den emotionelle dynamik i tætte relationer.
Socialpsykologi: Relationer, tiltrækning og social påvirkning
Herefter arbejdede eleverne med kærlighed i en socialpsykologisk kontekst. Vi tog udgangspunkt i idéen om, at “vi begærer det andre begærer”, og diskuterede, hvordan sociale normer, gruppepres og spejling påvirker vores valg af partner. Vi undersøgte teorier om social sammenligning og social påvirkning, og hvordan disse spiller en rolle i dannelsen af idealforestillinger om kærlighed og romantiske partnere.
Robert Sternbergs teori om kærlighedens tre komponenter – intimitet, passion og forpligtelse – blev brugt som model for at analysere forskellige kærlighedsrelationer og deres udvikling over tid. Eleverne anvendte modellen til at vurdere, hvilke typer kærlighedsrelationer de selv og andre tilstræber, og hvordan disse former relationens styrke og holdbarhed.
Evolutionær psykologi: Seksuel selektion og partnervalg
Et vigtigt aspekt af forløbet var den evolutionærpsykologiske tilgang, hvor vi arbejdede med begreber som seksuel selektion, reproduktiv succes og partnervalg. Eleverne blev introduceret til forskningsresultater, der peger på kønsforskelle i præferencer og strategier for partnerudvælgelse – eksempelvis mænds og kvinders forskellige vægtning af udseende, status og omsorgsevne.
Der blev lagt vægt på at diskutere, i hvor høj grad evolutionære mønstre stadig spiller en rolle i et senmoderne samfund, hvor sociale og kulturelle faktorer også har stor betydning for relationer.
Kognitionspsykologi: Perception, kærlighed og afvisning
Kognitionspsykologien blev inddraget for at belyse, hvordan vi perceperer og fortolker kærlighed – både i os selv og i andre. Eleverne arbejdede med, hvordan vores skemaer og forventninger påvirker, hvordan vi oplever og tolker andres adfærd i kærlighedsrelationer. Der blev også sat fokus på bekræftelsestendens og selektiv opmærksomhed, som kan føre til både idealisering og misforståelser i kærlighed.
Et særligt tema var smerten ved at blive afvist. Her blev både biologiske og psykologiske reaktioner på afvisning belyst, og vi arbejdede med teorier om emotionel smerte, selvværd og copingstrategier i forbindelse med kærlighedstab.
Kærlighed i livsforløb og forandring
Senere i forløbet arbejdede eleverne med temaet “Ændrer kærligheden sig, når vi forandres?” Her blev begrebet midtvejskrise introduceret som et udviklingspsykologisk og eksistentielt fænomen. Eleverne diskuterede, hvordan ændringer i identitet, værdier og livsfase kan føre til forskydninger i parforhold, og hvordan man navigerer i kærlighed under forandring. Fokus var her også på, hvordan livserfaringer og refleksioner former vores forventninger til og håndtering af kærlighed over tid.
Afsluttende perspektivering og elevinddragelse
Forløbet har været præget af høj elevinddragelse, med både individuelle refleksioner og gruppebaserede diskussioner. Eleverne har arbejdet med cases, egne erfaringer og aktuelle samfundsdiskussioner om kærlighed og relationer. De har reflekteret over, hvordan deres egne kærlighedsforståelser formes i spændet mellem biologi, socialisering og kognition.
Opsamling
I løbet af forløbet har eleverne opnået indsigt i, at kærlighed er et komplekst psykologisk fænomen, der kan forstås gennem forskellige teorier og perspektiver. De har undersøgt, hvordan kærlighed formes af både barndomsoplevelser, biologiske instinkter, sociale forventninger og kognitive mønstre. Forløbet har givet dem et fagligt fundament til at analysere og reflektere over kærlighedens rolle i deres eget og andres liv – og over hvordan kærlighed både kan udvikle, udfordre og definere os som mennesker

Faglige mål
”demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”

”redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”

”Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag”

”inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”

”vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger”

”argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde”

Kernestof
”social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse”

”Tilknytning, sårbarhed og resiliens”

”Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden”

Grundbogsmateriale
Ibog “Psykologiens veje” Larsen, Ole. Systime.
Kap.
15.0 ”Forelskelse og kærlighed”

15.1 ”Kærlighed er et pendul der svinger mellem nærhed og distance”

15.2 ”Forskellige tilknytningsstile”

15.4 ”Kærlighedens tre komponenter”

29.7 ”seksuel selektion og partnervalg”

15.6 ”Hvem bliver vi tiltrukket af?”

15.3 ”Vi begærer det andre begærer”

6.1 ”Erik H. Erikson”

27.2 ”Erik Erikson”

2.5 ”Kognitiv psykologi”

11.4 "Perception"

Supplerende stof
Case ”Læserbrev: Når kærligheden kvæler mig” (AI-genereret)

Case ”Læserbrev: Når kærlighed vækker gamle sår”

Test din CRS (close relationship scale) https://openpsychometrics.org/tests/ECR.php

PDF – “undersøgelse af sammenhængen mellem mellem tilknytningsstil og faktorer i barndom og voksenliv”

Tv-program ”Døm vores forhold” (afsnit 1) Døm vores forhold ( 1 ) - mitCFU.dk

Artikel ”Hvorfor er mænd højere end kvinder?” – Videnskab.dk (2015)

Dokument med cases baseret på undersøgelser om køn og partnervalg på datingplatforme

Artikel ”Bliver kærester mere attraktive, når andre flirter med dem?” – Videnskab.dk (2024)

Artikel ”Midtvejskrise – Sådan kommer du videre” Viborg, Jimmy. Lyttilkroppen.dk

Artikel ”Derfor gør det ondt at blive afvist” udeoghjemme.dk (2021)

Dokumentar ”Mit hemmelige match” (afsnit 5) DR 2019

Case ”Når kærligheden altid glider væk” (AI genereret)

Artikel ”Vi gifter os med dem der ligner os” (VIVE)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb om Mad

Forløbsbeskrivelse ”Forløb om mad”
Beskrivelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med temaet ”mad” – ikke blot som biologisk nødvendighed, men som et komplekst psykologisk og kulturelt fænomen. Forløbet har haft til formål at belyse, hvordan vores forhold til mad formes, påvirkes og udleves gennem forskellige psykologiske perspektiver, herunder udviklingspsykologi, kognitionspsykologi, socialpsykologi og personlighedspsykologi. Undervejs har eleverne arbejdet med både klassiske og nyere forskningsartikler, cases og elevnære diskussioner om madens rolle i hverdagen, identiteten og fællesskabet.
Kognitionspsykologisk perspektiv: Sanser, opmærksomhed og perception
Forløbet begyndte med en kognitiv tilgang, hvor eleverne arbejdede med, hvordan kognitive skemaer, opmærksomhed og perceptuelle forhold former vores oplevelse af mad. Med udgangspunkt i studier som Castro (1995): Social Facilitation and Inhibition of Eating og Spence et al. (2018): Background colour & its impact on food perception & behaviour undersøgte vi, hvordan både sociale og perceptuelle faktorer kan ændre vores appetit, spiseadfærd og vurdering af smag. Eleverne diskuterede, hvordan omgivelsernes udformning – såsom farver og sociale cues – aktiverer bestemte forventninger og reaktioner på mad.
Udviklingspsykologi og social indlæring: Opdragelse, erfaring og vaner
Herefter rettede vi fokus mod udviklingspsykologiske forklaringer på, hvordan vores madvaner formes tidligt i livet. Med udgangspunkt i teorier om opdragelse og social indlæring (herunder Banduras socialkognitive læringsteori) arbejdede eleverne med, hvordan børn modellerer voksnes madvaner, og hvordan ros, straf og imitation spiller en rolle i, hvilke madtyper børn lærer at foretrække eller afvise. Eleverne reflekterede over egne og andres erfaringer med mad i barndommen, og hvordan disse erfaringer kan være langvarigt bestemmende for senere vaner og holdninger.
Socialpsykologi: Mad, identitet og gruppefællesskaber
Et centralt tema i forløbet var mad som socialt og identitetsskabende fænomen. Eleverne arbejdede med, hvordan vores madvalg både udtrykker og skaber identitet – hvad vi spiser, hvordan vi spiser, og hvem vi spiser sammen med, kan signalere tilhørsforhold, værdier og livsstil. Vi inddrog den sociale identitetsteori og arbejdede med begreber som ingroup og outgroup, og hvordan madvalg kan bruges til at markere forskel eller samhørighed med bestemte grupper. Dette blev perspektiveret til emnet mad og konflikt mellem grupper, hvor eleverne læste om, hvordan mad kan være et kulturelt og politisk konfliktfelt, især når forskellige normer og værdier mødes.
Kultur og konflikt: Forskelle og fordomme
Dette tema blev uddybet i arbejdet med kulturelle forskelle, mad og konflikter, hvor eleverne læste og diskuterede tekster om madkulturers møde i globaliserede samfund. Vi undersøgte, hvordan fødevarer og spisevaner kan vække modstand eller misforståelse på tværs af kulturer, men også hvordan mad kan fungere som en brobygger mellem forskellige grupper. Eleverne arbejdede med, hvordan forestillinger om ’det normale’ eller ’det rigtige’ måltid kan være kulturelt betingede og føre til interkulturelle konflikter, men også skabe dialog og nysgerrighed.
Opsamling og refleksion
Forløbet har givet eleverne en bred og nuanceret forståelse af mad som et psykologisk fænomen, der spænder fra biologisk behov til identitetsmarkør. Ved at integrere forskellige psykologiske perspektiver og teoretiske tilgange har eleverne fået indsigt i, hvordan vores spisevaner formes af både indre og ydre faktorer – fra barndommens påvirkninger og kognitive processer til kulturelle normer og sociale relationer.
Eleverne har undervejs arbejdet undersøgende, diskuterende og refleksivt med både forskning og egne erfaringer. Forløbet har skabt grobund for en større bevidsthed om de mange facetter, der præger vores forhold til mad – og om, hvordan mad ikke blot handler om ernæring, men også om opdragelse, identitet, fællesskab og kultur.

Faglige mål
”Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske”

”Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser”

”Inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger”

”Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden”

”Argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde”

Kernestof
”stereotyper, fordomme og diskrimination”

”Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur”

”Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden”

Grundbogsmateriale
Ibog “Psykologiens veje” Larsen, Ole. Systime.
Kap.
11.3 “Opmærksomhed”

10.4 ”Barnet i den senmoderne familie”

9.6 ”Social indlæringsteori”

21.4 ”intergruppekonflikter”

22.3 ”Kulturelle forskelle og konflikter”

22.2 ”Kulturmøder”

Supplerende stof
Undersøgelse ”Social Facilitation and Inhibition of Eating (Castro, 1995)”

Undersøgelse “Background colour & its impact on food perception & behaviour (Spence et al, 2018)”

Case: Brevkasse

Artikel ”De fleste har mobilen med til bords, og det giver ballade

Dokumentar ”Min sindssygt sunde familie”, episode 1+4 sæson 1.

Artikel ”DF vil tvinge skoler til at servere svinekød”

Artikel ”Børnehaver dropper svinekød - ens for alle”

Artikel ”Modtageklasser skaber gode rammer for flygtningebørn”

Artikel ”Flygtninge som ressource i mindre byer”


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer