Holdet 3t ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Flemming Borg Nielsen
Hold 2025 ol/3t (3t ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til old, mytologi og periode
Titel 2 Epos: Homers Odyssé
Titel 3 Menander og "Den Nye Komedie"
Titel 4 Antik Arkitektur
Titel 5 Filosofi: Platons Menon
Titel 6 Forløb nr. 5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til old, mytologi og periode

Forløbet fungerede som introduktion til faget oldtidskundskab, samt til den græske mytologi og de væsentligste træk i den antikke græske historie fra minoisk tid til Alexander den Stores død.

Eleverne har opnået viden om:
– Det antikke Grækenlands historie.
– Den græske mytologi.

Basistekster:
– Sapphos Tithonosdigt (oversat af Chr. Gorm Tortzen, 2005).
– Anakreons drikkedigt (oversat af Simon Meisling, 1826).

Perspektivtekster:
– Ingen

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Leo Hjortsø: "Græsk Mytologi", Gyldendal, 1980, s. 7-15.
– Henrik Fich m.fl.: "Græsk Kunst", Systime, 1999, s. 13-23, 42-48, 61-69, 134-138 og 145-149.

Omfang:
1 side basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Epos: Homers Odyssé

Forløbet handlede om det græske epos med særlig fokus på det homeriske heltebegreb, og hvordan Odysseus lever op til heltebegrebet. Vi arbejdede også med det græske xenía-begreb og kiggede på, hvordan gæstevenskab i græsk kultur markerede grænsen mellem civilisation og barbari.

Eleverne har opnået viden om:
– Den episke genres karakteristika: museanråbelse, daktylisk hexameter, homerisk lignelse, epitet, patronymikon, episk formelsprog, mytologisk substrat.
– Det homeriske heltebegreb.
– Det græske xenía-begreb.
– Handlingen i Odysseen, herunder de væsentligste personer og guder, samt deres motiver og rolle i værket.
– Det homeriske spørgsmål og eposets overleveringshistorie (rhapsoder).

Basistekster:
Homers Odyssé ved Otto Steen Due:
– 1. sang v. 1-444
– 5. sang v. 1-227
– 6. sang v. 1-331
– 9. sang v. 116-566
– 22. sang v. 1-501

Perspektivtekster:
– Dante: "Den Guddommelig Komedie": Helvedet, 26. sang v. 19-24 og 51-142 (ca. 1320).
– Henrik Nordbrandt: "På vej til Ithaka" (1976).

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Joel & Ethan Coen: "O Brother, Where Art Thou?" (2000).
– Klip fra Mario Camerini: "Ulysses" (1954) (https://www.youtube.com/watch?v=PZfDKkymUnU).
– Suzanne Vega: "Calypso" (1987) (https://www.youtube.com/watch?v=I8ExnrHJRUA).
– Nick Cave and the Bad Seeds: "More News from Nowhere" (2008) (https://www.youtube.com/watch?v=bFjrmATIUYU).
– Bo Tao Michaëlis: "Den aldrig forlegne vendekåbe" (Politiken 21/9 2002).

Omfang:
53 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Menander og "Den Nye Komedie"

Forløbet handlede om Den Nye Komedie, og vi læste Menanders komedie "Gnavpotten". Vi talte særligt om, hvordan Den Nye Komedie opstod som en konsekvens af ændrede samfundsforhold i 300-tallet, og hvordan den med sine arketyper og plotelementer har påvirket senere europæisk komedie. Vi perspektiverede til en af Ludvig Holbergs komedier.

Eleverne har opnået viden om:
– Dionysosfesterne i Athen, hvor de græske dramaer blev opført, og de dertilhørende dramakonkurrencer.
– Den historiske udvikling i Grækenland i 300-tallet og dens betydning for udviklingen af Den Nye Komedie.
– Den Nye Komedies arketyper: alazon, eiron, bomolochos, agroikos, og underarketyper: erastheis, pater, doulos, parasitos.
– Aristoteles' spændingskurve og de dertilhørende begreber: desis, lysis, anagnorisis, peripeti.
– Øvrige begreber relateret til komedien: oikos, kyrios, filanthropia, misanthropia, tyché, kairos (intern og ekstern).
– Handlingen i Gnavpotten, herunder de væsentligste personer, samt deres motiver og rolle i værket.
– Den Nye Komedies betydning for senere europæisk komedie.

Basistekster:
– Menanders Gnavpotten ved Anders Klarskov Jensen, s. 39-88.
– Theofrast: Typer (nr. 1, 4, 11, 15 og 23) i i ”Menanders Gnavpotten & Den Nye Komedie”, s. 30-35.

Perspektivtekster:
– Ludvig Holberg: Maskerade (1724), akt 2 scene 1, 4 og 7-8, i ”Menanders Gnavpotten & Den Nye Komedie”, s. 124-135.

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Menanders Gnavpotten ved Anders Klarskov Jensen, s. 12-25, 29 og 121-123.
– Halløj på Badehotellet, sæson 2, afsnit 7: "Communication Problems" (1979).

Omfang:
55 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antik Arkitektur

Forløbet handlede om den antikke arkitektur og dens efterliv. Vi gennemgik først det græske tempelbyggeri og det græske teater. Herefter arbejdede vi med romersk arkitektur. I den perspektiverende del havde vi særlig fokus på renæssancens og (ny)klassicismens arkitektur. Forløbet blev afsluttet med et IT-projekt, hvor eleverne i par skulle producere en screeencast, hvori de sammenlignede en efterantik bygning og en antik bygning.

Eleverne har opnået viden om:
– Den væsentligste terminologi til at beskrive og datere græske templer og teatre.
– Forskellene på den doriske, ioniske og korinthiske orden.
– Hvordan romerske templer og teatre udvikler det græske formsprog, samt hvordan romerne tilføjer nye bygningstyper: amfiteateret, triumfbuen og basilikaen.
– Basal viden om, hvilke teknikker der i antikken blev benyttet til at skabe bygningsværker: grækernes kurvatur, entasis, forøget interkolumniation, samt romernes tilføjelse af buer og mørtel.
– Den antikke arkitekturs efterliv - med særlig fokus på renæssancen og (ny)klassicismen.

Basismonumenter:
– Artemistemplet på Korkyra (ca. 580 f.Kr.)
– Fjerde Heratempel på Samos (ca. 550 f.Kr.)
– Artemistemplet i Efesos (ca. 550 f.Kr.)
– Athenetemplet ved Sounion (470 f.Kr.)
– Parthenon (447-431 f.Kr.)
– Erechteion (421-406 f.Kr.)
– Apollon-templet i Bassai (ca. 430-390 f.Kr.)
– Athene Alea-templet i Tegea (345-335 f.Kr.)
– Teatret i Epidauros (4. årh. f.Kr.)
– Maison Carrée (16 e.Kr.)
– Pantheon (ca. 120 e.Kr.)
– Teatret i Orange (ca. Kr.f.)
– Det flaviske amfiteater (72-80 e.Kr.)
– Titusbuen (81 e.Kr.)
– Aula Palatina-basilikaen i Trier (305-312 e.Kr.)

Perspektivmonumenter:
– Il Redentore i Venezia (1577-1592)
– Santa Susanna i Rom (1597-1603)
– Villa Rotunda (1550-1554)
– Ognissanti i Firenze (1627-1637)
– Vor Frue Kirke i København (1807-1829)
– Christiansborg Slotskirke (1811-1822)
– Thorvaldsens Museum (1811-1838)

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Johnny Thiedecke: Antikkens Arkitektur, s. 9-33, 36-53 og 63-87
– Henrik Fich m.fl.: Græsk Kunst, s. 48-49, 74-75 og 138-142
– Lars Henriksen: "Arkitekturen hviler på antikke søjler" (Kristeligt Dagblad 8/8 2006) (http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/arkitekturen-hviler-p%C3%A5-antikke-s%C3%B8jler)
– Patrick Fleming: "Empires of Stone: Acropolis", October Films-dokumentar (2009)

Omfang:
0 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Forløb nr. 5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer