Holdet 3v ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sisse Bjerre Jensen
Hold 2025 ol/3v (3v ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antik skulptur i perspektiv
Titel 2 Iliaden
Titel 3 Drama - tragedie
Titel 4 Filosofi
Titel 5 Ovid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antik skulptur i perspektiv

Efter dette forløb kan I

Dokumentere viden om centrale karakteristika ved de forskellige perioder (arkaisk, tidlig klassisk, højklassisk, senklassisk og hellenistisk) inden for græsk skulpturkunst
dokumentere viden om centrale udviklingslinjer inden for græsk skulptur
analysere og fortolke græske skulpturer i deres antikke kontekst
diskutere mandeidealet og kvindeidealet i antik skulptur
dokumentere viden om, hvordan grækerne fremstillede marmorskulpturer (proportionsskema og polykromi), bronzeskulpturer (cire perdue) samt kryselefantin teknik.
dokumentere viden om de forskellige klædedragter der ses på skulpturerne i antikken (peplos, chiton, himation, tunika, stola og toga)
dokumentere, hvordan romerne brugte og videreudviklede det græske formsprog i deres skulpturer
dokumentere, hvordan senere tider har brugt antikkens formsprog i deres kunst og derved kan se den antikke skulpturs betydning for senere europæisk kunst

Fagtermer og centrale karakteristika:
Stiliseret, naturalistisk, idealiseret og realistisk.
Kalos kai agathos (smuk og god)
Heroisk nøgenhed (mandeskulpturen)
Votivgave til gud/guderne - Agalma - et objekt til glæde
Kouros - Kouroi; Kore - Korai
Arkaisk: stiliseret, frontal, aksial symmetri, ligelig vægtfordeling, arkaisk smil, perlelok, sneglehuskrøller, Heraklesknude, mandelformede øjne, knæløb, svanefolder, polos, meniskos.
Klassisk:
- Tidlig klassisk: Den strenge stil, enkelte, rolige og vertikale folder i peplos, større og kraftigere hageparti, markerede øjenlåg med tykke kanter, alderskendetegn (skæg) begyndende kontrapost, friere standmotiv, det prægnante øjeblik
- Højklassisk: det naturalistiske og idealiserede menneske uden individuelle karaktertræk, atlettype, chiastisk kontrapost, den klassiske maske (udtryksløst ansigt), stor næse, tydelige kanter der markerer øjne og øjenlåg, klæbefolder - den vådestil (wetlook).
- Senklassisk: dybde, dramatik og friere stillingsmotiv, den nøgne kvindeskulptur, mere androgynt og blødere mandeideal, dobbelt og udvidet kontrapost ( s-kurve i kroppens vertikale akse), opadskuende øjne, større fokus på individ og portrætgenre, allegorier og personifikationer af abstrakte begreber.
Hellenistisk: Herskerikonografi og portrætgenre, det enkelte individ med specifikke kendetegn, realistiske fremstillinger - alle aldre, køn, etniciteter og former, den pergamanske barok - dramatik, kontraster og svulmende former, lys og skyggekontraster, figurgrupper, komplekse kompositioner, diagonale og forskudte planer, rokoko - let og humoristisk.
Romersk: blandede stiltyper fra foregående græske perioder, det romerske portræt, Kejserikonografi - kejseren som atlet, kejseren i toga og kejseren i feltuniform, adlocutio hilsen, toga - nodus, iacinia, balteus og sinus, kyrads (brystpanser), pudica-type, svampe/honningkagefrisure og melonfrisure.
Dragter: peplos, chiton, himation, tunika, stola og toga
Original statue, kopi, plint.
Rundskulptur, relief, arkitektonisk skulpturer, skulpturgrupper

Skulpturer
Arkaisk:
Kouroi: to Kouroi (diskurierne / Kleobis og Biton); Sunion Kouros; Anavysos Kouros; Aristodikos kouros Kritios drengen
Korai: Auxerre kore; "Peplos"-kore; Chiotissa-kore; Kore nr. 676 og Euthydikos' kore

Klassisk
Tidlig klassisk: Vognstyreren; Metope: Athene, Herakles og Atlas; Zeus/Poseidon fra Artemission; Diskoskasteren
Højklassisk: Athene (fra Athene og Marsyas); Spydbæreren; Såret Amazon og Paionios Nike
Senklassisk: Afrodite fra Knidos; Apollon Sauroktonos og Skopas' Mænade.

Hellenistisk:
Demosthenes; Døende galler; sovende satyr; gammel markedskone; sovende Eros, Laokoon-gruppen og Afrodite og Pan.

Romersk: Den såkaldte taler fra Norditalien (90-70 f.Kr.); Skulptur af general fra Tivoli (75-50 f.Kr.), Augustus statuer: Prima Porta og Togaklædt Augustus 2 stk: en fra Ny Carlsberg Glyptoteket og en fra Museo Nazionale delle terme, Kejser Trajan skulptur (98-117 e.kr.), Antonius Pius skulptur (138-161 e.Kr.), Lille Herkulanerinde og store Herkulanerinde.

Renæssancen: Michelangelo: David
Barok: Bernini: David og Apollo og Daphne.
Klassicisme: Triumferende Amor og Jason


Grundbogsmateriale:
Udvalgte sider fra Marie Kluge og Katja Holm "Kunsten at se på skulptur"  Systime 2023 suppleret med andet materiale
fx. fotos af skulpturer og illustrationer fra Fich "Græsk kunst"
samt youtube video om bronzestøbning: https://youtu.be/0W1u7tYm9I0?si=gIujxHrPzfZWCfF8
Eleverne har endvidere brugt Ribe Katedrals hjemmeside for de klassiske fag i forbindelse med skulpturoplæg

Sideløbende med skulpturforløbet har eleverne fremlagt om de olympiske guder. De har hentet deres viden fra opslag på lex.dk, Ribe katedralskoles hjemmeside for de klassiske fag samt https://www.theoi.com/


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Iliaden

Efter dette forløb har I
- kendskab til den episke genre og dens karakteristika
- kendskab til flere af de olympiske guder samt gudernes rolle i Iliaden
- viden om den episke helt i Homers Iliade
- kendskab til forskellige "helte" i Iliadens univers og indsigt i værdier og idealer i det homeriske samfund.
- kendskab til kønsroller i Iliaden
- analyseret og fortolket de læste tekststeder i Iliaden
- analyseret en moderne fortolkning af den episke helt - filmen Troy samt diskuteret årsagerne til det ændrede billede i forhold til Homers Iliade
- via læsning af efterantik perspektivtekst analyseret hvordan senere tider har valgt at bruge Iliadens sagnstof og hvilken betydning det får for historien.
- Slutteligt kendskab til brugen af Iliaden i populær kultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Drama - tragedie

Medea – verdens grimmeste skilsmisse
Vi skal i dette forløb arbejde med verdens grimmeste skilsmisse ml. Medea og Jason.
Efter dette forløb har I
- analyseret og fortolket tragedien Medea af Euripides fra 431 f.Kr. og sat den i forhold til samtidens Athen i det 5. årh. f.Kr. og senere europæisk kultur/litteratur
- diskuteret antikkens kønsidealer og det patriarkalske samfund i forhold til tragedien Medea
- diskuteret, hvorfor Medea-karakteren og historien stadig i dag har relevans / er fascinerende
I vil desuden have viden om
- den græske tragedie og dens kontekst. Herunder den religiøse kontekst, den historiske kontekst og den fysiske kontekst (det græske teater)

Væsentlige begreber i forbindelse med tragediens dele: prologos, parodos, epeisodion, stasimon, exodos. Desuden agon logon (kamp på ord) og deus ex machina.

Begreber, der har været diskuteret i læsningen af tragedien: dikaiosyne (retfærdighed), sophia  (visdom / indsigt), sofrosyne (mådehold / selvdisciplin), andreia (tapperhed /mod), metis (snilde og snuhed), oikos (familie – husholdning), misogyni (kvindehad, kvindeafsky), hellener og babar

Tekster:
Euripides’ Medea (Oversat af Marcel Lysgaard Lech)
Uddrag af Madeline Miller ”Kirke” (Medea og Jasons besøg hos Kirke)

Trailer for teateropsætning af Sara StridsbergsMedealand
https://youtu.be/XhGJqHsXUQ8?si=dpXlyOfiKTWPo7Al

Scene fra Sara Stridsbergs Medealand
https://youtu.be/Q4jLM9MfBK4?si=WSg7ugRLMlvNLKF0

Malerier
Malerier forestillende Medea: Evelyn de Morgan "Medea" (1889)
Bernard Safran "Medea" (1964)

Karikatur: Social Medea

Sang der åbnede forløbet op: Sys Bjerre "Malene"


Videoer om
An Introduction to Greek Tragedy
https://youtu.be/dSr6mP-zxUc?si=1rUfDf3OBJCa4jvQ

An Introduction to Greek Theatre
https://youtu.be/aSRLK7SogvE?si=QllkWMvikqDRLFU5

Women in Greek Theatre
https://youtu.be/frfP386zxvA?si=r4wif1C4qHhgVg5t


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Filosofi

Forløbet handlede om Platons fi losofi med særlig fokus på, hvordan Platon i dialogen"Menon" diskuterer begrebet "areté" og dets natur. Eftersom samtalepartneren Menon varelev af sofi sten Gorgias, talte vi også om Platons og Sokrates' kritik af sofi sterne og om,hvordan retorikken ifølge Platon kun kan opfattes som værende god, når den er baseret påsandhed. Vi talte desuden om sjælen og dens rolle i forbindelse med generindring(anamnesis). Vi rundede af med at tale om, hvordan romantikken generelt var inspireret afPlaton (nyplatonisme).

Eleverne har opnået viden om:
– Platons idélære, herunder Hulelignelsen og forskellen på Ideernes Verden ogFænomenernes Verden.
– Platons/Sokrates' syn på begreberne areté (herunder de fi re kardinaldyder) og generindring(anamnesis).
– Den sokratiske metode og de dertilhørende begreber: idéa, élenchos, doxa, episteme ogaporía.
– Platons og Sokrates' kritik af sofi sterne og deres lære, forholdet mellem relativisme ogabsolutisme, homo mensura-tankegangen.
– Platons betydning for senere europæisk åndsliv.

Basistekster:
– Platons Hulebilledet i Mejer & Tortzen: "Kend Dig Selv", s. 163-170.
– Platons Menon ved Chr. Gorm Tortzen i "Q.E.D. - Platon & Euklid tegner og fortæller", s. 13-43.

Perspektivtekster:
– Schack von Staff eldt: "Ved Søen" (1804).

Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Glunk m.fl .: "Q.E.D. - Platon & Euklid tegner og fortæller", s. 9-11.
– Walt Disney: Den Lille Havfrue "Leve Som Dem" (https://www.youtube.com/watch?v=geEVmbFTP9A).

Omfang:
40 sider basistekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ovid

EFTER DETTE FORLØB

har I viden om den romerske forfatter Ovid og dennes værk Metamorfoserne
kan I analysere og fortolke udvalgte fortællinger fra Ovids Metamorfoserne
kan I forklare, hvorvidt Metamorfoserne lever op til genrekravene for eposet
kan I sammenligne de to episke værker, som I har arbejdet med i år nemlig Iliaden og Metamorfoserne – bl.a. i forhold til tilblivelse og episke karakteristika (patronymikon, epitet, homerisk lignelse og formelvers)
har I viden om værkets efterliv i senere europæisk litteratur
I har arbejdet med perspektivtekster til Ovids metamorfoser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer