|
Titel
5
|
Enevælden og de store revolutioner
Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Der indgår materiale på engelsk.
Forløb med fokus på enevældens styreform og ideologi, oplysningstiden og de store revolutioner.
1) ENEVÆLDENS SAMFUND
Vi sammenligner portrætter af Ludvig 14. (Rigaud 1701) og Macron (Twitter 2017), den enevældige magt i Frankrig, herunder ideologi (Hobbes og Bossuet), merkantilisme og trekantshandel samt det indskrænkede kongedømme i England.
Modeller over feudalisme og enevælde, fra Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 33 og 75.
Litteratur:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, s. 53-54, 56, 58-59 (øverste halvdel), 64-65, 67-70, 72.
- Videoklip fra Versailles: Dokumentar: “The Rise and Fall of Versailles”
(France 2 and BBC), https://www.youtube.com/watch?v=jSZAYuaHxnI
(minuttal 31:00 - 34:40).
Kilde:
Kilde 22: Louis de Rouroys om kongens morgenkur, i P. Frederiksen, Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022.
Skriveøvelse - Hvad gjorde den enevældige konge gøre for at styre staten i praksis?
Rollespil: I grupper tildeles alle roller som f.eks. håndværkere, læger m.fl. som søger audiens hos kongen for at opnå egne mål. Vi evaluerer og snakker om det enevældige systems fordele og ulemper samt den vilkårlige magtudøvelse i det enevældige system.
Vi slutter af med merkantilisme og trekantshandel.
- Kilde: Ludvig 14.: Genopbygning af fabrikker, der væver gobeliner (1664), fra Claus Friisberg: "Kilder til Verdens historie 1 - fra de ældste tider til 1750", Marko, 1988, s. 233-235.
2) OPLYSNINGSTIDEN
Grundtanker i oplysningsfilosofien.
Vi ser på kritikken af enevælden ud fra kort uddrag af John Locke: “Two Treatises of Government” (1690), herunder Lockes betydning for de franske oplysningsfilosoffer.
Kilder:
- John Locke: Anden afhandling om styreformen (1690), http://www.his2rie.dk/kildetekster/ret-og-vrang-om-menneskerettighederne/kildetekst-4/
3) INDUSTRIALISERINGEN
Udviklingen i det engelske landbrug, fra håndværk til industri, Industrialiseringen i England, sociale konsekvenser, globale forskelle, industrialiseringens virkninger.
Litteratur:
- P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022, s. 73-75, 77-80.
- Kilde: Arthur Young om forbedringer i dyrkningen af jorden (1771), P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie, Verdenshistorien 1750-1945, Systime 2001-07, s. 30-31.
- Tabel: Andel af den engelske befolkningen beskæftiget i landbruget, P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022, s. 75.
- Kort over udviklingen i landbruget før og efter udskiftningen (enclosure), https://www.europeanfreedom.com/2019/05/15/social-organisation-in-agrarian-aryan-communities/before-and-after-land-enclosure/
- Tabel: Befolkningstal i Europa og USA 1750-1910.
- Tegning af hjemmespinderi (ca. 1800), Fra Jensen og Kledal: Den industrielle revolution - England 1780-1850, Gjellerup, 1973, sp. 189-190.
- Tegning af Spinning Jenny, https://www.lookandlearn.com/history-images/M195166/Hargreaves-Spinning-Jenny
- Tegning af tekstilfabrik i England, 1830’erne, P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022, s. 75.
- Produktion af jul og råjern i Storbritannien, Jensen og Kledal: Den engelske industrielle revolution, 1971. sp. 125.
- Andrew Ure om børnearbejde, Jensen og Kledal: Den industrielle revolution - England 1780-1850, Gjellerup, 1973, sp. 195.
- Engelsk rapport (1842) om forholdene i kulminerne, Fra Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", www.systime.dk
- Kilde 24 om børnearbejde, P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022.
- Uddrag af Sadler-rapporten (1831-32), https://industrialiseringen.systime.dk/?id=205
4) DE STORE REVOLUTIONER
Den amerikanske revolution: Baggrund og optakt, Uafhængighedserklæringen og -krigen.
Den franske revolution: Det franske stændersamfund, oplysningstiden, stormen på Bastillen, menneskerettighedserklæringen.
Litteratur:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022, s. 84-97, 102 (fra overskriften "Forfatningen") - 105.
Materiale til den amerikanske revolution i P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022:
- Kilde 25: Brev fra Boston borgerkomite.
- Kilde 26: Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør.
- Kilde 27: Den amerikanske uafhængighedserklæring.
- Kilde 28: Abigail Adams' brev om kvindernes ret.
Filmklip:
- "The Patriot" (instr. Rolan Emmerich, 2000), herunder historiebrug, https://www.youtube.com/watch?v=I0s0dXK6o2I
Materiale til den franske revolution:
- Det franske statsbudget, 1788, fra Anders Bjørn: "Leve revolutionen - det revolutionære Frankrig 1789-99", Columbus, 1999, s. 20.
- Fransk karikaturtegning (1789), fra https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=460
- Model over det franske stændersamfund, https://kulturogsamfund.systime.dk/index.php?id=310
- Klagebreve fra franske bønder, Inge Adriansen m.fl.: “Fokus 2 - fra oplysningstid til imperialisme”, Gyldendal, 2012, s. 76-77.
- Billedanalyse af William Hamilton: “Dronning Marie Antoinette føres til sin henrettelse, 16. oktober 1793” (1794).
Kilder fra P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022:
- Kilde 31. Vi bønfalder Deres Majestæt.
- Kilde 32: Erklæring og kvindens og borgerindens rettigheder.
Film: "Marie Antoinette", Instruktør Sofia Coppola (2006): Filmanalyse i grupper.
Kreativ opgave:
Klassen ind i stænder, som skal producere en video med ønsker og klager til den franske konge.
Kort perspektivering til terrorregimet, Napoleon og den danske Grundlov.
5) IDEOLOGIERNE
Vi slutter forløbet med at se på 1700-tallets ideologier: Liberalisme og socialisme.
Litteratur: P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022, s. 111 og 113-115, 117-119.
Kilde: Adam Smith om markedsøkonomi og statens opgaver fra "...Wealth of nations", kilde 35 og kilde 36, P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2022, s. 114-115.
- Karl Marx’ samfundsmodel med overbygning og basis s. 118.
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
KERNESTOF:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
50 ns.
|