|
Titel
3
|
Menander og "Den Nye Komedie"
Forløbet handlede om Den Nye Komedie, og vi læste Menanders komedie "Gnavpotten". Vi talte særligt om, hvordan Den Nye Komedie opstod som en konsekvens af ændrede samfundsforhold i 300-tallet, og hvordan den med sine arketyper og plotelementer har påvirket senere europæisk komedie. Vi perspektiverede til en af Ludvig Holbergs komedier.
Eleverne har opnået viden om:
– Dionysosfesterne i Athen, hvor de græske dramaer blev opført, og de dertilhørende dramakonkurrencer.
– Den historiske udvikling i Grækenland i 300-tallet og dens betydning for udviklingen af Den Nye Komedie.
– Den Nye Komedies arketyper: alazon, eiron, bomolochos, agroikos, og underarketyper: erastheis, pater, doulos, parasitos.
– Aristoteles' spændingskurve og de dertilhørende begreber: desis, lysis, anagnorisis, peripeti.
– Øvrige begreber relateret til komedien: oikos, kyrios, filanthropia, misanthropia, tyché, kairos (intern og ekstern).
– Handlingen i Gnavpotten, herunder de væsentligste personer, samt deres motiver og rolle i værket.
– Den Nye Komedies betydning for senere europæisk komedie.
Basistekster:
– Menanders Gnavpotten ved Anders Klarskov Jensen, s. 39-88.
– Theofrast: Typer (nr. 1, 4, 11, 15 og 23) i i ”Menanders Gnavpotten & Den Nye Komedie”, s. 30-35.
Perspektivtekster:
– Ludvig Holberg: Maskerade (1724), akt 2 scene 1, 4 og 7-8, i ”Menanders Gnavpotten & Den Nye Komedie”, s. 124-135.
Baggrundsstof og øvrigt materiale:
– Menanders Gnavpotten ved Anders Klarskov Jensen, s. 12-25, 29 og 121-123.
– Halløj på Badehotellet, sæson 2, afsnit 7: "Communication Problems" (1979).
Omfang:
55 sider basistekst.
|