Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y - Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mikkel Borgwardt
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 TEMA 1: Danmarks besættelse 1940-45 (også DHO)
Titel 3 FF3 - DHO (Danmarks besættelse) Kobles til TEMA 1
Titel 4 TEMA 2: Det antikke Grækenland - klassisk tid
Titel 5 TEMA 3: Europæisk middelalder (og kulturmøder)
Titel 6 TEMA 4: Nybrud - Renæssance og Reformation
Titel 7 TEMA 5: Enevælde & oplysningstid - med fokus på DK
Titel 8 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur
Titel 9 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig
Titel 10 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk
Titel 11 TEMA 9: Velfærdsstat, familiemønstre og kvindekamp

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 TEMA 1: Danmarks besættelse 1940-45 (også DHO)

Forløbet havde fokus på Danmarks besættelse under 2. verdenskrig med særligt fokus på samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen og de politiske og historiske fortolkninger af besættelsestiden. Der blev arbejdet med både historiske fremstillinger, dokumentarer og samtidige kilder med henblik på at undersøge forskellige perspektiver på Danmarks rolle under besættelsen.

Forløbet indledtes med arbejdet med den særlige besættelsesordning, som Tyskland tilbød Danmark efter den 9. april 1940. Der blev arbejdet med, hvordan den danske besættelse adskilte sig fra forholdene i andre besatte lande, samt hvilke politiske og økonomiske konsekvenser samarbejdspolitikken fik for Danmark. Fokus var blandt andet på samarbejdet mellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt samt på de dilemmaer og interesser, der prægede dansk politik under besættelsen.

Der blev desuden arbejdet med forskellige historiske vurderinger af den danske samarbejdspolitik og dens betydning for Danmark under og efter krigen. I den forbindelse indgik dokumentaranalyse, herunder dokumentaren Mænd af ære, med fokus på de særlige danske besættelsesvilkår og de forskellige syn på Danmarks ageren under besættelsen.

Et centralt tema i forløbet var modstandsbevægelsen og udviklingen af den aktive modstand mod besættelsesmagten. Der blev arbejdet med modstandsbevægelsens politiske og sociale sammensætning samt med de forskellige former for modstandsarbejde. Eleverne arbejdede med kilder og diskussioner af, hvorvidt modstandsbevægelsens aktiviteter styrkede eller svækkede Danmarks position under og efter besættelsen.

Forløbet omfattede desuden arbejde med centrale begivenheder som samarbejdspolitikkens sammenbrud den 29. august 1943 og folkestrejken i 1944. Der blev arbejdet med forholdet mellem politikerne og modstandsbevægelsen efter regeringens tilbagetræden samt med udviklingen af det såkaldte konsensussyn, hvor samarbejdspolitikken efterfølgende blev fremstillet som en strategi, der havde beskyttet og muliggjort modstandsbevægelsens arbejde.

I den afsluttende del af forløbet blev der arbejdet med efterkrigstidens opgør om fortolkningen af besættelsen. Her blev der blandt andet arbejdet med kritik af modstandsbevægelsen, herunder debatten om stikkerlikvideringer og de politiske kampe om at definere fortællingen om besættelsestiden og den nationale selvforståelse efter 1945.

Der blev gennem forløbet arbejdet med klasseundervisning, tekstlæsning, kildeanalyse, dokumentaranalyse, diskussioner og anvendelse af historiske kilder og fremstillinger til analyse af forskellige fortolkninger af Danmarks besættelse under 2. verdenskrig.

KILDELÆSNING:
- Tabel over Rigsdagsvalget, marts 1943.
- Den private udenrigspolitik: 21. Formanden for Venstres rigsdagsgruppe, Knud Kristensen, under finanslovsdebatten, 3. december 1942.
- Den private udenrigspolitik: Mogens Fogs "Åbne brev", december 1942, gengivet i mange illegale blade (uddrag).
- 52. Regeringens og Rigsdagens opråb til befolkningen, 21. august 1943.
- Det tyske ultimatum til den danske regering, overrakt 28. august 1943 (uddrag).
- Den socialdemokratiske modoffensiv: 55. Manuskript til "Socialdemokratiets informationsmøder, august 1943" (uddrag).
- TJEK også kilder til DHO (hvor I selvfølgelig arbejdede med forskellige temaer).

CENTRALE BEGIVENHEDER / UDVIKLINGSLINJER



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF3 - DHO (Danmarks besættelse) Kobles til TEMA 1

For eleverne på Helsingør Gymnasium har processen med deres DHO været udformet i tre dele. 1.) DHO-forløb i dansk og historie 2.) Skriveforløb i dansk og historie 3.) DHO-skrivning i par.

DEL 1:
Det overordnede emne for DHO-forløbet har været "Danmarks besættelse". I forløbet har både dansk og historie bidraget med 7 moduler, og eleverne er blevet introduceret til basal videnskabsteori og metode med fokus på humaniora. Forløbet har både haft et fagligt sigte, nemlig at give eleverne en solid viden om besættelsestiden, og som del af SRP-progressionen et studieforberedende sigte i form af at træne eleverne i at besvare en problemstilling med tilhørende opgaveformulering.

Forløbet begyndte med fælles klasseundervisning for at give eleverne en grundlæggende forståelse for Danmarks besættelse. Herefter arbejdede eleverne det meste af forløbet projektorienteret i grupper á tre-fire elever med henblik på at besvare en problemstilling indenfor tre forskellige temaer eller underemner i forbindelse med Danmarks besættelse. De tre temaer var: "Dagligdag under besættelsen", "Danskere i tysk tjeneste" og "Modstandsbevægelsen". Grupperne præsenterede som afslutning på forløbet mundtligt deres projektarbejde for klassen gennem et PowerPoint eller et andet medie.

Dansk baggrundsmateriale (læst af alle):
Færch, Christina Holst & Anders, Troels Solgaard: "Mellem linjerne - den tvetydige tekst" i: Forbudt litteratur, Systime e-bog (2024)
Hasselbalch, Hagen: "Kornet er i fare" (1945)
Lütken, Gerd & Fibiger, Johannes: "Kulturpessimisme og generationsmodsætninger" i: Litteraturens veje, Systime e-bog (2024)
Wivel, Ole: uddrag af "Fem Brød og to Fisk" i: Heretica 1:1 (1948)

Historie baggrundsmateriale (læst af alle):
"Besættelse og samarbejdspolitik" på: faktalink.dk
Bryld, Carl Johan: "Besættelse og efterkrigstid 1940-1953" i: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal (2002)
"Danmarks under besættelsen - et overblik" på: www.danmarkpaafilm.dk
"Folketingsvalget 1943" på: danmarkshistorien.dk

Eleverne har for at besvare deres problemstilling til ovennævnte temaer arbejdet med nedenstående materiale.


TEMA 1: Dagligdag under besættelsen
Læste tekster dansk:
Bjørnvig, Thorkild: Overflyvning (1947)
Gelsted, Otto: De mørke Fugle fløj (1945)
Rasmussen, Halfdan: Længsel (1945)

Læste tekster historie:
Frederiksen, Peter: Danmark - besat og befriet, Systime 2002, s. 116-119
"Danskernes Levefod sænkes cirka 20 Procent", artikel fra Kristeligt Dagblad, 26. september 1940
"Den sorte Børs", avisleder fra Aarhus Stiftstidende, 3. september 1942
"Prisforhøjelser forbydes. Midlertidig spiritusforbud", bekendtgørelse fra Socialdemokraten, 10. april 1940


TEMA 2: Danskere i tysk tjeneste
Læste tekster dansk:
Nielsen, Morten: Skæbne (1943)
Rasmussen, Halfdan: Man gav dem kolde Øjne (1945)

Læste tekster historie:
Frederiksen, Peter: Danmark - besat og befriet, Systime 2002, s. 41-46
Krigsministeriets Cirkulæreskrivelse om Indtræden i Frikorps "Danmark", 8. juli 1941
Lov nr. 259 af 1. juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed


TEMA 3: Modstand
Læste tekster dansk:
Henningsen, Poul: Man binder os på Mund og Haand (1940)
Kirk, Hans: Vestre Fængsel (1941)

Læste tekster historie:
Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942


DEL 2:
I skriveforløbet har dansk bidraget med tre moduler, mens historie har bidraget med et modul. Som en yderligere optakt til den selvstændige DHO-skrivning har eleverne i skriveforløbet arbejdet med skriveprocessens faser. Eleverne er blevet introduceret til og har stiftet bekendtskab med besvarelse af problemstilling og opgaveformulering, opgavestruktur, formalia, skrivning på forskellige taksonomiske niveauer samt formidlingen af en akademisk opgave.


DEL 3:
I perioden har 1. maj til 3. maj 2024 har eleverne i par skrevet deres DHO. Parrene har i den forbindelse selv valgt og besvaret en af nedenstående opgaver:


Opgaveformulering 1: Dagligdag under besættelsen
Problemstilling: Hvordan oplevede den almindelige dansker livet i det tyskbesatte Danmark? Og hvordan skildres denne oplevelse litterært?

Læste tekster dansk:
Rasmussen, Halfdan: Danmark 1941 (1945)
Rasmussen, Halfdan: Bare en Regnvejrsaften (1945)

Læste tekster historie:
Iserhorst, Gerda: uddrag af "Jeg hader støvletramp - en ung piges dagbog 1940-45"


Opgaveformulering 2: Danskere i tysk tjeneste
Problemstilling: Hvilke motiver havde nogle danskere for at melde sig til tysk tjeneste? Og hvilke konsekvenser fik det for dem?

Læste tekster dansk:
Rasmussen, Halfdan: "Danskere unge Hagekorset" (1943)
Rasmussen, Halfdan: "Kræmmeren" (1943)

Læste tekster historie:
Hverveplakat fra Frikorps Danmark (1941)
Hverveplakat fra Waffen SS (1941)
Larsen, Ove: En ung dansk frivilligs tanker (1942)


Opgaveformulering 3: Modstand
Problemstilling: Hvordan manifesterede modstandskampen sig mod den tyske besættelsesmagt? Og hvilke argumenter var der for og imod modstandskampen?

Læste tekster dansk:
Soya, Carl E.: uddrag af "En Gæst" (1941)

Læste tekster historie:
Bent Faurschou Hviids Rapport om Likvideringen af Tage Lerche (1944)
Frisch, Hartvig: Kritik af Stikkerlikvideringerne (1945)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 TEMA 2: Det antikke Grækenland - klassisk tid

TEMA: KLASSISK TID - GRÆKENLAND:

Forløbet indledtes med en generel introduktion til Det antikke Grækenland og bystatens (Polis) etablering. Her blev bystaten defineret, herunder den politiske, økonomiske og sociale udvikling - altså en overordnet beskrivelse af bystaternes styreformer, forholdet mellem moderby og koloni, samt Borgerens rettigheder og forpligtelser.    

Herefter blev der sat fokus på Klassisk tid (500-300 fvt.), hvor vi mere indgående gik i dybden med sociale og politiske forhold i Athen/Sparta (se oplistningen af kilder).

Forløbet blev afsluttet med en historiografisk gennemgang af forskellige tiders vurdering/opfattelse af det Athenske demokrati.

KILDELÆSNING:

Om opdragelse og uddannelse:
- Kilde 10: Xénofon (ca. 430-355 f.kr.) - om hvordan en Athensk borgen modtog sin hustru.
- Kilde 12: Lukián (ca. 120-180 e.kr.) - om sportens opdragende funktion og sammenhængen mellem idræt og samfundsliv.

Om konkurrence og præstige:
- Kilde 15: Xenofon (ca. 430-355 f.kr.) - om samfundsforholdene og lovene i Sparta (Lakedaimon), som han beundrer.

Om krig og borgerkrig:
- Kilde 19: Plutárch (ca. 45-120 e.kr.) - beskrivelse af den spartanske hær.
- Kilde 20: Thukydid (ca. 460-400 f.kr.) - beskrivelse af Athensk tilbagetog på Sicilien i 413 f.kr.
- Kilde 21: Demósthenes (ca. 384-322 fvt.) - Om forskellen mellem gammel og ny krigsførelse (341 fvt.).
- Kilde 22: Thukydid (ca. 460-400 f.kr.) - nogle generelle betragtninger over borgerkrigens væsen.

Om styreformer:
- Kilde 23: Thukydid (ca. 460-400 f. kr.) - Perikles gravtale.
- Kilde 24: (Ukendt forfatter) - Den gamle Oligark.

CENTRALE UDVIKLINGSLINJER/BEGIVENHEDER:
- Perserkrigene (Hellenere/grækere >< Perserne)
- Peloponnesiske Krig (Sparta >< Athen)
- Styreformer (Oligarki >< Demokrati)
- Alexander d. Store.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 TEMA 3: Europæisk middelalder (og kulturmøder)

TEMA: Europæisk middelalder (500-1400)

Forløbet indledtes med en snak om periodiseringer - herunder hvorfor og hvorfra benævnelsen "middelalder" stammer. Derefter satte vi fokus på, hvordan Europa kom til at se ud efter Romerrigets fald - altså den decentrale samfundsudvikling, med fremkomsten af mange autonome konge- og fyrstedømmer, der var organiseret i en streng hierarkisk struktur; konge/herre - versal - fæstebonde - træl (Feudalismen).

Derefter var hovedfokus på kirkens altoverskyggende betydning for individ og samfund (herunder tilblivelsen af Europa som region). Vi så på hvordan kirken var organiseret, hvilke magtmidler den havde, samt hvilke konflikter og udviklinger den var involveret i. I punktform kan nævnes:

- Skismaet i år 1054: Bruddet mellem Paven i Rom og Patriarken i Konstantinopel = splittelsen af kirken i en Vestromersk katolsk kirke og en Østromersk ortodoks kirke.

- Investiturstriden, år 1075-1122: Kampen mellem den verdslige magt (Konge/Kejser) og den gejstlige magt (Pavestolen i Rom) om retten til at udnævne biskopper.

- Forskellige munkeordner og klosterbevægelser og deres betydning for samfundets udvikling (videnskab/uddannelse, nye teknologier, sociale institutioner mv.).

- Pestens omfang og betydning (årsagsforklaringer og konsekvenser = autoritetstab for kirken).

- Kulturmødet mellem kristendommen og islam i forbindelse med islams ekspansion - såvel på det videnskabelige intellektuelle plan, hvor antikkens viden kommer tilbage til Vesteuropa, som på det religiøse plan førende over i korstogenes bevæggrunde, mål og midler.

Forløbet afsluttedes med læsning af et kildesæt omhandlende det første korstog (år 1095), samt hvilken betydning man i moderne tid, fra såvel vestlig som mellemøstlig side, tillægger korstogene.

KILDELÆSNING (ud over de korte kildeuddrag i Verden før 1914):
- "Kirkemødet i år 1215 om kætteri"
- "Privilegier for by i Flandern, 1127"
- "Ibn Fadlan - om vikingerne, år 927".
- "Urban IIs brev til Flandern om støtte til korstoget, år 1095"
- "Propagandabrev skrevet af Bernhard af Clairvaux, ca.1140"
- "En muslimsk vurdering af korstogene", 2007
- "Korstogene spøger igen", i Politiken 29. Marts 2003
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 TEMA 4: Nybrud - Renæssance og Reformation

TEMA: RENÆSSANCE, REFORMATION og RELIGIONSKRIGE

Dette forløb indledes med et fokus på renæssancens karakteristika. Vi ser på, hvordan individet/mennesket i højere grad sættes i centrum, frem for Gud - og hvordan det kommer til udtryk i kunst og arkitektur (=humanismen). Ligeledes ser vi på naturvidenskabelige landvindinger og fremkomsten af et nyt verdensbillede.

Herefter føres forløbet over i et religiøst nybrud, nemlig reformationen (lutheranere og calvinister) - og der kobles til renæssancens karakteristika, som en forudsætning for de reformerte bevægelser (og en stadig svækket pavemagt i Rom). Sluttelig ser vi på de europæiske religionskrige, som splittelsen af den katolske pavemagt afstedkommer.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:

- Renæssancen: Antikkens genfødsel i videnskab, kunst og kultur.
- Reformationen: Spaltningen af kirken i Katolikker >< Protestanter/Calvinister.

Kilder:
- Leon Battista Alberti: "Om billedkunsten", 1436.
Om forskellen på menneskesynet fra middelalder til renæssance:
- Johannes Salisbury: "Om livet som komedie og tragedie", 1159.
- Pico delle Mirandola: "Tale om menneskets værdighed", 1488.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 TEMA 5: Enevælde & oplysningstid - med fokus på DK

Dette forløb tager afsæt i det etablerede enevældige samfund. Vi ser på hvordan enevælden på mange måder danner grundlag for udviklingen af den moderne stat - eksempelvis udbygningen af en systematisk professionel administration (bureaukrati), omfattende infrastruktur og en professionel national hær. Frankrig er forbilledet!

Dernæst bringes oplysningsfilosofferne i spil - både de engelske og de franske. For kan man retfærdiggøre et enevældigt samfund, hvor suveræniteten er givet til én mand? - og hvor mennesket fødes ind i fastlåste givne roller? Dette udfordres af tankerne om fornuft, lighed og frihed for det enkelte menneske!

Forløbet afsluttes med et fokus på Danmark - og fremstillingen af den enevældige konge, Christian d.7, og kilder, der beskriver ham som konge. Gennem arbejdet med disse kilder stifter eleverne bekendtskab med, hvordan enevælden var en styreform, der satte kongen i toppen af hierarkiet, men at han samtidig kunne gøres til en marionet af hans indflydelsesrige rådgivere.

Som et særligt fokus arbejder vi i forløbet med historiebrug og remediering. Eleverne skal arbejde med tegneserien ”I morgen bliver bedre” af Karoline Stjernfelt. Denne vil danne grundlag for en diskussion af, hvordan man kan bruge historien og hvordan hun vælger at remediere den. Eleverne skal også selv remediere kilder og reflektere over, hvad denne metode kan bidrage med i historiefaget.

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark mellem 1500-1900.


KERNESTOF:
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
7. politiske og sociale revolutioner
11. historiebrug og -formidling

FAGLIGE MÅL:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende faglige mål.
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur



Dette forløb indledtes med en kort gennemgang af de store europæiske nationalstaters dannelse i anden halvdel af 1800-tallet - herunder de alliancer der blev indgået omkring århundredeskiftet (Tripel-alliancen overfor Tripel-entanten). Det slås fast, at man siden den tysk-franske krig i 1871 har løst konflikter ad diplomatisk vej!

Herefter arbejdedes der med årsager til 1. Verdenskrigs udbrud, samt hvordan krigen blev udkæmpet (ny våbenteknologi medførte skyttegravsstilstand). Ligeledes berørtes krigens udvikling (Rusland ud / USA ind).

Et særligt fokuspunkt var Versaillestraktaten, som også var genstand for et elev-rollespil (de forskellige nationers interesser og forhandlingsposition). Fredsslutningen/-diktatet vurderes og gøres (i tillæg med verdenskrisen i 1929) til hovedskurken for mellemkrigstidens højrenationale fremkomst = nationalsocialismen. Altså blev der arbejdet med Weimarrepublikkens svaghed og Hitlers vej til magten.

Derefter så vi på de midler Hitler og Nazipartiet anvendte for at befæste deres magtposition (i tyskernes bevidsthed) - nemlig propagandaen. Ligeledes var fokus på Hitlers udenrigspolitik op gennem 1930'erne, der uundgåeligt førte frem til nye internationale spændinger og i sidste ende endnu en verdenskrig.

Sluttelig arbejdedes der med 2. Verdenskrigs forløb (mål og midler), der relateredes til 1. Verdenskrigs forløb. Forløbet afsluttedes med fokus på Jalta- og Potsdamkonferencerne.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Imperialisme (kampen om territorier udenfor Europa)
- Multipolær verdensorden (mange ligestillede stormagter)
- 1. Verdenskrigs start; hvem ville krigen?
- Versaillesfreden; en kilde til fremtidige konflikter?
- Mellemkrigstiden: "De brølende 20'ere" og fallittens 30'ere (Børskrakket 1929).
- Hilters vej til, og befæstning af, magten.
- Jødeforfølgelserne (Endlösnung)
- 2. Verdenskrigs forløb (alliancer, mål og midler).
- Jalta- og Potsdamkonferencen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig

Forløbet introduceres med, hvorfor alliancen mod Nazityskland brød sammen umiddelbart efter at Hitler var besejret, hvor fokus er lagt på de ideologiske og samfundsøkonomiske modsætninger mellem USA og USSR, der lagde kimen til de næste 45 års kolde krig. Centralt for denne forståelse er arbejdet med kilderne af Kennan og Novikov.

Dernæst arbejdede vi med styrkeforholdet mellem Vest og Øst, herunder våbenkapløbet og udviklingen af masseødelæggelsesvåben, atomtruslen mv - hvor vi også kom ind på forskellige opfattelser af, hvem der havde hovedansvaret for eskaleringen af Den kolde Krig (”traditionalister” overfor ”revisionister” og en ”realistisk”/”idealistisk” opfattelse af verdensordenen).

Et omdrejningspunkt i forløbet er Berlinmuren – og det gælder årsager og konsekvenser til såvel opførelsen som ”faldet”. I relation hertil afsluttes forløbet med USSR’s sammenbrud.

Ud over diverse kildelæsning har vi set dokumentaren ”24 timer vi aldrig glemmer”, hvor murens fald bliver anskuet fra en dansk vinkel – og vi har også set filmen ”De andres liv”.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Ideologiernes kamp.
- Våbenkapløb og terrorbalance.
- Afkolonisering (Vietnam - den kolde krig bliver varm)
- Murens opførelse – og fald
- Sovjetunionens sammenbrud

Kilder:
- George Kennans lange telegram, ”Om Sovjetunionens politik”, sendt fra USA's ambassade i Moskva til udenrigsministeriet i Washington, 22. februar 1946.
- Nikolai Novikov (USSR’s ambassadør i USA), Notat om USA’s politik, 27. september 1946.
- Luftangreb – Oplysningsfilm fra Civilforsvaret, 1959.
- Uddrag af Kilder der indgår i ”Det grønne bord” (HI 2020)
- Tabel over flygtninge fra Øst til Vest 1949-1961
- En Vesttysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- En Østtysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- Oversigt over det gennemsnitlige lønningsniveau i Tyskland, 2014.
- "Der var engang en mur" - tegninger af Enki Bilal




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk

Forløbet har som formål at skabe et overblik over, hvordan Kina blev kommunistisk - og tager derfor sit udgangspunkt i borgerkrigens start i 1927 og slutter med de økonomiske reformer Kina har gennemført i dag for at åbne sig mod omverdenen. Der er tale om et kort forløb og derfor et forløb, der har tjent det formål at skabe et overblik over overgangen til det kommunistiske Kina og etableringen af "Mao-kulten". Hovedfokus har ligget på tiden under Mao, hvor eleverne særligt har arbejdet med de forskellige tiltag for at øge produktionen i landet, og det nationale kaos, der fulgte med Maos politiske tiltag og kampagner. Slutteligt i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med de reformer som Deng Xiaopeng gennemførte - og perspektiveret til Kina i dag under Xi Jinping.

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA efter 1900.

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Kinas Kommunistiske part (KKP), Guomindang, den kinesiske folkekrig, den lange march, kommunisme, femårsplaner, Kold Krig, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, kultdyrkelse, Maos ”lille røde”, politiske kampagner, interne stridigheder i KKP, kontrarevolutionære.

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie  
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF
Hovedvægt på tiden efter 1900.
2. forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
4. kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
5. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
6. nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
7. politiske og sociale revolutioner.
9. politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 TEMA 9: Velfærdsstat, familiemønstre og kvindekamp

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den danske velfærdsstat, og hvordan denne var med til at muliggøre udviklingen i kvindens plads i samfundet fra mentalitetsændringerne i 1930’erne til #Metoo i dag. Eleverne kommer til at arbejde indgående med, hvordan synet på det feminine og maskuline har udviklet sig over årene og ikke mindst, hvad der har bidraget til denne udvikling.
Gennem hele forløbet vil fokus ligge på familiemønstre og kønsroller, og hvordan de udvikler sig i takt med at velfærds- og velstandssamfundet vokser. Forandringen af familiemønstre  i “velfærdsstatens guldalder” (1957-1973) og andenbølgefeminismens påvirkning på og opgør med de traditionelle kønsroller vil blive vægtet særligt højt.
Gennem arbejdet med forskellige kilder, der både forekommer i form af tekster, statistikker, videoklip, film og valgplakater, arbejder eleverne med forskellige relevante problemstillinger inden for området, som de enten selv har udformet eller som er blevet givet af læreren.

Den centrale problemstilling, der skal besvares i løbet af forløbet lyder som følger:
Hvordan har kønsrollerne ændret sig fra velfærdsstatens begyndelse til i dag?

Følgende krav til elevernes faglige mål i faget historie vil blive trænet i løbet af forløbet:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie.

- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

-Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne

- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Fremstillingsstof:
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021. S. 198-204, 263-66.
- Nielsen, Denise Lindegaard og Elisabeth Lollike Ørsted: Kampe for Ligestilling, Columbus, 2021. S. 111-134 og 143-165

Kildemateriale:
- Leunbach-brevene i uddrag, 1932, fra "Erindringsmaskinen", af Geert A. Nielsen, Columbus, 2013, s. 47-49.

- Socialdemokratiets kampagner fra 1946, 1950 og 1960: https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=620

- Gallupundersøgelse 1963: ”1 ud af 3 husmødre ønsker sig et arbejde uden for hjemmet” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1963-1-af-3-husmoedre-oensker-sig-et-arbejde-uden-for-hjemmet

- ”Familien lever, 1955-58” fra "Grundbog til Danmarkshistorien" af Poul Steiner Jensen m.fl., Systime, 2021, s. 259-261.

- ”De vrede, unge hustruer”, Kilde 1 i "Kampe for ligestilling" s. 135-36.

- ”Far laver sovsen”, Helle Juhl i "Husmødre", historier fra landets største arbejdsplads, Gyldendal, 2012. S. 227-229

- ”Far laver sovsen”, film af Finn Henriksen, produceret af Palladium i 1967.

- Uddrag fra "Kvinde kend din krop" 1. udgave, 1975, s. 11-13

- ”En dag i en kvindes liv”, i "Kvinde kend din krop", 1. udgave, 1975, s. 14-15.

- ”Folketingsdebat vedrørende svangerskabsafbrydelse, 30. november 1972 (uddrag)”, kilde 6 i "Kampe for ligestilling", s. 139-40.

- ”Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni 1973 (abortloven)” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-svangerskabsafbrydelse-af-13-juni-1973-abortloven

- ”Hun og han, 1980” Kilde 55 i "Grundbog til Danmarkshistorien", s. 262-265 - Interview af familie i 1980. Fra Alt for damerne.

- Peter Belli - ”Sådan som du er” (1979)

- TV2 – ”Rigtige mænd” (1985), ”Tidens kvinder” (1987)

- Kvindens hvem, hvad, hvor fra 1955-1987, udgivet af Politiken. (brugt til projektet, forskellige udgaver fordelt over grupper).

- ”Det er tid til et opgør med de absurde forestillinger om, hvad en rigtig mand er”, af Rasmus Brygger, kilde 1 i "Kampe for ligestilling" s. 172-73.

- Video: ”Jeg er bange for, at mænd er ved at blive totalt overflødige”, Sebastian Lynggaard, 19. novem-ber 2022. https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/jeg-er-bange-for-at-maend-er-ved-at-blive-totalt-overfloedige

- Video: ”Mandefald”, introen (indtil minuttal 2:50). Dr-Serie, 2020. https://www.dr.dk/drtv/se/mandefald_-naar-maend-er-alene_164406

- ”1950’ernes husmor er tilbage. ”Jeg vil hellere være der for min familie, end for arbejdedsmarkedet.” ar-tikel af Lærke Cramon, Information, 12. november 2022. https://www.information.dk/moti/2022/11/1950ernes-husmor-tilbage-hellere-vaere-familie-arbejdsmarkedet  




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer