Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Karen Marie Søndergaard Jørgensen, Mikkel Zacho Storm
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks Hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks Hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Vikingetiden (HIS særfagligt)
Titel 2 2 Dansk kolonihistorie (HIS særfagligt)
Titel 3 3 Nazismens historie (HIS særfagligt)
Titel 4 Køn & ligestilling (sa særfagligt)
Titel 5 Islam (REL - særfagligt)
Titel 6 KS1 re: Det gode samfund (Kristendom
Titel 7 Det gode samfund (KS1-forløb) (sa)
Titel 8 4 KS1: Det gode samfund (HIS)
Titel 9 Økonomi og metode (samf. særfagligt)
Titel 10 5 Kampe for ligestilling (HIS - særfagligt)
Titel 11 Etik (REL - særfagligt)
Titel 12 Kina (KS2-forløb - samfundsfag)
Titel 13 6 KS2: Kinas nyere historie (HIS)
Titel 14 KS2 Religion i Kina
Titel 15 Repetition
Titel 16 Kronologi og repetition
Titel 17 Religions-repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Vikingetiden (HIS særfagligt)

Vikingetiden indtager en central plads i Danmarkshistorien. Men blandt arkæologer og historikere er der faktisk ikke enighed om, hvornår vikingetiden begynder, eller hvornår den slutter. Man kan endda spørge, om det overhovedet er berettiget at tale om en vikingetid som en bestemt tidsperiode. Forløbet undersøger hvornår danske historikere begynder at interessere sig for vikinger - og deraf hvornår vikingen opstår. Forløbet diskutere desuden betydningen af vikingerne for den danske selvforståelse, herunder forskellige typer af historiebrug. Desuden ser vi på historien som menneskeskabt og mennesker som produkt af historien.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Dansk kolonihistorie (HIS særfagligt)

Forløbet undersøger dansk kolonihistorie med fokus på slavehandlen og De dansk vestindiske øer. Forløbet dykker ned i hvordan trekantshandlen fungerede, samt hvorfor slavehandlen og siden slaveriet blev afskaffet. Desuden perspektiveres der til en anden dansk koloni: Grønland, hvorved både grønlandske historie undersøges samt diverse skandale sager i nyere tid. Afslutningsvis reflekteres der over de danske undskyldning til nogle grønlændere og det diskuteres, hvorvidt Danmark bør sige undskyld for slaveriet i Vestindien.

Faglige mål:
”formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid”
”reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”
”anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie”


Kernestof:
”hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag”
”forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne”
”kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie”
”historiebrug og -formidling”
”nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
”demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv”
”globalisering”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Nazismens historie (HIS særfagligt)

Forløbet beskæftiger sig med Tyskerne og Nazismen, herunder årsagerne til nazismens fremvækst, den nazistiske ideologi og Holocaust ud fra Stantons teori om folkedrabets 10 stadier. Eleverne skal trænes i at læse og arbejde med fremstillinger og introduceres til at analysere kilder; primært billedkilder, men også kortere tekstkilder. Vi arbejder med læsestrategier i forbindelse med læsningen af fremstillingstekster. Som afslutning på forløbet skal vi på studietur til Berlin.

Faglige mål:
- anvende viden til at opnå indsigt i historiske begivenheder i andre lande
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur ̶

Kernestof:
”Holocaust og andre folkedrab”
”Ideologiernes kamp i det 20. århundrede”
”Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv”
”Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv”
”Historiefaglige metoder”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave: Nazisme og forfølgelse i DK 07-03-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn & ligestilling (sa særfagligt)

Indhold:
I forløbet ser vi på, hvad køn betyder for børns socialisering i familien, i uddannelsessystemet og i forlængelse heraf på arbejdsmarkedet. Endelig beskæftiger vi os med køns betydning for politisk deltagelse og repræsentation. Vi arbejder bl.a. med begreberne: kønssocialisering, kønsnormer, kulturel frisættelse, horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling, formel-, chance og resultat-lighed.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå.
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-undersøge aktuelle politiske beslutninger.
-undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
-formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Materiale:
-Storr-Hansen, Ditlevsen & Studstrup (2022) Køn og ligestilling, Columbus, s. 8-10, 14-35, 74-85
-BBC Stories: ”Girl toys vs boy toys: The experiment” (YouTube)
-DR: “Explainer: Hvad er ligeløn?” (DRTV)
-Explainer: Sæson 2023 – Hvad er ligeløn? | Se online her | DRTV
-Luksamfundetop.dk: kap. 1, ”partifilm om ligestilling” (Forlaget Columbus)
-Altinget: ”Drenge med dårlige karakterer er ofre for deres egen slacker-mentalitet”
-Deadline-afsnit: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Marie%20Bjerre&orderby=title&SearchID=aed79b84-a3f1-40f7-9cff-b15c10807cdb&index=1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam (REL - særfagligt)

Vi arbejder med islam i den formative periode, de centrale tekster og trosforestillinger, sunni/shia og ritualer og sharia-begrebet. Desuden undersøger vi islam aktuelt ved at se på muslimer i europæisk og dansk kontekst.

Nøgleord: Koran, sunna, hadith, profeten Muhammed, De fem søjler, fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme, sharia, integration, tildækning.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KS1 re: Det gode samfund (Kristendom

Forløbet er en del af KS1: Det gode samfundet. Forløbet undersøger derfor sammen med de andre fag, hvad der udgør det gode samfund. Religion undersøger hvilken rolle kristendommen spiller og hvordan kristne værdier påvirker det danske samfund.

Kernefagligt handler forløbet om kristendom fra den formative periode til verdensreligion i sine forskellige udtryk og trosretninger. Desuden undersøges den danske folkekirkes historie, og hvordan man er kristen i dagens Danmark.
Nøgleord: Jesu to naturer, næstekærlighed, menneskesyn, kristendommens hovedretninger, reformationen og Luther, Grundtvigianisme og indre mission, Den danske folkekirke.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (KS1-forløb) (sa)

Formål:

Formålet med forløbet er give eleverne kompetencer til at kunne forholde sig til, hvad et godt samfund er. Dette indebærer bl.a. kendskab til politiske ideologier, ideologiske forgreninger og velfærdsstatsmodeller. Derudover lægges der i forløbet vægt på demokratiske kompetencer gennem valg af arbejdsformer. Dette gælder særligt dialogcirkel og fremtidsværksted, som faciliteres for at styrke elevernes evne til at forholde sig kritisk (og løsningsorienteret) til det omgivende samfund. Dette understøttes af viden om ideologi, velfærdsstat, sociale klasser, ulighed og lovgivningsprocessen.


Faglige mål:

-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige proble-mer
-undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumente-re
faglige sammenhænge
-formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
-formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
-argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.



Kernestof:
Socialisme, konservatisme, liberalisme og syn på mennesket, staten og samfundet.
Den liberale velfærdsmodel, den konservative velfærdsmodel og den socialdemokratiske velfærdsmodel
Sociale klasser i Danmark, fattigdom, fattigdomsmål, medianindkomst
Hængekøjeproblemet, indre- og ydre udfordringer, den gennemhullede nationalstat, globalisering, outsourcing, EU’s indre marked, fri bevægelighed, velfærdsturisme
Velfærdsstatens udfordringer. Forsørgerbyrde, offentlig forsørgelse, tillid til skat.
Lovgivningsprocessen. Rettigheder og pligter.



Materiale:

Pensum fra grundbøger
- Luk samfundet op!, s. 100-110
- Flere sider af KS, s. 84-90, 93-110

Andet pensum
- Partifilm om politiske ideologier (https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier)
- Video om lovgivningsprocessen (https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o)
- Tekst om lovgivningsprocessen (https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget)
- Notat om inddeling i fem sociale klasser (https://klassesamfund.dk/sites/ae.dk/files/media/document/Klassesamfund.dk%20-%20Inddeling%20i%20de%20fem%20sociale%20klasser.pdf)
- Udklip fra Socialdemokratiets, Venstres, Liberal Alliances og Enhedslistens hjemmeside.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 4 KS1: Det gode samfund (HIS)

Forløbet undersøger hvad det gode samfund er. I historie kigger vi på nogle af grundstenene i udviklingen af den danske velfærdsstat herunder: - Overgangen til demokrati, arbejderbevægelsen, Ideologier i sin historiske form, reform/revolution, septemberforliget, socialdemokratiet og demokratisk liberalisme, værdigt/uværdigt trængende kanslergadeforliget og socialreformen af 1933.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi og metode (samf. særfagligt)

Formål og indhold:

Formålet med forløbet er introducere eleverne til grundlæggende økonomiske begreber, modeller og teorier. Det økonomiske kredsløb fungerer som rammen om de første 4 moduler, hvor eleverne bl.a. arbejder med økonomiske mål og økonomisk styring i relation til det økonomiske kredsløb.
Herefter opnår eleverne en grundlæggende forståelse for kvantitativ og kvalitativ metode, og eleverne arbejder derudover med metoderne i praksis. Dette sker i sidste modul og afsluttes med en diskussion af typen af resultater, der kommer ud af de forskellige metodetilgange/dataformer.


Faglige mål:

- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale.
- gennemførelse af en empirisk undersøgelse, herunder empiriindsamling


Kernestof:

- Marked, udbud/efterspørgsel, markedsmekanismen, markedsligevægt, prisdannelse
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- Konjunktursvingninger
- Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik
- kvantitativ og kvalitativ metode.


Materiale:

- Brøndum og Hansen (2021) Luk samfundet op! 4. udgave, Columbus, s. 25-28, 171-185, 189-192
- Video om markedet: ’Hvordan fungerer markedet?’
- Video om det økonomiske kredsløb: ’Hvad går det økonomiske kredsløb ud på?’
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 5 Kampe for ligestilling (HIS - særfagligt)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Etik (REL - særfagligt)

Forløbet undersøger etik, herunder forskellen på pligt- og nytteetik. Desuden undersøges aktivdødshjælp  og abort som etisk dilemma.
Forløbet repeterer også etik i religionerne kristendom og islam.

Faglige mål:
Opnå et indblik i den sekulære etik samt etiske problemstillingerne i nutiden.
Få kendskab til pligtetik, nytteetik.
Opnå indsigt i hvilke etiske problemstillinger, som knytter sig til aktiv dødshjælp.
Opnå indsigt i hvilke etiske problemstillinger, som knytter sig til abort.
Opnå indsigt de etiske dimensioner af islam og kristendom.

Nøglebegreber: Etik, pligtetik, nytteetik, regeletik, sindelagsetik, aktiv dødshjælp, assisteret selvmord, passiv dødshjælp, palliativ behandling, autonomi, glidebaneeffekt, abort, 18-ugersgrænse, senabort, abortmodstand, næstekærlighed, biblicistisk etik, situationsetik, islam, iman, ishan, jihad, sharia.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Kina (KS2-forløb - samfundsfag)

Formål og indhold:

I forløbet sammenligner vi det danske og det kinesiske politiske system ved at se på styreformer og menneskerettigheder, herunder mindretalsbeskyttelse, ytrings- forsamlings- og religionsfrihed. Vi arbejder bl.a. med begreberne: demokrati, autokrati, menneskerettigheder, parlamentarisme.


Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:

- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- Rettigheder og pligter, herunder religionsfrihed (civil rettighed), statsborgerskab (politisk rettighed), kontanthjælp (social ret-tighed), skattepligt (pligt)
- Direkte magt.
- Indirekte magt: diskursiv, institutionel, bevidsthedskontrollerende
- Autokrati, demokrati, teokrati
- Minoritetsundertrykkelse
- Eastons model over det politiske system
- Magtens tredeling
- Repræsentativt demokrati, direkte demokrati, indirekte demokrati
- Etpartisystem, topartisystem, flerpartisystem
- Magtdeling og kontrolmidler
- Den parlamentariske styringskæde
- Jerntrekanten
- Medborger, modborger, politiske deltagelsesmuligheder

Pensum:

- Kinas udfordringer, afsnit 2.1 + 2.1.1 + 2.1.2 + ø2.1.3
- Brøndum og Hansen (2021) Luk samfundet op!, 4. udgave, Columbus. S. 121-135 + 140-151
- Video om den parlamentariske styringskæde, luksamfundetop.dk
- TV2 (2022) Xi Jinping kroner sig selv som kejser af Kina, 23.10.2022
- DR (2020) Kinas hemmelige menneskelejre, 27.2.2020
- Interaktivt kort til at undersøge graden af demokrati/frihed i verdens lande. Explore the Map | Freedom House
- Indfødsretsprøven 2025. Test: Kan du bestå den nye indfødsretsprøve i 2025? - TV 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 6 KS2: Kinas nyere historie (HIS)

Forløber beskæftiger sig med Kinas nyere historie, dvs. det 20. århundrede. Foruden en introduktion indledes forløbet med en undersøgelse af massakren på Den himmelske freds plads i 1989, for derefter at undersøge hvordan Kina udviklede sig frem til 1989.

Emner i forløbet: Overgang fra kejserige til republik, Mao og kommunismens vej til magten, det store spring fremad, kulturrevolutionen, de økonomiske reformer under Deng, Taiwan og skyggesiderne af den økonomiske vækst.

Kernestof:
"Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv”
”Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv”
”Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv”
”Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv”
”Historiefaglige metoder”
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KS-synopsis 06-11-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 KS2 Religion i Kina

Forløbet undersøger religioner i Kina med fokus på buddhisme og konfucianisme. Overordnet besvares problemstillingerne: Har man religionsfrihed? Hvilke religioner er tilladte?

I forhold til buddhisme ser vi nærmere på: De tre juveler (Buddha, Dharma og Sangha, de grundlæggende buddhistiske forestillinger, Samara, det buddhistiske livshjul, de forskellige buddhistiske praksisformer (nirvanisk, karmisk, apotropæisk), de fire ædle sandheder og middelvejen. Desuden ser vi nærmere på forholdet mellem Kina og Tibet herunder Dalai Lama.

I forhold til konfucianisme ser vi nærmere på: Konfucius, konfucianismen oprindelse, sammenhængen med kejsertiden, de fem relationer, Konfucius om det gode menneske, ritualers betydning i konfucianisme og Konfucianismens fremvækst i det nutidig Kina.

Nøglebegreber: Religionsfrihed, De tre juveler, Buddha, Dharma, Sangha, Samsara, Nirvana, det buddhistiske livshjul, nirvanisk buddhisme, karmisk buddhisme, apotropæisk buddhisme, de fire ædle sandheder, middelvejen, tibetansk buddhisme, Dalai Lama, Konfucius, konfucianisme, de fem relationer, offerritual.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Repetition

Repetition af de to særfaglige forløb 'Køn og ligestilling' og 'Økonomi og metode' samt de to KS-forløb om henholdsvis 'Det gode samfund' og 'Kina'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kronologi og repetition

Vi samler op på historieundervisningen og sætter det ind i en krologiske ramme. Vi repeterer emner og metode og øver os på eksamen.

Kernestof:
”Nedslag i verdens og
Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer