Holdet 1h bk1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Ditte Toft Jacobsen
Hold 2025 bk/1h1 (1h bk, 1h bk pp1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 virkemidler i plane billeder
Titel 2 Landskaber i kunsten
Titel 3 Kroppen som skulptur
Titel 4 Regn og design – tværfagligt forløb med naturfag
Titel 5 Kunst og hverdag
Titel 6 eksamensprojekt:Trætophus-et stedspecifikt klasser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 virkemidler i plane billeder

Klassen beskæftiger sig i forløbet med visuelle virkemidler med fokus på formelle virkemidler. Der arbejdes både med teori såvel som analytiske og praktiske opgaver om billedkomposition, farve, lys, rum og stoflighed.



Faglige mål:

Undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

Anvende fagterminologi

Få kendskab til farvelære, komposition, lys og rum som formelle virkemidler i teori og praksis

At få redskaber til at kunne arbejde med billedanalyse (formalanalyse)



Elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst

Visuelle værker før og efter 1800 og fra de sidste 10 år


Kernestof:

Materialer og litteratur:

Primær litteratur:
Billedkunstbogen E-bog, Katrine Charlotte Busk, Columbus, 2017, kap. 1. 1.a-1.d om henholdsvis komposition farver, lys og Rum.

Sekundær litteratur:
«Ny storstilet udsmykning. Huskmitnavn indtager Espergærde gymnasium” af Henriette Madsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Landskaber i kunsten

Forløbet beskæftiger sig med forskellige aspekter af landskab i kunsten. Vi arbejder dels med kunsthistorisk analyse af værker, der skildrer landskabet og måske mennesket i den, og dels også samtidskunstens spørgsmål som: er naturen bare natur eller kategoriserer vi den og synes noget er mere natur end andet, og kan naturen i kunsten være politik, personlig eller poetisk? Eleverne introduceres til installationskunst.

Faglige mål:
Kendskab til landskabet som tema i kunsthistorien og samtidskunsten
Praktisk kendskab til at gengive landskabet og dele af den (kendskab til teknikker som tegning, installation)
Kendskab til installationskunst
Kendskab til at arbejde med ideudvikling i samtidskunst
Elementær fagterminologi: genren landskabskunst, analyse af maleriets formelle virkemidler.
Kendskab til forskellige natursyn og tanker om, hvorfor vi anser noget natur som finere end andet gennem undersøgelser af Kunstnerens Camilla Berners værker.

Praktiske øvelser bl.a.:
Tegning af træer/træstammer i blæk og med kridt/kul
Installationsværk – en model
Ukrudts-værk med inspiration i Camilla Berners værkproduktion

Teoretiske øvelser:
1. Analysere kunsthistorisk landskabsmaleri
2. Analysere hvilket natursyn der er i Camilla Berners kunstværker
3. Forstå installationskunst ud fra de 4 elementer: objekt, tid, rum, beskuer

Kernestof:
Primære kilder:
• video Understand Installation Art
• Landskabet i malerkunsten, Wolter: Temaer i kunsten
• Hans Fink fortæller om natursyn gennem tiden Kort film på youtube

Sekundære kilder:
• Model til billedanalyse


Kunstværker:
Olafur Eliassonn: The Weather project : https://www.youtube.com/watch?v=kjrKYEEYhTQ
Walterfall af Olafur Eliasson
Ice Watch, Olafur Eliasson, 2014
Green river 1998, Stocholm, 2000, Olafur Eliasson  
Olafur Eliasson – Your rainbow panorama (2011)
Traditionelle landskabsmalerier
Let Nature In : Camilla Berner
Jordforbindelser. Camilla Berner. Under Plov. Ligger Land. Under Himmel. 2018. - YouTube
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kroppen som skulptur

I dette forløb undersøges fremstillingen af kroppen til forskellige tider. Hvad vil
kunstnerne med de kroppe de viser frem, og hvordan kan man se en sammenhæng
mellem kunstværkets udtryk og den samtid, den er en del af?
Der er lagt vægt på 3 dimensionale værker og derfor er der blevet arbejdet med
skulpturelementer som overflade og skygger, kompositioner som åben/lukket, statisk og dynamisk samt skulpturen som abstrakt/figurativ/realistisk.
Forløbet er startet med korte kig på skulptur fra antikken, barokken og renæssancen, og et fokus på et modernistisk værk, som eleverne har arbejdet med i en parafrase (form/tema). Desuden har eleverne arbejdet med queerteori og undersøgt, hvordan de i en mixed-media-skulptur kan eksperimentere med at udfordrer en binær kønsforestilling, og således semiotisk undersøge hverdags-genstande som ikoner og som symboler.

Faglige mål:
Kende til basal fagterminologi
Kendskab til skulpturer af mennesket i kunsthistorien og samtidskunsten
Praktisk kendskab til at gengive mennesket som skulptur (kendskab til ler)
Kendskab til queerteori
Praktisk kendskab til at arbejde med queerteori i forhold til en skulptur i mixed media/objektkunst.


Professionelle værker vi blandt andet har set:
"David", Michelangelo (1501-1504),
"David", Bernini (1623-1624)
”Doryphoros/Spydbæreren” udført af Polyklet ca. 450 f.v.t.
Skulpturer på søjlerne/arkitekturen på Chartres Cathedral, 1145-1194
”Agape”, Aske Kreilgaard, 2022
”Frugtbarhed”, u.å. Svend wiig hansen
“Great Venus de Milo with drawers”, Salvador Dali, 1964
Eksempler på værker af Birgit Jürgenssen

Egne øvelser:
1. Skitseøvelser af Svend Wiig Hansens ”Frugtbarhed”.
2. Parafrase over Svend Wiig Hansens ”Frugtbarhed” i ler.
3. skabe en mixed media(objekt skulptur skulptur inspireret af queerteori.
4. små overflade-eksperimenter i ler.

Teoretiske øvelser:
1. Foretag en analyse af Svend Wiig Hansens skulptur med fokus på det naturalistiske, figurative, abstrakte.
2. Sammenligning af spydbæreren og skulpturer på Chartres Cathedral, samt skulpturerne ”David” af Michelangelo og Bernini.
3. Analyse af Agape af Kreilgaard
Kernestof:
• ”Queerteori” i TAP, s. 213-219
• A brief history of representing of the body in Western sculpture Film. LINK
• Pp (lærerens) hvor der er samlet begreberne åben/lukket/statisk/dynamisk/realistisk/abstrakt/figurativ
• PP (lærerens) hvor begreberne ikon og symbol (semiotik) er forklaret
Sekundær litteratur:
M.S. Rau | One of the most famous sculptures of Salvador Dalí’s renowned oeuvre, this monumental bronze entitled Vénus de Milo aux tiroirs is modeled... | Instagram
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Regn og design – tværfagligt forløb med naturfag

Skybrud og mere nedbør er en realitet, men hvordan kan man udvikle design og byrum med henblik på at bruge vandet som en ressource og omskabe udsatte områder eller vandopsamling til dejlige steder at opholde sig?
Vi går på opdagelse i to forskellige typer område: En lokal have i Espergærde hvor der er arbejdet med at lede regnvandet væk fra kloarken og ind i haven til gavn for dyr og planter. Et område midt på Nørrebro, Superkilen, der er skabt i samarbejde med byens forskellige borgere for at tilgodese de mange forskellige behov til et uderum midt i København.
Eleverne arbejder med analyse af de to uderum som optakt til et forløb, der handler om Lar-løsninger og uderum skabt med henblik på at få unge til at dem.


Kunstnere der bl.a. har været introduceret til:
”Superkilen”, 2012, Super Flex
Pia Klees regnsvandshave
Byrum fra Rotterdam præsenteret i DRs udsendelse

Teoretiske øvelser:
Stedanalyse af byrum/Superkilen
Analyse af vandet som ressource og bæredygtighed i Pias have

Egne øvelser
Skitsere og idégenerering
persona og inspirationsboard
bygge model.

Kernestof:
Byernes mester, blomstrende revolution i Rotterdam, DRTV.
”Byrum – kvalitet til hverdagslivet”. Gehl/Pernille Ehlers (red)

Sekundært:
Design og arkitekturbogen, Katrine Charlotte Busk og Janne Yde, Cloumbus, 2022 side 220+221.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kunst og hverdag


I dette forløb arbejder eleverne med hverdagen som motiv i det hollandske genremaleri, det moderne interiørmaleri og især det abstrakte interiørmaleri. Gennem analyser af professionelle værker og udførelsen af egne værker, arbejder eleverne med at undersøge hverdagen i det abstrakte interiørmaleri samt das unheimliche i videokunst. Vi har kort berørt begrebet Uncanny valley.

Professionelle værker vi har set på:
”Jægerne i sneen”, 1568, Pieter Brughel den ældre
”Et bondebryllup”, 1568, Pieter Brughel den ældre
‘Børnenes Måltid’, ca 1655 Jan Steen
”Mælkepigen”, 1658, Jan Vermeer van Delft
Pigen i køkkenet, Anna Ancher, 1883-1886
Rødt interiør, 1947, Henri Matisse
Kitchen, 2002, Kaspar Bonnen.
”No man is an Island II”, 2004, Jesper Just
”Lasso”,2000, Salla Tykkä
“Teenager Teenager, Sculpture and Performance”, 2011, Sun Yuan og Peng Yu (som stillbillede)
”Object”, 1935, Méret Oppenheim
”Female figure”, 2017, Jordan Wolfson Link: Jordan Wolfson - Female Figure



Kernestof:


1. ”Kunst i teori og praksis”, Jonas Wolter, side 163-168:
2. ”Das unheimliche” s. 64-70 i TAP
3. «Kaspar Bonnen på Aros»: https://www.google.com/search?sca_esv=366df526060d028d&q=kasper+bonnen&tbm=vid&source=lnms&fbs=AEQNm0A6bwEop21ehxKWq5cj-cHa71xbFfcSadNzbFZcGZGoNv6rQ-815yAd7zHL4zeuyEXW79IP0aah1XfuvS8EsOMBJQPaSVFzqiWlBO2VckScumdq-opFSe38dpqxmrDQo3OsFBgKsNke_EeXeM7F3fP1KMSUh8nEmPm2H5ExntVVdE2Dmqo9heIKqr4haiWloz_2CkPD&sa=X&ved=2ahUKEwjwtpPR-NmJAxUbIxAIHRykJI8Q0pQJegQIDxAB&biw=1912&bih=930&dpr=1#fpstate=ive&vld=cid:0cc9558d,vid:YJMPjccCatI,st:0

Sekundært:
”Filmiske virkemidler” | Filmcentralen (følg linket)


Praktiske øvelser:
1. Tag interiørfotografier derhjemme hos dig, og brug inspiration fra Bonnen og Matisse til at arbejde med et abstrakt interiør-værk
2. Find en lokation på Eg og lav korte film-øvelser med udgangspunkt i begrebet das unheimliche (det uhjemlige). Arbejd især med klip, lyd, lokation. Brug gerne ”Lasso” og ”No man is an Island” som inspiration.
3. arbejd med at manipulere fotografier, sådan at et fotografi af et trygt sted ændrer karakter til unheimliche.

Teoretiske øvelser:
• Analyser af Mælkepigen og Anne Ancher Matisse
• Undersøgelse Matisse og Bonnéns abstrakte interiørmaleri og det, som gør dem abstrakte?  
• Hvordan spiller kunstneren i ”Lasso” på det hjemlige? Og hvordan bryder hun med fornemmelser af det trygge hjem? Er det unheimlich?
• Hvilke stemninger er der I “No man is an Island II”? Og med hvilke virkemidler bringes stemningen frem? Og er det unhemlich?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 eksamensprojekt:Trætophus-et stedspecifikt klasser

eksamensprojekt:
Trætophus-et stedspecifikt klasserrum


For at styrke gymnasiets profil med fokus på læring i naturen har Espergærde Gymnasium udskrevet en arkitekturkonkurrence. Målet er at udvikle et designforslag til et alternativt læringsrum for gruppearbejde – et rum placeret i trætoppene, hvor natur og undervisning mødes.

Gennem analyser af professionelle værker, udvikling af inspirationsbaord og egne skitser, arbejder eleverne med at undersøge og eksperimentere med ideer til stedspecifikke trætophuse, der skal opføres i naturområderne rundt om EG. Trætophusets design skal tage hensyn til omgivelserne, og undersøge hvordan materialer og form passer til naturen og omgivelserne, og eleverne vælger at arbejde symbolsk, komplementær eller mimetisk.

Produktkravet er (udover faserne i designprocessen):
En model i korrekt målestoksforhold. Du bygger din model i ”et træ”. Et fotografi af modellen må meget gerne overføres til et billede af træet.



Formål:
At arbejde stedspecifikt: mimetisk, komplementært eller symbolsk
At arbejde med målestoksforhold
At arbejde med designprocessen
At arbejde med idégenerering herunder skitser og modeller
At arbejde med sammenhængen mellem målgruppe, breif, sted, komposition og betydning
At arbejde bygningens komposition jf. begreberne geometriske og organiske former, additivt princip og substraktivt princip.
At arbejde med bygningers betydning
At arbejde med arkitekturanalyse ud fra begreberne: geometrisk, organisk, additiv og substraktiv; mimetisk, komplementært eller symbolsk.


Kernestof:

Vilde hoteller: Sæson 2 – Sverige | Se online her | DRTV

Lærer-PP om arkitekturens 4 kompositionsprincipper; geometrisk, organisk, additiv og substraktiv.

Andersen og Porse. Stedets ånd og fænomenologi. TAP.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer