Holdet 2023 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Y- Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mikkel Zacho Storm
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Vikingetid
Titel 3 Moderne gennembrud (DHO-forløb)
Titel 4 Danmark og Grønland
Titel 5 Folkedrab
Titel 6 Den kolde krig
Titel 7 Teori og metode 1
Titel 8 Antropocæn tid
Titel 9 Det mongolske imperium
Titel 10 Teori og metode 2
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

I første modul får eleverne en kort introduktion til nedslagspunkter i menneskets historie før Romerriget, herunder tidlige civilisationer og landbrugsrevolutionen.

I forløbet arbejder eleverne med Romerriget. De arbejder bl.a. med historiebrug, kildekritik og forskellen på kilder og fremstillinger. Forløbet kan inddeles i republikken Rom fra 509 f.v.t. til 31/27 f.v.t., dernæst kejserdømmet Rom fra 31/27 f.v.t. til 476 e.v.t. og slutteligt Romerrigets fald inkl. opsplitningen af riget og udbredelsen af Kristendommen.
Undervejs udvikler eleverne deres kildekritiske evner og forståelse af historiebrug-begrebet.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling

Materiale:
- Historien om mennesket (afsnit 3) ”Fælden Klapper”. DR-dokumentar.
- Peter Frederiksen (2022) Vores Verdenshistorie 1, Columbus, s. 14-21, 50-76, 81-84
- Dokumentar: "At hævne Cæsar", DR2 (51 min.)
- Den Store Danske: "Konstantin 1. den Store", "Romerrigets historie", "Koncil"
- Edward Gibbon: Det Romerske Riges Forfald og Undergang, 1781
- Peter Ørsted: Det Romerske Imperium - Antikkens Fællesmarked?, 1986
- Peter Fibiger Bang: Imperiets Undergang, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid

Formål og indhold:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i vikingetidens vigtigste udviklingslinjer samt kompetencer i at undersøge perioden fra et erindringshistorisk perspektiv. Forløbet er det andet, eleverne har haft i historie på stx, og derfor har der til dels også været fokus på gentagelse af centrale begreber.
Eleverne har fået bredt kendskab til perioden og kildetyperne (skriftlige/arkæologiske) samt deres fordele og udfordringer. De kan tage stilling til, om det giver mening at kalde perioden for ”vikingetiden” og overveje, hvorfor vikingetiden er så nærværende for os i dag samt hvordan vikingetiden ”bruges”.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på forandringer (eks. teknologi, kristendommens komme osv.) og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspil mellem fortid, nutid og fremtid – mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Kulturer og kulturmøder i Europas historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling

Materiale:
- DR ’Historien om Danmark’, episode 3
- Focus, s. 64-70
- Jeanette Varberg, ”Viking, ran, ild og sværd”
- Dokument ’Om kildekritik’ baseret på Thomsen (2018)
- Dokument ’Om historiebrug’ baseret på Thomsen (2018)
- LEX-artikel: ’Jellingstenene, ca. 935-985’
- LEX-artikel: ’Ringborgene’
- Kilder fra LEX: ’Uddrag af Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo’
- Youtube-video: ’Vikings - Lindisfarne Raid/Attack [Season 1 Official Scene] (1x02)’
Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=JIDtL4KYYtQ
- Kilder til ’Angrebet på Lindisfarne’ fra den angelsaksiske krønike og Alcuin
- Videnskab.dk ”Harald Blåtands ringborge skulle modstå vikingeangreb og sikre kongen en mobil hær”, 19. juli 2018
- Lundt Hansen, A. (2018) Sølv, blod og kongemagt. Bag om vikingemyten, Gyldendal. S. 13-18
- Matsen, B. & Petersen, O. B. (2006) ”Vikingetogterne” og ”Byggesten i den nationale identitet” i Vikinger: indsigt og udsyn, Systime. S. 25-33 + 129-138
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Moderne gennembrud (DHO-forløb)

I DHO-forløbet om det moderne gennembrud med fokus på udviklingen i Danmark gennem 1800-tallet og de afgørende forandringer i i slutningen af århundrede, fokuseres der på livet på landet for de fattige, tyendet, landarbejdere, husmænd, gårdmændene og i mindre grad på godsejerne.
Vi ser på landbruget som økonomisk lokomotiv for den økonomiske udvikling på landet, kornsalgsperioden, andelsperioden, på "gårdmændenes århundrede", højskolebevægelsen og andre græsrodsbevægelser på landet - herunder også husmandsbevægelsen. Vi berører kort udvandringen til Amerika og kigger på baggrunden for de økonomiske forbedringer som kun langsomt kom de lavere sociale på landet til gode.

Sideløbende med en begyndende fremgang for de laveste sociale lag på landet foregår en industrialiserings- og urbaniseringsproces. Vi ser på, hvilke forudsætninger der skal være til stede for, at en industrialisering kan finde sted. Vi kigger i denne forbindelse også på de nye klasser, der opstår - industriborgerskabet og arbejderklassen.

I den sidste del af forløbet ser vi nærmere på køn og familieformer, herunder borgerskabets, hvor vi er på ekskursion og se Nationalmuseets Klunkehjem. Vi belyser også her kvindesagen og sædelighedsfejden.

Undervejs i forløbet er der indlagt moduler, der skal forberede eleverne på at skrive DHO. Her handler det særligt om begrebsparret diakron/synkron samt øvelse i litteratursøgning.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på forandringer (eks. teknologi, kristendommens komme osv.) og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspil mellem fortid, nutid og fremtid – mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske ideologier
- Politiske og sociale revolutioner

Materiale:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sociale-klasser-i-landbruget-i-1800-tallet
- Ebbe Kühle (1994) Danmark – Historie – Samfund, s. 84-112, 116-118
- Anne Løkke & Anette Faye Jakobsen (1997) Familieliv i Danmark, s. 68-72, 80-85, 161-165
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/breve-fra-niels-kristensen-1886-1906
- Dokumentar: ”1800-tallet på vrangen: Revolutionsdrømme, realisme og dobbeltmoral, 1880-1890” (38 min.)
- Dagbog af Henrik Scharling (f. 1836): "En mands erindringer om sin hustru og sin datter (1868-1894)"
- Rangvid, M., Benoni, T., Christensen, T. S., Larsen, A. Ø. og Maintz, J. (2019) Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx, Systime, s. 39-41, 59-61, 69
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/engle-georg-brandes-svar-til-elisabeth-grundtvig-juli-1887
- https://danmarkshistori-en.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark og Grønland

Formål og indhold:
Forløbets første moduler tager udgangspunkt i en historiebrugsdidaktik, hvor det vigtige er, hvordan fortiden huskes med fokus på erindringshistorie. Herefter fokuseres der på at forstå grundlæggende forandringer og kunne redegøre for tiden fra Grønland blev et amt og frem til i dag.
I dette forløb belyses særligt den specifikke afkoloniseringsproces mellem Danmark og Grønland sammenlignet og de efterfølgende former for samfundsorganiseringer/styreformer i Grønland. Derudover belyses national identitet og forskellige drivkræfter for forandring, herunder økonomiske og sociale.

Forløbets omdrejningspunkter er:
- Relationen mellem Danmark og Grønland med fokus på national identitet, erindringspolitik mm.
- ”Afkolonisering” af Grønland i 1953 og den efterfølgende udvikling fra til i dag.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhængen mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale
- Iversen K. & Pedersen, U. N. (2021) Danmarks historie. Mellem erindring og glemsel, s. 10-12, 16, 45-46, 53 (findes som samlet dokument i Lectio, sammensat af MZ)
- Færk, W. (2016) Undskyld?, s. 48-53, 59-64 (findes i to pdf’er i Lectio)
- LEX: ’Grønlands historie’ https://danmarkshistorien.lex.dk/Gr%C3%B8nlands_historie
- Levende Grønland: ’National identitet’ https://www.levendegronland.dk/da/historie/national-identitet/
- LEX: ’Grønlands afkolonisering’ https://danmarkshistorien.lex.dk/Gr%C3%B8nlands_afkolonisering,_1945-1954
- Genstart: Barn af et eksperiment (26:48 min.) https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2021/barn-af-et-eksperiment-11802150240
- Kampen om historien (28:22 min.) https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-selvstyre-og-selvstaendighed_312965
- Dokumentaren "Sumé - lyden af en revolution"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrab

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne viden om folkedrabet i Rwanda samt Holocaust. Eleverne får redskaber til at forstå og skelne mellem forskellige forklaringer på baggrunden for folkedrabet i Rwanda, herunder inddelingen i hutuer og tutsier og kolonialismens rolle. Eleverne får indblik i de kampe og dynamikker, der udspillede sig i Rwanda både under kolonimagten Belgien og som selvstændig stat.
- Eleverne får indsigt i historisk forandring og styrket evne til at forstå andre kulturer
- Eleverne opnår viden og kundskaber om centrale begivenheder og udviklingslinjer i verdens historie og indsigt i andre kultu-rer
- Forløbet videreudvikler elevernes historiske viden, kundskaber og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den nationale (Rwandas) og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer i verdens historie
- hovedlinjer i verdens historie (1900-tallet)
- globale konflikter
- menneskerettigheder i et globalt perspektiv
- holocaust og andre folkedrab
- historiefaglige teorier og metoder
- erindringshistorie
- folkedrabets 10 stadier, G. Stanton

Materiale
- Severin, M. (2021) Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund. S. 39-47 + 57-63 + 72-76
- DR (2024) ”Folkemordet i Rwanda”, en del af serien I magtens korridorer, sæson 1, episode 3. 58 min.
- Frederiksen, P. (2001) ”Fascisme og nazisme” i Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945, Systime. S. 233-244
- Smith, T. (1996) Nazisme – og nynazisme, Munksgaard. S. 22-24
- Dokument: ”De 3 faser i Holocaust”. Sammenfatningen er baseret på s. 25-50 i ”Vejen til Auschwitz. Det nazistiske Tysklands mord på Europas jøder” af Karl Christian Lammers, Gyldendal Uddannelse, 1999.
- Thuge, S. (2007) ”Historie” i Brudholm, T. (red.) Efter folkedrabet. En flerfaglig undervisningsbog. DIIS. S. 82-93
- Folkedrab.dk, ”Stanton: Folkedrab som stadier”
Kilde: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den kolde krig

Formål og indhold:
Formålet med forløbet er at opnå viden om ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Eleverne skal opnå indsigt i optakten til og indledningen på den kolde krig samt den danske situation i 1950’erne med særligt fokus på relationen til Grønland. Dernæst skal eleverne opnå viden om Cubakrisens og Vietnamkrigens rolle og hændelsesforløb under den kolde krig, samt den grundlæggende struktur i den kolde krig, herunder DDR og Østblokken. Til sidst i forløbet skal eleverne arbejde med murens fald, herunder periodiseringsprincipper, samt reflektere over forbindelsen mellem den kolde krig og den nutidige verdenssituation.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie efter år 1900
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og –formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Teori og metode 1

I dette forløb er formålet, at eleverne kan besvare spørgsmålet: Hvad er teori og metode i historiefaget?

I første del af forløbet er eleverne på ekskursion til CPH-DOX, hvor de ser dokumentaren "Mr. Nobody Against Putin" og hører et tilhørende oplæg med historiker Morten Lassen.

Der arbejdes herefter grundlæggende med en skelnen mellem historiefaglige indholdsbegreber og metodiske vidensbegreber. Af metodiske vidensbegreber er fx historiebrug, erindringshistorie, videnskabsteori samt grundfortællinger og modfortællinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Antropocæn tid

Formål og indhold:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med ’antropocæn tid’ som historiefagligt nøgleord og historisk periode. Forløbet bevæger sig fra dansk og engelsk industrialisering hen over udviklingen af forbrugerisme i særligt USA, men også Danmark. Herefter arbejder eleverne med klimabevidsthed og protest samt klima på den internationale dagsorden.
Gennem forløbet arbejder eleverne bl.a. med fokus på natursynsbegreber, og hvordan teknologiudvikling, forbrugerkultur og bæredygtighed hænger sammen.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Globalisering

Materiale
Klima og bæredygtighed: s. 8-28, 41-77, 82-83, 86-95, 112-117
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det mongolske imperium

Formål og indhold:
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i det mongolske riges opkomst, udvikling og fald. Indledningsvist arbejder eleverne med fokus på Temüdjin, senere kendt som Djengis Khan, der kan siges at have samlet og stiftet det mongolske rige først. Herefter arbejder eleverne med de fire khanater og den geografiske samt kulturelle opdeling af det mongolske rige efter Djengis Khans død. Efterfølgende skal eleverne anvende en kritisk tilgang til at analysere eksempler på historiebrug i relation til Marco Polo og Khubilai Khan, samt kunne redegøre for nomadisk kultur og Silkevejens betydning for det mongolske rige og diskutere tidlig globalisering. Slutteligt diskuteres det mongolske riges spor i eftertiden og erindringspolitiske ang. riget.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling

Materiale
- OER Project: ‘Document 1’, ‘Document 2’ og ‘Document 6’
Kilde: https://www.oerproject.com/OER-Materials/OER-Media/HTML-Articles/Origins/Unit6/Primary-Sources-Mongol-Collection
- OER-Project: ‘Written in the Stars: Secrets of the Mongol Empire’
- OER-commons: ‘Pax Mongolica’
Kilde: https://oercommons.org/courseware/lesson/87810/student/?section=1
- Youtube-video: ‘Wait for It…The Mongols! Crash Course World History #17’
Kilde: https://www.oerproject.com/OER-Materials/OER-Media/Videos/WHP-1200/Unit2/Wait-for-It-The-Mongols-Crash-Course-World-History-17
- DW Documentary: ‘Mongolia: Rise and fall of an empire’
Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=NRipDEuuiyg
- Elev-fremsøgt materiale om de fire khanater
- TED-Ed: ‘The rise and fall of the Mongol Empire – Anne F. Broadbridge’
Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=wUVvTqvjUaM
- TV-serie: Marco Polo. Netflix (00:00-09:40) + (34:07-36:13)
- LEX-artikel: ‘Marco Polo’
- LEX-artikel: ‘Yuandynastiet’
- LEX-artikel: ‘Khubilai Khan”
- LEX-artikel: ‘Silkevejen’
- Nationalmuseet: ‘Med Haslund på ekspedition i Mongoliet’
Kilde: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/historisk-viden/verden/mongoliet/Med_Haslund_i_Mongoliet.pdf
- Dagbladet Information, Fransk museum må ikke nævne Djengis Khan: Kinesisk censur er blot seneste skvulp i kulturkrig, skrevet af Lone Nikolajsen, 16. oktober 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Teori og metode 2

I dette andet forløb om teori og metode er formålet, at eleverne øver deres kompetencer i at analysere historiefagligt ved hjælp af kildekritik samt diverse metodiske vidensbegreber.

Der fokuseres på historiens genstandsfelter og evner inden for kildeanalyse, såsom refleksioner over forskellige kildetyper og opstilling af problemstillinger. Desuden arbejdes der med begrebsparrene til at identificere og analysere historiske forandringer, aktør og struktur samt brud og kontinuitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

I forløbet arbejder eleverne med centralt indhold fra forløbene, som de har været igennem i 1g, 2g og 3g. Der er løbende et repeterende aspekt i form af lektier og arbejde med allerede kendt historiefagligt indhold i modulet. Samtidig indsættes disse forløb løbende i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud og kontinuitet. Dette gælder både for det enkelte forløb og for forløbenes forskelle og ligheder i tid og indhold. Forløbet sluttes af med særligt fokus på periodiseringsprincipper og kronologi under inddragelse af alle forløbene.

Undervejs udfører eleverne desuden en skriftlig prøve med blyant og viskelæder samt en skriftlig aflevering med udgangspunkt i et autentisk eksamenssæt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer