Holdet 2025 sa/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Y- Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Ulrik Søberg Scheele
Hold 2025 sa/c (1c sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske partier og ideologier
Titel 2 Demokrati og rettigheder
Titel 3 Identitetsdannelse og socialisering
Titel 4 Økonomi og velfærd

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske partier og ideologier

Indhold og faglig progression:
Forløbet udgør årets første og længste faglige enhed og introducerer eleverne til den politiske disciplin i samfundsfag. Med afsæt i det konkrete kommunalvalg den 18. november 2025 kortlægger eleverne de danske partier, deres placering på den politiske højre-venstre-akse og på det todimensionale politiske kompas (fordeling og værdipolitik). Herigennem opnår eleverne forståelse for partiernes indbyrdes forskelle og dynamikkerne i dansk vælgeradfærd, herunder begreberne kernevælger, marginalvælger og issue-voter.
Den faglige progression løber fra de klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) via deres moderne ideologiske forgreninger til en bredere forståelse for politisk kommunikation og argumentation. De seks forgreninger – socialdemokratisme, socialliberalisme, neoliberalisme, socialkonservatisme/nationalkonservatisme og grøn ideologi – anvendes som analytiske redskaber til at forstå aktuelle partier og politikere. Forløbet afsluttes med en introduktion til populisme og identitetspolitik som nutidige politiske fænomener.

Centrale begreber:
Kernevælger, marginalvælger, issue-voter, vælgervandring, politisk kompas, liberalisme, konservatisme, socialisme, socialdemokratisme, socialliberalisme, neoliberalisme, nationalkonservatisme, grøn ideologi, populisme, identitetspolitik.

Arbejdsformer og aktiviteter:
Forløbet er bygget op om et større simuleret valgkampsprojekt, hvor eleverne i grupper tilknyttes et politisk parti og skal udforme valgplakater, politiske taler og en kampagnevideo. Projektet kulminerer i en paneldebat, hvor eleverne forsvarer og diskuterer politiske standpunkter på tværs af de ideologiske forgreninger. Cases med aktuelle politiske problemstillinger – bl.a. tryghedsvalget 2022, kommunalvalget 2025 og borgmesterkonflikterne i Helsingør og Middelfart – bruges som udgangspunkt for argumentationsøvelser. Eleverne arbejder løbende med individuelt skriftligt skriv i timerne i form af korte analyser og begrebsforklaringer.

Tilknytning til kernestof og faglige mål:
Forløbet dækker kernestoffets politiske del: politiske partier i Danmark og politiske ideologier samt politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Eleverne træner evnen til at anvende faglige begreber, formulere og argumentere for egne synspunkter og indgå i faglig dialog.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati og rettigheder

Indhold og faglig progression:
Forløbet sætter fokus på demokratiets grundlæggende betingelser, former og udfordringer. Med udgangspunkt i Robert A. Dahls demokratiteori kortlægger eleverne, hvad der kendetegner et demokrati, og skelner systematisk mellem direkte og indirekte (repræsentativt) demokrati samt konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Styreformer som autokrati og teokrati behandles komparativt med demokratiet, og eleverne arbejder med aktuelle eksempler fra bl.a. Venezuela og Iran for at kvalificere diskussionen om demokratisk konsolidering og forfald.
Forløbet bevæger sig videre til de institutionelle rammer for det danske demokrati: parlamentarisme, konstitutionelt monarki og magtens tredeling. Eastons politiske systemmodel introduceres som analyseværktøj til at forstå det politiske systems inputs, outputs og feedback-loops. Forløbet afsluttes med en grundig behandling af valgsystemer – forholdstalsvalg over for flertalsvalg i enkeltmandskredse – og fænomenet gerrymandering, belyst gennem konkrete eksempler fra USA (Texas og Californien). Det amerikanske demokrati tjener som en rød tråd, der konkretiserer temaet "demokratisk forfald" og aktualiserer spørgsmålet om, hvad demokrati kræver for at fungere.

Centrale begreber:
Direkte og indirekte demokrati, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, autokrati, teokrati, parlamentarisme, konstitutionelt monarki, magtens tredeling, Eastons politiske model, forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, gerrymandering, demokratisk forfald.

Arbejdsformer og aktiviteter:
Forløbet kombinerer læreroplæg med elevaktiverende forløb. Eleverne forbereder og fremlægger mini-præsentationer om magtens tredeling og Eastons model. Et rollespil om gerrymandering giver eleverne hands-on erfaring med, hvordan manipulerede valgdistrikter påvirker demokratiske valg. En løbende klassedialog om spørgsmålet "Er USA stadig et demokrati?" fungerer som den overordnede faglige ramme for forløbet og træner elevernes evne til at diskutere og argumentere på taksonomisk niveau.

Tilknytning til kernestof og faglige mål:
Forløbet dækker kernestoffets politiske del: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng samt politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling. Eleverne træner at undersøge aktuelle politiske beslutninger og at behandle problemstillinger i samspil med internationale perspektiver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse og socialisering

Indhold og faglig progression:
Forløbet introducerer eleverne til fagets sociologiske disciplin med fokus på, hvordan individer formes af og interagerer med samfundet. Udgangspunktet er identitet som socialt og kulturelt fænomen i det senmoderne samfund. Eleverne arbejder med socialisering i dens mange former (primær, sekundær, tertiær og dobbeltsocialisering) samt med normer – formelle og uformelle – og de sanktioner, der knytter sig til normoverskridelse.
Den faglige progression fører fra socialiseringsbegrebet til en undersøgelse af sociale roller og kønsroller, herunder den analytiske skelnen mellem biologisk og socialt køn. Herfra udvides perspektivet til en mere strukturel behandling af ligestilling og ulighed: vertikal og horisontal kønsopdeling på arbejdsmarkedet, realindkomst samt de tre ligestillingsbegreber – formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Forløbet rundes af med begreberne social mobilitet, social arv, kulturel kapital og habitus (Bourdieu), der forbinder det sociologiske perspektiv med en bredere forståelse af ulighed og marginalisering i det danske samfund.

Centrale begreber:
Socialisering (primær, sekundær, tertiær, dobbelt), normer (formelle og uformelle), sanktioner, sociale roller, kønsroller, biologisk og socialt køn, vertikal og horisontal kønsopdeling, realindkomst, formel lighed, chancelighed, resultatlighed, social mobilitet, social arv, kulturel kapital, habitus, ulighed, marginalisering.

Arbejdsformer og aktiviteter:
Forløbet benytter en bred vifte af elevaktiverende metoder. En "bryd-en-norm"-opgave giver eleverne en kropslig og refleksiv erfaring med normbegrebet. Eleverne undersøger statistik om kønsulighed og realindkomst og formulerer selv analytiske spørgsmål til datasæt, hvilket træner den kvantitative metode. Et eksperiment med AI og kønsstereotyper – hvor eleverne tester, om sprogmodeller reproducerer kønsforestillinger ved oversættelse – bruges til at konkretisere begreberne normer og kønsroller i en digital samtidscontekst. Individuelle skriveøvelser, pararbejde og klassebaserede meningsbånd understøtter elevernes faglige formidling og argumentation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærd

Indhold og faglig progression:
Forløbet introducerer eleverne til fagets økonomiske disciplin med fokus på markedet, det makroøkonomiske kredsløb og det danske velfærdssamfund. Udgangspunktet er en grundlæggende forståelse for markedsøkonomiens mekanismer: hvad et marked er, hvordan prisdannelse sker via udbud og efterspørgsel, og hvad en markedsligevægt indebærer. Udbud- og efterspørgselskurvernes forskydning behandles konkret med cases fra elevernes hverdag.
Herefter zoomer forløbet ud til det makroøkonomiske niveau og gennemgår det økonomiske kredsløb med dets aktører – husholdninger, virksomheder, stat og udland – og de indbyrdes pengestrømme. Skat, indkomst og topskat behandles med udgangspunkt i Danmarks Statistiks data, herunder den empirisk påviste sammenhæng med kønsmæssig ulighed i topskattebetalingen. Forløbet afsluttes med en komparativ gennemgang af de tre velfærdsmodeller – den universelle, den residuale og den korporative – og en diskussion af, hvilke ideologiske argumenter der taler for og imod hver model, med inddragelse af velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund).

Centrale begreber:
Marked, udbud, efterspørgsel, markedsligevægt, det økonomiske kredsløb, husholdninger, virksomheder, stat, udland, indkomst, skat, topskat, velfærdsmodel (universel, residual, korporativ), velfærdstrekanten, stat, marked og civilsamfund.

Arbejdsformer og aktiviteter:
Eleverne arbejder med kvantitative data fra Danmarks Statistik og øver sig i at aflæse og fortolke tabeller og figurer. Det økonomiske kredsløb anvendes som analytisk model til at simulere og diskutere effekterne af konkrete politiske beslutninger (f.eks. skatteændringer, rentejusteringer og eksportfald). Velfærdsmodellerne kobles til de politiske ideologier fra forløb 1, så eleverne kan se den tværgående forbindelse i faget. Pararbejde med gensidig undervisning og klassebaserede diskussioner understøtter forståelsen.

Tilknytning til kernestof og faglige mål:
Forløbet dækker kernestoffets økonomiske del: velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund, samt det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. Eleverne træner at undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet og at formidle indholdet i modeller, tabeller og diagrammer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer