Holdet 2022 HI/g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Vejlefjordskolen
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/g (1g HI, 2g HI, 3g HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro + Romerriget - Pax Romanum
Titel 2 Det Kinesiske Kejserrige
Titel 3 Renæssance, reformation og rejser
Titel 4 Danmark i 1800-tallet (+DHO-forløb)
Titel 5 Oplysningstanker, revolutioner og imperialisme
Titel 6 Ideologiernes kamp og folkemord
Titel 7 Israel-Palæstina konflikten
Titel 8 Menneskerettigheder og kampe for ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro + Romerriget - Pax Romanum

FAGLIGE MÅL:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie med udgangspunkt i Romerrigets udvikling.

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur, natur og samfund med særlig fokus på udviklingen af - og brugen af den romerske krigerkultur.

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. Ved både analyse af samtidige kilder og dokumentarer om emnet med fokus på tolkning og sammenligninger mellem forskellig fremstillinger af emner under Romerrigets historie.

- Træning i at demonstrere viden om fagets identitet (introforløb) og metoder.

- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt i oplæg om forskellige delemner inden for Romerrigets historie.

KERNESTOF:

- Hovelinjer i Europas historie fra antikken...

- Forandringer i levevilkår, produktion og teknologi gennem Romerrigets historie med fokus eks. på landbrugets omlægning grundet øget krigsførelse og indførelse af større godser.

- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer med fokus på den romerske republik og det senere kejserdømme.

- Regionale konflikter i forbindelse med Romerrigets ekspansion.

- Historiefaglig teorier og metoder - præsenteret bl.a. i introforløbet.

TIDSMÆSSIG AFGRÆNSNING:
Dette forløb har hovedvægt på tiden før 500.

BAGGRUNDSMATERIALE:
- Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie 1 - De ældste tider", Columbus 2019, s. 50 - 84

KILDER:
- Dokumentar: Hardy, Eamon (producer) - Antikkens verden 5 – Dydens republik, BBC 2010  "Dydens republik"  (uddrag: 8:24 - 22:00) (CFU)

- "Ciceros valgkamp" fra fra Bryld, Carl Johan: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv." Systime - Ibog  

- Dokumentar: Anthony Geffen (producer) ”Den romerske hær”, National Geographic 2010 (uddrag 00:00 – 28:00) CFU

-Josefus om Roms krigsførelse"  fra Carl Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv." Systime - Ibog

- Kejser Augustus: "Mine bedrifter" og (hans statue) fra Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie 1 - De ældste tider", Columbus 2019, s. 69
-Dokumentar: Anthony Geffen (producer) ”Kristendommen”, National Geographic 2010 CFU

- Hvem kunne tro dette? - Hieronymus, ca. 406 e.kr. fra Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie 1 - De ældste tider", Columbus, i-bog

- Asterix og Obelix, Byplanlæggeren (2014) Fokus på historiebrug.


Skønsmæssigt sideantal - Baggrundsmateriale:?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Romerrigets historie - Redegørende præsentation 22-11-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det Kinesiske Kejserrige

OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER:

Hvordan opstod det Kinesiske Kejserrige?
Hvordan legitimerede Kejseren sin magt?
Hvilke idealer var gældende i samfundet?
Hvilken betydning fik Konfutzes tanker?
Hvordan forholdt Kina sig til omverdenen?
Hvordan kom det dynastiske cirkel til udtryk?
Hvordan var forholdet mellem kønnene i det kejserlige Kina?
Hvorfor fik europæerne minimal indflydelse - og hvilken indflydelse fik de?
Hvad kendetegnede de teknologiske og videnskabelige fremskridt i det kejserlige Kina?


FAGLIGE MÅL:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - her med fokus på Det Kinesiske Kejserrige fra 500 f.v.t. - 1600

̶ Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling med fokus på Kinas interaktion med omkringliggende folk.

̶ Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne med fokus på, hvordan det kinesiske Kejserrige opstod og organiserede samfundet, ensrettede kulturen og sikrede befolkningens overlevelse gennem etablering af landbrug ved floden.

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

BAGGRUNDSMATERIALE:

Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie", Columbus 2019, s.154-181

KILDER:
- DOKUMENTAR – KINAS FØRSTE KEJSER – National Geographic 2016.  https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=221612272200

- Konfutse om forholdet mellem lærer og elev - Kilde 33 i Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie", Columbus 2019, s. 159

- Song Ruozhao om kvindens rolle ca. år 800 - fra Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie", Columbus 2019, s. 170

- Artikel; "Jeg kunne ikke gå et halvt år" af Christina Boutrup, Berlinske Tidende 30. september 2006, https://www.berlingske.dk/kultur/jeg-kunne-ikke-gaai-et-halvt-aar (Besøgt d. 18.4. 23) (Meget overfladisk gennemgået)

- Perspektivering - skønhedsidealer - Explainer: "Sådan smadrer paraffin-olie kroppen", DR 2023 - https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-saadan-smadrer-paraffinolie-kroppen_367991 (Besøgt d. 18.4.23)

- Marco Polos beretning fra Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie", Columbus 2019, s. 175

- DOKUMENTAR: MING-DYNASTIET:
https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321607202000

- Perspektivering - fokus på historiebrug: Disneyfilmen - Mulan.

Skønsmæssigt sideantal - Baggrundsmateriale: 22 sider Kilder: 13 sider = i alt 35 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Det kejserlige Kina - Mingdynastiet 21-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Renæssance, reformation og rejser

PROBLEMSTILLINGER:

Hvordan definerer man begrebet Renæssance?
Hvorfor blev Norditalien Europas kulturelle centrum?
Hvordan kom det nye syn på mennesket og dets evner til udtryk eksempelvis i litteraturen og kunsten?
Hvilke tanker om verden og indretningen af samfundet opstod eks. republikanismen?
Hvad kendetegner humanismen?
Hvorfor så humanisterne antikken som et kulturelt højdepunkt?
Hvordan fandt man frem til det heliocentriske verdensbillede?
Hvorfor var kirken mod det nye verdensbillede?
Hvilken betydning fik bogtrykkerkunsten for formidlingen af viden?
På hvilke måder var flere humanister utilfredse med kirken?
Hvad var Luthers formål med de 95 teser og hans kritik af Romerkirken?
Hvad skete der under reformationen?
Hvilke konsekvenser fik reformationen?

MANGLER OPDAGELSERNE

FAGLIGE MÅL:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie med fokus på udviklingen af det "åndelige" Europa og opdagelsen af den nye verden.

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - Med fokus på, hvordan den lokale eller regionale udvikling i de italienske bystater får stor betydning for tankestrømningerne ikke mindst i resten af Europa.

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ( COLUMBUS)

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag - med fokus på et fællesfagligt emne om Martin Luthers reformation - årsager, indhold og konsekvenser i samarbejde med Religion C.

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder med fokus på analyse af samtidige kilder og professionelle fortolkninger.

KERNESTOF
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-regionale konflikter
-politiske og sociale revolutioner
-globalisering (den tidlige)
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige metoder

I forhold til spredning i tid, så har forløbet hovedvægt på tiden mellem ca. 500 - ca. 1500.

BAGGRUNDSMATERIALE

Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 1 - ", Columbus 2019, s. 216 - 246
Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 2 - Brydningstid", Columbus 2019, s. 15 -40

KILDER:
- Giovanni Ruccelai – Den guddommelige nåde, 1464 fra Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - fra oldtid til enevældens samfund", Systime 2008, s.

- Forskellige udvalgte illustrationer af menneskekroppen tegnet af Leonardo da Vinci, Fra Carl Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" Systime - Ibog

- Martin Luther om Bondeoprøret fra Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 1 - ", Columbus 2019, s. 242

- Animation: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? Folkeuniversitetet 2015 - https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc&t=6s

- Artikel: Reformationens moderne betydning af Morten Fink-Jensen fra Danmarkshistorien.dk - https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/reformationens-moderne-betydning/ 2020 - (besøgsdato 14/6 2022)

- Dokumentar: Liv i Renæssancen - Maren Spliids: De satans kvinder (4:6) – Vært og tilrettelægger: Liv Helle Thomsen Fra 25:23 - : Med fokus på hekseprocesser i reformationen.http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030903152150

- Dokumentar: ”Heksehysteri – Dokumentationen” af Ricarda Schlosshan og Heike Schmidt – ZDF HD 2014 00:19 - 50:00 - CFU

- Processen mod Johannes Junius - fra "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime 2000, s. 202 - 204

- Johannes Junius' afskedsbrev fra "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime 2000, s. 204-207.

- Marco Polos beretning 1349 fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 2 - Brydningstid, Columbus 2019, s. 19

- "Manuel I´s brev til Ferdinand og Isabella 1499" fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 2 - Brydningstid, Columbus 2019, s. 28

- "Columbus om mødet med det fremmede 1493" fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 2 - Brydningstid, Columbus 2019, s. 36

- Dokumentar – Paolo Santoni (producer) "Christopher Columbus", Agatfilm & Cie 2012 (CFU)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Columbus og det nye land 07-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmark i 1800-tallet (+DHO-forløb)

Forløbet startede med DHO - undervisning, hvor vi var omkring følgende gennembrud: Det naturvidenskabelige - og tekniske gennembrud, Det urbane gennembrud, Det politiske og sociale gennembrud, det kønspolitiske gennembrud.

I efteråret fortsatte vi med fokus på demokratiets udvikling, Anden Slesvigske krig og genforeningen 1920 med inddragelse af erindringshistoriske begreber og teorier. Eks. ved analyse af mindebegivenheder for "Genforeningen".

FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie med fokus på både de ovennævnte gennembrud, demokrati, krig og genforening.

- redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale og europæiske udvikling. Eks. i forhold til demokratiske udviklings betydning for Anden Slesvigske Krig.

- skelne mellem forskellige typer af samfundsmæssige forklaringer med fokus på årsagsforklaringer til indførelsen af det konstitutionelle demokrati.

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og (fremtid) ved brug af de erindringshistoriske teorier og metoder.

- anvende en metodisk - kritisk tilgang til at udvælge og analysere historiske materiale både skriftligt i DHO og i undervisningen, hvor der også har været fokus på eksempler på brug af historie.

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt både i DHO og  generelt i undervisningen.

- behandle konkrete problemstillinger i samspil med Dansk under DHO - forløbet.

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder bl.a. i det mundtlige forsvar af DHO'en.

KERNESTOF:

- Hovedlinjer i Danmarks historie fra ca. 1850 - 1920.

- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - den teknologiske udviklingen i det naturvidenskabelige og tekniske gennembrud, samt fokus på urbaniseringens betydning for levevilkårene i byerne.

- Eksempel på forskellige styreformer  - fra enevælde til konstitutionelt monarki. Helstatens komplekse størrelse m.v.

- Danmarks stats - og nationsdannelse - omstrukturering af den danske stat efter indførelsen af det konstitutionelle demokrati samt udviklingen efter tabet af Slesvig og Holsten frem til genforeningen i 1920.

- regionale konflikter og samarbejdsrelationer . Første og Anden Slesvigske krig - årsager og konsekvenser.

- politiske og sociale revolutioner - Den politiske omvæltning med indførelsen af Junigrundloven.

- demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv - Indførelsen af konstitutionelt demokrati og fokus på udviklingen frem mod særligt kvindernes stemmeret i 1915.

- historiefaglige teorier og metoder - Fokus på de erindringshistoriske teorier i forhold til, hvordan vi husker Anden Slesvigske Krig og analyse af senere mindebegivenheder.

TIDSMÆSSIG - og GEOGRAFISK SPREDNING:
I forhold til spredning i tid, så har dette forløb hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 - 1900 og i forhold til spredning i geografi, så tager dette forløb udgangspunkt i Danmarks historie.

DHO:

BAGGRUNDSMATERIALE:

- Introfilm: Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888
- Skyggebjerg, Louise Karlskov: Industrilandet Danmark fra 1888 Danmarkshistorien.dk og Århus Universitet 2019 (Besøgt 2.5.2022)
- Dokumentar: Tilrettelægger Liv Thomsen: “Dengang vi var bønder - Husmændene 1880 - 1930, DR Kultur 2018 (CFU)
- Instruktør Jørgen Pedersen m.fl. “Plads til alle - Fra baggård til beton” 5. del. https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2622906504/plads-til-os-alle---fra-baggard-til-beton 1998, 5:00 - 18:00
- Tilrettelægger: Mette Knudsen: Dokumentar: "Vejen er lang - om kvindebevægelsens historie" 2015 - 5 min
(Husk brug bibliotekslogin)

KILDER:

- “Dampmaskinen” 1839 - fra Hyldtoft, Ole m.fl.: ”Det industrielle Danmark 1840 – 1914”, Systime 1981 s.122 -123. (Drev - DHO elev)
- “De første lysanlæg” fra Hyldtoft, Ole m.fl.: ”Det industrielle Danmark 1840 – 1914”, Systime 1981 s. 132-133 (Drev - DHO elev)
- “En Husmands erindringer (1870 - 1910) - fra Løkke, Anne m.fl.: Familieliv i Danmark 1550 til år 2000, Systime 2000, s. 189-191 (Drev - DHO elev)
- “Ægteskabet”  fra Hyldtoft, Ole m.fl.: ”Det industrielle Danmark 1840 – 1914”, Systime 1981 s 303 -309 (Drev - DHO elev)
- “Provinskøbstadsarbejderes husholdningsregnskaber 1909 - fra Hyldtoft, Ole m.fl.: ”Det industrielle Danmark 1840 – 1914”, Systime 1981 s.323 (Drev - DHO elev)
- Rasmussen, Anders Moe: Religionskritikkens pionerer banede vejen for vore dages nyateister, Videnskab.dk, 10. januar 2016. (Besøgt 2.5.2022) (Drev - DHO elev)
- Petersen, Michael Brixtofte: I 1800-tallet bliver religionskritik til samfundskritik Religion.dk (udgivet af Kristelig Dagblad) 20. januar 2016 (Besøgt 2.5 2022)  (Drev - DHO elev)
- "Kvindemødet i 1895" satiretegning i Blæksprutten, 1895  og sang fra Danmarkshistorien.dk og Århus Universitet. (Besøgt 2.5.2022) (Drev - DHO elev)

DEMOKRATI, KRIG og GENFORENING - (Efterår/Vinter 23/24)

BAGGRUNDSMATERIALE:

Kristian Iversen m.fl.: "Danmarks historie - Mellem erindring og glemsel", Columbus 2020, s. 10 - 20 ( Kap 1: Erindringshistorie - en teoretisk ramme) ; 98 -117 ( Kap 4: 1864 og Genforeningen - Hvor går grænsen)  og 120- 125 (Mindebegivenheder 1864)

  
KILDER:
-  Dokumentar: "Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten", Danmarks Radio 2017. https://www.dr.dk/tv/se/historien-om-danmark/historien-om-danmark-3/historien-om-danmark-2. 00 - 32:00
- Udviklingen i Danmarks demokrati? http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering/?no_cache=1&cHash=66e2a565743b7ba099ee42c4a3dab04
- Kildetekst: "I har nok ikke gjort jeres pligt" 1864.
- Sang: Lars Lilholt: ”Danmarks killing fields”: https://www.youtube.com/watch?v=OBDK50sKELY
- Jesper Vind: "Interview med historiker Rasmus Glenthøj", uddrag fra Weekendavisen 4. april 2014. Her fra Kristian Iversen m.fl.: "Danmarks historie - Mellem erindring og glemsel", Columbus 2015, s. 92 - 93.
- Dorthe Gad Thuemoes (producent) - "Grænseland - Dansk eller tysk?", Danmarks Radio 2020https://www.dr.dk/drtv/se/graenseland_-dansk-eller-tysk_184763 00:00 - 00:59 (Besøgt 22.6.2022)
- Afstemningsplakater udvalgte fra Rigsarkivets hjemmeside: https://kilderne.dk/genforeningen/  - Se evt. googledokument: https://docs.google.com/document/d/1xwvlTnuy5vx-yuYgXzzWt3xMIXEhcz4ePhmfUxY7XmE/edit?usp=sharing (Kun udvalgte 2)


Skønsmæssigt sideantal:  87 sider (Nyt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Oplysningstanker, revolutioner og imperialisme

PROBLEMSTILLINGER:

- Hvad kendetegner oplysningstidens store tænkere?
- Hvad er årsagerne til den amerikanske revolution?
- Hvilken betydning får den amerikanske revolution for den franske revolution?
- Hvorfor skete den industrielle revolution i England?
- Hvordan fungerer en industriel revolutions kredsløb?
- Hvilke konsekvenser fik den industrielle revolution?
- Hvilken betydning fik fokus på børnearbejde og  dårlige arbejdsvilkår?
-Hvad er sammenhængen mellem industrialiseringen og imperialismen?
- Hvilke motiver er der til imperialismen
- Hvad kendetegner imperialismen i Congo og hvordan historien i nutidige dokumentarer?
- Hvordan kommer danskernes syn på grønlænderne til udtryk i behandlingen af grønlænderne op til i dag?
- Hvilke ligheder og forskelle er der mellem koloniseringen i Grønland og på det afrikanske kontinent?

FAGLIGE MÅL:  
- En redegørelse for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie med fokus på oplysningstænkningens opståen og udbredelse i Europa og udvalgte dele af resten af verden.

̶  En redegørelse for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling - Her med fokus på oplysningstænkningens udbredelse og indflydelse eller mangel på samme i andre del af verden.

̶  En skelnen mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer - med fokus på forskellige årsager til eks. den franske revolution.

̶  Refleksioner over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid med fokus på oplysningstænkningens betydning og udviklingen af demokrati - eller forsøg på udviklingen af demokrati i verden.

̶  Fokus på analyse af både samtidige kildetekster/billeder ved anvendelse af en metodisk-kritisk tilgang-


KERNESTOF
- Forskellige styreformer og samfunds-organiseringer - Fokus på oplysningstidens tanker om samfunds-organiseringer.

- Politiske og sociale revolutioner -Fokus på den amerikanske og franske revolution.

- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejde.

BAGGRUNDSMATERIALE: SE KOMPENDIE

Kristian Iversen: ”Derfor historie – teori og metode i brug” Columbus 2022, s. 110 – 116
Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019, s.  64 + 84 – 93
Christian Volmond m.fl. “Verdenshistorie 2 – fra moderne til nyeste tid”, Lindhardt og Ringhof, 2015, s. 58 -75
Morten Hilligsø Munk m.fl.: ”Vestens dominans og imperialisme”, Systime 2022, s. 39 – 50.


KILDER:
-Montesquieu, af 'Om Lovenes Ånd', 1748 fra Carl Johan Bryld, "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", Systime I-bog
- "Brev fra Bostons borgerkomité" fra Peter Frederikesen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019, s. 86
- "Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør" fra Peter Frederikesen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019, s. 87
- Vi bønfalder Deres Majestæt - Peter Frederikesen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019, s. 99
- Dokumentar - Charles Colville (Producer) ”Why the Industrial Revolution Happened Here? BBC 2013: 00:00 – 00:58 http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321309162145
- Lewis Hines' fotografier 1908-1909 fra Carl Johan Bryld, "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", Systime I-bog
- Sam Starbuck(Producer) ”Filthy Cities – Industrial New York” -BBC 2012. (00:00 – 00:10 og 00:21 – 00:26.  http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031203072130

(Mangler evt. eksamenssæt)

BILLEDKILDER - imperialismens motiver:
"Pukapuka under hedenskabet", "Ansigtsvinkler", Maleri - Dronning Victoria, Reklame sæbe "På jagt i Vestafrika. På vej gennem en mangrove-sump". fra Carl Johan Bryld, "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", Systime I-bog  
Billede WHITE MAN’S BURDEN  her fra Christian Volmond m.fl. “Verdenshistorie 2 – fra moderne til nyeste tid”, Lindhardt og Ringhof, 2015, s. 80.
EKSEMPEL CONGO
- Dokumentar: CONGOS tragiske rigdom – BBC 2014: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031406092300 - 00:07 - 00:17
- Kongo and the scramble of Africa - History Of Africa with Zeinab Badawi 2020 BBC: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031406092300 - fra 00:16 - 00:30.

EKSEMPEL GRØNLAND
- Billedekilde: ”Alfaderen – Maleri fra 1939” fra Morten Hilligsø Munk m.fl.: ”Vestens dominans og imperialisme”, Systime 2022, s.49
- DOKUMENTAR: Instruktør: Inuk Silis Høegh Manuskript: Jonas Fægteborg-Førstø: ”HISTORIEN OM GRØNLAND og DANMARK – Det nye Grønland” DR 2022. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-groenland-og-danmark_-det-nye-groenland_350858

(Rettes til efter FAGDAG!!!!)


MANGLER:
Skønsmæssigt sideantal:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mindebegivenheder - Genforeningen 25-02-2024
Kildeanalyse-træning 18-06-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ideologiernes kamp og folkemord

PROBLEMSTILLINGER:

- Hvad er en politisk ideologi?
- Hvad kendetegner Fascismen, Det liberale demokrati + Marxismen og det kommunistiske system
- Hvorfor lære om Holocaust og folkedrab?
- Hvad er årsagerne til, at man betegner det 20. århundrede som Folkedrabets århundrede?
- Hvordan defineres et folkedrab ifølge FN´s Folkedrabskonvention
- Hvordan foregår forskellige organisationers arbejde med at forebygge folkedrab
- HOLOCAUST:
- Hvad kendetegner Htilers vej til magten
- På hvilke måder kan man sammenligne situationen i Nazi-Tyskland med situationen i Rusland i dag ?
- Hvorfor og hvordan skete Holocaust?
- Hvem var er ansvarlige for Holocaust?
- Eksempler på, hvordan man mindes Holocaust i Tyskland
- Hvad kendetegner Holocaustbenægtelsen?
- Hvad kendetegner andre eksempler på folkedrab eksempelvis Irak, Dafur, Bosnien, Rwanda, Armenien og Cambodia og Stalinismens forbrydelser?


BAGGRUNDSMATERIALE:

Peter Frederiksen: ”Ideologiernes kamp – Kampen om det gode samfund”
Systime I-bog https://ideologi.systime.dk/?id=124; 149, id=150, id=151; id=153;

Inge Adriansen, Lars Andersen, Hans Branner m.fl: Fokus 2 – Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal I-bog. id=235#c590; id=237#c596 ; id=233#c585 ;

Solvej Berlau og Stine Thuge: ”Vejen til Folkedrab. Før, under og efter Holocaust”, Columbus – I-bog. id=152#c286 ;  id=153#c292 ; id=154 ; id=151 ; id=158

Peter Frederiksen: ”Vores Verdenshistorie 3”, Columbus, (Se kompendie - sæt sidetal ind)

Mennesker eller monstre”(uddrag) fra folkedrab. dk. Dansk Institut for Internationale Studier. https://folkedrab.dk/artikler/mennesker-eller-monstre
(Besøgt d. 7/8.2024)
ANDRE FOLKEDRAB:
Flere forskellige artikler fra folkedrab.dk med fokus på et indgående kendskab til tiden før, under og efter, samt hvordan man mindes/ forholder sig til folkemordet. Differentieret gruppearbejde med præsentationer.

KILDER :

Louis Vaudeville: ”Hitlers vej til magten”, National Geografic 2012.

https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Hitlers%20vej%20til%20magten&orderby=title&SearchID=ac9e0776-261d-4649-9fe1-c45a469ac5f0&index=3

PERSPEKTIVERING: RUSLAND: Horisont: Putins indoktrinering af Rusland https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-putins-indoktrinering-af-rusland_403296 ( vist 15. august 2023)

- NSDAP’s partiprogram, 24. februar 1920

- KILDE: Hitler om racepolitik og ”livsrum”

- Kilde: ”Kvinder, børn, alle?”

- Kilde: Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka

- Dokumentar: Paul Kittel (Producer): ” HITLERS TOG TIL HOLOCAUST” – Whitworth Media; Motion Content Group. 2018.
https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321910142045

- Billedkilder - Kunstneriske bud på kritik af brugen af mindesmærket for Europas myrdede jøder.

- Hjemmesider omhandlende Holocaust-benægtelse + dokumentarklip fra
DOKUMENTAR: Laurence Turnbull (producer and director): ”Holocaust-benægtelse gennem tiden”  BBC 2019
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=4&pageSize=6&search=folkedrab&orderby=title&SearchID=8d709492-29a1-4e00-a4a4-b8aaac794f58&index=5


Skønsmæssigt SIDETAL:  sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Holocaust - kildeanalyse 19-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Israel-Palæstina konflikten

PROBLEMSTILLINGER:

- Hvad kendetegner Palæstina som område?
- Hvorfor begynder jøderne at flygte og udvandre fra Europa i slutningen af 1800-tallet?
- Forklar begrebet zionisme, og hvad hensigten er med denne ideologi?
- Hvornår og hvorfor begyndte jødernes tilstedeværelse af blive et problem for araberne i Palæstina?
- Hvordan er briternes tilgang til jøderne i Palæstina
- Hvad sker der med de flygtende jøder både under Anden Verdenskrig og efter krigen.
- Hvilken betydning fik Holocaust for jødernes muligheder for at få deres egen stat.
- Hvordan udvikler situationen sig i Palæstina efter 2. verdenskrig?
- Hvorfor ønskede de arabiske stater ikke at slutte fred med Israel efter Palæstinakrigen i 1948-49, og hvilke konsekvenser havde det?
- Hvad menes der med 'det palæstinensiske flygtningeproblem'?
- Hvad kendetegner de efterfølgende krige, som Israel var en del af?
- Hvad kendetegner ”The Special Relationship” mellem USA og Israel?
- Hvad er Intifadaen, og hvilken betydning fik den for forholdet mellem Israel og palæstinenserne?
- Hvad er årsagerne til, at Osloprocessen kan finde sted og hvorfor lykkes det ikke at gennemføre Osloprocessen?
- Hvordan vurderer Anders Jerichow chancerne for de senere fredsinitiativer op til den nutidige krig mellem Hamas og Israel? Hvad kan den nuværende konflikt føre med sig – Hvilke udveje er der?  


BAGGRUNDSMATERIALE:

Hans Henrik Fafner, Brian Linke og Henrik Wiwe Mortensen: ”Israel Palæstina – Historie Samfund Religion, Systime – I-bog.

Henrik Wiwe Mortensen: ”Israel – En stat i Mellemøsten”, Systime I-bog.

KILDER:

-Dokumentar: Jerusalem - mangler bib-data

- Hussein McMahon-brevveksling, 1915–1916 (kompendiet s. 9-10)

- Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948 ( s. 15 -17)

- Den Arabiske Ligas erklæring 15. maj 1948 (uddrag)  (s. 17 - 18)

- USA´S FORHOLD TIL ISRAEL:  https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvorfor-er-usa-israels-taetteste-allierede_425331 . DR
- husk afsnit fra arabisk TV- kanal

- Podcast: KAMPEN OM HISTORIEN: Osloprocessen – Håb eller bedrag
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-osloprocessen-haab-eller-bedrag-11032315472 21. nov. 2023 – 56 minutter. P1.

(((((LIVET i GAZA: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvordan-er-livet-i-gaza_418389

VESTBREDDEN: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saadan-paavirker-krigen-i-gaza-livet-paa-vestbredden_425332

ISRAEL anklages for folkedrab: https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-israel-anklages-for-folkedrab_430780

12. jan – Israels modsvar: https://www.dr.dk/nyheder/udland/har-israel-haft-til-hensigt-begaa-folkedrab-der-er-staerke-argumenter-og-imod

- Artikel: Live - krig mellem Israel og Hamas. https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas. DR ))))



Skønsmæssigt SIDETAL:  ((67 sider )))
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fredsproces i Mellemøsten 12-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Menneskerettigheder og kampe for ligestilling

PROBLEMSTILLINGER:

- Hvad er menneskerettigheder og hvilken udvikling har menneskerettighederne gennemgået op til i dag med fokus på flygtningekonventionen?
- Er menneskerettigheder universelle?
- Hvordan kæmper man for menneskerettigheder rundt om i verden i dag?

BAGGUNDSMATERIALE:
Andersen, Lars m.fl.: Fokus 3 – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010 s. 107 – 109 + s. 116 – 121

Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 264-261

MANGLER "Kampe for ligestilling"

KILDER:
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) Andersen, Lars m.fl.: Fokus 3 – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010 s.127-128

Det Afrikanske Charter om Menneskers og Folks rettigheder fra Andersen, Lars m.fl.: Fokus 3 – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2010 s.129 - 130.

Forskelligt perspektiverings-materiale: eks. fra Institut for menneskerettigheder

KAMPE FOR LIGESTILLING - KILDER

Skønsmæssigt sidetal:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer