Holdet 2023 HI/g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Vejlefjordskolen
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/g (1g HI, 2g HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro + Danmark under besættelsen
Titel 2 Romerriget - Pax Romanum
Titel 3 Renæssance, reformation og rejser
Titel 4 Det kommunistiske Kina
Titel 5 Oplysningstanker, revolutioner og imperialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro + Danmark under besættelsen

PROBLEMSTILLINGER:

-Hvorfor opfattede man i Danmark Tyskland som en trussel mod Danmark?
-Hvad betyder neutralitetspolitik?
-Hvori bestod de politiske uenigheder i Danmark i forhold til landets militære forsvar?
-Hvorfor valgte Danmark at føre en neutralitetspolitik?
-Hvilke politiske tendenser prægede Europas udvikling gennem 1920erne og 30érne.
-Hvorfor udbrød der krig mellem Tyskland på den ene side - og Frankrig og GB på den anden side?
-Hvorfor besatte Tyskland Danmark d. 9. april og hvorfor valgte DK at overgive sig?
-Hvordan fremstilles 9. april i dokumentaren: "De fem år" fra 1955?
-Hvad kendetegnede samlingsregeringen?
-Hvad var hensigten fra den danske regerings side med det, sm man kalder samarbejdspolitikken?
-Hvilken politisk rolle spillede det økonomiske samrbejde mellem Tyskland og Danmark
-Hvordan var Danmarks handlemuligheder i forhold til tyske krav?
-Hvorfor indførtes der rationering i Danmark under krigen?
-Hvilke grupper fik dårligere forhold under de særlige økonomiske forhold under besættelsen, og hvilke grupper havde fordel af dem?
-Hvad betød udtrykket 'den kolde skulder'?
-Hvordan var det generelle forhold under besættelsen mellem danskere og tyskere på personplan?
-Hvem stod for censuren af de danske medier og hvorfor? Hvilke alternative nyhedskanaler stod til rådighed for danskerne?
-Hvad betyder begrebet modstand i forhold til en besættelse?
-Hvem og hvad var modstanden vendt mod?
-Hvilke overvejelser kunne der på det personlige plan ligge bag beslutningen om at gå til modstand?
-Hvad betød den begyndende modstand for samlingsregeringens politik?
-Hvorfor advarede samlingsregeringen mod sabotage?
-Samarbejdspolitikken før og efter 1943 – Fokus på ændringer og hvilken betydning det får for DK.
- Hvad synes du om lovgivning med tilbagevirkende kraft, og hvad mener du om dødsstraffens genindførsel?
- Hvordan er erindringen om besættelsestiden blevet brugt politisk i eftertiden?


BAGGRUNDSMATERIALE
Olesen, Niels Wium: "Danmark under  besættelsen" 2021. Her fra Historieportalen. Systime 2021.

Kap 1: https://historieportalen.systime.dk/?id=1568#c6095
Dilemmaspillet om d. 9. april. Danmarkshistorien.dk
Kap 2: https://historieportalen.systime.dk/?id=1573#c6096
Kap 3: https://historieportalen.systime.dk/?id=1580
Kap 4; Samarbejdspolitikken under pres - https://historieportalen.systime.dk/?id=1585#c6098
Kap 5: Hverdagen under tysk besættelse: https://historieportalen.systime.dk/?id=1591
Kap 6: Den tidlige modstand. https://historieportalen.systime.dk/?id=1597#c6100
Kap 7: Samarbejdspolitikkens sammenbrud. https://historieportalen.systime.dk/?id=1603#c6101
Kap 8: Et lyspunkt i mørket: https://historieportalen.systime.dk/?id=1608
Kap 9 +11: Værnemagere og helteskikkelser https://historieportalen.systime.dk/?id=1614#c6103 + https //historieportalen.systime.dk/?id=1883#c6344 (dele af kapitlerne)


KILDER:
-Christensen, Theo(Instruktør): "De fem år", 1955. https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000001085/de-fem-ar?login=# -  00:00 – 00:12.
-Regeringens og Kongens Proklamationer, 9. april 1940 -.her fra Olesen, Niels Wium: "Danmark under  besættelsen" 2021. Her fra Historieportalen. Systime 202.
-FILMKLIPPET:  ”Scavenius underskriver Anti-Kominternpagten” (filmcentralen.dk):
- Buhls tale https://historieportalen.systime.dk/?id=1632#c4732
- Proklamation af militær Undtagelsestilstand i hele Danmark, 29. august 1943
-Videoer – Sabotagen: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/hvidstengruppen/sabotagen/
1) Dec. 1942: https://youtu.be/Ar5aS4SPDV4
2) Jul 1943: https://youtu.be/JnvZEGa7EtA
Forskellige dilemmaer fra Besættelsesmuseet.


+ Ud af huset: Besøg og analyse af udstillinger på Besættelsesmuseet i Århus.

Skønsmæssigt sidetal - 87 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget - Pax Romanum

FAGLIGE MÅL:

ROBLEMSTILLINGER:

Hvordan og hvorfor blev Romerriget en verdensmagt?
Hvilke styreformer var Rom underlagt i sine ca. 1000 års levetid
Hvad kendetegnede den romerske republik, der eksisterede i ca. 500 år og hvor demokratisk var det?
Hvilken betydning fik de puniske krige?
Hvordan fungerede romernes erobringspolitik?
Hvilke konsekvenser fik erobringerne for de ”oprindelige” romerske borgere i Italien?
Hvad kendetegner det romerske klientsystem?
Hvordan var den romerske hær organiseret og hvilken betydning fik den.
Hvorfor blev Cæsar myrdet?
Hvordan formåede Octavian at ændre styreformen i Romerriget og fastholde magten? Hvilken betydning fik Pax Romanum?
Hvilken magt havde Augustus reelt – og hvilken magt gav han udtryk for at have?
Hvordan var Romerriget – og særligt Rom organiseret?
Hvad var kvindens rolle?
Hvad kendetegnede udviklingen i det romerske landbrug?
Hvordan var slavernes vilkår – og hvad var synet på slaverne?
Hvad kendetegnede den romerske underholdning – og hvilken rolle have eks. gladiatorkampene?
Hvad kendetegner den romerske byggekunst?
Hvad brugte man kunsten til som højtstående borger i det romerske samfund?
Hvorfor fik kristendommen så stor betydning i Romerriget – over tid?
Hvorfor faldt Romerriget?

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie med udgangspunkt i Romerrigets udvikling.

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur, natur og samfund med særlig fokus på udviklingen af - og brugen af den romerske krigerkultur.

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie. Ved både analyse af samtidige kilder og dokumentarer om emnet med fokus på tolkning og sammenligninger mellem forskellig fremstillinger af emner under Romerrigets historie.

- Træning i at demonstrere viden om fagets identitet (introforløb) og metoder.

- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt i oplæg om forskellige delemner inden for Romerrigets historie.

KERNESTOF:

- Hovelinjer i Europas historie fra antikken...

- Forandringer i levevilkår, produktion og teknologi gennem Romerrigets historie med fokus eks. på landbrugets omlægning grundet øget krigsførelse og indførelse af større godser.

- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer med fokus på den romerske republik og det senere kejserdømme.

- Regionale konflikter i forbindelse med Romerrigets ekspansion.

- Historiefaglig teorier og metoder - præsenteret bl.a. i introforløbet.

TIDSMÆSSIG AFGRÆNSNING:
Dette forløb har hovedvægt på tiden før 500.

BAGGRUNDSMATERIALE
Ahle, Allan: "Romerriget" Del af Historieportalen. Systime

KAP 1: Rom: https://historieportalen.systime.dk/?id=141
KAP 2: Republikken og det politiske magtspil - https://historieportalen.systime.dk/?id=129
KAP 3: Det romerske samfund - https://historieportalen.systime.dk/?id=143
KAP 4 og 5: Krig og den romerske hær:
KAP 7: Det romerske kejserdømme - https://historieportalen.systime.dk/?id=147
KAP 8: Religion - https://historieportalen.systime.dk/?id=148
KAP 9: Den romerske kultur: https://historieportalen.systime.dk/?id=212
KAP 10: Romerrigets undergang. https://historieportalen.systime.dk/?id=150

KILDER:
- KILDETEKST: Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp § 16, 42, 52 og 53.

- Dokumentar: Hardy, Eamon (producer) - Antikkens verden 5 – Dydens republik, BBC 2010  "Dydens republik"  (uddrag: 8:24 - 22:00) (CFU)

- "Ciceros valgkamp" fra fra Bryld, Carl Johan: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv." Systime - Ibog  

-Josefus om Roms krigsførelse"  fra Carl Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv." Systime - Ibog

- Indledende kampscene fra filmen Gladiator (2000) - https://www.youtube.com/watch?v=WVLGwTggO8U

- Angie Cox (Instruktør og producer): ”Dronninger der ændrede verden – Boudica”
https://www.dr.dk/drtv/se/dronninger-der-aendrede-verden_-boudica_396991
Channel 4, 2023.

- Cæsar: Maleri af den franske maler Adolphe Yvon, 1875 + Maleri af Vincenzo Camuccini i 1798.

- KILDE: Augustin: Gladiatorkampenes tiltrækningskraft

- Gladiator:  Gladiator Barbarian Horde Battle Scene (HD)

- Dokumentar – Colosseums blodige historie – Drabelige dyrekampe:
https://www.dr.dk/drtv/se/colosseums-blodige-historie_-drabelige-dyrekampe_412366

- Kejser Augustus: "Mine bedrifter" og (hans statue) fra Frederiksen, Peter: "Vores Verdenshistorie 1 - De ældste tider", Columbus 2019, s. 69

- Asterix og Obelix, Byplanlæggeren (2014) Fokus på historiebrug.

Skønsmæssigt sideantal ca. 120 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Det romerske samfund 15-12-2023
Analyse - Kejser Augustus 27-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Renæssance, reformation og rejser

PROBLEMSTILLINGER:

Hvordan definerer man begrebet Renæssance?
Hvorfor blev Norditalien Europas kulturelle centrum?
Hvordan kom det nye syn på mennesket og dets evner til udtryk eksempelvis i litteraturen og kunsten?
Hvilke tanker om verden og indretningen af samfundet opstod eks. republikanismen?
Hvad kendetegner humanismen?
Hvorfor så humanisterne antikken som et kulturelt højdepunkt?
Hvordan fandt man frem til det heliocentriske verdensbillede?
Hvorfor var kirken mod det nye verdensbillede?
Hvilken betydning fik bogtrykkerkunsten for formidlingen af viden?
På hvilke måder var flere humanister utilfredse med kirken?
Hvad var Luthers formål med de 95 teser og hans kritik af Romerkirken?
Hvad skete der under reformationen?
Hvilke konsekvenser fik reformationen?
Hvad var forudsætningerne og motiverne for "Opdagelserne"
Hvordan ser spanierne på de oprindelige folk de møder - og hvilken betydning får det i interaktionen med dem?
Hvordan kunne det lykkedes europæerne at nedlægge aztekerne og inkaerne så hurtigt?

FAGLIGE MÅL:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie med fokus på udviklingen af det "åndelige" Europa og opdagelsen af den nye verden.

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - Med fokus på, hvordan den lokale eller regionale udvikling i de italienske bystater får stor betydning for tankestrømningerne ikke mindst i resten af Europa.

̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ( COLUMBUS)

̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag - med fokus på et fællesfagligt emne om Martin Luthers reformation - årsager, indhold og konsekvenser i samarbejde med Religion C.

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder med fokus på analyse af samtidige kilder og professionelle fortolkninger.

KERNESTOF
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-regionale konflikter
-politiske og sociale revolutioner
-globalisering (den tidlige)
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige metoder

I forhold til spredning i tid, så har forløbet hovedvægt på tiden mellem ca. 500 - ca. 1500.

BAGGRUNDSMATERIALE

Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 1 - ", Columbus 2019, s. 216 - 246
Frederiksen, Peter: "Vores verdenshistorie 2 - Brydningstid", Columbus 2019, s. 15 -40

KILDER:
- Giovanni Ruccelai – Den guddommelige nåde, 1464 fra Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - fra oldtid til enevældens samfund", Systime 2008, s.

- Forskellige udvalgte illustrationer af menneskekroppen tegnet af Leonardo da Vinci, Fra Carl Johan Bryld: "Verden før 1914 - i dansk perspektiv" Systime - Ibog

- Kilde: Uddrag af Luthers 95 teser.

- Animation: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? Folkeuniversitetet 2015 - https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc&t=6s

MANGLER DE SIDSTE KILDER HER!!!!
- "Columbus om mødet med det fremmede 1493" fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 2 - Brydningstid, Columbus 2019, s. 36
- Billede: Columbus landgang i Amerika, 1594 af Thedore de Bry.
- Billede: Columbus landgang i Amerika 1862 af Dioscoco Puebla.

Skønsmæssigt sidetal a 2400 tegn med mellemrum - ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Renæssancens malerkunst 18-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det kommunistiske Kina

PROBLEMSTILLINGER:

-Hvordan kom de kinesiske kommunister til magten?
-Hvorfor baserede Mao sin magt på bønderne?
-Hvad gik kampagnen "Det Store Spring" fremad ud på - og hvordan forløb den?
-Hvad var målet med Kulturrevolutionen i 1966 og hvilke konsekvenser fik den?
-Hvordan kom statens kontrol over individet til udtryk i det kinesiske samfund efter 1949?
- Hvilken betydning fik Mao for Kinas udvikling?
-Hvad gik Deng Xiaopings økonomiske reformer ud på og hvordan kommer til til udtryk i det kinesiske samfund i dag?
- Hvilke positive og negative konsekvenser fik etbarnspolitikken?
- Hvordan gør KKP i dag selektiv brug af Kinas nationale historie til at opbygge en stærk kinesiske nationalisme blandt den kinesiske befolkning?
- Hvilke forskelle og ligheder er der mellem studenterdemonstrationerne i 1980erne og lignende i Hongkong i 2019 og 2020?
-Hvordan har Kinas udvikling ført Kina frem til denne position på verdensscenen?

FAGLIGE MÅL:

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den nationale og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt-
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


BAGGRUNDSMATERIALE - (KOMPENDIE)
Frederiksen, Peter: ”Vores Verdenshistorie 3”, Columbus 2020, s. 234 - 237

Historieportalen – Petersen, Trols Kjems: ”Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt” Systime I-bog
Uddrag: Fra demokrati til kommunistisk etpartisystem; Kommunisternes økonomiske eksperimenter; Kapitel 4 Maos røde pionerer – Kulturrevolutionen (1966-76); Kapitel 5 Reformer og demokratibevægelse (1978-89) ; Kapitel 6 Kina i dag – en ny supermagt? (1990-2019)

Bech, Lene Sønderby m. fl: ”Kina – Temaer i moderne kinesisk historie” – Systime I-bog. Afsnittet: ”Det store spring fremad”

KILDER:

DOKUMENTAR: Gibbon, Johanna W. (Producer)” Ondskabens ansigter – Mao Zedong ” BBC 2015 , Discovery American Heroes Channel & ZDF

KILDETEKST: Samtale mellem Peng Zhen og den rumænske ambassadør i Kina omhandlende Det Store Spring Fremad og hungersnøden i Kina (1961 her fra )Petersen, Trols Kjems: ”Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt” Systime I-bog (del af kompediet)

Kildetekst: ”Længe leve proletariatets revolutionære oprørs ånd, manifest fra rødgardister 1966” fra Petersen, Trols Kjems: ”Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt” Systime I-bog (del af kompediet)

Kildetekst: Maos lille røde, udvalgte citater fra Formand Mao”.fra Petersen, Trols Kjems: ”Kinas moderne historie – fra forældet kejserrige til økonomisk supermagt” Systime I-bog (del af kompediet)

DOKUMENTAR: Instruktører Nanfu Wang of Jialing Zhang: ”KINAS DRÆBTE BØRN”. Nexr Generation m.v. 2019.

KIldeteks: Erklæring om normalisering af bilaterale forhold mellem Den Kinesiske Folkerepublik og Kongeriget Norge 2016


SIDETAL ca. 50 normalsider.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kulturrevolutionen - kildeanalyse 22-09-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstanker, revolutioner og imperialisme

PROBLEMSTILLINGER:

- Hvad kendetegner oplysningstidens store tænkere?
- Hvad er årsagerne til den amerikanske revolution?
- Hvilken betydning får den amerikanske revolution?
- Hvorfor skete den industrielle revolution i England?
- Hvordan fungerer en industriel revolutions kredsløb?
- Hvilke konsekvenser fik den industrielle revolution?
- Hvilken betydning fik fokus på børnearbejde og  dårlige arbejdsvilkår?
-Hvad er sammenhængen mellem industrialiseringen og imperialismen?
- Hvilke motiver er der til imperialismen
- Hvad kendetegner imperialismen i Congo og hvordan historien i nutidige dokumentarer?
- Hvordan kommer danskernes syn på grønlænderne til udtryk i behandlingen af grønlænderne op til i dag?
- Hvilke ligheder og forskelle er der mellem koloniseringen i Grønland og på det afrikanske kontinent?

FAGLIGE MÅL:  
- En redegørelse for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie med fokus på oplysningstænkningens opståen og udbredelse i Europa og udvalgte dele af resten af verden.

̶  En redegørelse for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling - Her med fokus på oplysningstænkningens udbredelse og indflydelse eller mangel på samme i andre del af verden.

̶  En skelnen mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer - med fokus på forskellige årsager til eks. den franske revolution.

̶  Refleksioner over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid med fokus på oplysningstænkningens betydning og udviklingen af demokrati - eller forsøg på udviklingen af demokrati i verden.

̶  Fokus på analyse af både samtidige kildetekster/billeder ved anvendelse af en metodisk-kritisk tilgang-


KERNESTOF
- Forskellige styreformer og samfunds-organiseringer - Fokus på oplysningstidens tanker om samfunds-organiseringer.


- Politiske og sociale revolutioner -Fokus på den amerikanske og franske revolution.

- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejde.

BAGGRUNDSMATERIALE: SE KOMPENDIE

Kristian Iversen: ”Derfor historie – teori og metode i brug” Columbus 2022, s. 110 – 116
Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019, s.  64 + ca. 74 – 93
Morten Hilligsø Munk m.fl.: ”Vestens dominans og imperialisme”, Systime 2022, s. 39 – 50.


KILDER:
-Montesquieu, af 'Om Lovenes Ånd', 1748 fra Carl Johan Bryld, "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", Systime I-bog
- "Brev fra Bostons borgerkomité" fra Peter Frederikesen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019, s. 86
- "Kongens bekendtgørelse om at undertrykke oprør" fra Peter Frederikesen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019, s. 87
- Michael Waterhouse( Director og producer) George 3. 1760-1820 https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321203142100  Channel 5 Broadcasting 2002  (10:30 - 17:00)
- Abigail Adams’ brev om kvindernes ret - her fra Peter Frederikesen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019.
- Newt Gingrich om betydningen af Den Amerikanske Revolution, 2011 her fra Meier, Jeppe Bæk m.fl. :"USA´s tilblivelse", Columbus 2025. (I-bog)
-  Barack Obama om betydningen af Den Amerikanske Revolution, 2013  her fra Meier, Jeppe Bæk m.fl. :"USA´s tilblivelse", Columbus 2025. (I-bog)
- Tea Party-bevægelsens beskrivelse af sig selv, 2018  her fra Meier, Jeppe Bæk m.fl. :"USA´s tilblivelse", Columbus 2025. (I-bog)
- Dokumentar - Charles Colville (Producer) ”Why the Industrial Revolution Happened Here? BBC 2013: 00:00 – 00:58 http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321309162145
- Tabeller:" Andel af den engelske befolkning beskæftiget i landbruget og Vækrsten i jernbanenettet her fra Peter Frederikesen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019.
-   Børnearbejde - Kilde 24 er et uddrag af kommissionsrapporten fra 1840, der førte til begrænsningen af børnearbejde. Her fra Peter Frederikesen: "Vores verdenshistorie 2", Columbus 2019.
- Dokumentar ”Perfume's Dark Secret” BBC 2023  (00:00-10:00)
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=5&pageSize=6&search=emneord:%20b%C3%B8rnearbejde&orderby=title&SearchID=8a57e5ba-c2dc-4ffb-96d6-d1bf1adb1bdb&index=5
- Sam Starbuck(Producer) ”Filthy Cities – Industrial New York” -BBC 2012. (00:00 – 00:10 og 00:21 – 00:26.  http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031203072130


BILLEDKILDER - imperialismens motiver:
"Pukapuka under hedenskabet", "Ansigtsvinkler", Maleri - Dronning Victoria, Reklame sæbe "På jagt i Vestafrika. På vej gennem en mangrove-sump". fra Carl Johan Bryld, "Verden før 1914 - i dansk perspektiv", Systime I-bog  
Billede WHITE MAN’S BURDEN  her fra Christian Volmond m.fl. “Verdenshistorie 2 – fra moderne til nyeste tid”, Lindhardt og Ringhof, 2015, s. 80.
EKSEMPEL CONGO
- Dokumentar: CONGOS tragiske rigdom – BBC 2014: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031406092300 - 00:07 - 00:17
- Kongo and the scramble of Africa - History Of Africa with Zeinab Badawi 2020 BBC: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031406092300 (16:00 - 35:00).

EKSEMPEL GRØNLAND
- Billedekilde: ”Alfaderen – Maleri fra 1939” fra Morten Hilligsø Munk m.fl.: ”Vestens dominans og imperialisme”, Systime 2022, s.49
- DOKUMENTAR: Instruktør: Inuk Silis Høegh Manuskript: Jonas Fægteborg-Førstø: ”HISTORIEN OM GRØNLAND og DANMARK – Det nye Grønland” DR 2022. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-groenland-og-danmark_-det-nye-groenland_350858

Skønsmæssigt sideantal: 87 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den amerikanske revolution i nutiden 02-02-2025
Eksamenstræningshygge 08-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer