Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Vejlefjordskolen
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 sa/g (1g sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Velkommen til samfundsfag
Velkommen til samfundsfag
I dette fag afslutter nogle fra klassen samfundsfag efter 1.g, mens andre fortsætter.
Der er ikke tilknyttet elevtid/fordybelsestid i 1.g.
Af disse to årsager har holdet/klassen ikke trænet de skriftlige kompetencer i samfundsfag.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Introforløb om integration
Indhold:
Et introduktionsforløb, hvor vi ser på integration ud fra en sociologisk, politisk og økonomisk vinkel. Følgende begreber er i spil:
Integrationsformer (assimilation, segregation og pluralistisk integration), symbolsk vold, identitetsvalg (ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet), forestillede fællesskaber, danske værdier, integrationsstrategier, medborger, statsborger, modborger, partiernes holdning til integration/indvandrere. HV-skalaer. Holdninger til indvandrere. Hvor mange udgifter er der til indvandrere? Beskæftigelsesfrekvens, den universelle velfærdsmodel. Staten og kommunernes budget.
Vi har både arbejdet med kvantitative og kvalitative data.
Faglige mål:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernstof:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Sociale og kulturelle forskelle
• Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• Kvantitativ og kvalitativ metode
Materialer:
Samfundsfag på tværs af Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge. Systime 2021. Kapitel 3.1, 3.2, 3.4.1, 3.4.3, 3.4.4, 3.5.1, 3.5.2, 3.6 (3+1+3+3+4+2+5+2)
Supplerende materialer:
Eksempel på Indfødsretsprøven.
Diverse statistikker
Eksempler på partiernes holdning til integration
Antal sider:
Kernestof: 23
Supplerende: 10
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forskellige liv i Danmark
Indhold:
Et sociologiforløb med fokusområdet: levevilkår, herunder spørgsmål om ulighed og social arv. (Især fokus på sundhed og uddannelse).
Begreber: livsform, livsstil, socialklasser, habitus, social arv, social stratifikation, fattigdomsgrænser.
Forløbet vil give en kort introduktion til forskellige teoretikere bl.a. Pierre Bourdieu.
Kernestof:
• Sociale og kulturelle forskelle
• Kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formulere faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Materialer:
• Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 3. udgave. Columbus 2017. Side 89-107 (19)
• Minervamodellen. Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, Samfundsfag på tværs, Systime 2021. Kapitel 2.2 (2)
Supplerende materialer:
• Selin Türker: De bliver kaldt 'trad wives', og afviser livet som moderne kvinde. Er det feminisme eller undertrykkelse? DR.dk 27.7.2024 (5)
• Bent Winther Dam og Zoran Todorovic, Det er blevet sværere at rykke opad i samfundet, Berlingske 2. juli 2018 (4)
• Peter Schøler, Dem med ringere netværk fra livets begyndelse vil statistisk, Politiken 20. marts 2018 (2)
• Stor social ulighed i sundhed, Arbejderen 20. juni 2018 (2)
• Alex Vanopslagh møder kontanthjælpsmodtager. Dokumentar fra DR2, 12.3.2020. I denne forbindelse så vi også på reglerne for kontanthjælp og dagpenge.
• Selv finde reklamer, der kobles til Minervamodellens livsstile.
• Aktør-struktur øvelse.
• Aflæse forskellige statistikker.
• Marcus Rubin: Politiken mener: Mobilitet i bakgear. Politiken, 20.12.2023. Uddrag (1)
Sideantal:
Grundbogsstof: 21
Supplerende: 35
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Timebesvarelse. Forskellige liv i Danmark
|
29-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ideologier og partier
Forløbets indhold:
Et undervisningsforløb med fokus på det politiske system i Danmark, dvs. vi kigger på styreformen (demokrati), hvordan det politiske system er opbygget i Danmark og lidt om andre lande, og hvordan magten er fordelt. Derefter omkring de klassiske ideologier, lidt om ideologiske forgreninger og et kort nedslag om ’den grønne ideologi’. En del om de danske politiske partier.
Overordnede begreber: demokrati (herunder konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati), magtens tredeling, lovgivningsprocessen, kernevælger og marginalvælger, valgmåder (forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse), Molins model, positiv og negativ parlamentarisme, ideologier, partierne, VH-skalaer, kendskab til EU (EU's institutioner + nærmere gennemgang af forbehold mm er IKKE gennemgået, men klassen har været i Strasbourg med Euroscola).
Undervejs et FFF forløb om plastik.
Og også en aktuel artikel om Trumps interesse i Grønland.
Faglige mål:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
• Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, (herunder ligestilling mellem kønnene.)
Materiale:
• Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op. 3. udgave, Columbus 2017. Side 108-121, 125-138, 138-142. (30)
• Morten Bülow m.fl.: SamfNU B, Systime 2018. Kapitel 4.3.1 (2) (De politiske niveauer i Danmark)
• Henrik Kureer m.fl., Samfundsfag C, Systime 2022 Kapitel 2.1. Introduktion til partierne (20)
• Henrik Kureer m.fl., Samfundsfag C, Systime 2022. Diagrammer fra kapitel 2.2. Kun de forskellige VH-skalaer er medtaget. Ideologi, fordelingspolitik, værdipolitik, holdning til EU.
• Faktaark om EU, sammenskrevet af læreren - forskellige kilder. (3)
• Gennemgang af Molins model vha. video fra Ørestad Gymnasium.
Supplerende materiale:
• ft.dk, Dit demokrati: forskellige små film. Bl.a. EU’s historie
• Korte partifilm med præsentation af ideologierne.
• Mathilde Graversen m.fl.: Trekantsdrama omkring Grønland – men hvad vil parterne hver især? TV2.dk 8.1.2025 (4)
• Diverse uddrag fra partiernes hjemmesider for at identificere ideologier. (5)
• ”Alex Vanopslaghs tale ved Liberal Alliances landsmøde”. 13.04.2024. Skrevet af Alex Vanopslag, Formand for Liberal Alliance. Uddrag. (2)
Antal sider:
Kernestof: 62
Supplerende: 20
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
FFF: The Plastic Pollution Problem
Engelsk:
Non-fiction analysis of "Trashed", a Greenpeace UK Report from 2021 on Plastic Pollution and Plastic Export focusing on Britain/Braitain's role.
Derudover har der i forløbet været undervisning i kunstig intelligens og brug af chatbots i et projektarbejde/i en læringsproces (eksperimenter med brug af chatbots).
Faglige mål, Engelsk B:
- læse og forstå skrevne tekster på engelsk i forskellige genrer af en vis længde om almene og faglige emner
- gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
- analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode
anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof, Engelsk B:
- et genremæssigt varieret udvalg af primært nyere fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder et skrevet værk
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
- faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag
- væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
Samfundsfag:
Fokus på hvad henholdsvis politikere og borgere kan gøre ved klimaforandringer.
Vi så derfor på forskellen i, hvad EU og FN kan lave af aftaler for verdens lande. Juridisk bindende vs frivillig.
Desuden så vi på civilsamfundets rolle, herunder begrebet medborgerskab.
Metodemæssigt har vi læst grundbogstekster om EU, FN og medborgerskab samt aflæst kvantitative data i form af diagrammer.
Empiri har vi bl.a. fundet hos organisationerne Plastic Change og Greenpeace.
Vi har også trænet brug af en chatbot.
Faglige begreber: lovgivningsproces, medborgerskab, civilsamfund, aktører.
Faglige mål:
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Økonomi og velfærd
Indhold:
Et forløb som introducerer til økonomisk politik og økonomiske mål. Derudover omhandler forløbet velfærdsmodeller, men særligt den danske velfærdsstat og hvilke udfordringer den står overfor nu og i fremtiden.
Begreber: vækst, inflation, betalingsbalance, arbejdsløshed, markedsmekanisme, finanspolitik, konjunkturer, det økonomiske kredsløb, pengepolitik, de økonomiske mål, skønsprincip, forsikringsprincip, velfærdsmodeller, progressivt skattesystem, stat, marked og civilsamfund.
Kernestof:
• Velfærdsprincipper herunder stat, marked og civilsamfund
• Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Faglige mål:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Materialer: med fed har vi haft i 2024/2025
• Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, Columbus 2017. Side 184-189, 194-197, 205-208
• Oliver Boserup Skov m.fl., Velfærdsstaten under pres, Columbus 2020. Kapitel 1.7 (6)
• Jens Breindahl og Kåre Blinkenberg, Samfundsfag til HF, Systime 2018. Kapitel: 28.1, 28.2, 28.3, 28.4. (7 sider)
• Ole Hedegaard Jensen, Samfundsfag B, Systime 2019. Kort uddrag af kapitel 7 om solidaritet. (1)
Supplerende materialer:
• Anders And tegneserie: Skillinger fra skyerne (5)
• Forskelligt statistisk materiale over økonomiske nøgletal. (4)
• Videoklip om finansloven generelt (7)
• Pressemeddelelse: Aftale om finansloven for 2025 med fokus på velfærd, grøn omstilling og uddannelse. Finansministeriet 22.11.2024 (2)
• Artikel: Morten Langager: Dansk Erhverv. Gode elementer i finansloven, men pas på økonomien. danskerhverv.dk 22.11.2024 (2)
• Lærergennemgang af strukturpolitik, indkomstoverførsler (2)
• Undersøg tabeller ved Danmarks statistik ift. velfærdsstatens indtægter og udgifter (4)
• Lærergennemgang af løsningsmuligheder ift. velfærdsstatens udfordringer. Eleverne diskuterer fordele og ulemper ved løsningsmulighederne (2)
Antal sider:
Kernestof: 28
Supplerende: 28
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Timebesvarelse. Økonomi
|
27-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Senmodernitet, identitet og socialisering
Indhold:
Et forløb med fokus på unge i senmoderniteten. Det betyder, at vi har beskæftiget os med forskellige teoretikeres tanker om senmoderniteten, bl.a. Giddens, Ziehe og Goffman.
Vi har været omkring mange faglige begreber bl.a. branding, frontstage/backstage, face, setting, kort omkring identitetskarakteristika i traditionelle og moderne samfund, formbarhed, ontologisering, subjektivisering, potensering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, afhængighed af ekspertsystemer samt socialiseringsbegreber.
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Materialer: med fed havde vi i foråret 2025
Luk samfundet op, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. Columbus 2017. Side 53-60, 63-77 (8+15)
Grundbog i samfundsfag C, Leise Buhl Jensen og Jakob Buhl Jensen. Gyldendal 2020. Dele af kapitel 5. (4)
Samf C – din samfundsfagsbog, Maria Bruun Bundgård m.fl., Systime 2017. Dele af kapitel 2.2. (1)
Supplerende materialer:
DR’s serie: Shop amok 2019. Sæson 1, afsnit 1. “De unge modebæster”.
Antal sider:
Kernestof: 28
Supplerende: 10
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/206/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67256761380",
"T": "/lectio/206/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67256761380",
"H": "/lectio/206/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67256761380"
}