Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) David Staugaard Fuglsang
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 2 De pressede unge
Titel 3 Økonomi
Titel 4 Dansk politik 1
Titel 5 Integration
Titel 6 Dansk politik 2
Titel 7 International politik og økonomi
Titel 8 Demokrati, magt og medier
Titel 9 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstatens udfordringer

Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf

- politiske ideologier

Der sættes fokus på den danske velfærdsstats mange udfordringer (klemmer) nu og i fremtidien. Velfærdsstatstyperne gennemgås og sættes i forhold til stat, marked og civilsamfund. Desuden inddrages Habermas og Rawls teori i debatten.


Første del af forløbet tager udgangspunkt i en gennemgang og diskussion af forskellige velfærdsmodeller og deres ideologiske fundamenter. Filmen Sicko anvendes til at belyse forskelle mellem velfærdsstaterne. Der sættes fokus på, hvilke udfordringer den danske velfærdsmodel står overfor internt og eksternt. Internt i forhold til en ændret demografi og de afledte finansierings-problemer, stigende forventninger samt øget individualisering og eksternt i forhold til globaliseringen og EU.

Nøglebegreber og teorier:
Liberale, konservative og socialdemokratiske velfærdsmodel, demografi-klemme, globaliseringsklemme, omkostningsklemme, forventnings- og individualiseringsklemme, Riesmans teori om socialkarakterer og den ændrede socialkarakter, udliciterering og privatisering, Habermas - system og livsverden, Rawls - retfærdighedsprincippet

Eleverne vil arbejde med spørgsmål som:
Hvad forstås der ved begrebet velfærdsstat?
Hvilke typer af velfærdsmodeller er der, og hvilke ideologier ligger bag de forskellige velfærdsmodeller?
Hvordan kommer forskellene på forskellige velfærdsmodeller til udtryk i praksis?
Hvilke holdninger har de politiske partier i Folketinget til velfærdsstaten
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsmodel overfor?
Hvilke muligheder har den danske stat for at tackle velfærdsstatens udfordringer
Diskutere hvilken rolle staten, markedet og civilsamfundet skal spille i indretningen af samfund

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder'
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 De pressede unge

Flere undersøgelser tyder på, at de unge er mere pressede end tidligere. I dette forløb inddrages centrale sociologiske teorier i et forsøg på at forstå og forklare, hvorfor de unge tilsyneladende er mere pressede end tidligere.

Et særligt fokus i forløbet har været på smartphones og sociale mediers rolle ift. det pres de unge føler.

kernestof
- identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Herunder inddrages Giddens og Ziehes opfattelse af det senmoderne safmund., Barry Schwatz og "the paradox of choice", begrebet oppotunity costs og Hartmuth Rosas teori om accelerationssamfundet. Eleverne introduceres også til Goffman og Meyrowitz' teorier om identiteten som en social konstruktion - herunder centrale begreber som impression management

- aktør vs. struktur-problematikken


Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge hvilken rolle de sociale medier spiller i identitetsdannelsen - med særligt fokus på om de sociale medier er med til at lægge et pres på de unge

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi

I forløbet gennemgås hvad en sund økonomi indebærer samt hvilke makro-økonomiske politikker,  der kan føres for at opnå en sund økonomi. Under makroøkonomi gennemgås finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og struktur-politik. I alle tilfælde anvendes det økonomiske kredsløb som model til at beskrive  samspillet mellem forskellige økonomiske sektorer, samt hvordan sektorerne påvirkes af forskellige økonomiske politikker.

Regionale forhold i EU inddrages med særligt fokus på om økonomisk stabilitet skal sikres gennem monetarisme eller Keynesianisme og på hvordan EU generelt påvirker EU-landenes muligheder for at føre selvstændig finans- penge- og valutapolik.

Med inddragelse af den aktuelle inflationskrise har undervisningen særligt fokus på inflation herunder hvordan inflation opstår og hvorfor høj inflation er problematisk. Endeligt diskuteres det hvordan inflation kan bekæmpes på nationalt og globalt niveau og det sammenholdes med, hvad der konkret gøres fra centralbanker og regeringer.


Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå


- demonstrere viden om fagets identitet og metoder'
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk politik 1

Dette forløb hænger sammen med "Dansk politik 2"

I dette forløb blev der  blandt andet arbejdet med, hvordan man kunne forklare vælgervandringerne ved valget 2019 samt hvilke strategier forskellige partier kan benytte for at vinde vælgere fremover. Et særligt fokus var på, hvilke strategier de blå partier og i særdelshed Venstre kan anvende for at generobre tabte stemmer, samt hvorfor Danmarksdemokraterne har fået så stor tilslutning. Generelt blev der inddraget flere forskellige vælgerteorier til at forklare de udviklinger, der blev undersøgt.

På baggrund af forskellige datasæt arbejdede eleverne med at inddrage teori om parti- og vælgeradfærd til at lave hypoteser, som kunne forklare mønstrene i stemmeafgivningen.

Endeligt blev der også arbejdet med at forklare tilslutning til nationalistiske og populistiske partier.


Vælgeradfærd
teorier om vælgeradfærd herunder
- Rational-choice-teori
- Socialpsykoligiske teori og partiidentifikation(Michigan-modellen)
- Populisme - teorier som kan forklare populisme - herunder multielite-teorien og elefantmodellen

Vælgertyper
- Kernevælger
- class-voter
- Marginal-vælger
- issuevælger herunder retnings- nærhedsmodellen, position og valens-issues, og imagekompetence.

Parti-adfærd
Teorier om politisk adfærd herunder
- Molins model, Strøms model og Downs model

Politiske skillelinjer
De klassiske ideologier
Værdi- og fordelingspolitik

Faglige mål:

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og
egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra
fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde
dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af data og teori.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Integration

I dette forløb har eleverne arbejdet med integration i England som del af et tværfagligt samarbejde med engelsk. I forløbet har eleverne dog også undersøgt integrationsforhold i Danmark herunder hvordan det går med at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, samt hvilke årsager der kan være til, at integration kan være svær. Der er samtidig også set på, hvilke muligheder indvandring kan give i forhold til at af afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Kernestof
socialiseringsteori herunder
integration, identitetsdannelse og identitetsvalg med inddragelse af Hylland Eriksens begreber.

Vi har arbejdet med stereotyper, og fordomme med inddragelse af begreber som etnocentrisme. Endviderer er der blevet arbejdet med Rosenthal-effekten og stereotypi-truslen.

Kontaktteorien er blevet inddraget som en både en forklaring på fremkomsten af stereotyper og fordomme og som en del af en løsning på integrationsudfordringen.
Bourdius teori om habitus og kapital er inddraget til at undersøge evt. udfordringer, som indvandrere kan møde i uddannelsessystemet.

Med- og modborgerbegrebet er blevet inddraget i forbindelse med årsager til radikalisering.

Endeligt er eleverne blevet introduceret til Bauman og "den defekte forbruger".

Supplerende data har blandt andet bestået af den såkaldte Casey-rapport om mulige udfordringer ifm. integration i Storbritannien, men derudover har eleverne også undersøgt. De forskellige teorier vil i stor udstrækning kunne overføres til en dansk sammenhæng, hvorfor der også vil kunne stilles spørgsmål til integration i Danmark.

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre


- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk politik 2

Dette forløb hænger sammen med "Dansk politik 1"

I dette forløb blev der  blandt andet arbejdet med, hvordan man kunne forklare vælgervandringerne ved valget 2019 samt hvilke strategier forskellige partier kan benytte for at vinde vælgere fremover. Et særligt fokus var på, hvilke strategier de blå partier og i særdelshed Venstre kan anvende for at generobre tabte stemmer, samt hvorfor Danmarksdemokraterne har fået så stor tilslutning. Generelt blev der inddraget flere forskellige vælgerteorier til at forklare de udviklinger, der blev undersøgt.

På baggrund af forskellige datasæt arbejdede eleverne med at inddrage teori om parti- og vælgeradfærd til at lave hypoteser, som kunne forklare mønstrene i stemmeafgivningen.

Endeligt blev der også arbejdet med at forklare tilslutning til nationalistiske og populistiske partier.


Vælgeradfærd
teorier om vælgeradfærd herunder
- Rational-choice-teori
- Socialpsykoligiske teori og partiidentifikation(Michigan-modellen)
- Populisme - teorier som kan forklare populisme - herunder multielite-teorien og elefantmodellen

Vælgertyper
- Kernevælger
- class-voter
- Marginal-vælger
- issuevælger herunder retnings- nærhedsmodellen, position og valens-issues, og imagekompetence.

Parti-adfærd
Teorier om politisk adfærd herunder
- Molins model, Strøms model og Downs model

Politiske skillelinjer
De klassiske ideologier
Værdi- og fordelingspolitik


Faglige mål:

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og
egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra
fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde
dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af data og teori.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 International politik og økonomi

Der er krig i Ukraine samtidig med at spændingerne mellem Kina og USA vokser. Noget tyder på, at den liberalistiske multilaterale verdensorden er under pres.

Med dette udgangspunkt beskæftiger forløbet sig med, hvordan det internationale system af stater kan betragtes og forstås og hvordan lande - herunder Danmark kan og bør agere i det internationale system

Kernestof
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og midler i Danmarks udenrigspolitik

Strukturen i det internationale politiske system: Polaritet herunder behandles begreberne unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet

Uddybning:
Centrale IP-teorier gennemgås - nærmere bestemt realisme vs. idealisme samt konstruktivisme.

Trusselsbilledet med fokus på nye og gamle trusler for Danmark og USA. Undervejs i forløbet har der været særligt fokus på at analysere magtforholdet mellem USA og Kina, og hvordan dette vil påvirker USA's forhold til NATO..  I forlængelse af dette, er det blevet diskuteret, hvad Danmark og EU bør gøre, for at opnå sikkerhed, hvis USA toner ned for samarbejdet i NATO.


Ift. handlemuligheder var der fokus på, hvilke muligheder stater- herunder Danmark - har for at agere i det internationale politiske system. I den forbindelse har eleverne lært om magthierarkiet i det internationale politiske system, og hvordan landenes placering i hierarkiet bestemt af deres determinanter og kapabiliteter er bestemmende for, hvilke handlemuligheder landene har. I den forbindelse blev også adaptationsmodellen gennemgået.

Empirisk har eleverne blandt andet arbejdet med Danmarks nye sikkerhedspolitiske strategi, som Lars Løkke kalder "pragmatisk idealisme"


I forhold til international handel og globalisering har eleverne beskæftiget sig med følgende handelsteorier:
- merkantilisme
- teorierne om absolutte og relative fordele
- Krugman og New Trade med fokus på stordriftsfordele
- Linders efterspørgselsteori og begrebet miljøafstand


Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Demokrati, magt og medier

Forløbsbeskrivelse: Politik, magt og medier

I dette forløb har eleverne arbejdet med politik, magt og medier med særligt fokus på det danske politiske system og de faktorer, der kan påvirke den parlamentariske styringskæde.

Forløbet har taget udgangspunkt i det danske politiske system, hvor eleverne har lært om den parlamentariske styringskæde og dens opbygning. De har undersøgt, hvordan denne styringskæde kan blive forstyrret af eksterne aktører som EU, interesseorganisationer og medier. Som ramme til at beskrive det politiske system, dets input, output og outcome, er eleverne blevet introduceret til Eastons model. Som eksempel på hvordan kontrollen kan foregå rundt i styringskæden, har eleverne set uddrag fra et samråd, hvor sundhedsministeren skulle forsvare sig overfor Folketingets Sundhedsudvalg ift. overskridelse af frist for behandlingsgaranti.

Mediernes rolle i politik har spillet en central del af forløbet. Her er begreber som medialisering, nyhedskriterier og forskellige effektteorier blevet gennemgået. Eleverne har desuden arbejdet med mediernes funktioner som vagthund og gatekeeper samt politikeres brug af spin gennem teknikker som framing og priming. De sociale mediers indflydelse er ligeledes blevet belyst med fokus på forstærkelseshypotesen og mobiliseringshypotesen.

For at konkretisere mediernes og interesseorganisationers indflydelse har eleverne undersøgt, hvordan Kræftens Bekæmpelse gennem effektive kampagner, forskning og fokus på enkeltssager har formået at sætte kræft på den offentlige og politiske dagsorden. Eleverne har endvidere undersøgt,

Forløbet har også haft et demokratiteoretisk perspektiv. Eleverne har arbejdet med forskellige demokratiopfattelser, herunder direkte og indirekte demokrati samt deltagelses- og konkurrencedemokrati. De har desuden analyseret Dahls demokratikriterier og vurderet, i hvor høj grad forskellige europæiske lande lever op til disse kriterier. Begreberne meritokrati og deliberativt demokrati er også blevet behandlet. I en dansk sammenhæng har eleverne undersøgt. I forhold til Danmark har eleverne undersøgt Folketingets sammensætning med henblik på om visse grupper er over-eller underrepræsenterede - og om det er et problem for det danske demokrati.

Endeligt er forskellige teorier om den politiske magt - nærmere bestemtpluralisme, elitisme og korporatisme blevet gennemgået.

Kernestof: magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. (EU's beslutningsprocesser er gennemgået i en anden sammenhæng - men tilføjes dette forløb)

Faglige mål



anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af data og teori.

analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer