Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Knudsen, Karsten Skov Mogensen
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkedrab del 1
Titel 2 Danmark i 1800 tallet (DHO)
Titel 3 Folkedrab del 2
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Korstog, Jihad og hellig krig
Titel 6 Opdagelserne - Aztekere og Spaniere
Titel 7 3. Verdenskrig? - Intro til Den Kolde Krig
Titel 8 Det gode samfund - det moderne Danmark
Titel 9 Enevælde, oplysningtid og revolution
Titel 10 Imperialisme og afkolonisering
Titel 11 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkedrab del 1

Forløbet tager udgangspunkt i det folkedrab eleverne kender i forvejen - holocaust - og vi bruger det til at arbejde kildekritisk med forskellige materialetyper og se på forskellen i den lille historie (den personlige) og den store historie. Vi ser på hvordan folkedrab defineres ifølge FN og hvilke problemstillinger dette rejser. Dette og Stantons beskrivelse af de 8 stadier for folkedrab bruger eleverne i gruppevise undersøgelser af folkedrabene i hhv. Bosnien, Rwanda, Armenien og Cambodja, Kina. Vi arbejder med FN's menneskerettigheder.

Faglige mål:
-̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kilder:
Fotografi "Døden i Lejren"
Wannseeprotokollen
Kurt Gerstein "offer - modstandsmand eller gerningsmand?
Uddrag af Gersteinrapporten.
Fn konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab -1948 artikel II og III.
Stanton: Folkemordets 8 stadier.
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 1948.

Omfang:  ca. 60 sider.

Problemstillinger:

Hvad karakteriserer typisk et folkedrab?
Hvordan forløb Holocaust?
Hvordan defineres folkedrab ifølge FN?
Hvilke menneskerettigheder overtrædes i et folkedrab?
Hvordan erindres folkedrab og hvorfor?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark i 1800 tallet (DHO)

Fokus:
DHO-forløb om Danmark i 1800-tallet - med fokus på landbrugets udvikling, industrialisering, levevilkår og det moderne gennembrud. Samt historisk metode og kildekritik.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Fokuspunkter:
-Landboreformerne
-Demokrati og Grundlov
-Industrialiseringen
-Levevilkår i byerne - og på landet
-Sociale klasser i byen og på landet
-Borgerskabet
-Kvinder og kønsroller
-De slesvigske krige
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Folkedrab del 2

Forløbet om folkedrab har til hensigt at gribe fat i noget kendt viden om holocaust og kvalificere elevernes historiefaglige tilgang til emnet. Folkedrabs-forløbet starter således med holocaust og slutter med mere nutidige aspekter vedr. folkedrab i det tidligere Jugoslavien og Srebrenica-massakren, hvorved emnet relateres til elevernes egen verden, nutid og deres bosniske venner og bekendte. I forløbet indgår også FN's menneskerettighedserklæring samt kriterier for folkedrab.
Undervejs i forløbet er et mindre projektforløb om forskellige folkedrab, herunder Rwanda, Armenien, Cambodia m.v.
Samtidig har forløbet til hensigt at inddrage en mangfoldighed af forskellige kildetyper, så eleverne er bedst muligt klædt på til det efterfølgende DHO-forløb.

Følgende faglige mål er trænet:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Følgende kernestof er delvist dækket:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget

Opgives ikke til eksamen

Forløb om Romerrigets historie med udgangspunkt i bogen "På sporet af Romerriget" (K. J. Steg)

Fokuspunkter:
Republikkens politiske system
Krige og ekspansion
Periodisering
Kejserstyre og administration af provinser
Slaver
Gladiatorkampe
Dagligliv i Romerriget - uddannelse og religion
Karlssons historiebrugstypologi

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- K. J. Steg: "På sporet af Romerriget", (Det lange forløb bagerst i bogen)
- Gladiator (Film)
- Rome episode 1 (HBO tv-serie)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Korstog, Jihad og hellig krig

Europæisk Middelalder med fokus på korstoge til det hellige land, kulturmøder og -sammenstød mellem kristne og muslimer samt opdagelsen af den ny verden.
Introduktion til den europæiske middelalder; karakteristiske træk, feudale samfundsstruktur. Korstoge og kulturmøde mellem kristne og muslimer med fokus på Pave Urbans tale i Clermont 1095, der bliver startskuddet til en serie af korstog fra Europa mod Jerusalem.
Fokus 1: Fra antikken til reformationen: Kim B. Danielsen m.fl. (2008), 125-130 om kristendom og Islam - middelalderens kulturmøde s.125-130 lærdom og kristen påvirkning.
Korstog og Jihad: Henrik S.Nielsen (2005) s.43-48, s.50-53,.Filmen Arn ses og analyseres.
Kilder:
Pave Urbans tale i Clermont gengivet af Fulcher af Chartres s.48-49 fra Korstog og Jihad: Henrik S.Nielsen (2005) Alle kilder nedenfor er fra samme bog.
Gesta Francorum: Beretningen om Jerusalems erobring 1099 s.50-51
Erobringen af Jerusalem set fra muslimsk side s.52-53
Brev fra flykapreren Mohamed Attas bagage 28.09.2001http://politiken.dk/udland/art4945676/FBI-har-fundet-brev-i-flykaprers-bagage
Oplæg i grupper om 9.11 terrorangrebet på World Trade Center, og Pentagon samt den mindekultur / mindesmærker ved WTC , Pentagon og Pennsylvania.


Faglige mål:
Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Opdagelserne - Aztekere og Spaniere

Forløb om opdagelsen af Amerika i 1400-1500-tallet med fokus på spaniernes erobring af Aztekerriget.

Forløb om opdagelsen af Amerika med fokus på Aztekerriget.

I forbindelse med forløbet arbejdes der med kildekritiske begreber.

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Arbejdsformer:
Skriftlig formidling
Rollespil
Mindre mundtlige oplæg

Materiale:

Strand, Mathias "På sporet af den nye verden"
Nielsen, Jesper "Opdaget?"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 3. Verdenskrig? - Intro til Den Kolde Krig

Opgives ikke til eksamen

Introduktion til emnet Den Kolde Krig som kan fortsættes i 3g.
Vi har fokuseret på synet på 3. Verdenskrig med udgangspunkt i Cuba-krisen og en analyse af filmen "Dr. Strangelove"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det gode samfund - det moderne Danmark

Klassen har et lærerskifte efter 2g

I forløbet har vi arbejdet med velfærdsstatens udvikling fra grundloven i 1849 og frem til i dag. Fokuspunkter har været:
- synet på fattige og udsatte
- politiske tanker om det gode samfund
- 1930erne - krise, kvindesyn og Kanslergadeforliget
- velfærdsstatens vækst i 1960erne
- Danmark i EF / EU
- Velfærdsstaten i krise - velfærdsklemmer
- kvinders muligheder i DK gennem det 20. århundrede
- ungdomsoprør og opbruddet efter 1970 og modreaktioner
- indvandring
- forskellige velfærdsmodeller
-mikrohistorie

Klassen har deltaget i SDUs citizen Science projekt 'Vores historie' og der er anvendt en del af materialet fra SDUs og projektets hjemmeside (primært om familie, kvinders erhvervsfrekvens og uddannelse)

Faglige problemstillinger:
Hvordan har synet på fattige og fattigdom ændret sig gennem tiden?
Hvordan kom DK gennem krisen i 1930erne?
Hvorfor opstår velfærdsstaten og hvilke tanker ligger der bag?
Hvordan har synet på kvinder og deres muligheder i samfundet ændret sig i løbet af det 20. århundrede?
Hvorfor er velfærdstaten i krise og hvilke løsningsmuligheder er der?
Hvad var ungdomsoprøret og hvilke konsekvenser havde det for individ og samfund?
Hvilke forskelle er der på velfærdsstat og konkurrencestat?

Anvendt materiale:

Historie på tværs - en bedre verden (Gyldendal 2013) , s. 7-15
Grundbog til Danmarkshistorien, s. 154-156, 176-178

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie (Columbus 2022), s. 198-216,  237-242,
242-247 248-253, 254-257, 258-262, 263-268, 269-270, 273-275, 276-280
Velfærdsmodeller - https://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/usas-udfordringer/2-udgave/figurer-fra-bogen/
Servicesamfundets fremvækst 1960-1980 (fra: danmarkshistorien.dk)                                               
Danmarks medlemskab af EF og EU efter 1972 (overblik) Fra: danmarkshistorien.lex.dk/Danmarks_medlemskab_af_EF_og_EU,_efter_1972


Læste kilder:
Socialdemokratiets partiprogram 'Vejen frem' (1961) Uddrag
Hans Jørgen Lembourn: Den vanskelige balance (1960)
Socialdemokratiet: valgplakat fra 1960
Jørn Henrik Petersen: Skylden og ansvaret (2014)
Steppeulvene: til Nashet (1967)
Udfordringer til velfærdsstaten - http://ope.vufintern.dk/Velfard/Velfardsstatens%20udfordringer.pdf
Frede Olsen: Et spark i røven (1977)
Schlüter-regeringens moderniseringsprogram (1983)
PH om kvinden i ny belysning (1931)
Thit Jensen: frivilligt Moderskab (1924)
Pia Kjersgaard: Hvad gjorde du da Danmark blev ødelagt (1999)
statistik om indvandring (fra Vores Danmarkshistorie)
PDF om Sprogø (småtekster, billeder og kilder), racehygiejne (Steincke og Hitler)
Lektie: Karina P.: Min mor og velfærdsstaten https://www.180grader.dk/Politik/Min_mor_og_velf_rdsstaten-gammel
Millschou Christensen: Om børnarbejde (1907)
Jens Otto Krag: Tale til Folketinget (1972)
Chefredaktør Claude Imbert: Danmarks nej til Maastricht-traktaten (1992)
Valgplakater fra EF-valgkampen 1972
Kønsroller og familie: Et læserbrev og brevkasseredaktørens svar fra ”Familiejournalen”, 3. august 1954
Reklame for Ribe Jernstøberi, 1961
Fjernsynet og familien - Et læserbrev fra ”Tidens kvinder”, 1958
Rock’n’roll og statsradiofonien: Et indlæg fra Statsradiofonien i avisen ”Social-demokraten” fra den 5. oktober 1956

Videoklip og film:
Det store flip (1997)
Videoklip - Dit Demokrati | Nej til Maastrichttraktaten
Videoklip - Ung i 60’erne på Tidens Samling. (youtube.com)
Robert Owen and new Lanark: https://www.youtube.com/watch?v=-ZU2I2nOymg
Dovne-Robert og Joachim B. Olsen: https://www.youtube.com/watch?v=fAtfA9G9hEI (12 min)
Adgang med Abdel: Underklassen helt ude i hampen (30 min)
Velfærd bag pigtråd – history slam: https://www.youtube.com/watch?v=bx1e9DROJOs
”I den bedste mening” (om drengene fra Livø)
DF: ”Vi skal sætte danskerne først” (2022) https://www.youtube.com/watch?v=HQ19lJ41rr0
Tiden før den frie abort: https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-saadan-var-det-foer-den-fri-abort
Kanslergadeforliget 1933 - https://www.youtube.com/watch?v=9NC2JGQBocA
(8,35 min)
Morten Korch og bondeidyllen: https://www.youtube.com/watch?v=dD4EZbj_y6A
Sex Pistols: ”Anarchy in the UK” (1976) https://www.youtube.com/watch?v=cBojbjoMttI
Bill Haley: Rock around the clock (1955) https://www.youtube.com/watch?v=ZgdufzXvjqw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Enevælde, oplysningtid og revolution

Fokus i dette forløb har været:
- Magt og iscenesættelse
- tankerne bag enevælden - ideologien
- Arkitektur og hofliv
- den franske revolution og dens betydning
- oplysningstiden og de væsentligste tanker /  filosoffer
- kongehusets betydning i dag i DK

Der er bl.a. arbejdet med følgende faglige problemstillinger:

Hvordan var forholdet mellem Ideologi og magt under enevælden?
Hvad er enevælde?
Hvad var hofsamfundet? Hvordan fungerede det?
Hvilken rolle spillede arkitekturen for enevælden og de enevældige konger?
Hvordan opstod enevælden i DK?
Hvad var oplysningstiden og hvilke tanker opstod der i perioden?
Hvorfor kom den franske revolution og hvilken betydning havde den?
Hvilken betydning har oplysningstidens tanker for vores samfund i dag?
Hvordan har kongen og kongefamiliens iscenesat sig selv dengang og i dag?

Læst materiale:

Niels Høffding: Enevælden og hofsamfundet (Munksgaard, 1996) s. 17-21, 26-46
Carl Johan Bryld, Verden før 1914 (systime 2008), s. 192-199
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2 (Columbus 2020), s. 93-99
Fokus 2 - fra oplysningstid til imperialisme (2007), s. 71-75, 77-78

Læste kilder:
"Kongehuset er en modsætning til alt, vi i øvrigt holder af i Danmark, om det så er demokrati, retsstat, frihed eller lighed". Claes Theilgaard (14. januar 2022 10:00)
Klumme fra: Afskaf kongehuset - Avisen.dk
Kobberstik: Rousseau ”Mennesket i naturen” (1790)
Uddrag af menneskerettighederne(1789)
En anonym kvindegruppes krav - vi bønfalder Deres majestæt (1789)
Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder
Edmund Burke ”Tanker om den franske revolution” (1790)
Diverse billeder og kort over Versailles
Jean Bodin: Om suverænitet
Uddrag af den danske koneglov (1665)
Rigauds maleri af Louis XIV (1701) + W.M. Thackeray: Le Grand Monarque” (1840)
Lieselotte von Pfalzs brev til kurfyrstinde Wilhelmine Ernestine von Pfalz (1682)
Brev fra Markisen af Sevigné til sin datter (1679)
Norbert Elias ”Kongemagtens og hoffets position” (1933)
Malerier: Marcus Tuscher (1744) Christian den 6. med sin familie (1744) og Thomas Kluge: Den kongelige familie (2013)
Madame Campan: ”Marie-Antoinette og etikken” (1822)

Film og videoklip:
Videoklip - Marie Antoinette Explained in 13 minutes
Videoklip - Marie Antoinette: Gossiping (HD CLIP)
Videoklip – What was it like to live at Versailles: https://www.youtube.com/watch?v=qrKysG9aiic
Adam Holm: Kongehuset er en forestilling indhyllet i tryllestøv, mener kritiker – og det skal vi gøre op med | Indland | DR
Versailles, France: Ultimate Royal Palace - YouTube
Kan man være woke og borgerlig på samme tid? │ Steffen Larsen │ Idépolitik
Videoklip: Edmund Burke - a short introduction to Reflections on the Revolution in France
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Imperialisme og afkolonisering

Forløbets indhold:
Imperialisme – definitioner, strategier og mål
Englands rolle
Begrebet 'Den hvide mands byrde'
Indiens rolle i det britiske imperium
Kampen om Afrika
Lobengula-sagen og etnocentrisme
Afkolonisering og baggrunden herfor
Forskellene mellem fransk og engelsk afkolonisering
Danmark som kolonimagt
etno- og eurocentrisme
racisme og social-darwinisme
Statsdannelse og 'nation-building'
Imperialisme teorier – tilhængerne og kritikerne

Der er bl.a. arbejdet med følgende faglige problemstillinger i dette forløb:

Hvorfor kan man tale om Afrika som det plagede kontinent efter afkoloniseringen?
Hvilke forestillinger havde briterne om Indien og omvendt?
Hvordan opfattede og behandlede europæerne indfødte folkeslag?
Hvad handlede Lobengula-sagen om?
Hvilke imperialistisk fortid har Danmark? og hvordan forholder vi os til den?
Hvilke forestillinger har / havde Danmark om Grønland?
Hvilke imperialistiske mål og strategier er der? Er de idealistiske eller materialistiske?
Hvorfor bliver selvstændigheden og statsdannelsen oftest positiv i Asien, men ikke i Afrika?

Læst materiale:
Fokus 2 - fra oplysningstid til imperialisme (Gyldendal, 2007), s. 170-175
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2 (Columbus 2020), s. 57, 171-173, 176-177
178-183, 184-193, 194-201
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 (Columbus 2021), s.148-153, 154-161,167-174
Historie på tværs. Europa og de andre (Gyldendal 2012), s. 172-179, 183, 185-186
officielle undskyldninger. Fra: danmarkshistorien.lex.dk/Officielle_undskyldninger_1945-

Læste kilder:
Maleri Dronning Victoria af Thomas Barkers maleri (1863)
Rudyard Kipling: Den hvide mands byrde (1899)
Salmonsens leksikon om Afrika (1890)
Cecil Rhodes om den engelske race og moderlandet (1870)
Francis Galton: ”lad kineserne få Afrika” (1879)
Statistisk materiale om England - eksport, handel, befolkning, produktion mm.
Naser Khader: Os og de primitive samfund (2017)
Thomas Hebsgaard: Afrikas udfordringer (Zetland 2017)
Thomas macaulay: Om sprog og uddannelse i Indien (1835)
Karikaturtegning: Kladderratsch 1933
Dadabhai Naoroji: Fordele og ulemper ved det britiske styre (1871)
Hans Hedtoft: Fremtidens Grønland (1950)
Helene Thiesen: I den bedste mening (uddrag) (2010)
Aftalen med Lobengula (1888)
Lobengulas klage til Dronning Victoria (1889)
Dronning Victporias svar til Lobengula (1889)
Plakat: The British Commonwealth of National Together (mellem 1942 og 1945)
Skoleudgifter og elevtal i Kenya 1934-1935 (fra Verden efter 1914)
Oversigt over andelen af europæere i udvalgte afrikanske lande (fra Verden efter 1914)
”The Rhodes Colossus Striding from Cape Town to Cairo”. Trykt i det britiske magasin ‘Punch’ (10. december, 1892)
Jahwarharlal Nehru: fremtiden vinker til os (1947)
Ho Chi Minh: Uafhængighedserklæringen 1945 (Vietnam)

Videoklip og film:
Decolonization – Crash course European History: https://www.youtube.com/watch?v=FlMKqRCNX9c
A taste for power- how the British managed to rule India (24 minutter) https://www.youtube.com/watch?v=F7GOh8qlLwQ
Video om Helene Thiesen - Helene Thiesen blev som helt lille fjernet fra sin mor i Grønland, så hun i stedet kunne lære at være dansk. Nu har hun fået en officiel undskyldning. | By TV2 ØST | Facebook
How did the British Empire rule the world? https://www.youtube.com/watch?v=frF33emgn5g
verdensudstillingen 1851 - The great exhibition - The Great Exhibition

Globalisering - afsnit 3 om USA og vesten (serie fra DR2)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Vikingetiden og Danmarks tilblivelse

Forløbet har haft fokus på følgende emner:
Kongemagten og dens udvikling
etnocentrisme
vikingernes togter og handel
sociale grupper i vikingetiden
Adam af Bremen som kilde til vikingetidens historie
Historiebrug
Erindringshistorie og national identitet
De danske nazisters brug af vikingetiden

I forløbet er der bl.a. arbejdet med følgende faglige problemstillinger:

Hvordan opfattes vikingerne af andre folkeslag og lande?
Hvilke forklaringer gives der på kristendommens indførelse?
Hvilke forandringer sker der på det religiøse område i forbindelse med kristendommens indførelse?
Hvordan kan kongen brugt den nye religion politisk og magtpolitisk?
Hvilke forudsætninger havde vikingerne for at tage på lange togter?
Hvorfor ændrer vikingetogterne karakter?
Hvordan bruges vikingetiden til at skabe både en individuel og kollektiv bevidsthed? I
Er brugen af vikingerne i dag at gå for meget på kompromis med historien?
Hvorfor er vikingetiden en oplagt periode, som nazisterne kan bruge politisk, militært og ideologisk?
Hvilke elementer bruger de danske nazister i deres iscenesættelse af landsstævnet i Kolding i 1939?
Hvad er erindringshistorie?

Læst materiale:

Bjørn Matzen: vikingerne - indsigt og udsyn. (Systime 2008) Adam af Bremen og hans forestillinger om vikingerne, s. 124-128
Carl Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (Gyldendal 2002), s. 18-31
Jesper Bek: Magtens billeder (Gyldendal, 2000), s 11-12
Nationalmuseet: Vinkler på vikingetiden (skoletjenesten 2013), s. 83-90, 95-111
Johnny Thiedecke: De danske vikinger (2003) - kilde 54, 55 og 59
Iversen & Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel (Columbus 2021), s, 10-20, 33)

Læste kilder:
ibn Fadlan om vikingerne (921)
Rigs vandring (uddrag)
Hal koch: den valgte konge (1941)
Erik Kjersgaard: Den voldelige konge (1981)
Adam af Bremen: Om hedenskab (1070erne)
Widukind om Haralds omvendelse (900-tallet)
Adam af Bremen om Haralds omvendelse (1070erne)
Niels Lund: Harald tog den tyske kejsers udfordring op (1998)
Angrebet på Lindisfarne (Den Angelsaksiske Krønike 793) Fra: https://www.frydenlund.dk/temasider-og-diverse/island-tekster/tekst-1.aspx
Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget) 841-866 Fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/aarboegerne-fra-st-bertin-frankerriget-841-866/
Jellingestene - fra: https://da.wikipedia.org/wiki/Jellingstenene
Stormfanen” (1943) og ”Hverveplakat” (1944) om de danske nazister (Fra: https://www.nordfront.dk/danske-frivillige-waffen-ss-del-3/ )
Laurits Skovs mindedigt over Schallburg (1942)
Diverse billeder fra de danske nazisters landsmøde i Kolding 1939

Video- og filmklip:
historiebrug fra HistoryLab i Jelling https://www.youtube.com/watch?v=i1wpV0qSERc (20 min)
Se videoklip Gåden om Thyra: Sæson 1 – Knoglerne under kirken | DRTV
Videoklip: Derfor ved vi mindre, end du tror, om de nordiske guder
”Human sacrifice in the vikinge Age”: www.youtube.com/watch?v=qnQn5Z8MrYg
klip fra filmen "Den 13. kriger" (1999) https://www.youtube.com/watch?v=gw0fhJSO2no (9.30 min)
Videoklip: Lindisfarne (5 min)  https://www.youtube.com/watch?v=JRNBvID8PhQ&index=2&list=PLYa_NhZbheDYMrzbAyO5JgK2Xfa8XZYNJ
Vikings - Attack on Paris | Climbing the Walls (3x8) [Full HD]
Videoklip Ved Silkeborg ligger en Nazi Mindelund
Vikingetidens kongsgård ved Tissø https://www.youtube.com/watch?v=S4o0ZRgDFuc (7 minutter )
Mini-foredrag: Danmarks tilblivelse https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer