Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Andreas Muurholm Dam
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkedrab
Titel 2 Danmark 1849-1915 (DHO)
Titel 3 Romerrigets storhed og fald
Titel 4 Imperialisme, afkolonisering og globalisering
Titel 5 Kina fra ydmygelse til storhed
Titel 6 Vikingetiden
Titel 7 Oplysningstiden
Titel 8 Ideologiernes kamp i Mellemkrigstiden
Titel 9 Velfærd og Velstand: Danmark i Efterkrigstiden
Titel 10 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkedrab

Forløbet tager afsæt i forskellige folkedrab gennem historien. Der er fokuseret særligt på holocaust samt de etniske udrensninger i det tidligere Jugoslavien.

Behandlede problemstillinger
- Hvad er et folkedrab, og hvordan er det defineret af FN?
- Hvordan kunne holocaust ske, og hvordan forløb det?
- Hvordan bliver holocaust mindet?
- Hvorfor brød Jugoslavien sammen, og hvordan førte det til etniske udrensninger?
- Hvordan kunne massakren i Srebrenica ske?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer: FN, folkedrab
-- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv: FN, folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede: nazisme
- historiebrug og –formidling: mindekultur
̶ historiefaglige teorier og metoder: kildekritik

Materialer
Fremstillinger
- Folkedrab.dk, Kronologisk oversigt over holocaust. Sidst besøgt 23-06-2022.
- Folkedrab.dk, 'Guds spion?', artikel om Kurt Gerstein. Sidst besøgt 23-06-2022.
- Folkedrab.dk, Gregory Stanton: Folkemordets otte stadier. Sidst besøgt 23-06-2022.
- Folkedrab.dk, Artikel om processen bag mindesmærket for de myrdede jøder i Berlin
- Folkedrab.dk, Bosnien 1992-1995, særligt afsnittene 'Før folkedrabet' og 'Under folkedrabet'. Sidst besøgt 23-06-2022.
- Kort og tidslinje over Jugoslaviens sammenbrud (OneNote)
- Kort og to tidslinjer over massakren i Srebrenica (OneNote)
- Jasmila Žbanić, Quo Vadis, Aida?, 2021. Spillefilm om massakren i Srebrenica.
- Stine Thuge, 'Om mindekultur' i Efter folkedrab, DIIS Uddannelse 2007

Kilder (levn):
- 'Døden i lejren', foto af SS-officer med tre ofre i koncentrationslejren Buchenwald, udateret.
- Uddrag af Wannsee-protokollen, 20.1.1942
- Uddrag af Kurt Gersteins erindringer, 1945
- Uddrag af FN's konvention om forebyggelse af Folkedrab, 1948
- Uddrag af FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, 1948
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark 1849-1915 (DHO)

DHO-forløb i samarbejde med danskfaget ("Det moderne gennembrud"). Hoveddelen af forløbet har koncentreret sig om tre temaer: byens arbejderklasse (arbejderbevægelsen, industrialisering), befolkningen på landet (demografisk udvikling, fattigdom på landet, effektivisering), og kvindernes kamp for stemmeret (forfatningskampen, grundlovsændringen 1915).

Eksempler på behandlede problemstillinger
- Hvordan blev Danmark et demokrati?
- Hvilken betydning fik industrialiseringen for folk i byen og på landet?
- Hvordan fik kvinderne stemmeret i Danmark?
- Hvordan kom den internationale arbejderbevægelse til Danmark, og hvilken politisk betydning fik den?
- Hvad var forfatningskampen, og hvordan fik Danmark parlamentarisme?

Faglige mål
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materialer
Fremstillinger
Historien om Danmark, afsnit otte, DR 2017
Grundbog til Danmarkshistorien, kapitel syv, Systime 2012
'1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er"', danmarkshistorien.dk (film)
'Kampen for kvinders valgret, 1871-1915', danmarkshistorien.dk
'Kvindelig valgret 1849-1915', danmarkshistorien.dk

Kilder (levn)
'Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program', danmarkshistorien.dk
'Venstre: Partiprogram, 23. marts 1872', danmarkshistorien.dk
'Højre: "Højres Program", 1905', danmarkshistorien.dk
'Louis Pio: "Maalet er fuldt!" 1872', danmarkshistorien.dk
'Et barn lemlæstet i en landbrugsmaskine', Social-Demokraten 18/11 1899, i Steen Nicolaisen, Dansk Industri i 1800-tallet, Industrirådet 1982
'Fredrik Bajer i Folketinget, 4. februar 1888', danmarkshistorien.dk
'Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888', danmarkshistorien.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Romerrigets storhed og fald

Eksempler på behandlede problemstillinger
- Hvordan var magten fordelt i den romerske republik?
- Hvordan udvidede Romerriget sig?
- Hvordan sikrede Augustus sig kejsermagten i Romerriget?
- Hvorfor brød det Vestromerske Rige sammen?

Følgende faglige mål er trænet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende


Følgende kernestof er delvist dækket:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Materialer:
Fremstillinger
- Kristian Jepsen Steg, På Sporet af Romerriget, L&R 2017 (alle kapitler)

Kilder
- Polyb om årsagerne til den Anden Puniske Krig, s. 23
- Livius om årsagerne til den Anden Puniske Krig, s. 25
- Ciceros brev til broderen Marcus, s. 34
- Julius Cæsar, Gallerkrigen, s. 44
- Julius Cæsar, Borgerkrigen, s. 45
- Sveton, vurdering af Cæsar, s. 45
- Sveton, drabet på Cæsar, s. 46
- Kejser Augustus, Res Gestae ('mine bedrifter'), s. 55
- Inskrifter fra Pompeji, s. 90
- Brev fra romersk soldat til sin kone, s. 91
- Prudentius, bloddråben, s. 94
- Cato, hvordan man indvier sin jord til guderne, s. 94
- Edward Gibbon, Det romerske riges forfald og undergang, s. 75
- Michael Rostovtzeff, Roms historie, s. 76
- Leo Hjortsø og Erling Bjøl, fra Politikens verdenshistorie bind 5, s. 78

Supplerende stof
- 'Hvordan romerne ændrede verden', DRKultur 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Imperialisme, afkolonisering og globalisering

Eksempler på behandlede problemstillinger
- Hvad kendetegner imperialismens tidsalder, ca. 1870-1918?
- Hvordan og hvorfor kæmpede de europæiske imperier om indflydelse i Afrika?
- Hvad er afkolonisering, og hvordan foregik det?
- Hvilke typer af globalisering findes der?
- Hvordan har globaliseringsprocessen udviklet sig?
- Hvorfor er Afrika stadig fattigt relativt til resten af verden?

Følgende faglige mål er trænet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Følgende kernestof er delvist dækket:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering

Materialer:
Fremstillinger
- Birgitte Holten, 'Imperialismen', kapitel syv i Fra oplysningstid til imperialisme, s. 170-186
- Morten Nielsen og Lene Feldstein, 'Globalisering og afkolonisering', kapitel tre i Fra verdenskrig til velfærd, s. 76-92
- PowerPoint med kernebegreber
- Ole Helmersen, 'Det Britiske Imperiums afkolonisering og efterliv', i Imperier fra Oldtid til Nutid s. 172-179
- Mads Brügger, Ambassadøren, dokumentarfilm (2011)
- Nikola Gøttsche, 'Hvorfor vælter der statuer over hele den vestlige verden?', artikel i Zetland 12-6-2020
- Søren Bendixen, 'Afrika er igen blevet stormagternes legeplads', artikel fra DR Udland

Kilder
- Jules Ferry, 'Forsvar for den franske imperialisme' (1879), Fra Oplysningstid til Imperialisme s. 187-88
- Dadabhai Naoroji: 'Fordelene ved det britiske styre af Indien' (1871), Fra Oplysningstid til Imperialisme s. 188-90
- Niall Ferguson, How Britain Made the Modern World (uddrag, 2003, PDF)
- Robert Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt?', Fra Verdenskrig til Velfærd s. 95-96
- Tre kilder om Kong Lobengulas aftale med briterne (1889)

Supplerende stof
- Casper Andersen, 'Ngugi og Achebe på kostskole', baggrund.com (2021)
- Elevoplæg om seks danske kolonier
- Elevbazar med syv tidligere kolonier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kina fra ydmygelse til storhed

Eksempler på behandlede problemstillinger
- Hvorfor brød Qing-dynastiet sammen?
- Hvordan var forholdet mellem Kina og Japan i tiden frem til kommunisternes magtovertagelse i 1949?
- Hvordan fik det kinesiske kommunistparti magten i 1949?
- Hvad kendetegner Mao Zedongs styre?
- Hvad kendetegner Deng Xiaopings styre?
- Hvordan ser kineserne på sig selv?

Fokuspunkter: ydmygelsernes århundrede, de ulige reformer, den lange march, den kinesisk-japanske krig, Nanjing-massakren, det store spring fremad, kulturrevolutionen, opstanden på den himmelske fredsplads

Materialer
Fremstillinger
- Thorkild Smitt og Henrik Larsen, Kina efter 1840, s. 7-106 ca. (grundbog)
- 'Troldmandens lærling - Mao Zedong', BBC 2011 (dokumentarudsendelse)
- Zhang Yimou, Farvel min Konkubine (spillefilm)

Kilder
- Om Kinas brug af vestlige våben (kildetekst fra grundbog)
- Pu Yis abdikation (kildetekst fra grundbogen)
- Yang Chenwu, 'Beretning fra den Lange March'
- 'Slaget ved Luding-broen' (spillefilmsklip)
- Jung Chang og John Halliday om slaget ved Luding (kildetekst i grundbogen)
- Uddrag af Robert Wilsons brev til sin familie fra det japanskebesatte Nanjing, 18.12.1937 (kildetekst)
- 'Konkurrence om at slagte 100 mennesker', Tokyo Nichi Nichi Shimbun 12.12.1937 (kildetekst)
- 'The Nanjing Massacre is a Fabrication', The Liberty Web (artikeluddrag, kildetekst)
- Kommunistiske propagandaplakater
- Yan Lianke, 'Folkets Tjener' (romanuddrag i grundbogen)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Vikingetiden

Eksempler på behandlede problemstillinger
- Hvad er Danmark, og hvor gammelt er det?
- Hvad kendetegnede vikingetidens samfund?
- Hvordan er nutidens opfattelse af vikingerne blevet skabt?
- Hvordan og hvorfor blev Danmark kristent?
- Hvad bliver vikingetiden brugt til i nutiden?


Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling

Materialer
Fremstillinger
̶ Mads Blom m.fl. (red.), Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet 2013, følgende kapitler:
-- Vikingen bliver til
-- Menneske og Samfund
-- Vikingerne og deres togter
-- Omverdenens syn på vikinger
-- Fællesskab og kongemagt
-- Nordisk religion og overgangen til kristendom
-- Vikingetidens langskib og eksperimentel arkæologi
-- Vikingerne lever!
̶ Kurt Villads Jensen, Fra Antikken til Reformationen (Fokus 1), kap. 2: 'Danmarks tilblivelse', s. 64-71

Kilder
̶ Alcuins brev til Higbald, biskop af Lindisfarne, 793
̶ De to Jellingsten
̶ Kapitlerne i bogen indeholde mange små snipper af samtidige kilder, også arkæologiske
̶ Eksempler på historiebrug af vikinger
○ Vikings sæson 1 afsnit 2, HBO 2013
○ Traileren til Assassin's Creed: Valhalla
○ Jim Lyngvild, portræt af Ane Halsboe-Jørgensen som vølve
○ DNSAP, Landsstævneplakat 1938
○ 110-års jubilæumspakning for Faxe Pilsner
○ Stryhns vikingepostej
○ Chris Shern og Henrik Lebjerg, forsideillustration til "Return of the Vikings - Nordic Leadership in Times of Extreme Change", 2018
○ Tekst til Rasmussen, 'Higher Ground', Eurovision Song Contest, 2018
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Oplysningstiden

Følgende faglige mål er trænet
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Følgende kernestof er delvist dækket
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materialer
Fremstillinger
- Hans Wagner, På Sporet af Oplysningstiden, L&R 2020.
- Sofia Coppola, Marie Antoinette, spillefilm 2006.
- Ulrikk Grubb m.fl., Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 2008. Siderne 102-104 og 109-111.

Kilder
- Kongeligt flyveblad om enevælden, 1660
- Kongeloven, 1665
- Uddrag af Rousseaus Bekendelser, 1764
- Immanuel Kant, 'Hvad er oplysning?', 1784
- Uddrag af Gymnasieloven, 2016
- Menneskerettighedserklæringen á 1789
- Marseillaisen (Frankrigs nationalsang)
- Louis de Rouroy om Kongens morgenkur, 1740
- En masse malerier ifm. den franske enevælde
- Konventsdekretet om folkets fjender, 1794
- Uddrag fra to danske lærebøger om den franske revolution, hhv. Steen Busck i 1980 og P. Munch i 1946
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ideologiernes kamp i Mellemkrigstiden

Eksempler på behandlede problemstillinger
- Hvad var årsagerne til og konsekvenserne af den russiske revolution?
- Hvad er kommunisme, fascisme og liberalisme?
- Hvordan kom Adolf Hitler til magten i Tyskland?
- Hvilke konsekvenser havde Første Verdenskrig for hhv. Rusland, Tyskland og Danmark?
- Hvorfor fik DKP og DNSAP kun begrænset parlamentarisk succes i Danmark?

Materialer
Fremstillinger
- Peter Frederiksen, Vores Verdens Historie 3, Columbus 2021. Kapitel 1-2 (16-17).
- Peter Frederiksen, Vores Danmarks Historie, Columbus 2022. Kapitel 7.
- Første afsnit af Matador

Kilder
- Stefan Zweig, Verden af igaar (uddrag)
- NSDAP's partiprogram, 1920
- Lille udsnit af Jack Westergård på de konservatives landsmøde, 1935
- Statistisk oversigt over medlemmer af DNSAP
- DNSAP's partiprogram fra 1930
- DNSAP's partiprogram fra 1933
- Sang, film og politisk program for Socialdemokratiets 1934-kampagne, 'Danmark for folket'
- Artikelserie fra information.dk, 100 år efter revolutionen, 2017
- Filmklip fra Panserkrydseren Potemkin (1925) og Counterplan (1932)
- Uddrag fra Danmarks Kommunistiske Partis program, 1935
- Uddrag fra artiklen 'Program og praksis: foran Socialdemokratiets kongres', Kommunistisk Tidsskrift, 1935
- Valgresultater v. Folketingsvalg i perioden 1932-1939



Supplerende stof
- John Green, 'Archdukes, cynicism and World War I: Crash Course World History'
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Velfærd og Velstand: Danmark i Efterkrigstiden

Eksempler på behandlede problemstillinger
- Hvordan blev den danske ungdom til en selvstændig forbrugergruppe?
- Hvorfor skiftede så mange danskere parti ved folketingsvalget i 1973?
- Hvorfor gjorde ungdom og kvinder oprør i 1960'erne og 70'erne, og hvilke midler anvendte de?
- Hvordan blev den danske velfærdsstat til?
- Hvorfor steg velstanden i Danmark i efterkrigsårene, og hvilke konsekvenser havde det for den almindelige dansker?

Materialer
Fremstillinger
- Anne Sørensen, 'Efterkrigstiden, 1945-1973' på danmarkshistorien.dk (videoforelæsning)
- Fra Verdenskrig til Velfærd s. 53-62 (om velfærdsstaten)
- Birthe Pedersen, 'Da ungdommen gjorde oprør', Kristeligt Dagblad 7. maj 2015
- Nedslag i Astrid Elkjær Sørensen, tema om 'Kvindekamp og kønsroller, 1960-1985', danmarkshistorien.dk
- 24 timer vi aldrig glemmer: Jordskredsvalget, DR2
- Husker du: Ungdomsoprøret, DR2


Kilder
- En lang række nedslag i Samvirkes arkiver, udvalgt af eleverne
- Jens Otto Krag, 'Den danske velfærdsstat og dens kritikere', Socialdemokraten 23.10.1956 (Kilder til det ny Danmark)
- Poul Møller, 'Velfærdsstaten sløver modstandskraften' (Fra Verdenskrig til Velfærd)
- Annette Winding, 'Arbejder 15 timer dagligt med et smil' Billed Bladet 1956 (i Claus Friisberg, Kilder til det ny Danmark)
- Figurer og tabeller over den økonomiske vækst, 1945-72 (Kilder til det ny Danmark)
- Ebbe Kløvedal Reich, uddrag af Langelandsmanifestet 1972 (Kilder til det ny Danmark)
- Grafik fra Samvirke, 'Unge: hvad de har, og hvad de ønsker sig', jan. 1957
- 'Langt bedre udrustet', sangtekst fra hæftet Kvindesange 1972
- 'Ti bud for kvinder', Kvinden og samfundet, 5. maj 1974
- Fire danske avisartikler om Elvis Presley, 1956
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer