Holdet 2022 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Camilla Greve Hansen, Johanne Riis Frimor
Hold 2022 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Mytemotiver i dansk
Titel 2 DHO: Det moderne gennembrud (1870-1890)
Titel 3 Dokumentarfilm (værk)
Titel 4 Oplysningstiden (1720-1800) (værk)
Titel 5 Romantikken (værk)
Titel 6 Flerfagligt forløb: Plastik - Fiks det
Titel 7 Journalistik - nyheder og fortælling (medie)
Titel 8 Crip-lit og Casper Eric (værk)
Titel 9 Undergange (værk)
Titel 10 Undergange - fortsat
Titel 11 Skriflighedsforløb
Titel 12 Realisme & modernisme (1900-tallet) (VÆRK)
Titel 13 Sproglig opmærksomhed
Titel 14 Tendenser i nyere litteratur (VÆRKER)
Titel 15 Tilladte hjælpemidler
Titel 16 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Mytemotiver i dansk

I forløbet læser vi litteratur med et særligt fokus på, hvordan forskellige mytemotiver afspejles i litteraturen. Forløbet fokuserer særligt på syndefaldsmyten og Ikaros-myten. Syndefaldsmyten er i århundreder blevet brugt af andre forfattere, fordi den kan ses som et billede på ethvert menneskes liv – altså som et forløb alle mennesker skal igennem (et før, et under og et efter). I læsningen af skønlitterære tekster med syndefaldsmyten som motiv fokuserede vi derfor særligt på overgangen fra barn til voksen og på konkrete forbindelser mellem de skønlitterære tekster og selve syndefaldsmyten. I forløbet læser vi forskellige tekster, der på forskellig vis omhandler den ofte smertefulde erkendelse (faldet), der følger med denne overgang. I den sidste del af forløbet vendes blikket mod Ikaros-myten, hvor fokus ligger på emner som hybris og nemesis og på det alment kendte ordsprog ”højt at flyve, dybt at falde”.

I forløbet indgår:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af forfatteren Karen Blixen

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder


Tekster:
- 1. mosebog, kap 1 og 2 (fra ”Mytemotiver i dansk)
- Naja Marie Aidt: ”Den blomstrende have” (1993)
- Anders Bodelsen: ”Drivhuset” (1965)
- Karen Blixen: ”Ringen” (1958)
- Folkevise: ”Harpens kraft”
- Ovid: ”Daedalus og Icarus” (fra ”Mytemotiver i dansk”)
- Naja Marie Aidt: ”Som englene flyver” (1993)
- Karen Blixen: ”Vinger” (1915)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO: Det moderne gennembrud (1870-1890)

okus er på, hvordan litteraturen "sætter problemer under debat" i slutningen af 1800-tallet og leder frem til dansk-/historieopgaven. I forløbet læses der et bredt udvalg af tekster, der behandler klasseforskelle og sociale problemer i datidens samfund, religionskritik samt sædelighedsfejdens forskellige positioner. I forløbet opnår eleverne desuden kendskab til tre forskellige skrivestile: impressionisme, realisme og naturalisme. I forløbet arbejdes der desuden med akademisk skrivning (jf. bekendtgørelsens krav om et obligatorisk skriveforløb i 1.g).

Nøgleord: "sætte problemer under debat", klasse, køn & kirke, realisme, naturalisme, impressionisme, stille eksistenser, ligestilling og seksualitet.

OBS: Eleverne har skrevet DHO om én af følgende tekster:
- Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” (1887)
- U.P. Overby: "Snart dages det, brødre" (1871)
- Amalie Skram: ”Constance Ring” (1885) (uddrag)

Forløbets primærtekster:
- Georg Brandes: "Indledningen til Emigrantlitteraturen" (1871)
- Herman Bang: ”Den sidste balkjole” (1887)
- Amalie Skram: ”Det røde gardin” (1899)
- Holger Drachmann: ”Engelske socialister” (1872)
- Henrik Pontoppidan: ”Ane-Mette” (1887)
- J.P. Jacobsen: "Niels Lyhne", uddrag (1880)

Sekundærlitteratur:
- Litteraturhistorien - På langs og tværs (teori)
- Litteraturens veje (teori)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dokumentarfilm (værk)

Fokus er på dokumentarfilmens forskellige typer og genretræk, filmiske virkemidler samt forholdet mellem fakta og fiktion. Dokumentaren "Testamentet" analyseres som et samlet værk - en primært mediemæssig analyse, der suppleres af en sproglig analyse af udvalgte samtaler mellem hovedkarakteren Henrik og familie.
Derudover analyseres et uddrag af dokumentarserien "Muldvarpen" med særligt fokus på dokumentartyper, brugen af filmiske virkemidler og samspillet mellem fakta- og fikitonskoder.

Nøgleord: dybdeborende dokumentar, observerende dokumentar, deltagende dokumentar, dramatiserende dokumentar, poetisk dokumentar, faktakoder, fiktionskoder, sproghandlinger, dramaturgi, klipning, lyd, lys, perspektiv, billedbeskæring.

Primærmateriale:
- Dokumentar af Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (2011) VÆRK
- "Muldvarpen", afsnit 1, uddrag (2020)
-https://www.ekkofilm.dk/artikler/socialpornografi-og-mediealfonser/#:~:text=Det%20er%20godt%20tv%2C%20n%C3%A5r%20folk%20flipper%20ud%2C,trang%20til%20socialpornografi%20og%20politiets%20rolle%20som%20mediealfonser.


Supplerende materiale:

"Håndbog til dansk" (teori)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Oplysningstiden (1720-1800) (værk)

Forløbet fokuserer på oplysningstidens samfund og tanker, som de afspejles i Holbergs værker. Dramaet ”Jeppe paa Bierget” læses som et samlet værk, og det analyseres i et litteraturhistorisk perspektiv. Vi ser desuden udvalgte scener som dramatisering. I den sidste del af forløbet fokuseres der på Holbergs epistler, hvor vi analyserer og fortolker en epistel. I denne forbindelse repeteres den retoriske analyse. Eleverne arbejder desuden kreativt med at skrive egne epistler. Denne øvelse fungerer som springbræt til at skrive en debatterende artikel, hvor oplysningens tanker sættes i et nutidigt perspektiv.

Nøgleord: oplysning, fornuft, oplyst enevælde, borgerlig offentlighed, rationalisme, klassicisme, deisme, Aristoteles' fem-akts-model, karakterkomedie, morale samt tidens, stedets og handlingens enhed.

Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 1700-tallet, herunder oplysningstid
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– mindst én tekst fra: Ludvig Holberg
– værklæsning
– sproglig analyse af argumenterende tekster

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Primærlitteratur:
- Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget (1722) (VÆRK)
- Ludvig Holberg: "Epistel 395" (1749)

Supplerende materiale:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs (teori)
- Håndbog til dansk (teori)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romantikken (værk)

I dette forløb vil eleverne få et grundigt indblik i romantikken (jf. læreplanen) og dens forskellige livsanskuelser og menneskesyn. De vil stifte bekendtskab med og kunne adskille: universalromantikken, nyplatonismen, nationalromantikken, romantismen.
VÆRKLÆSNING: Steen Steensen Blicher: "Sildig Opvaagen".

Anvendt teori fra Litteraturens Veje.

Primærlitteratur:
• W. Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
• Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1805)
• Adam Oehlenschläger: "Fædrelandssang" (1819)
Adam Oehlenschlâger: Morgenvandring (1805)

• Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen" (1830)
• St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828) (VÆRK)
• Emil Aarestrup: ”I en Landsbykirke” (1838)


Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 1800-tallet,
– mindst én tekst af: Adam Oehlenschläger, Steen Steensen Blicher
– værklæsning (novelle)
– visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
–
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive - Ny skriftlighed - diverse skriveøvelser
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner - Eleverne skal kunne analysere og placere teksterne i de forskellige romantiske strømninger
  • Sociale
  • Samarbejdsevne - Meget af arbejdet foregår i grupper
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 Flerfagligt forløb: Plastik - Fiks det

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Journalistik - nyheder og fortælling (medie)

Fokus er på journalistisk fremstilling af virkeligheden. Eleverne præsenteres for et bredt udvalg af aviser og undersøger forskelle i vægtning af stofområder, samfundsområder og nyhedskriterier. Dernæst analyseres eksempler på både nyheds- og meningsjournalistik, hvor teksternes såvel indre som ydre komposition vurderes. Undervejs diskuteres bl.a. presseetik, konstruktive nyheder og fænomenet ”Fake News”. Genren ”fortællende journalistik” behandles afslutningsvist, således eleverne genkender sproglige og indholdsmæssige kendetegn. Vi inddrager også en podcast og undersøger forskelle/ligheder mellem fortællende journalistik på skrift og lyd. I forbindelse med forløbet arbejder eleverne produktivt med udarbejdelsen af bl.a. deres egne fake news-artikler og fortællende journalistik.

Læringsmål:
Eleverne skal kunne…
- redegøre overordnet for avisens opbygning og indholdsmæssige stofområder.
- anvende et fagligt begrebsapparat i analyse og vurdering af et bredt udvalg af journalistiske tekster.
- genkende genretræk ved ”fortællende journalistik” i en tekstnær analyse.
- forholde sig kritisk til nyhedsformidlingen i det danske medielandskab.

Nøgleord i forløbet:
Nyhedsjournalistik, meningsjournalistik, fortællende journalistik, fake news, nyhedskriterier, konstruktive nyheder, Jon Franklins story-model, den tredje fortællemåde, nyhedstrekanten, avistyper, stofområder, layout, kilder, vinkling.

Kernestof jf. læreplanen (Dansk A – stx, august 2017), som forløbet bidrager til at opfylde:
Mediemæssige perspektiver:
- nyhedsformidling
- visuelle udtryksformer

Sproglige perspektiver:
- argumenterende tekster

Her arbejdes metodisk med:
- medieanalyse og -fortolkning
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag

Primærtekster:
- "Socialdemokratiet og Venstre afviser et forbud mod omskæring af drenge" (nyhedsartikel, Jyllands-Posten, 11. september 2020)
- "S og V danner flertal for at tillade omskæring" (nyhedsartikel, Berlingske, 11. september 2020)
- "KOVENDING" (nyhedsartikel, B.T., 11. september 2020)
- Selvvalgt falsk nyhed
- Overgrebskultur" (leder, Information, 6. april 2016)
- "Seksuel ydmygelse er ikke underholdning" (leder, Politiken, 2. april 2016)
- "Dumme svin" (leder, Berlingske Tidende, 2. april 2016)
- "Hjælp de unge til at få et privatliv" (leder, Kristeligt Dagblad, 2. april 2016)
- "Et svin i Berlin" (Morten Sabro for Information, 2. januar 1990)
- "Kvinden med den tunge kuffert - afsnit 1" (podcast, Third Ear, 2016)
- "Frivilligt: Blod mod blod" (Kim Faber for Politiken, 24. april 2005)

Supplerende materiale:
- "Håndbog til dansk" (teori)
- "Dansk på ny" (teori)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Crip-lit og Casper Eric (værk)

I dette forløb arbejder vi med genren crip-lit, der har fået den benævnelse i blandt andet Casper Erics forfatterskab og #undskyldvierher hashtagget. Vi har arbejdet med udgangspunkt i antologien "Fuck Normen", hvor vi har læst om: normalitet, normkritik, ny kropslighed og konkurrencestaten som en introduktion til forløbet.

I forbindelse med tekstlæsningen har vi beskæftiget os med Crip-lit, hvor særligt begreberne: stigmatisering, disability, impariment blevet taget i anvendelse.

Forløbet dækker endvidere over forfatterbesøg (Caspar Eric) samt værklæsning af "Nye balancer"
Primærtekster:
Casper Eric af "Nike" (2015)
Casper Eric "Nye Balancer" (2023) (værk)
Asta Olivia Nordenhof "Jeg vil tale om arbejde" i de nemme og ensomme (2013)
Nis-Christian Bredholt af "Freischwimmer" (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Undergange (værk)

I forløbet undersøger vi undergangsfortællinger gennem et bredt udvalg af genrer og medier (novelle, saga, folkevise, tale, podcast, billeder, graphic novel, computerspil og digt). Forløbet indledes med en introduktion til undergangsfortællingen, hvor eleverne trækker på deres allerede eksisterende viden om genren og præsenteres for centrale begreber i forbindelse med forløbet. Herefter falder forløbet i tre dele: 1) Middelalder og undergang, 2) Krig og undergang og 3) Den store pandemi. I forbindelse med sidstnævnte tema deltager klassen i en forfatteraften på skolen med Casper Eric.
Integreret i forløbet er desuden en stilladseret introduktion til den skriftlige genre den analyserende artikel, hvor vi bl.a. arbejder med opbygningen af et analyseafsnit, PEE-chain, indledning, afslutning, genaflevering m.m.

Nøglebegreber: Apokalypse, før-under-efter, den postapokalyptiske verden, utopi, dystopi, undergangsfortællingernes verdener, dommedagsprofetier, cirkulær komposition, lineær komposition

Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– mindst én folkevise
– verdenslitteratur i oversættelse
– værklæsning
– sproglig analyse af litterære tekster, argumenterende tekster og taler
– visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Primærlitteratur:
Ray Bradbury: ”Fodgængeren” (1951)
Ravnkels saga (VÆRK)
Ebbe Skammelsøn
George W. Bush: Tale til nationen, 7. oktober 2001
Third Ear: Enden er nær – din guide til verdens undergang. Afsnit 4:4, Politiken 13.11.17
Robert Kirkman & Tony Moore: The Walking Dead 2 (uddrag) (2012)
The Walking Dead: The Game (2012)
Caspar Eric: Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19 (uddrag) (2020)
Merete Pryds Helle: ”Når Krigen kommer” (1/8- 2024, Politiken)
Anna Juul: ”Da krigen endelig kommer” (12/7- 2024, Politiken)

Supplerende materiale:
Undergange. Apokalypser i litteratur og medier (teori)
Udvalgte krigsfotografier af Jan Grarup
P3 Essensen: Terrorangrebet der rystede verden (video)
Håndbog til dansk (teori)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Undergange - fortsat

forløbet undersøger vi undergangsfortællinger gennem et bredt udvalg af genrer og medier (novelle, saga, folkevise, tale, podcast, billeder, graphic novel, computerspil og digt). Forløbet indledes med en introduktion til undergangsfortællingen, hvor eleverne trækker på deres allerede eksisterende viden om genren og præsenteres for centrale begreber i forbindelse med forløbet. Herefter falder forløbet i tre dele: 1) Middelalder og undergang, 2) Krig og undergang og 3) Den store pandemi. I forbindelse med sidstnævnte tema deltager klassen i en forfatteraften på skolen med Caspar Eric.
Integreret i forløbet er desuden en stilladseret introduktion til den skriftlige genre den analyserende artikel, hvor vi bl.a. arbejder med opbygningen af et analyseafsnit, PEE-chain, indledning, afslutning, genaflevering m.m.

Nøglebegreber: Apokalypse, før-under-efter, den postapokalyptiske verden, utopi, dystopi, undergangsfortællingernes verdener, dommedagsprofetier, cirkulær komposition, lineær komposition

Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– mindst én folkevise
– verdenslitteratur i oversættelse
– værklæsning
– sproglig analyse af litterære tekster, argumenterende tekster og taler
– visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Primærlitteratur:
Ray Bradbury: ”Fodgængeren” (1951)
Ravnkels saga (VÆRK)
Ebbe Skammelsøn
Udvalgte krigsfotografier af Jan Grarup
George W. Bush: Tale til nationen, 7. oktober 2001
Third Ear: Enden er nær – din guide til verdens undergang. Afsnit 4:4, Politiken 13.11.17
Robert Kirkman & Tony Moore: The Walking Dead 2 (uddrag) (2012)
The Walking Dead: The Game (2012)
Caspar Eric: Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19 (uddrag, 1, 12, 26 og 80) (2020)
Merete Pryds Helle: Når krigen endelig kommer" 1/8 2024, Poltiken
Anna Juul: "Da krigen endelig kommer" 12/7 2024, Politiken

Supplerende materiale:
Undergange. Apokalypser i litteratur og medier (teori)
P3 Essensen: Terrorangrebet der rystede verden (video)
Håndbog til dansk (teori)
Litteraturhistorien på langs og på tværs (teori)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Realisme & modernisme (1900-tallet) (VÆRK)

Fokus er på, hvordan virkeligheden sprogligt iscenesættes i 1900-tallets litteratur. De to stilretninger realisme og modernisme sættes op imod hinanden som modsætninger, hvilket nuanceres undervejs i forløbet, idet eleverne gøres bekendte med forskellige typer realisme og modernisme. I forløbet indgår der værklæsning af Rudolf Broby-Johansens digtsamling BLOD (1922).

Læringsmål:
Eleverne skal kunne…
- redegøre overordnet for realisme og modernisme som litterære strømninger.
- analysere og fortolke digte og noveller med særlig blik for det sproglige.
- dokumentere kendskab til flere af periodens centrale forfattere og placere dem i forhold til hinanden.
- perspektivere periodens litteratur til samtidens historiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling.

Nøgleord: folkelig realisme, tidlig modernisme, ekspressionisme, socialrealisme, efterkrigsmodernisme, meningsløshed, nulpunktsoplevelse, tingsliggørelse, konfrontation, eksistentialisme

Forløbet dækker følgende krav fra bekendtgørelsen:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– mindst én tekst af: Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø,, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
– verdenslitteratur i oversættelse
– værklæsning (digtsamling)
– sproglig analyse af litterære tekster, argumenterende tekster og taler
– visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Primærlitteratur:
Jeppe Aakjær: "Naar Rugen skal ind" (1906)
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (uddrag af tredje del & forordet) (1906-1910)
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1906)
Tom Kristensen: "Fribytter" (1920)
Rudolf Broby-Johansen: BLOD (1922) - VÆRK (digtsamling)
Rudolf Broby-Johansen: Forsvarstale for BLOD (holdt i Københavns byret 22.01.23)
Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960)
Peter Seeberg: "Hullet" (1962)
Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981)
Nikoline: "Sut min Klit" (2009)

Supplerende materiale:
"Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (teori)
"Håndbog til dansk" (teori)
Poesiplakat: ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Sproglig opmærksomhed

Fokus i forløbet er på sproglig opmærksomhed inden for forskellige genrer og medier. Vi arbejder med retorisk analyse, hvor vi repeterer og bygger videre på det, som eleverne lærte i forløbet ”Mundtlighed” i grundforløbet i 1.g. For at give en overordnet struktur analyserer og vurderer vi med udgangspunkt i det retoriske pentagram med særligt fokus på sproget. Desuden introduceres eleverne for diskursanalyse. Dernæst repeterer og bygger vi videre på kommunikationsanalyse af samtaler, hvor vi arbejder med tekster fra podcast og sociale medier. Vi vender også afslutningsvist kort blikket mod bloggen og vloggen, som vi behandler i et mediemæssigt og sprogligt perspektiv. Centralt er det, at der integreret i forløbet er et særligt fokus på skriftlighed, idet vi som optakt til studieretningsprojektet i 3.g arbejder med akademisk skrivning.

Nøgleord:
Retorisk analyse, talegenrer, appelformer, Toulmins udvidede argumentationsmodel, argumenttyper, argumentationskneb, sproglige figurer, sproglige billeder, diskursanalyse, meningsjournalistik, kommunikationsanalyse, sproghandlinger, samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet, facework, turtagning, blog, vlog.

Forløbet dækker følgende fra bekendtgørelsen:
– argumenterende tekster og taler
– visuelle udtryksformer
– tekster fra sociale medier

Der arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g.
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge

Primærlitteratur:
- Barack Obama: Indsættelsestale den 20. januar 2009 (oversættelse + medie)
- Rasmus Paludan: "Floder af blod" den 1. oktober 2016
- Rasmus Willig: "Spiser du lige så meget kød som gennemsnittet, vil du ikke dine børn det godt" (kronik, Information.dk den 14. august 2018)
- 24syv dokumentar: "Hele Danmarks Ghita", 2019, podcast (transskription og medie 00.00-7.25)
- Udvalgte kommentartråde på Facebook


Supplerende materiale:
- Håndbog til dansk (teori)
- Dansk på ny (teori)
- Sprog i sociale medier (teori)
- Skrivemammutten
- Gretha Thunberg: Greta Thunberg: Tale ved åbningen af FNs klimatopmøde i NY den 23. september 2019 (+ medie)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Tendenser i nyere litteratur (VÆRKER)


I dette forløb fokuserer vi på tre tendenser i nyere dansk litteratur: Minimalismen, autofiktionen og hjemstavnslitteratur.

I vores arbejde med minimalismen beskæftiger vi os med genretræk og generelle karakteristika. Herunder Den neutrale fortællestemme, "less is more - iceberg theory", teksternes manglende pointer, de sceniske øjeblikke og de tomme pladser.
I vores arbejde med autofiktionen arbejdes med forholdet mellem fakta og fiktion i teksterne, herunder dobbeltkontrakten. Hovedstolen som kilde til barndommens erindringer og bearbejdningen af traumer problematiseres. Derudover inddrages forfatternes selvfremstilling i medierne.
I vores arbejde med hjemstavnslitteratur er der også en sammenhæng til ovenstående genre. Desuden har vi perspektiveret til det folkelige gennembruds hjemstavnslitteratur. Den nyeste tids hjemstavnslitteratur beskæftiger sig med bevægelsen fra land til by, at forfatteren vender sig mod noget autentisk samtidig med, at denne forsøger at skrive sig væk fra noget i barndommen/hjemstavnen.


Læringsmål:
Eleverne skal kunne…
- redegøre for centrale begreber knyttet til genren, fx hovedstol, dobbeltkontrakt m.m.
- anvende et fagligt begrebsapparat i analyse og fortolkning af moderne autofiktion.
- reflektere over forholdet mellem virkelighed og fiktion i litteratur.
- demonstrere kendskab til den nykritiske og biografiske læsemetode.

Primærlitteratur:
Minimalisme
Helle Helle: Fasaner (1996)
Helle Helle: Køreplaner (1996)
Peter Adolphsen (1996)

Autofiktion
Jens Blendstrup: "Gud taler ud", 2006 (uddrag)
Yahya Hassan: "BARNDOM", 2013
Jørgen Leth: "Det uperfekte menneske - scener fra mit liv", 2005 (uddrag)
Leonora Christina Skov: "Den, der lever stille" (uddrag)
Thomas Korsgaard: "Mente I det" (VÆRK)
Christina Hesselholdt: af "Hovedstolen" (2003)
Økokritik
Theis Ørntoft: uddrag "Solar"
Theis Ørntoft: "Jeg drømte at vi ikke længere fastholdt hinanden" (2014)




Nøglebegreber:
Tomme pladser, Scenisk/panoramisk, fremstillingsformer, dobbeltkontrakt, traumelitteratur, bøddel, offer og medløber, hovedstol.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Tilladte hjælpemidler

www.ordnet.dk

www.sproget.dk

www.synonymet.dk

https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=frontpage&cmd=toc
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer