Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Pia Schmidt Lorenzen
|
|
Hold
|
2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Folkedrab
Folkedrab
Forløbet tager udgangspunkt i det folkedrab eleverne kender i forvejen - holocaust - og vi bruger det til at arbejde kildekritisk med forskellige materialetyper og se på forskellen i den lille historie (den personlige) og den store historie. Vi ser på hvordan folkedrab defineres ifølge FN og hvilke problemstillinger dette rejser. Stantons beskrivelse af de 8 stadier for folkedrab bruger eleverne i gruppevise undersøgelser af folkedrabene i hhv. Bosnien, Rwanda, Armenien og Cambodja, Kina. Vi arbejder med FN's menneskerettigheder. Afslutningsvist ser vi på, hvordan man kommer videre efter sådan en tragedie og hvordan mindekultur fungerer med eks. fra Berlin " Mindested for Europas myrdede jøder". Taget fra Folkedrab.dk
Faglige mål:
-̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
-Holocaust og andre folkedrab.
-Historiefaglige teorier og metoder.
Kilder:
Fotografi "Døden i Lejren"
Wannseeprotokollen
Kurt Gerstein "offer - modstandsmand eller gerningsmand?
Uddrag af Gersteinrapporten.
Fn konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab -1948 artikel II og III.
Stanton: Folkemordets 8 stadier.
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 1948.
Mindesmærket for de myrdede jøder i Berlin
Problemstillinger:
Hvad er et folkedrab?
Hvordan foregik Holocaust?
Hvorfor bygges der mindessteder for folkedrab?
Omfang 63 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
DHO - krisen i 1930'erne
DHOforløb med dansk om Danmark under den økonomiske krise i 1930'erne. Fokus er på ”den sorte torsdag” / Wall Street børskrakket d.24.oktober 192 i NY, USA og de konsekvenser nedturen bragte i form af fallitter og arbejdsløshed fra præsident Hoover til Roosevelt og New Deal. Den engelske økonom Keynes’ tanker om finanspolitik som en løsning på høj og lavkonjunktur. Udenrigshandel restriktioner som f.eks. toldsatser og devalueringer spredte sig fra land til land, hvilket spredte krisen fra USA til resten af verden.
Krisen i Danmark: Kanslergadeforliget, den politiske polarisering; Kommunistpartiet (DKP), DNSAP, Landbrugernes Sammenslutning (LS), kulturradikalismen: Poul Henningsen og ligesindedes kulturkamp.
Pensum:
Paldam, S. Camilla m.fl. ”Mellemkrigstiden” (2008) s.146-209
Faglige mål:
-̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Historiefaglige teorier og metoder.
-Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiebrug og -formidling
Kilder:
s.150 Figur over arbejdsløshedsprocenten i fire lande
s.202-203 Murerarbejdsmand Ernst Hansen beretter om sit liv i 1930’ernes KBH (i en radioudsendelse fra 1960’erne)
s.205 Danmark vaagn op, 1934
s.206 Statshusmand Albert Wormdorff, Rougstrup (1930’erne)
s.207 Figur 91 karikatur af propagandaminister Goebbels af Hans Bendix, 1933.
s.208 Den offentlige mening af Poul Henningsen, 1931.
Tale af Frits Clausens tale 16. januar til studenter i 1935 https://www.dansketaler.dk/tale/frits-clausens-tale-ved-moede-i-studenterforeningens-sal
Digtet ”Arbejdsløs” af Oskar Hansen, 1929
Thorvald Stauning 1. maj tale 1939 https://www.dansketaler.dk/tale/thorvald-staunings-1-maj-tale-1939
Hvad vil kommunisterne: programudtalelse fra DKP http://www5.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/object30279/da/#kbOSD-0=page:1
Problemstillinger:
Hvad er et børskrak?
Hvilke erhverv blev først ramt i Danmark af den økonomiske krise?
Hvorfor opstod der mistillid til det politiske system?
Omfang 65 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Opdagelse, kolonisering&afkolonisering af Grønland
Forløbet tager udgangspunkt i opdagelsen, koloniseringen og afkoloniseringen af Grønland. Vi begynder med denne artikel ”Anden verdenskrig har vi styr på. Også Vikingerne. Men denne periode i danmarkshistorien giver os problemer.” af Ida Herskin 3.06 2022, Politiken, som viser danskerne generelle uvidenhed om kolonitiden især relateret til Grønland. Fokus er på Grønlands udvikling fra koloni til øget selvstændighed (G64), grønlandisering, sociale forhold, sprog og grønlandsk identitet, danskerne syn på grønlændere og modsat grønlændernes syn på danskerne, de dansktalende grønlændere fanget mellem to kulturer.
Pensum:
”Historien om Danmark og Grønland: episode 4 Det Nye Grønland”, DR, 2022.
”Grønland; historie, samfund, religion” Rasmus Augustesen m.fl. 2016 (egentlig en ks bog, men jeg kunne ikke finde andre..) s. 12-30, 48-52, 87-95.
”Grønland” af Henning Bro, 1993, s.41-42, 46, s.71.
Faglige mål:
-̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Historiefaglige teorier og metoder.
-Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Kilder:
”Anden verdenskrig har vi styr på. Også Vikingerne. Men denne periode i danmarkshistorien giver os problemer.” Ida Herskin 3.06 2022, Politiken.
Fotografier af statuen af Hans Egede, der på Grønlands nationaldag er blevet overmalet med rød maling.
Myten om havets moder https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-1/
Tabel s.11 over indhandlingspriser fra 1782
Merkantilismens grundlæggende principper fra ”Danske Kolonihistorier” af Anne Mette Finderup m.fl. (2029)
Poeks beskrivelse af København 1725 fra ”Danske Kolonihistorier” af Anne Mette Finderup m.fl. (2029)
Uddrag af Hedtofts plan https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-19/
Grønlandsk skoleopgave s.39
Tabeller s.46, 47, 48, 49, 52 om økonomiske og sociale forhold, uddannelse og demografiske udvikling, selvmord.
4 cases om identitetskamp 1) Skolebørn tvangsflyttet til Danmark 2) Hans Egede og Havets Moder 3)Peter Jensens falske grønlandske kamikker 4)Den første Gay Pride Parade s.58-61
Digtet ”Se vort land” af Aqqaluk Lynge s.62-63, 1970 fra ”Danske Kolonihistorier” af Anne Mette Finderup m.fl. (2029)
DRPodcast ”Hvad er jeg - Qallunaaq” afsnit 1 til 3 om Christian, 2022. https://www.dr.dk/lyd/p3/qallunaaq-hvad-er-jeg-3256637099000
Problemstillinger:
Hvad er en koloni?
Hvordan udvikler Grønland sig under Danmarks styre i 1960’erne?
Hvorfor er sprog og identitet knyttet sammen?
Omfang 76 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
korstog, Jihad og hellig krig
Europæisk Middelalder med fokus på de første fire korstoge til det hellige land, kulturmøder og -sammenstød mellem kristne og muslimer dengang i Middelalderen og i dag med terrorangrebet på WTC d.9.september 2001.
Introduktion til den europæiske middelalder med feudal samfundsstruktur. Korstoge og kulturmøder, Jihad og hellig krig mellem kristne og muslimer med fokus på Pave Urbans tale i Clermont 1095, der bliver startskuddet til en serie af korstog fra Europa mod Jerusalem. Perspektivering til Al-Quaedas terrorangreb på WTC, Pentagon og flyet, der nedstyrtede i Pensylvania. I grupper analyserer vi også de mindesteder, der er opstået efterfølgende de tre steder. Vi kigger på angrebet på Krudttønden 2015, som en eks. på terror i Danmark.
Pensum:
Fokus 1: Fra antikken til reformationen: Kim B. Danielsen m.fl. (2008), 125-130 om kristendom og Islam - middelalderens kulturmøde s.125-130 lærdom og kristen påvirkning.
Korstog og Jihad: Henrik S.Nielsen (2005) s.43-48, s.50-53.
Kilder:
Pave Urbans tale i Clermont gengivet af Fulcher af Chartres s.48-49 fra Korstog og Jihad: Henrik S.Nielsen (2005) Alle kilder nedenfor er fra samme bog.
Gesta Francorum: Beretningen om Jerusalems erobring 1099 s.50-51
Erobringen af Jerusalem set fra muslimsk side s.52-53
Verden før 1914 af Carl-Johan Bryld (systime online): Europa og Islam i Middelalderen: Korstogbegrebet i eftertiden kilde 10 Amin Maalouf om korstogene, 1983. Kilde 12. Den franske historiker Regine Pernoud, 1960, om korstoge. Kilde 14 Den engelske historiker R.W. Southern, 1953, om korstoge.
Brev fra flykapreren Mohamed Attas bagage
28.09.2001http://politiken.dk/udland/art4945676/FBI-har-fundet-brev-i-flykaprers-bagage
Filmen Arn -Tempelridderen (2007.)
Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
-Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
-Globalisering
Problemstillinger:
Hvad har Jihad og hellig krig tilfælles?
Hvorfor opfordrer Pave Urban d.2 til korstog?
Hvad er terror?
Omfang 72 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Demokrati og besættelsen
Nationalisme, hvad vil det sige at være dansk ud fra H.C.Andersens sang "I Danmark er jeg født" fra 1850 " og Natasjas "I Danmark er jeg født fra 2007"?
Vi forsøger at besvare spørgsmålene til Indfødtsretsprøven 2023, det går ikke så godt! Hvad skal man kunne for at bestå og få dansk statsborgerskab? Udviklingen af demokratiet i 1800tallet. Den demokratiske krise og udenrigspolitik i forhold til Tyskland i 1930'erne. 2. Verdenskrig. Danmarks besættelse 1940-45 med vægt på modstandsgrupperne. Oplæg om forskellige modstandsgrupper, HIPO og Frikorps Danmark. Ekskursion til Gestapocellen ved Staldgården, hvor udstillingen analyseres museologisk. Udflugt til Klokkestablen på Skamling, som et eks. på et mindested for 83 faldne modstandsfolk fra Region III.
Pensum:
De danske kvinders historie af Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen (2014-21) s.37-45.
Vores Danmarks historie af Peter Frederiksen (2022), s.156-232.
Kilder:
H.C.Andersens sang "I Danmark er jeg født"
Natasjas sang "I Danmark er jeg født fra 2007"
Indfødtsretsprøven 2023 online
Oprop fra Danmarkshistorien.dk
Kilder fra De danske kvinders historie;
Figur 2.10 valgplakat s.38.
Citat fra Dansk Kvindesamfund s.38.
Udtalelse fra vælgermøde s.39.
Opfordring i Kvindelig fremskridtsforenings tidskrift "Hvad vi vil" s.40-41.
Jeppe Åkjærs strofe s.41.
Citat af Carl Ploug om kvindelig stemmeret s.42.
Tabel over kvinders repræsentation i FT og kommuner s. 43.
Kilder fra Vores Danmarkshistorie:
Tabel over arbejdsløshed s. 206.
Morten Nielsens digt Skæbne s.210-211.
Tabeller over Medlemmer af DNSAP s.211-212.
Citat af Jack Westergårds tale s. 213.
Scavenius' tiltrædelsestale (uddrag) s. 220.
Ole Bjørn Kraf om Kommunistloven s. 222.
Buhls sabotagetale s. 223.
Christmas Møllers sabotagetale s. 224.
Tabel over industri- og jernbanesabotage s.225.
Artikel fra Frit Danmark om tøserne og tyskerne s. 228.
Fotografi af tyskerpige s. 229.
Flammen og Citronen (2008)
Faglige mål
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
-Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Problemstillinger:
Hvad er danskhed?
Hvilke fordele havde samarbejdspolitikken for Danmark?
Hvorfor blev man modstandsmand?
Omfang 55 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
De Uønskede
De uønskede er et forløb udviklet af Rigsarkivet om synet på de åndssvage i Danmark i 1930'erne.
I grupper læser og analyserer vi udvalgte personers skannede sagsakter igennem - håndskrevne og maskinskrevne - for at kunne besvare spørgmålene om
Hvorfor blev personerne blev anbragt på De Kellerske Anstalter, og hvorfor personerne blev steriliserede eller kastrede?
Faglige mål:
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Pensum:
Rigsarkivet: Farlig seksualitet - en introduktion til seksualnormer 1900-1950 s.1-3.
samt Poul Duedam: Anbragt, steriliseret og udskrevet - en introduktion til åndssvageanstalternes historie s.1-6.
Poul Nyrup ”Søn af en udstødt” dr dokumentar del 2 31.12.2022
Fotografi af kvinder ved Brejning 1929 s. 4 i kompendiet
Lov om adgang til sterilisation 1929
Lov om adgang til sterilisation 1934
Caspar Eric ”Undskyld vi er her” s.5-6, s.9-11, 16-17.
Kilder fra Rigsarkivet: https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/
1. Anna Margretha Carolina Olsen
2. Karoline Kristine Jensen
3. Carla Hansine Petersen-Hans
4. Petra Jensine Mariane Jensen
5. Jens Andersen Nielsen
6. Aage Knud Lindemann Sørensen
7. Karla Severine Nielsen
8. Marie Harritsø Birkebæk Nielsen
Problemstillinger:
Hvornår er man åndssvag?
Hvorfor bliver de åndssvage betragtet som farlige?
Hvorfor var sterilisation nødvendigt?
Omfang 47 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ideologiernes kamp - Cubakrisen
Den Kolde Krig med Cubakrisen som eks. Begreber som inddæmning, Trumandoktrin, Marshallhjælp, MAD, McCarthyismen, missile gap, dominoteorien, roll-back politik.
Perspektivering til Krigen i Ukraine. Tre forskellige historikeres tolkninger af årsagerne til Den Kolde Krigs start og afslutning. Vi analyserer Putins tale i forbindelse med Ruslands angreb på Ukraine 24.02 2022 og vurderer, om en ny Kold Krig er gået i gang igen.
Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling .
-Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
-Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
-Globalisering
Pensum:
Mørk, Anne og Kulavig, Erik; ”Den lange kolde krig” (2020) s.16-41, s.74, s.111-12, s.113.
Bertelsen, Inger og Jacobsen, Karl, ”Kilder til belysning af Cubakrisen 1962” (1971) s.14-15, s.28-34, s..49-56, s.68-72, s.75, s.76-77, s.77-80.
Kilder fra "Den lange kolde krig"
“Is this Tomorrow” s.3.
”Forside fra Legion Magazine” s.8.
”Leder New York Times 4.11.57” s.26-27.
"JFK Indsættelsestale 20.01.61” s.28.
”Kort” s.29.
Kilder fra "Kilder til belysning af Cubakrisen":
”Ted Sorensens mødereferat” s.32-38.
Andre kilder:
”Putins krigserklæringen mod Ukraine 25.02. 2022” s.62-66.
” Russisk satiretegning” 2022 s.67
Bert the Turtle video” https://www.history.com/news/duck-cover-drills-cold-war-arms-race
Dramadokumentar Thirteen days (2000)
"We Will All Go Together When We Go" Song by Tom Lehrer (1959)
Problemstillinger:
Hvad er "Den Kolde Krig"?
Hvilken slags krise er Cubakrisen?
Hvordan kan krigen i Ukraine sammenlignes med Cubakrisen?
Omfang 50 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Det Ny Rige: Faraonernes Ægypten
Forløbet tager udgangspunkt udenfor Europa den periode af Ægyptens oldtidshistorie kaldet Det Ny Rige 1551-1070 f.Kr., som var Ægyptens storhedstid og fokuserer på faraoen Tutankhamon 1347 – 1337 f.Kr. Fokus er på faraoens rolle og funktion, balsamering, begravelse ritualer, først i pyramider og senere i mere eller mindre skjulte grave i Kongernes Dal, ligesom dronningerne blev begravet i Dronningernes Dal i nærheden af Nilen og Theben, som var det Ny Riges hovedstad. Vi kigger på de arbejdere, der boede i Deir el Medina og byggede gravkamrene til farao og hans famile. Og røvede gravene!
Der er mange ubesvarede spørgsmål f.eks. Hvem var Tutankhamons mor og far? Hvilke arkæologiske fund viser religionsskiftet fra dyrkelsen af Aton til Amon? Hvorfor dør Tutankhamon allerede som 19årig? Hvorfor ønskede både Eje og senere Horemheb at udslette Tutankhamons navn? Arkæologen Howard Carters opdagelse af Tutankhamons intakte grav i 1922, udødeliggjorde Tutankhamon i sådan en grad, at vi stadig i dag røres over de blomsterkranse og andre arkæologiske fund, som han fik med sig i graven.
Pensum:
”Mumier og Mennesker – Samfund, kunst og religion i det Nye Rige, Stjernestunder i ægyptologien” af Johnny Thiedecke og Torben Holm-Rasmussen, 1997 s.140-143, s.8-9, s.111-113, s.19-20, s.46-47, s.74-81, s.84, s.88-89, s.105-106, s.48-50.
”Ansigt til ansigt med ægypterne – Dagligliv langs Nilen ca. 1550-1070 f.Kr.” af Torben Holm-Rasmussen, 2003, s.14-18, s.85-87, s.110-112, s.92-94, s.69.
Dokumentar ”King Tut: A Century of Secrets”, Discovery Channel 2022.
Faglige mål:
-̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Historiefaglige teorier og metoder.
Kilder:
Bagsiden af Narmers palette ca.3100 f.Kr. s.7 (s.15 i ”Ansigt til ansigt med ægypterne”)
Ægyptisk hymne- udateret s.13 (s.85 i ”Ansigt til ansigt med ægypterne”)
Herodot ”Hos Bedemanden” ca. 450 f.Kr. s. 16-17 (s.110-111 i ”Ansigt til ansigt med ægypterne”)
Tværsnit af Seti I’s grav i kongernes dal 1300 f.Kr. s.18 (s.112 i ”Ansigt til ansigt med ægypterne”)
Osirismyten nedskrevet af Plutark (han døde ca 120 e.Kr.) s.19 (s.92-93 i ”Ansigt til ansigt med ægypterne”)
Arbejderbyen Deir-el-Medina opført ca.1500 f.Kr. tværsnit og grundplan s.21-22 (s. 50 i ”Ansigt til ansigt med ægypterne”)
Brev fra skriver Keniherkhepeshef til vesiren Panehsi ca 1220 f.Kr. s.23 (s.113 i ”Mumier og Mennesker”)
Ordre fra vesiren nedskrevet af skriveren Paser ca. 1141 f.Kr. s.23 (s.113 i ”Mumier og Mennesker”)
Fraværsprotokol over arbejdere ca. 1261 f.Kr. s.23 (s.113 i ”Mumier og Mennesker”)
En gravrøvers bekendelser ca 1112 f.Kr. s.24 (s.69 i ”Ansigt til ansigt med ægypterne”)
Howard Carter ”Tut-Ankh -Amons Grav” på dansk 1932 s. 32-35 (s.74-78 i Mumier og Mennesker”)
Fotografi af udgravning 1923 s.33 (s.75 i Mumier og Mennesker”)
Fotografi af udvalgte fund s.36, s.40-43 (s.78-79,8184,88-89 i Mumier og Mennesker”)
Tværsnit af Tuts grav s.38-39 (s.80 i Mumier og Mennesker”)
N. Reeves ”En farao genopstår” 1993 s.44-45
J.Thiedecke ”Den skændede gravfred: Tog farao hævn?” 1997 s.46-47 (s. 105-106 i Mumier og Mennesker”)
Uddrag af Gordon-Michael Scallion ”En ”New-Age”-vision af Kheops-pyramidens funktion” 1996 med illustration s.48-50 (s.103-105 I “Pyramider og Pionerer – Det gamle rige og dets udforskning af Johnny Thiedeke og Torben Holm-Rasmussen, 1998)
Problemstillinger:
Hvad er en farao?
Hvordan foregik en balsamering?
Hvorfor er vi stadig i dag fascineret af Tutankhamon?
Omfang 65 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Vikingerne og Danmarks tilblivelse
I dette forløb arbejder vi med vikingernes verden. Vi arbejder med nogle af de levn, som denne periode har efterladt os.
Vi arbejder derefter med, hvordan synet på vikingerne har forandret sig over tid, og hvordan ideen om vikingerne er blevet brugt forskelligt i skabelsen af den nationale identitet i Danmark i 1800tallet.
Pensum:
Danmarks-Historien - Mellem erindring og glemsel af Kristian Iversen og Ulla N.Pedersen (2015) s.28-35, 44-55.
"Historien om Danmark" om Vikingetiden af DR (2017).
"Wikings" tvserie: Overfaldet på Lindisfarne (2013) youtube klip
Podcast Hjernekassen på P1 16.01 2024 "Arkæologi og Formidling" minuttal fra 1-20.44 Pauline Asingh er arkæolog og fortæller om, hvordan det er at deltage i udgravninger (= karrierelæring), og hvordan Moesgård Museum udstiller fund fra Vikingetiden. Hvad er så interessant ved fortidslevn? Hvor kedeligt kan det præsenteres?
Eleverne har arbejdet som turistchefer for VisitDanmark med et innovativt projekt, hvor de for udvalgte grupper f.eks. seniorer, unge, børn skulle udvikle et produkt f.eks. bryllupsfest, fødselsdag, polterabend i ægte vikingestil. Projekterne blev præsenteret for resten af klassen.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
-Historiefaglige teorier og metoder.
-Historiebrug og -formidling
Oplæg om blot & ofringer, nordisk mytologi, Skjoldmøer.
Kilder
1. Ibn Fadlan år 921 s.29
2. Fotografi af Vikingeskibet Ægir s.30.
3. Fotografi af Ringborgen Trelleborg s.31.
4. Fotografi af vikingestævne s.32.
5. Uddrag af ”Danmarkshistorien fortalt for ungdommen” 1884 s.36.
6. Uddrag af ”Vidste du dét? Opslagsord til Danmarks historie” 2011 s. 37
7. Fotografi af vikingetatovering s. 38.
8. Jellingestenen s.49
9. Fotografi af det danske pas s. 51.
10. Uddrag af A.D. Jørgensens ”40 fortællinger af fædrelandets historie” 1882 s.59
11. Uddrag af Rikke A. Olsens ”41 fortællinger om folk i fædrelandets historie” 2004 s.60
Problemstillinger:
Hvad er en viking?
Hvornår blev Danmark samlet til et kongerige?
Hvad blev vikingetiden brugt til i 1800tallet?
Omfang: 55 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Romerriget: Pompeji
Forløb om Romerriget med fokus på byen Pompeii. De karaktistiske træk for Det Romerske Imperium, Pax Romana, Republikken som styreform og kejserstyret, gladiatorkampe som underholdning for folket, slavesamfund. Hvorfor bliver der sagt om byen Ølst, at den kan ende som en jysk Pompeji? Hvad siger dette om vores forhold til den antikke verden?
Pensum:
Arendse og Jonnny Thiedecke "Ansigt til ansigt med romerne - daglig liv i Pompeji og Herculaneum" (1993) og Peter Connolly "Pompeii" (1991)
Kim Beck Danielsen m.fl. "Fra antikken til reformationen - Fokus 1" s.37-38, 43, 46-47.
Slaver i Romerriget https://podcasts.apple.com/dk/podcast/slaver-i-romerriget/id1537110768?i=1000543699247 20 min
Kilder fra "Ansigt til ansigt med romerne":
Grundplan over Pompeji
Citat af Juvenals "6. satire" om gladiatorer
2 grafittiindskrifter fra væggene i Casa dei Gladiatori, "Gladiatorhuset" (reg.V,5,3)
Arkæologiske fund relateret til gladiatorer
Citat af Seneca om gladiatorshows
Peter Ørsteds vurdering af gladiatorfænomenet
Plinius d. Yngres 1. brev
FOKUS 1: kilde 4 uddrag af Terentius Varro og Columella "Om landbrug" s.54
https://www.youtube.com/watch?v=aohv0WO86u8 sagen om byen Ølst
Filmen Pompeii (2014)
Faglige mål:
Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
-Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Problemstillinger:
Hvad er en slave?
Hvordan adskiller republikken sig fra kejserstyret?
Hvorfor er oldtidsbyen Pompeji noget særligt?
Estimeret omfang: 45 s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Grundlæggelsen af USA & Kronologiforløbet
Et kort forløb om Den Amerikanske revolution og grundlæggelsen af USA. Overgangen fra kolonier til 13 selvstændige stater med uafhængighedserklæringen. Hvordan bliver USA til som nation? Hvorfra kommer immigranterne, pull og push faktorerne, hvorfor udvandrer nogle danskere til USA? Hvordan bliver de til amerikanere? Hvilke værdier er i fokus?
Pensum:
Peter Frederiksen "Drømmen om Amerika: En stormagt bliver til 1750-1900 fra "Vores Verdenshistorie" bind 2 (2020) s.84-91, og s.233-244.
Kilder
1. Befolkningen i de 13 engelske kolonier 1640-1775 s.84
2. Forholdet ml. nord- og sydstaternes ressourcer s.84
3. Brev fra Bostons borgerkomite 13.maj 1774 s.86
4. George den III’s bekendtgørelse 23.august 1775
5. Uafhængighedserklæringen s.88
6. Abigail Adams brev om kvindernes ret s.89
7. Maleri af John Trumbull ”Underskrivelsen af den amerikanske forfatning” 1787 s.233
8. Maleri a bomuldsproduktionen i Mississippi af Willam Aiken Walker 1884 s.234
9. Tabel over indvandringen til USA s.235
10. Kort over USA’s udvidelse s.235
11. Maleri “Go west, young man” af George Caleb Bingham 1851 s.236
12. ”Vejledning om nye områder mod vest” af John Mason Peck 1837 s.238
13. Maleri af USA's ekspansion 1872 s.239
14. Familien Petersen vælger at udvandre s.240
15. John Winthrop ”A City Upon a Hill” 1630 s.242
16. Frederic Jackson Turner “The Frontier” 1893 s.244
Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
-̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
-Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
-Politiske og sociale revolutioner
Problemstillinger:
Hvad er en pioner?
Hvordan opstår USA?
Hvorfor er der så store forskelle mellem nord- og sydstaterne?
Estimeret omfang: 20 ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51493591943",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51493591943",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51493591943"
}