Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Munkensdam Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Trine Villumsen
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkedrab del 1
Titel 2 DHO: Danmark i 1800-tallet
Titel 3 Folkedrab del 2
Titel 4 Vikinger i fortid og nutid
Titel 5 Europæisk middelalder del 1
Titel 6 SRO: Korankrise og ytringsfrihed
Titel 7 Middelalder og korstog del 2: Korstog
Titel 8 Kina i fortid og nutid
Titel 9 Velfærdsstat og ungdomsoprør
Titel 10 Bolighistorie
Titel 11 Romerriget: politik, krig og storhedstid
Titel 12 Imperialisme
Titel 13 Kold krig og ny verdensorden?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkedrab del 1

Forløbet om folkedrab har til hensigt at gribe fat i noget kendt viden om holocaust og kvalificere elevernes historiefaglige tilgang til emnet. Folkedrabs-forløbet starter således med holocaust og slutter med mere nutidige aspekter vedr. folkedrab i det tidligere Jugoslavien og Srebrenica-massakren, hvorved emnet relateres til elevernes egen verden, nutid og deres bosniske venner og bekendte. I forløbet indgår også FN's menneskerettighedserklæring samt kriterier for folkedrab.
Undervejs i forløbet er et mindre projektforløb om forskellige folkedrab, herunder Rwanda, Armenien, Rohingyaer m.v.
Samtidig har forløbet til hensigt at inddrage en mangfoldighed af forskellige kildetyper, så eleverne er bedst muligt klædt på til det efterfølgende DHO-forløb.

Følgende problemstillinger har været i fokus:
Hvad er et folkedrab?
Hvordan forløb Holocaust?
Hvordan oplevedes Holocaust af de berørte?
Hvad gjorde verdenssamfundet for at sikre sig mod et nyt Holocaust?
Hvordan forløb borgerkrigen i Jugoslavien og Bosnien, herunder det bosniske folkedrab, og hvilken betydning har det haft i nutiden?

Følgende faglige mål er trænet:
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Følgende kernestof er delvist dækket:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO: Danmark i 1800-tallet

DHO'ens emne er 1800-tallet og mere specifikt perioden omkring 'Det moderne gennembrud'.
Historieforløbet starter med landboreformerne og liberaliseringen af bondestanden, hvorefter det behandler demokratisering, nationalisme, kvindesagen/ligestilling, urbanisering og industrialisering samt arbejderklassens opståen og bevidstgørelse. I fællesskab med dansk læses enkelte særlige tekster som fx Louis Pios 'Maalet er fuldt' for at eksemplificere de metodiske og indholdsmæssige forskelle i fagene. En del af tiden har eleverne arbejdet med egne projekter og fået vejledning heri.

Følgende problemstillinger har været i fokus:
Hvilken betydning for bondestanden fik landboreformerne i slutningen af 1800-tallet?
Hvordan hang udviklingen på landet sammen med udviklingen i byerne?
Hvorfor blev Danmark demokratisk?
Hvem var 1800-tallets 'vindere' og 'tabere' og hvorfor?
Hvilke sociale klasser opstod i løbet af 1800-tallet, og hvilken betydning fik de?
Hvordan forandredes kvindesynet i slutningen af 1800-tallet?

Følgende faglige mål er trænet:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Følgende kernestof er delvist dækket:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Folkedrab del 2

Forløbet er del 2 af Folkedrabs-forløbet og har fokus på borgerkrigen i Jugoslavien og folkedrabet i Bosnien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vikinger i fortid og nutid

Forløbet om vikingetiden kombinerer den klassiske kronologiske tilgang til vikingetidens historie med temaer om kristningen af Danmark og arabernes syn på vikingerne. Derudover har forløbet et mere historie-teoretisk sigte, idet der arbejdes med diakron og synkron historiefortælling og med historiebrug.

Følgende problemstillinger har været i fokus:
Hvad kendetegner vikingetiden og vikingetidens samfund?
Hvordan opfattes vikingerne udefra?
Hvordan, hvornår og hvorfor blev Danmark kristent?
Hvordan bliver og er vikingerne blevet brugt i dansk historiefortælling og populærformidling?
Hvilke forskelle giver det i formidlingen af vikingetiden, når man anlægger synkrone/diakrone perspektiver?

Følgende faglige mål er trænet:
-  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Følgende kernestof er dækket:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Europæisk middelalder del 1

Forløbet hænger sammen med "Europæisk middelalder del 2"

Forløbet er et tredelt middelalder-forløb. Første del har fokus på at introducere middelalderen som periode bl.a. via filmen 'Rosens Navn', der bruges som grundlag for en diskussion af elevernes forforståelse af middelalderen og til at skitsere hovedlinjerne i perioden, herunder feudalisme, kampene mellem kirke og kongemagt og kirkens og troens rolle i samfundet.
Anden del har fokus på ikke-skriftligt kildemateriale og kildesituationen i europæisk middelalder generelt. Heri arbejdede eleverne i projekter med forskellige ikke-skriftlige kilder, som samlet set gav et mere nuanceret billede af middelalder-samfundet og vores nutidige opfattelse af middelalderen.
Tredje del havde fokus på korstogene, som dels blev behandlet gennem samtidige kilder, og dels blev behandlet som en mere nutidig diskussion ud fra bl.a. filmen 'Kingdom of heaven' og diskussionen om, om korstogene var en reaktion på muslimsk aggression eller udtryk for kristen aggression. Heri lå også diskussionen om historiebrug og brugen af korstogs-begrebet i dag og om retfærdig krig.

Følgende problemstillinger har været i fokus:
Hvilken rolle spiller den katolske kirke i middelalderen?
Hvordan var middelaldermenneskets dagligliv?
Hvilken betydning har kildesituationen for vores forståelse af middelalderlivet?
Hvordan og hvorfor startede korstogene?
Hvad er hellig eller retfærdig krig, og kan korstogene siges at være udtryk for det?
Hvilken debat er der i nutiden om korstogene, og hvordan relaterer denne debat sig til forholdet mellem vesten og islam i nutiden?

Følgende faglige mål er trænet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Følgende kernestof er delvist dækket:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 SRO: Korankrise og ytringsfrihed

Klassen skrev SRO i samfundsfag og historie om emnet "Korankrise og ytringsfrihed", som på dette tidspunkt var helt aktuelt pga. koranafbrændingerne og den efterfølgende diplomatiske krise og vedtagelsen af den såkaldte koranlov og debatten herom.

I historie arbejdede vi med oplysningstidens idealer om bl.a. ytringsfrihed og derefter med Karikaturkrisen (Muhammedkrisen) i 2005-06 som optakt til selve opgaveskrivningen. I opgaven var det historiefaglige fokus primært på at trække trådene tilbage til Karikaturkrisen samt anvendelse af kildekritik på taler og høringssvar i forbindelse med den på dette tidspunkt igangværende lovbehandling af Koranloven.

Følgende problemstillinger var i fokus:
Hvilken rolle spiller ytringsfrihed i et demokrati?
Hvordan forløb Karikaturkrisen, og hvilken betydning har den i den aktuelle koranafbrændings-krise?
Skal - og i givet fald hvordan - skal rettigheder og Karikaturkrisen indgå i historieundervisningen?

Følgende faglige mål er trænet:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Følgende kernestof er dækket:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kina i fortid og nutid

Forløbet om Kina er et lange-linjer forløb, der starter i kinesisk oldtid og slutter i nutiden og Xi Jinpings Kina.
Fokus har i den ældre del af forløbet være på Konfucianismen og kejserdømmerne, herefter på relationen til Europa og den begyndende 'globalisering' via Silkevejene, for at ende i et fokus det 20. århundredes Kina under kommunismen. I den nyere del af forløbet var fokus især på Det store sping fremad og Kulturrevolutionen, mens vi afslutningsvis arbejdede med Den nye Silkevej og Kinas vej tilbage som global magtfaktor.
Anvendt grundbog er Peter Frederiksens: Vores Verdenshistorie Bind 1-3, hvorfra alle pdf'erne er taget.

Følgende problemstillinger var i fokus:
Hvad er konfucianismen, og hvordan har den præget kinesisk historie?
Hvordan har forholdet mellem Kina og Europa/Vesten udviklet sig?
Hvordan kom Mao og kommunisterne til magten, og hvilke samfundsforandringer medførte den kinesiske revolution?
Hvad var årsagerne til og konsekvenserne af Det store spring fremad og Kulturrevolutionen?
Hvilken betydning har Kina i nutidens globale orden?

Følgende faglige mål er trænet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Følgende kernestof er dækket:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Velfærdsstat og ungdomsoprør

Forløbet forsøger at skildre udviklingen økonomisk, politisk, kulturelt i Danmark i efterkrigstiden med hovedvægt på 1950'erne-1970'erne. Gennem kildemateriale har vi undersøgt udviklingen i og sammenhængen mellem materielle vilkår og mental udvikling, primært sammenhængen mellem den øgede økonomiske velstand, udbygningen af velfærdsstaten og uddannelses-boomet. Vi har således arbejdet med både 'individuelle' eksempler på strukturel udvikling, fx Scooter-Henny, samt mere overordnede beskrivelser af den samfundsmæssige udvikling. Indholdsmæssigt har forløbet fokuseret dels på udviklingen i ungdommens vilkår, ungdomsoprøret (herunder koblingen til Vietnamprotesterne) og den ideologiske forankring og betydning af dette oprør, samt ligestilling og rødstrømpernes kamp for kvinders rettigheder. Vi har afslutningsvis diskuteret en række mere nutidige aspekter af disse 'oprør', fx diskussionen om dokumentaren "Christianias Børn".


Følgende problemstillinger har været i fokus:
Hvor, hvordan og hvorfor gør ungdommen oprør i slutningen af 1960'erne?
Hvilke forskelle er der i synet på samfundet og familien mellem ungdomsoprørerne og deres forældres generation?
Hvilken betydning har den økonomiske udvikling for ungdommens vilkår?
Hvordan og hvorfor kommer kravet om ligestilling mellem kønnene til udtryk under ungdomsoprøret?

Følgende faglige mål er trænet:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Følgende kernestof er delvist dækket:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Bolighistorie

Forløbet om bolighistorie skal ses i forlængelse af forløbet om velfærdsstat og ungdomsoprør og forsøger via elevernes egne værelser, boliger og boligstamtræer at anskueliggøre, hvordan bolighistorien afspejler den materielle og mentale udvikling i det 20. århundrede. Kort sagt: anvendelse af boliger og boligens genstande som materielle levn til at forstå moderne historie.

Følgende problemstillinger var i fokus:
- Hvordan har boligerne udviklet sig over de sidste cirka 100 år?
- Hvordan afspejler boligens funktion og udvikling den samfundsmæssige udvikling og omvendt?
- Hvordan kan boligstamtræer og familiehistorie (den lille historie) vise generelle træk ved den samfundsmæssige udvikling (den store historie)?

Følgende faglige mål er trænet:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Følgende kernestof er dækket:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romerriget: politik, krig og storhedstid

Forløbet om Romerriget har til hensigt at give eleverne kendskab til Romerrigets betydning dengang og nu. Det beskæftiger sig dels med politiske forhold og Romerrigets ekspansion, men også med klient-systemet og de mere sociale og samfundsmæssige forhold i Romerriget.

Følgende problemstillinger har været i fokus:
Hvordan var den romerske republik indrettet, og hvad betød patron-klient-forholdet heri?
Hvordan var kejserdømmet indrettet?
Hvilken rolle spillede Cæsar og Augustus i udviklingen og udvidelsen af Romerriget?
Hvordan og hvorfor ekspanderede Romerriget?
Hvordan var slavernes forhold?
Hvordan og hvorfor faldt Romerriget fra hinanden, og hvad har vi arvet derfra i nutiden?

Følgende faglige mål er trænet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Følgende kernestof er delvist dækket:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Imperialisme

Forløbet startede med årsagerne til imperialismen, herunder Hvid Mands Byrde. Herefter arbejdede vi med Scramble for Africa, herunder med Lobengulas magtoverdragelse til Dronning Victoria. Afslutningsvis så vi filmen "Ambassadøren" som oplæg til diskussion om konsekvenserne af imperialismen og afkoloniseringen. Sidste del af forløbet handlede om perspektiver på imperialismen.

Følgende problemstillinger har været i fokus:
Hvad var årsagerne til imperialismen?
Hvordan forløb imperialismen, og hvordan underordnede Europa sig Afrika?
Hvad er de nutidige konsekvenser af imperialismen?

Følgende faglige mål er trænet:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Følgende kernestof er dækket:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelser: imperialismen 24-01-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kold krig og ny verdensorden?

Forløbet startede med at fokusere på den kolde krigs start umiddelbart efter Anden Verdenskrig med Trumandoktrinen, Marshallplanen og dannelsen af NATO.
I forløbet beskæftigede vi os derefter med de to blokkes ideologiske, økonomiske og politiske forhold i løbet af den kolde krig. Herefter var fokus på den kolde krigs afslutning og årsagerne hertil.
Forløbet afsluttedes med perspektiver på nutidens konflikter, fra Samuel Huntingtons Clash of Civilisations til den helt aktuelle krig i Ukraine og diskussionen om, om den kolde krig reelt er ovre eller ej.
En mindre del af forløbet har desuden fokuseret på Danmarks rolle i verden, herunder medlemskabet af NATO og EU.



Følgende problemstillinger har været i fokus:
Hvordan og hvorfor startede den kolde krig?
Hvilke forskelle var der mellem de to blokke?
Hvorfor faldt Berlinmuren, og er den kolde krig slut?
Hvordan har Danmarks rolle i verden udviklet sig siden den kolde krigs ophør?

Følgende faglige mål er trænet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Følgende kernestof er dækket:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer