Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Munkensdam Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Louise Sandberg la Cour, Mogens Georg Andersen
|
|
Hold
|
2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Folkedrab og holocaust
Forløbet tager afsæt i forskellige folkedrab gennem historien, begyndende med holocaust. Der stiftes bekendtskab med forskellige kildetyper og der indgår basal undervisning i kildekritik.
Omfang: ca. 30 sider.
Fokuspunkter:
- Holocaust
- Folkedrabskonventionen fra 1948
- Stanton: Folkemordets 8 stadier
- Verdenserklæringen om menneskerettigheder, 1948
- Elevpræsentationer om hhv. folkedrab i Rwanda, Armenien og Cambodja
2.1. Faglige mål helt eller delvis dækket:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden̶
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof berørt
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier
- historiefaglige teorier og metoder: kildekritik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Oplysningstiden
Vi arbejder med den ændring, der på dette tidspunkt opstår i tænkningen om samfundets opbygning - og hvorfor det sker netop nu.
Vi beskæftiger os med begrebet enevælde for at forstå, hvilken samfundsorden der har eksisteret op til og nu gøres op med, samt begreber såsom revolution og oplysningstænkning og hvem, der bringer disse nye ideer på banen.
Konkret har vi arbejdet med den amerikanske og franske revolution, deres sammenhæng og specifikke forløb, og hvordan oplysningstiden hænger sammen med vores egen samtid. Derfor sluttede vi forløbet af med at diskutere nutidige forhold, som på den ene eller anden vis afspejler datidens problematikker.
Omfang ca. 55 sider
Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie, herunder sammenhænge mellem den europæiske og den nationale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien samt refleksion over mennesket som historieskabt- eller skabende
Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kina i nyere tid
Forløbet beskæftiger sig med det moderne Kina efter 1840 med et særligt fokus på Kinas politiske historie i det 20. århundrede. Denne primære periode i forløbet strækker sig fra 1912 med den sidste kejsers abdikation til 1976, hvorfor en stor del af undervisningen kommer til at behandle Maos kommunistiske Kina. Der bruges et par moduler af forløbets begyndelse og afslutning på at sætte en ydre ramme for det primære fokus.
Da forløbet beskæftiger sig med et lands (nyere) historie og i et vist omfang også kulturelle strømninger, som geografisk ligger uden for Europa og USA, vil eleverne undervejs blive udfordret på helt nye begreber og måden, hvorpå man kan tænke om et samfunds opbygning. Eleverne skal kende til begreber såsom konfucianisme, den Åbne Dørs politik, rødgardister o. lign., og disse begreber skal blandt andet sætte rammen for at kunne forstå forskellige begivenheders gang og konsekvenser.
Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
Omfang ca. 95 sider.
Materiale:
Henrik Larsen, Thorkil Smitt: KINA EFTER 1840, Systime 2011:
- S. 16-26; 31-36; 39-45; 47-48; 49-55; 63-68; 79-88; 103-106; 128-133; 152-159
Mette Holm: KINA - FRA KEJSERDØMME TIL KAPITALISME, Frydenlund 2015. S. 89-94.
Peter Nedergaard: KINA - POLITIK, ØKONOMI OG SAMFUND, Systime 2015. S. 47-52.
Jens Peter Fage Madsen: KINA PÅ TÆRSKELEN TIL DET 21. ÅRHUNDREDE, forlaget lee. S. 15-19.
His2orie.dk (https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/)
- Kilde 18; 33
Netflix (2020): "En hurtig historietime: Kinas fremgang"
"Mao-Stalin korrespondance 1950"
"En rødgardist om mordet på en lærer ved universitetet
i Xiamen". https://www.nomos-dk.dk/roedterror/kina-oejenvidner-og-.dokumentation.html.
Billeder af "Den lange march" (nr. 3-5). https://chineseposters.net/themes/luding-bridge.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Opdagelsen af Amerika
Eleverne skal med udgangspunkt i renæssances verdensbillede præsenteres for opdagelsen af Amerika. Vi arbejder med religionens betydning for europæernes forståelse af verden men også for de indfødte amerikaneres (her med fokus på aztekerne). Vi vil forsøge at forstå forskellige kulturer på deres præmisser, og se, hvad der skete, da disse forskellige kulturer blev konfronteret med hinanden.
Vi arbejder gennem hele forløbet med begrebet menneskesyn, hvilket skal skabe en rød tråd, når vi når forløbets afslutning, hvor vi beskæftiger os med kilder af den regulære konfrontation mellem europæere og aztekere og skal vurdere kildernes udsagnskraft og troværdighed.
Omfang ca. 45 sider
Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Kernestof:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiefaglige teorier og metoder
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Materiale:
1. Madsen, Flemming Kiilsgaard & Nielsen, Henrik Skovgaard (1995): Opdagelserne: kulturmøder eller kultursammenstød. S. 12-16, 23-28, 32-34, 45-51. Gyldendal.
2. Nielsen, Jesper (2018): Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. S. 22-28, 82-83, 87-90, 41-43. Columbus.
3. Madsen, Finn (1987): Aztekerriget og den spanske erobring. Mesoamerikas indianere i 1500-tallet. S. 62-63, 28-32, 65-67, 44-49. Forlaget Lee.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vikingetiden
I dette forløb arbejder vi med at skabe overblik over samfundets udvikling i vikingetiden. Vi beskæftiger os med og fokuserer på overgangen til kristendommen og vikingetogterne. Eleverne har arbejdet med et alsidigt kildemateriale, hvor seancen med Poppo og arabernes syn på vikingerne eksempelvis er blevet inddraget. Mod forløbets afslutning har fokus været på at undersøge forskellige former for historiebrug af vikingetiden, fx historie som underholdning eller identitetsdannelse eller historiemisbrug. Som afslutning har vi kort forsøgt at koble disse overvejelser til begrebet kollektiv erindring med fokus på nationalstaternes betydning, national identitet og historisk fællesskab.
Omfang ca. 35 sider.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Materiale:
DR Dramadokumentar: HISTORIEN OM DANMARK – VIKINGETIDEN (2017).
Frederiksen, Peter m.fl.: GRUNDBOG TIL DANMARKSHISTORIEN, Systime 2014.
- Vikingetiden 800-1050 (s. 27-37)
- Widukind om Haralds overgang til kristendommen; Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (s. 44)
- En arabisk købmand i Hedeby; Vikingerne ved Volga (s. 45-47)
Den store danske: POPO OG GUDSDOMMEN. http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Da_Danmark_blev_Danmark/Det_genskabte_rige/Omvendelsen_til_kristendommen/Poppo_og_gudsdommen.
Blom, Boritz m. fl.: VINKLER PÅ VIKINGETIDEN, Nationalmuseet 2013, s. 95-99 + 104-111.
Illustrationer i forbindelse med fokus på historiebrug:
- Lorenz Frølich (1883): Vikingers plyndring af engelsk kloster 985-1033
- Valgplakat fra 1920: Vaagn og stem for Danmark
- DNSAP: Hvad vil Danmarks nationalsocialistiske arbejdsparti?
- For Danmark mod Bolchevismen
- Knus Bolchevismen - Ridderkors Danmark
- Faxe-logo, Stryhns leverpostej, Roligans
- The Economist forside 6.-12. juni 1992: The Danes say no
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Romerriget
Forløbet skal gøre eleverne fortrolige med periodens samfundsstruktur, det politiske system i republikken og i kejsertiden samt på romersk religion og den rolle som kristendommen kommer til at have. Vi arbejder fx med årsagsforklaringer, som jf. forløbsbeskrivelsen blandt andet bearbejdes, når eleverne udarbejder illustrative modeller og figurer til at understøtte eller netop muliggøre deres forståelse. Vi kommer også løbende til at arbejde med fagets metode i forbindelse med klassisk kildekritik men også ved at snakke om begreber såsom materialistisk og idealistisk historiesyn samt historiebrug.
Da forløbet tager udgangspunkt i en historisk periode, der tidsmæssigt ligger meget langt fra elevernes samtid, forsøger vi blandt andet at skabe betydning for eleverne ved at udpege og arbejde med fænomener, begivenheder samt samfundsmæssige og politiske strukturer, de i et eller andet omfang kan genkende. Forløbets indhold vil ligeledes gøres ekstra relevant, fordi det er baggrund for forskellige skriveøvelser, som skal tydeliggøre fagets forventninger ift. skriftlighed som et led i forberedelsen til dette skoleårs SRP, hvor nogle elever måske skal skrive i faget.
Omfang ca. 65 sider
Faglige mål:
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiebrug og -formidling
- Stats- og nationsdannelser
- Historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Familierevolutionen i DK
Forløbet undersøger Danmarks historie fra ca. 1945 til ca. 1979 med fokus på kvinder på arbejdsmarkedet, velfærdsstat og familiepolitik, kønsroller, samt kultur- og ungdomsliv.
Eleverne har arbejdet med forskellige typer kilder (erindringer, økonomisk statistik, artikler, film) og behandlingen af disse.
Da forløbet har været en del af et samarbejde med SDU's Citizen Science projekt "Vores Historie", har eleverne også arbejdet med, hvordan man gennemfører et vellykket livshistorieinterview ved hjælp af en spørgeguide. Eleverne arbejdede i grupper og interviewede i fællesskab en informant om dennes oplevelser af samfundsforandringerne. Disse resultater blev desuden præsenteret af eleverne selv til postersession overfor en jury.
Materiale, der ikke kan downloades (video, podcast), tilgås digitalt via https://libguides.sdu.dk/vh2024/start.
Omfang: ca. 40 sider.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Den Kolde Krig
I dette forløb arbejder vi med den Kolde Krig. Vi ser på Berlin og Cuba som eksempler på, hvor tæt ideologiernes konflikt var på at starte endnu en varm krig. Efter at have arbejdet kort med murens og Sovjetunionens fald diskuteres det, hvem der egentlig vandt den Kolde Krig og hvordan forholdet mellem datidens to stormagter er i dag. Herunder diskuteres forskellige historiesyn på Den Kolde Krig.
Som afslutning på forløbet har vi kort kigget på krigen i Ukraine med fokus på historiebrug og argumenter for og imod, hvorvidt vi står på tærsklen til en ny kold krig.
Omfang: 90 sider
Fokuspunkter:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Middelalderen
I dette forløb har eleverne arbejdet med europæisk Middelalder med fokus på samfundets opbygning og den feudale samfundsstruktur, herunder med fokus på befolkningsgruppers yderlige "opdeling" i: De, der arbejder; De, der beder; og De, der kæmper. Vi har arbejdet med Vasalsystemet og ridderens plads (og udviklingen heraf) i middelaldersamfundet samt kirkens rolle, fx. i forbindelse med Pave Urban 2.'s tale i Clermont i 1095 og efterfølgende korstog.
Vi har beskæftiget os med periodisering ud fra historiesyn om "Brud og kontinuitet", diskuteret historiebrug og årsagsforklaringer i forbindelse med korstogene.
Omfang: 67 sider.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51503389118",
"T": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51503389118",
"H": "/lectio/207/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51503389118"
}